Tysk tilhører den vestgermanske gren af den germanske sprogfamilie. De ældste bevarede dokumenter på tysk stammer fra 700-tallet. Tysk eksisterede i en lang periode kun som en række dialekter. I 1500-tallet, da bogtrykkerkunsten dannede grundlag for udbredelse af Martin Luthers skrifter, fik skriftsproget en fastere form. Det “lutherske sprog” blev anerkendt og anvendt af det sene 1700-tals store digtere som Goethe og Schiller. Først da kan man tale om et fælles tysk skriftsprog.

Talesproget har altid været skiftende. Men der findes en fælles udtalenorm i form af “højtysk” – mere eller mindre det sprog, som tales på det tyske fjernsyn – der eksisterer sideløbende med de markant forskellige dialekter i både Tyskland, Østrig og det tysktalende Schweiz.

De fleste tyskere er kristne. Protestanterne findes primært i nord og øst, mens der er flest katolikker i de sydlige og vestlige egne. I det tidligere DDR fungerede den evangeliske kirke som et vigtigt forum for oppositionen mod det totalitære regime.

Før 1933 boede omkring en halv million jøder i Tyskland. Efter Hitlers udryddelser var der kun omkring 35.000 tilbage. De senere år er mange jøder fra det tidligere Sovjetunionen indvandret til Tyskland, og der er nu 60.000 jøder i Tyskland. Via indvandringen fra Sydeuropa og Asien har den græsk-ortodokse kirke og islam fået mange tilhængere i Tyskland.