Skal du rejse til USA kan du blive lidt klogere på geografien i landet i dette indlæg.

USA udgør en stor del af det nordamerikanske kontinent og er arealmæssigt verdens fjerdestørste land. Fra Canada i nord til Mexico syd er der 2500 km, mens afstanden fra kyst til kyst er 4500 km. Topografisk kan USA deles i fire hovedområder:

Den Atlantiske Kystslette er et bredt lavlandsområde, som rejser sig fra havet ind mod land. Det dækker hele Atlanterhavskysten og kysten langs Den Mexicanske Golf.
Appalacherne længere mod vest er en ret lav bjergkæde, som strækker sig fra Canada ned til Alabama i det sydlige USA. Bjergene er for en stor dels vedkommende bevokset med skov. I dalene findes store kulforekomster.

Kontinentalbækkenet er et lavlandsområde i det centrale USA, som er 2500 km bredt på det bredeste sted. Det kæmpemæssige område omfatter et af verdens største flodsystemer med bl.a. folderne Mississippi, Missouri og Ohio.

Længst mod vest ligger den vestlige bjergregion, et system af bjergkæder, der alle løber i nord-sydlig retning parallelt med USA vestkyst, og omfatter bl.a. Rocky Mountains længst mod øst. Mellem kæderne ligger både frugtbare dale, tørre ørkenområder og dybe slugter, bl.a. Grand Canyon.

48 ud af USA’s 50 stater danner det kontinentale USA. De to øvrige stater er øgruppen Hawaii i Stillehavet samt Alaska, den største af staterne, som er adskilt fra det øvrige USA af Canada. Texas er den næststørste stat og langt større end Frankrig. Vesteuropas største land.

Foto: Oversigt over stater i USA. Kilde: Wikipedia

Nord-Øststaterne

Selv om USA’s økonomiske og befolkningsmæssige tyngdepunkt er flyttet mod syd og vest, ligger hovedparten af nationens storbyer og industrier fortsat i området, der går fra den nordlige del af østkysten og ind mod De Store Søer, The Great Lakes.
Udenrigshandelen, som begyndte i de store havnebyer New York, Boston, Philadelphia og Baltimore, har fortsat stor betydning, mens den traditionelle sværindustri er blevet af løst af en moderne servicesektor.

Det var her, udtrykket “etnisk smeltedigel” opstod om blandingen af etniske grupper og nationalister. New Yorks skyskrabere, Detroits bilfabrikker og Pittsburghs stålværker blev tidligt symboler på et USA, som tiltrak millioner af indvandrere fra Europa. Den dag i dag har regionen et stærkere europæisk præg end andre dele af USA.

Det Centrale lavland

Dette er navnet på et frugtbart landbrugsområde, som strækker sig fra De Store Søer mod syd og vest over prærien helt ned til Texas. Her, på de store farme, findes verdens mest produktive landbrug. Den absolut vigtigste afgrøde er majs, som giver et udbytte, der er større end den samlede produktion af hvede, ris og andre afgrøder. En stor del af kornproduktionen eksporteres.

De storbyer, som ligger i eller grænser op til regionen – mod nord f.eks. Chicago, Minneapolis og Milwaukee – opstod også omkring slagterier, møller, mejerier eller andre industrier med tilknytning til landbruget.

Sydstaterne

Længe efter USA’s selvstændighed i slutningen af 1700-tallet levede Sydstaterne med en kolonial økonomi, baseret på produktion af bomuld og andre råvarer, som blev eksporteret til Nordstaterne og Europa i bytte for færdigproducerede varer. Slaveriet og den ødelæggende borgerkrig fra 1861-65 bremsede udviklingen i syd og bidrog til en omfattende vandring mod nord.

Efter Anden Verdenskrig gennemgik Sydstaternes økonomier en modernisering. Nye industrier opstod, baseret på råvarer som olie og træ. I dag er der både en række højteknologiske virksomheder og en voksende servicesektor. I de seneste årtier er der sket en betydelig indvandring fra det øvrige USA – ikke mindst fra de nordøstlige stater.
Byer som Atlanta i Georgia, Charlotte i North Carolina og Houston i Taxas er med deres imponerende skyskrabere blevet symboler på det nye Syden. Men fattigdommen er udbredt – især på landet ,hvor udviklingen halter bagefter. Trods alle fremskridt er den gennemsnitlige levestandard i Syd stadig lavere end i Nord.

De Store sletter

Dette flade og tørre område begynder ved den nedbørsgrænse, der går fra nord til syd næsten midt i USA, og strækker sig frem til bjergene i vest. Mangelen på vand kombineret med et uberegneligt klima med megen blæst og drastiske temperaturudsving betød, at mange af de nybyggere, der slog sig ned i regionen, led store afsavn. I lang tid blev sletterne regnet for en ugæstfri ødemark, som skulle passeres på vej mod et bedre liv længere mod vest.

Det var først, da jernbanen nåede til området i 1860’erne, at indvandrere begyndte at komme dertil i større omfang. Den indianske befolkning blev fortrængt, da landmænd og kvægavlere slog sig ned på de store sletter. Kvægavlerne forsynede de store byer i øst med læder og kød. Der opstod en cowboykultur omkring livet på kvægfarmene.
Forsøg i begyndelsen af 1900-tallet på at opmuntre nybyggerne til at opdyrke den tørre jord førte til mange tragedier. Fejlagtige dyrkningsmetoder bidrog til, at det tynde jordlag mere eller mindre blæste væk. I dag foregår produktionen mere effektivt, og i dag er landbruget stabilt med store afkast.

Bjerg- og ørkenområderne

Sammenlignet med Appalacherne i øst er Rocky Mountains en ung bjergkæde. Bjergtoppene er høje, skarpe og ujævne. Selv langt mod syd kan de være dækket af sne. Frem til midten af 1800-tallet blev bjergkæden betragtet som nærmest uigennemtrængelig. Da den store guldfeber brød ud i Californien, lykkedes det dog mange at begive sig over bjergene på stier, der blev fundet af jægere.

I dag fører et stort antal jernbaner og motorveje gennem bjergene. Samtidig har dæmninger og kunstvandingsanlæg givet liv til dele af regionens ørkenområder. i den senere tid er indvandringen til stater som Nevada, Arizona, Utah og Colorado steget markant. Men der er stadig store øde områder, og regionen er den tyndest befolkede i USA.

Vestkysten

Vestkysten har mere end noget andet område i De Forenede Stater stået for drømmen om et nyt land, som tilbyder frihed og chancen for at blive rig. Men Rocky Mountains og de andre bjergkæder betød, at vestkysten længe var isoleret fra resten af USA.
Indvandringen fra øst begyndte for alvor i 1840’erne, og derefter steg befolkningstallet hurtigt. I dag er Californien USA’s folkerigeste stat med næsten 36 mio. indbyggere. I 1990’erne begyndte der at ske en vis udflytning – ikke mindst til de to andre vestkyststater, Oregon og Washington – men indvandringen fra især Mexico, men også det øvrige Latinamerika er steget i samme periode.

Regionen er – til dels takket være kunstvanding – en førende producent af frugt, grønsager og vin. Skovbrug og fiskeri er vigtige erhverv i de nordlige egne. Men vestkystens økonomi er efterhånden meget alsidig, og flere sektorer logger i spidsen for den globale udvikling. Computerindustrien i Silicon Valley syd for San Francisco udgør USA’s vigtigste højteknologiske centrum. Underholdningsindustrien i Los Angeles spiller også en stor rolle for handelsbalancen – ikke mindst på grund af en stigende eksport af film, tv-serier og musik.

De nye stater

Alaska og Hawaii fik først i 1959 status som ligeberettigede stater i USA. Alaska har kun ca. 650.000 indbyggere. Olieindustrien har ganske vist forandret statens økonomi en del, men det er stadig skovbrug, fiskeri og minedrift, der dominerer.

Hawaii, som ligger midt i Stillehavet, 3200 km fra USA’s vestkyst, har turismen som sin vigtigste indtægtskilde.

Dyrkning af sukker, ananas og andre frugter er også vigtige erhverv for de godt 1,2 mio. indbyggere.

I Stillehavet og i Caribien er der flere områder under amerikansk administration med større eller mindre grad af selvstyre, f.eks. Puerto Rico og de Amerikanske Jomfruøer (tidligere Dansk Vestindien) i Caribien samt Nordmarianerne, Guam og Amerikansk Samoa i Stillehavet.