Hogmanay, en traditionel nytårsfest med skæg og ballade i Edingburgh, Skotland.

Dette er årets vigtigste festdag overalt i Skotland, men den fejres med særligt eftertryk i Edinburgh. Det er årets ceilidh, Den Store Begivenhed, hvor der festes igennem i hjemmene, pubberne og forsamlingshusene.

I Edinburgh er det tillige Europas største gadefest med sang og dans natten igennem og til langt op ad morgenen. Dens mest rodfæstede tradition, der er uløseligt forbundet med liv og glade dage, er indtagelsen af store mængder spiritus (lad os ikke glemme, hvor whiskyen stammer fra), hvilket får en allerede støjende festdag til at nærme sig det løsslupne. Den berømte skotske ret, som verden elsker at hade, haggis (en løst pakket pølse af hakket fåreindmad og havregryn, kogt i en fåremave), spiller en vigtig rolle i aftenens timelange måltid, der ofte ledsages af dans og sækkepibers smægtende klagen.
Betydningen af ordet “Hogmanay” har længe været omstridt. Det siges, at det kommer af enten det angelsaksiske Haleg Monath (Hellig Måned) eller det urgamle gæliske Oge Maidne (Ny Morgen). I nogle byer kaldes Hogmanay stadig for Cake Day, fordi børn førhen gik fra dør til dør for at tigge gaver i form af kager og søde sager. Det, der har overlevet århundrederne, er skotternes faste forsæt om, at det nye år skal indledes i en glædesrus.
Info: Fejres overalt i Skotland, men mest storslået i Edinburgh. Festen varer i tre dage med kulmination den 31. december.