Hvad er det, der gør en kulturrejse til Madeira til noget helt specielt? Efter en uge med daglange udflugter rundt på hele øen er det umuligt at være i tvivl: Naturen og kulturlandskabet er fantastisk.

Vi er specialister i rejser til Madeira

De snoede landeveje med de mange tunneller fører en gennem bjergrige, subtropiske skovområder til landsbyer med frodige terrasser, hvor bønderne dyrker alt fra kartofler til mangofrugter – helt uden brug af maskiner. Og videre ud til kysterne med de små fiskerbyer og vildt stejle klipper, hvorfra man kun skuer Atlanterhavet så langt øjet rækker.

Altsammen er en del af en afsondret og særegen ø-kultur, der i vid udstrækning har fået lov at passe sig selv langt ude i Atlanterhavet i flere århundreder.

Madeira – en afstressende ø

Øen, der er cirka dobbelt så stor som Bornholm, ligner en mellemting mellem en eksotisk botanisk have, der altid står i blomst, og et næsten uberørt naturreservat, som økologer må elske. Her kan man vandre, så mange eller få kilometer, man lyster, langs de oldgamle vandingskanaler, levadaerne, som gennemskærer øen på kryds og tværs.
Det er totalt afstressende – sundt for både krop og sjæl – og klimaet findes vist ikke bedre noget sted på jordkloden. Det bliver aldrig alt for varmt, bare man ind imellem sørger for at holde sig lidt i skyggen, og det bliver aldrig rigtig koldt.

Madeiras hovedstad Funchal er en rigtig fin gammel by med smalle gader, nydeligt restaurerede historiske huse og traditionelle mosaikfortove – og ikke engang centrum med gågader og marina ligner det sædvanlige turisthelvede, som man godt kunne forvente af et af de ældste rejsemål i verden.

Gå de opdagelsesrejsende i bedene på Madeira

Den evigt grønne ø midt i det dybblå hav har tiltrukket mennesker, lige siden den portugisiske opdagelsesrejsende Joao Goncalves Zarco omkring 1420 steg i land på klipperne ud for Funchal.

Ligesom Columbus, der kom til Madeira for at købe sukker og endte med at blive gift med guvernørens datter, har turister i flere hundrede år valfartet til øen igen og igen, og det har især været den britiske overklasses favoritferiested. Det var bl.a. her, statsmanden Winston Churchill slappede af fra verdenspolitikken på det legendariske Reid’s Hotel med høj cigarføring, landskabsmaleri, romaner og afternoon tea med havudsigt.

Stor venlighed på Madeira

På forunderlig vis har madeiranerne imidlertid formået at blive ved med at være sig selv. Det mærkes, for turisten mødes overalt af gammeldags naturlig venlighed og stor hjælpsomhed, og der er en dejlig afslappet sydlandsk atmosfære, som vel nærmest må siges at være unik for en populær ferieø anno 2010.

Samtidig er der en vis klasse og stil over mange af øens trofaste ældre turister, der gerne bor på øen hele vinteren, hvis pensionen ellers tillader det. Det kan tilskrives øens fornemme turisttraditioner og de generationer af engelsk overklasse, der har elsket ferieøen til deres død. Sammen med et hav af eventyrlystne portugisiske sømænd har de britiske feriegæster været med til at tilføre Funchal et særligt kosmopolitisk touch, der ikke er uden charme – pensionistparadis eller ej.

Spis godt på Madeira

I tilgift har Madeira et hav af fantastisk gode restauranter. Funchal kan fremvise adskillige internationale spisesteder, der byder på store kulinariske oplevelser. Her er tjenerne superprofessionelle, toptunede og usnobbede, og priserne ligger på omkring halvdelen af, hvad man må betale for de samme madoplevelser hjemme i Danmark. Men også de mere ydmyge folkelige restauranter er en rejse værd.

For Madeiras køkken er rigt og meget varieret med inspiration fra både Afrika og Portugal – og det handler bl.a. om førsteklasses friskfanget fisk – tro det eller ej: stegt dybhavsfisk med bananer er en udsøgt delikatesse – grillede kødspyd, lokale grøntsager, der smager guddommeligt, solmodne eksotiske frugter og som det søde punktum: kagerne, der får englene til at synge – alt sammen indtaget i selskab med gode portugisiske vine og et stort glas madeira.