Sardinien, der er den næststørste ø i Middelhavet efter Sicilien og udgør en autonom region i Italien, har ikke været så kendt i Danmark, men i de senere år er rejser til Sardinien blevet mere populære i takt med at flere og flere har fået øjnene op for øen, der har et fantastisk mediterreansk klima med 300 solskinsdage om året, en spændende og dramatisk historie, en kultur, der har sit helt eget særpræg, og en natur, der byder på smukke landskaber og enestående geologi.

Se priser på rejser til Sardinien

Masser af historie

En kulturrejse til Sardinien byder på en rejse ind i en meget interessant del af Italiens historie, som kun få i Nordeuropa kender til. Øen blev første gang permanent beboet omkring 6000 år f.Kr. og de nye indbyggere på den nordlige del af øen kom sandsynligvis fra vore dages Toscana via øen Corsica, mens indbyggerne på den centrale del af øen kom fra den iberiske halvø, sandsynligvis via de baleariske øer. De forskellige befolkningsgrupper ensrettede sig efterhånden en del med hensyn til levemåde og sprog, men holdt sig stadig politisk adskilt i grupper, der undertiden samarbejdede og undertiden bekrigede hinanden.

Fra omkring 1500 f. Kr. og frem begyndte man at bygge landsbyer omkring stenmonumenter, som kaldtes nuraghi, og som adskilte de forskellige stammeterritorier, samt tjente som vagttårne. Et besøg på Sardinien bør helt sikkert inkludere en dagstur til disse nuraghi stenmonumenter, der er spredt over hele øen, og som findes i hele 7000 eksemplarer.

Den fønikiske og romerske påvirkning

Man kan også få et indblik i de fortidige fønikiske og romerske kulturer, som øvede stor indflydelse på øen. Fra omkring 1000 f.Kr. begyndte fønikerne at kolonisere dele af kystområderne som mellemstationer på deres handelsveje, der rakte så langt som fra vore dages Libanon til den vestlige del af Europa – ja helt så langt som til Storbritannien.
Omkring 509 f.Kr. gjorde de oprindelige indbyggere på Sardinien oprør mod denne øgede fønikiske kolonisering, og fønikerne bad om hjælp fra deres stammefæller i Karthago, der sikrede den puniske koloni på Sardinien de næste 271 år. Man kan stadig se spor af den fønikiske/puniske kolonisering i byerne Caralis, Nora, Tharros, Sulcis, Bosa og Bithia, som alle blev grundlagt af fønikerne/karthagerne.

Den puniske dominans forsvandt dog i 238 f.Kr., hvor karthagerne tabte til romerne i den anden puniske krig, hvorefter Sardinien blev en romersk provins, som skulle holde de næste 694 år. I denne periode udbyggede romerne især havnebyerne, og man vil kunne opleve sporene af den romerske civilisation på øen, f.eks. i byen Tharros. Romerne gjorde en ende på nuraghi-civilisationen, men de formåede aldrig at kolonisere den mest bjergrige og centrale del af øen, der nok overtog det romerske sprog, men ikke dens kultur.

Sund og lækker gastronomi

Den sardinske gastronomi er særdeles velsmagende og samtidig meget sund. Den inkluderer bl.a. hummer, rejer, blæksprutte, tun, sardiner og andre skaldyr, som har en særligt fremtrædende placering i det sardinske køkken. Man kan også smage på pattegris og vildsvin, stegt på spid eller kogt i gryderetter med bønner og grøntsager. Urter som mynte anvendes meget på Sardinien. Meget sardinsk brød er lavet tørt, oprindeligt for at det kunne holde længere, f.eks. civraxiu, coccoi pinatus, som er et meget dekorativt brød, og pistoccu, som er lavet af kun mel og vand, oprindeligt beregnet til hyrder, men som ofte serveres i de sardinske hjem med tomater, basilikum, oregano, hvidløg og en stærk ost.

Fantastisk natur

Sardinien byder også på store naturoplevelser. På grund af lange erosions-processer når øens højland, dannet af granit, skifer, sandsten og kalksten op mellem 300 til 1.000 meters højde. Den højeste bjergtop er Punta La Marmora på 1.834 meter.

Andre bjergkæder er Monte Limbara på 1.362 meter i nordøst, Marghine og Goceano på 1.259 meter, Monte Albo på 1057 meter, Sette Fratelli i sydøst og Sulcis-bjergene og Monte Linas på 1236 meter i sydvest. Øens plateauer er adskilt af store dale og flade sletter, hvoraf de største er Campidano i sydvest mellem Oristano og Cagliari, og Nurra i nordvest. Sardinien har få store floder, hvoraf de største er Tirso, der er 151 km lang, Coghinas, der er 115 km lang og Flumendosa, der er 127 km lang. Der er 54 kunstige søer og dæmninger, som leverer vand og elektricitet. Den eneste naturlige ferskvandssø er Lago di Baratz. Dette varierede og specielle landskab tiltrækker tusindvis af besøgende hvert år.