Portugals storhedstid som søfartsnation omkring år 1500 var også en periode med kulturel blomstring. “Det portugisiske dramas fader”, Gil Vicente, skrev sine teaterstykker, farcer og komedier på denne tid. Noget senere skrev Luis Vaz de Camoes det historiske epos Lusiaden.

Inden for arkitekturen udvikledes den særprægede manuelinske stil (efter kong Manuel I 1469-1521), hvor opdagelsesrejserne satte deres tydelige spor på bygningernes udsmykning. På nogenlunde samme tid begyndte portugiserne at dekorere deres huse med malede kakler, azulejos. Denne teknik, som blev introduceret af arabere, der kom til Portugal via Spanien, fik sit nationale gennembrud i 1700-tallet, og mange steder rundt om i landet prydes husmure og pladser af kakler med historiske motiver, oftest i blåt og hvidt.

I begyndelsen af 1900-tallet var digteren Fernando Pessoa (1888-1935) aktiv. Han er formodentlig den internationalt mest kendte portugisiske forfatter, og mange af hans digte findes også på dansk. Af kendte, nutidige forfattere kan nævnes António Lobo Antunes og nobelpristageren José Saramago, der har fået flere bøger oversat til dansk, blandt andre Historien om Lissabons belejring. Fremtrædende poeter er Sophie de Mello Breyner, Eugénio de Andrade og Herberto Heldér.

Den portugisiske folkemusik, fado, der ofte fremføres af en sortklædt person til akkompagnement af en guitar og en slags lut, er blevet verdensberømt gennem sangerinden Amália Rodrigues (1920-1999). Det er en videreudvikling af denne stil, der har gjort gruppen Madredeus berømt og elsket verden over.

Vil du opleve kultur i Portugal på din rejse, læs mere om kulturrejser til Portugal