Som andre steder i Spanien nyder man nattelivet i Madrid og her følger 5 forslag til at opleve nattelivet i din ferie i Madrid.
Læs også: på restaurant i Madrid
Observer andre mennesker sammen med inderkredsen hos Eccola
Denne restaurant og klub i det fine Salamanca-nabolag er en af Madrileños’ yndlingssteder, og den byder på mad og drikkevarer, der er flot præsenteret. Interiøret er designet af arkitekten Jorge Lozano i stil med klubber i London eller New York, mens maden er middelhavsområdets version af “slow food”, som serveres fra midt på dagen.
Art Deco-klassisk Café Berlin
Dette to-etagers sted har været en af favoritterne i Madrids natteliv i de sidste 40 år og er lige blevet moderniseret. Det er det perfekte sted at få en drink og danse til levende musik, eller soul og funk DJ-sæt indtil den tidlige morgen.
Casino Gran Madrid
Tag på natklub med Michelin-dekorerede kokke hos Columbus
Sidste år åbnede Casino Gran Madrid en afdeling i byens centrum, i Paseo de Recoletos. Columbus restauranten er helt sikkert et besøg værd – de Michelin-dekorerede Sandoval-brødre står for restauranten, mens Miguel Pérez er øverstkommanderende i baren.
Columbus Casino finder du mere information om her
Sid på The Balcony
Det varme aftenklima i Madrid betyder, at det er nødvendigt at have en terrasse om foråret og sommeren. The Balcony på toppen af Hotel Innside Suecia er bartenderen Ramón Parras projekt, og han sørger her for service i topkvalitet og en velvalgt menu. Du finder ikke et bedre udendørs sted i Madrids natteliv. Og den bygning, hvor hotellet ligger, var engang Ernest Hemingways hjem.
Smut ind på O’Clock Pub
Det er et stop, man ikke bør gå glip af, på alle ture rundt i det fine Salamanca-nabolag: en autentisk britisk pub. Du kan nyde en cocktail i loungens luksuriøse omgivelser, eller du kan gå ud i den kølige natteluft på terrassen om sommeren.