Få lande i verden har så rig en kulturarv som Grækenland. De første udviklede europæiske samfund voksede frem i området i løbet af det tredje årtusind før vor tidsregning. Fra den såkaldte minoiske kultur på Kreta (2600-1400 f.v.t.) og den mykenske kultur på fastlandet (1550 – 1125 f.v.t.) har man fundet paladser og forsvarsanlæg, freskoer og keramik. Da disse kulturer gik under, forfaldt disse vidnesbyrd og blev ikke opdaget før ved udgravninger sidst i 1800-tallet.
De første kendte, græske digte blev skrevet af Homer omkring år 700 f.v.t. Hans Iliaden og Odysseen, der har haft storbetydning for vestlig litteratur, beskriver blandt andet begivenhederne omkring Trojas fald og skildrer de græske guder. I det sjette århundrede f.v.t. dyrkedes lyrikken blandt andre den kvindelige digter Sapfo fra Lesbos, og den græske kultur nåede sit højdepunkt omkring 500-300 f.v.t. med filosoffer som Sokrates, Platon og Aristoteles samt dramatikere som Aishylos, Euripides og Sofokles, hvis værker stadig opføres.
Det var også på denne tid, at matematikerne Pythagoras og Arkimedes samt astronomerne Herakleides og Aristarchos virkede, og at templerne på Akropolis (Athen), i Delfi og Olympia blev opført. Ligesom de øvrige kunstarter nåede også billedkunst og skulptur et højdepunkt i perioden, der nu om dage som regel med en samlebetegnelse kaldes antikken.
Den moderne græske litteratur voksede frem i begyndelsen af 1800-tallet i forbindelse med den nationale vækkelse og frigørelsen fra tyrkerne. Adamantios Koraïs genoplivede interessen for den klassiske digtning og bidrog til en nydannelse af sproget med lån fra antikken. Dionysios Solomos skrev populære, fædrelandskærlige digte på folkesproget dimotiki og var medvirkende til, at dette sprog fik litterær udbredelse.
Grækenlands mest kendte forfatter i 1900-tallet var Nikos Kazantzakis, der bl.a. har skrevet romanen Spil for mig, Zorbas, men også oversatte Goethes Faust og Dantes Den Guddommelige Komidie til græsk, skrev en russisk litteraturhistorie og udarbejdede en fransk-græsk ordbog. Den græske poesi har haft en meget stærk stilling i løbet af århundredet med nobelpristagere som Giorgios Seferis (1963) og Odysseas Elytis (1979) samt Konstantin Kavafis og Jannis Ritsos. Flere af deres digte er blevet sat til musik af de internationalt anerkendte kunster Mikis Theodorakis og Manos Hadjidakis. Begge komponister er inspireret af musikformen rembetika, en storbymusik, der forbindes med emner som arbejdsløshed, kriminalitet og narkotikamisbrug. Rembetika fik stor udbredelse i efterkrigstidens Grækenland, blandt andet gennem film.
Græsk film var i 1950erne stærkt påvirket af den italienske neorealisme, og det største internationale navn var instruktøren Michael Cacoyannis. Siden 1980erne har Theo Angelopoulos været blandt Europas mest anerkendte instruktører.