En kulturrejse til Andalusien byder på nogle af Spaniens og Sydeuropas største kulturelle, historiske og naturmæssige seværdigheder, såsom Alhambra i Granada, La Mezquita i Córdoba, Picassomuseet i Malaga og grotterne i Nerja. Og som om det ikke var nok byder regionen også på de berømte tapas, lækre oliven og fremragende vine, sol og varme en masse, og nogle af Spaniens bedste strande, samt den legendariske flamenco-musik og flamenco-dans, som du blandt andet kan opleve i byer som Sevilla og Cádiz.
I det følgende kan du læse om nogle af de største seværdigheder, som du kan opleve på en kulturrejse til Andalusien. Forhåbentlig kan det virke som en inspiration til din rejse. God fornøjelse!
La Mezquita i Córdoba
Den transformation, som La Mezquita i Córdoba har gennemgået gennem historien, er en afspejling af Andalusiens lange og spændende kulturhistorie og de mange folkeslag, som har gjort krav på regionen. På det sted, hvor La Mezuita´en står i dag, var der nemlig oprindeligt et romersk tempel dedikeret guden Janus, på hvis grund, der senere blev bygget et vestgotisk tempel.
I 784, under det mauriske herredømme, gav emiren af Córdoba, Abd ar-Rahman I, ordre til, at der skulle bygges en moske, hvorefter de berømte arkader i La mezquitaens søjlebårne hal blev opført. I 1236 blev Córdoba imidlertid erobret af den kastillianske konge, kong Ferdinand III, der var én af reconquistaens mest succefulde mænd, og han tøvede likke med at ombygge moskeen til en katolsk katedral. Den konstante ombygning af katedralen/moskeen fortsatte under den tysk-romerske kejser Karl V, der tilføjede kirkeskibet, mens dele af den oprindelige søjlehal blev revet ned. I slutningen af 1700-tallet fik katedralen desuden tilføjet barok- og renæssanceelementer i dens arkitektur.
La Alhambra i Granada
Den mauriske kongefæstning Alhambra regnes blandt Spaniens største seværdigheder og er en del af Unesco´s kulturelle verdensarv. Knejsende over Granada by på en høj med udsigt til Sierra Nevada og Granadas gamle mauriske bydele, Albaicin og Sacromonte, og med sin mægtige have, kaldet Generalife, der er et yndet udflugtsmål om søndagen, er Alhambra ikke bare et meget populært turistmål, men en slags vartegn for byen, som de lokale granadinere føler sig stolte af.
De første spor af Alhambra stammer tilbage fra 889, hvor en gruppe arabere, der havde slået sig ned i Andalusien efter den berberske/arabiske (idag ofte kaldt mauriske) invasion af regionen i 711, søgte tilflugt i en lille, rød fæstning i Granada. Legenden siger, at de forsøgte at undslippe en gruppe muladinere (en betegnelse for folk af blandet arabisk/iberisk herkomst). Denne lille røde fæstning, som de søgte tilflugt i menes at have været forløberen til Alhambra. Det var dog først fra midten af det ellevte århundrede og gennem de følgende fire hundrede år, under skiftende mauriske herskere, at den oprindelige, lille røde fæstning blev omdannet til det palads og den palantine-by, som den endte med at være under Mohammed Ibn Nasr, der var grundlægger af Nasride-dynastiet; det sidste islamiske dynasti i Spanien.
Alhambra kom – ligesom La Mezquitaen i Córdoba – senere på katolske hænder. Det skete den anden januar 1492, da det katolske kongepar Ferdinand og Isabels hære erobrede de sidste dele af Granada og fik overdraget nøglerne til fæstningen af Nasride-dynastiets sidste sultan, Abu `Abdallah Muhammad XII (populært kaldet Boabdil).
Picasso-museet i Malaga
Picasso er altid blevet forbundet med den katalonske hovedstad Barcelona, hvor han flyttede til med sin familie, da han var 14 år. Men faktisk var Picasso født i Malaga og levede sine første ti år af sit liv i byen. Derfor tog Picassos ældste søn, Christine Ruiz-Picasso sammen med en række andre ildsjæle, initiativ til at skabe et Picasso-museum i den store kunstners fødeby i 2003. Arbejdet med at udvikle museet er siden blevet fortsat af Picassos barnebarn, Bernard Ruiz-Picasso – søn af Christine Ruiz-Picasso.
Museet rummer 285 Picasso-værker, som er doneret til museet af Picassos familie, hovedsageligt enken til Picassos ældste søn, Christine Ruiz-Picasso, foruden en lang række værker, der er udlånt til museet, og et bibliotek med mere end 800 værker om Picasso m.m.
Grotterne ved Nerja
Grotterne ved Nerja ligger, som deres navn angiver, tæt på kystbyen Nerja i Malaga-provinsen, nærmeres bestemt 3 kilometer fra Nerja, ved den lille by Maro. Grotterne er nogle af verdens største drypstenshuler og rummer unikke arkæologiske spor af hulemalerier, som er helt op til 20.000 år gamle.
Grotterne er delt op i to dele, Nerja I og Nerja II, hvoraf det kun er den første del, Nerja I, der er tilgængelig for offentligheden, mens den anden del, Nerja II, er lukket for publikum. Den åbne del af grotterne er tilgængelig via sti-systemer og trapper, som gør det forholdsvis let at bevæge sig rundt som besøgende.
Rejser til Andalusien og ferieboliger i Andalusien
Der er mange danske rejsebureauer, der arrangerer rejser til Andalusien og som også tilbyder ferieboliger og hoteller i Andalusien. Et af dem hedder Hideaways og har specialiseret sig i unikke, personligt håndplukkede ferieboliger, som ofte ligger lidt hinsides de store turiststrømme, hvorfor de er kaldt for “hideaways” (gemmesteder). Du kan læse mere om Hideaways´ personligt håndplukkede ferieboliger i Andalusien her.