Kreta er den største ø i Grækenland og den næststørste ø i hele Middelhavet. Med dens enestående antikke historie, en betagende natur og rige gastronomiske traditioner, foruden et behageligt klima året rundt, udgør den et ideelt rejsemål for en kulturrejse.
Jeg vil i det følgende præsentere nogle af de største seværdigheder på Kreta, som du kan opleve på en kulturrejse på øen. God fornøjelse!
Samariá Gorge
Samariá Gorge (Samaria-kløften) er en nationalpark beliggende på den sydvestlige del af Kreta, som er kendt for at rumme én af Europas længste kløfter – kaldet – canyons på hele 18 kilometer. Nationalparken er på Unescos liste over verdens biosfære-reservater og er én af Kretas mest populære seværdigheder. Det tager omkring 5-7 timer at vandre gennem hele kløften, der begynder i alpint landskab og slutter i kystlandskab ved dens sydlige udgang.
Der er adgang til parken mellem 1 maj og 15 oktober. Det er ikke tilladt at overnatte i parken (eller på anden måde campere), tænde ild eller svømme i parkens floder.
Knossos
Ingen kulturrejse til Kreta uden et besøg i oldtidsbyen Knossos, der er blevet et symbol på øens antikke storhedstid. Arkæologiske undersøgelser viser, at der hele 7000 år før vores tidsregning var bebyggelse i området og Knossos regnes af mange historikere i dag for Europas første by.
Dens storhedstid kom dog først 1900 f.Kr. til 1600 f.Kr., hvor den var det politiske og ceremonielle centrum for den såkaldte minoiske kultur, der af nogle historiker anses for Europas første civilisation.
Palm Beach
Når du har brugt en hel dag på en unik historisk seværdighed som Knossos kan det være behageligt at spendere en dag med afslapning på én af Kretas fantastiske strande. En af mere interessante af slagsen, ud fra et landskabsmæssigt og kulturelt synspunkt, er Palm Beach (Vai Finikodasos), hvis omgivende lund af palmetræer – af arten kretensk dadelpalme – udgør den største naturlige palmeskov i Europa.
Stranden og dens omgivende palmeskov blev i 1970´erne genstand for europæiske dagdriveres og hippiers sværmeri, hvilket førte til en nedbrydning af områdets økosystem, men er siden blev fredet af de lokale myndigheder og fremstår i dag i en langt bedre tilstand end dengang. Dog kan stranden godt stadig være noget overrendt i sommermånederne.
Heraklions arkæologiske museum
Heraklions arkæologiske museum i Heraklion er et af Grækelands største museer og regnes af mange for at være et af de mest betydningsfulde museer i Europa.
Museet, der begyndte med en simpel samling af artefakter i 1883, rummer 5500 års ø-historie, fra yngre stenalder til romertiden, men er mest kendt for dets fantastiske samling af artefakter fra minoisk tid. Det er almindeligt anerkendt for at være verdens vigtigste museum, hvad angår minoisk kultur og kunst.
Rejser til Kreta med personligt udvalgte ferieboliger
Der er efterhånden mange danske rejseselskaber, der arrangerer rejser til Kreta med forskelligt indhold på programmet. Et af dem er Hideaways.dk, der arrangerer rejser til Kreta med personligt udvalgte ferieboliger og hoteller. Du kan her se alle Hideaways´ ferieboliger og hoteller på Kreta.