Sardinien – en autentisk perle
Krystalklart vand i smaragdgrønne bugter, små øde øer, dramatiske klippeformationer, luksuriøse hoteller og 4.000 års kulturhistorie. Sardinien er et af de smukkeste og mest særprægede steder i Italien.
Hold en afvekslende ferie i naturskønne omgivelser. Sardinien er rig på unikke kulturoplevelser og maleriske landsbyer. Tag på en cykeltur gennem det frodige, kuperede landskab, eller sejl ud til nogle af de omkringliggende øde øer, hvor du vil føle dig som Robinson Crusoe for en dag.
Alghero
I Sardiniens nordvestlige hjørne finder du den lille by Alghero, der er Nordsardiniens turisthovedstad.
I højsæsonen nærmest fordobles indbyggertallet, og hele byen og ikke mindst dens lækre strande summer af sommerliv. Her kan du nyde en afvekslende ferie i autentiske, sardinske omgivelser.
Alghero har nemlig altid haft stor strategisk betydning, og allerede omkring år 1100 blev byens havn befæstet af catalonierne i det 16. århundrede. De fæstningsværker kan du stadig se i dag. Desværre blev byens historiske bydel svært medtaget under 2. Verdenskrigs bombardementer, men nede ved havnen kan du endnu opleve ægte middelalderstemning med smalle stræder og masser af liv.
Castelsado
Hold ferie på Sardiniens nordkyst i en af Italiens smukkeste byer. Castelsardos vartegn er den næsten 1.000 år gamle borg, der troner majestætisk over de gamle huse og snævre stræder, hvor bedstemødrene fletter kurve på trappetrinene, mens børnene leger tagfat. Byen har kun 6.000 indbyggere, og indimellem føles det, som om tiden er gået helt i stå. Her er der ingen stress og jag.
Dagene går med at nyde solen og Asinara-bugtens smaragdgrønne vand, og med at gå hånd i hånd gennem de romantiske stræder. Bystranden er en fin rullestensstrand, og lige uden for centrum finder du Lu Bagnu-stranden med smukt, gyldent sand.
Sassaru
En pulserende storby, de aldrig sover. Sardiniens absolutte kulturcentrum. Kort afstand til lækre strande og billedskønne landskaber. Sarrari har alt, hvad der hører sig til en afvekslende solferie – inklusiv fristende forretninger, gourmet-restauranter og et livligt natteliv.
Sassari har i århundreder været en særdeles velhavende by, og gadebilledet er elegant og sofistikeret med storslåede nyklassicistiske palæer, museer med rige kunstsamlinger og hyggelige pladser med kunstfærdige skulpturer og fontæner. Her er både eksklusive forretninger og specialbutikker, der sælger lokalt kunsthåndværk. Byen har også et fornemt udvalg af rigtig gode restauranter, der har forfinet den traditionelle sardinske kogekunst.
TIP: Prøv eksempelvis en saftig hestebøf eller den traditionelle frainè, en slags kombineret pandekage og pizza.
Sardinen….
– er middelhavets næststørste ø med et areal på 24.000 kvadratkilometer
– hører til Italien, men har regionalt selvstyre
– har cirka 1,7 millioner indbyggere, godt og vel 150.000 personer bor i hovedstaden
Cagliari
– har stadig spor fra sin originalbefolkning, nuragherne, hvis næsten 4.000 år gamle forter stadig er bevaret i tusindtal på øen