En del af det at rejse på kulturrejse til Rom og for den sags skyld resten af Italien er maden og vinen, dels fordi mad og vin i Italien er af høj kvalitet, men den har også en kæmpe kulturel betydning. Skal du på kulturrejse til Rom er her en kort beskrivelse af et par udvalgte restauranter, men du kan læse meget mere om mad og vin i Rom og på andre rejsemål i Italien i andre indlæg her på bloggen om kulturrejser.
Cafè Sant’Eustachio
Altid masende fyldt med lokale, der strømmer hertil for at nyde byens bedste espresso – noget med vandet, hævder de. Eller er det de friske bønner, der ristes på stedet? Hjemsted for byens dejligste cappuccino, som aldrig nogensinde bestilles efter kl. 11.00, undtagen af “naive rejsende”. Du finder restaurant Cafè Sant’Eustachio på adressen Piazza Sant’Eustachio i Rom, læs mere på www.sanateustachioilcaffe.it.
Da Checco Er Carettiere
Et af de sidste af Roms klassiske trattoriaer. En stor del af fornøjelsen ved at trave gennem det tidligere kunstnerkvarter Trastevere, der har gennemgået en renovering og fået mere velhavende tilflyttere, er at ende ved et af de efterstræbte borde på Checcos udendørs terrasse med en portion af stedets velkendte antipasti. Da Checco Er Carettiere ligger på adressen Via Benedetta i Rom, mere information på www.checcoercarettiere.it.
Da Fortunato Al Pantheon
En lokal favorit gennem årtier. Engle, veltilberedte romerske retter serveres af tjenere i jakke og butterfly for et velbeslået klientel. Folk tilbringer timer over nogle af de bedste måltider i byen – er der ingen, der arbejder i Rom? Restaurant Da Fortunato Al Pantheon ligger på Via del Pantheon 55 i Rom
Del Pallaro
Typisk, autentisk, prunkløst og beliggende i det stemningsfulde kvarter Campo dei Fiori – hvem elsker ikke dette sted? Blomsterne er af plastic, og menuen er begrænset: Hvilken fireretters menu Signora Paola nu end fremtryller i køkkenet den dag, ender på ens bord. (Prøv at få et bord udenfor). Find restaurant Del Pallaro på adressen Largo del Pallaro 15 i Rom.
Giolitti
Giolitti, byens ældste gelateria, så man er ikke den eneste, der står i kø for at prøve deres over 50 forskellige hjemmelavede smagsvarianter. Hvor finder man ellers champagne-is? Find et godt bord, og bestil den grotesk overdimensionerede Copa Olimpico med prøver af stort set alt, hvad de kan tilbyde. Har du hang til god is finder du Giolitti på adressen Via Uffici del Vicario i Rm, læs mere på www.giolitti.it.
La Rosetta
Lille og elegant. Mange af de altid friske fisk og skaldyr flyves dagligt ind fra den talentfulde køkkenchefs hjemø, Sicilien. Den er dyr, men alle pengene værd, og er i dag en højtelsket institution med en begejstret fanskare af lokale og lykkeligt indviede udefrakommende. Restaurant La Rosetta i Rom finder du på adressen Via della Rosetta, læs mere på www.larosetta.com
Trimani Weinbar
Et familiedrevet foretagende med træpaneler og en lidt overraskende beliggenhed lige ved banegården. Enkle, men raffinerede retter er det perfekte følgeskab til snesevis af fremragende, for det meste italienske, glasudskænkede vine. Udvalget er endnu mere overdådigt på Trimani-familiens enoteca rundt om hjørnet. God vin så besøg Trimani Weinbar på adressen Via Cernaia i Rom, læs mere på www.trimani.com.
Bemærk at kvaliteten på de ovennævnte restauranter jo kan ændre sig siden vores besøg, så det er altid en god ide at spørge de lokale om de kan anbefale stedet. Læs mere om kulturrejser til Rom og andre rejsemål i Italien her på bloggen.