Under de osmanniske herredømme (1468-1912) blev den albanske kultur længe undertrykt. En national renæssance fandt sted i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor grunden til en moderne nationallitteratur blev lagt. Efter Albaniens selvstændighed i 1912 udkom en lang række bøger med patriotisk indhold.

Under kommunismen var forfattere og billedkunstnere tvunget til at skildre bestræbelserne på at skabe et socialistisk samfund. Da Ramiz Alia kom til magten i 1985, blev der indledt en forsigtig liberalisering af kulturlivet. Censuren blev ikke afskaffet, men forfattere fik nu mulighed for at afsløre overgreb, der var begået under forgængeren Enver Hoxhas brutale regime.

Den mest kendte nulevende albanske forfatter er Ismail Kadare, født 1936. Han fik sit internationale gennembrud med Den døde armés general (1963, på dansk 1985). Flere andre af hans bøger er oversat til dansk, bl.a. Ufuldendt april. Kadare levede i eksil i Paris i 1990’erne, men er siden flyttet tilbage til Tirana.

Albanien har en rig tradition for folkemusik. I nord synger man lange eposer til akkompagnement af det enstrengede strygeinstrument lahutë eller den tostrengede langhalslut cifeli. Også kunstmusikken har for en stor dels vedkommende sin baggrund i folkemusikken.