Hotel i Hua Hin

Skal du rejse til Hua Hin i Thailand kan du her læse lidt general information om hoteller i Hua Hin. De udvalgte hoteller vi anbefaler til en kulturrejse finder du i hotel oversigten.

Hua Hin-distriktet er et udpræget strandområde, beliggende 200 kilometer syd for Bangkok. Det har tætte forbindelser til den thailandske kongefamilie, der var de første til at fremhæve distriktet som et ekstraordinært godt område at bade og nyde stranden; dermed gjorde de det særdeles populært blandt de menige thaier. Hua Hin henvender sig i dag primært til turisten, der ønsker afslapning og hygge, primært børnefamilier. Området er ikke så fest-orienteret som eksempelvis strandene på Phuket, og nattelivet er noget mere afslappet og tilbagelænet, i og med at området primært søger at tiltrække familier på ferie. Bestiller man hotel i Hua Hin, er dette også tydeligt i udbuddet af hoteller.

Der er masser af gode hoteller til rimelige penge, mens mængden af små vandrehjem og sovepladser til backpackere er ret begrænset. På et hotel i Hua Hin vil man stadig møde den gode service og gæstfrihed, som Thailand er kendt for i områder, der er afhængige af turister. Man vil dog også få mulighed for at møde de velhavende thaier, som selv tager på ferie, da området også er et yndet feriemål for landets egen befolkning, specielt velhavende mennesker fra Bangkok.

Bestiller man hotel i Hua Hin kan man forvente en atmosfære, der opfordrer til hygge og afslapning. Hovedbyen i distriktet, Hua Hin Town, har omkring 50.000 indbyggere, og nattelivet i byen er eksisterende, men ikke specielt omfattende. Hvis det vilde natteliv med diskoteker og natklubber, som man finder på nogle af de sydlige øer, eksempelvis Phuket og Koh Samui, ikke tiltaler én, er Hua Hin det perfekte feriemål.

Strandene er ligeså billedsmukke og tiltalende som på det to førnævnte øer, men livet er noget mere tilbagelænet og larmen noget mere moderat, selv om det stadig er et område, der overlever på indkomsten fra turismen. Myndighederne i Hua Hin gør deres for at fastholde lige præcis den gruppe af turister, de nu tiltrækker.

De helt billige moteller og vandrehjem er meget få, til gengæld er mængden af hotelværelser, der er til at betale sig fra for en familie, absolut i overtal. Et hotel i Hua Hin er ikke overvældende luksus, men stadig langt bedre og mere end blot en seng med et tag over. Man er bevidst om turisternes værdi, og man vil gøre alt for at bibeholde områdets status som et populært rejsemål.

Information om Phuket

Skal du rejse på ferie til Phuket i Thailand kan du her på bloggen om kulturrejser læse indlæg om udvalgte hoteller og seværdigheder ligesom du kan finde information om kultur, historie og meget mere. I vores billedgalleri kan du se foto fra Phuket og andre rejsemål i Thailand. Nedenstående informationer er en kort beskrivelse af Phuket og hvorfor du skal rejse til øen!

Phuket er Thailands største ø og omtrent på størrelse med Bornholm. På hele øen bor der 250.000 mennesker. Der er forbindelse til fastlandet via to broer. Tidligere var øens lokaløkonomi bundet op på salg af tin og gummi, men i dag er turistindustrien en væsentlig faktor. Mange danskere forbinder Phuket med den voldsomme tsunami i 2004, der ødelagde samtlige badebyer på vestkysten. I dag er byerne genopbygget, og der er ikke længere fysiske spor fra tragedien. Til forskel fra tidligere lukker Phuket ikke længere ned i regntiden. Der er turistsæson hele året rundt, og i den regnefulde sæson er det muligt at opnå gode rabatter på hoteller og aktiviteter.

Der er mange gode grunde til at rejse til Phuket. For det første finder du her de smukkeste hvide sandstrande, hvor du i timevis kan fordybe dig i en god bog eller blot ligge og dagdrømme i solen. For det andet kan du dyrke flere forskellige vandsportsgrene, for eksempel dykning, snorkling og kajaksejlads. Om aftenen kan du skifte badesandalerne ud med danseskoene. Patong-stranden bliver til et levende dansegulv, når solen sænker sig for natten. Sidst, men ikke mindst skal du huske at smage på de lokale delikatesser. Du behøver ikke at gå på en dyr restaurant ved hvert måltid. Prøv i stedet et gadekøkken, eller køb varer på det lokale marked. På JJ Market finder du alt fra t-shirts og små håndarbejder til hundehvalpe og souvenirs. Markedet er kun åbent i weekenden, men hvis du kommer tidligt og er tålmodig, skal du nok være i stand til at gøre en god handel. Det er straks lidt mere fornemt at tage i Surin Plaza eller Jungoeylon, det store indkøbscenter i Patong. Her finder du alle de kendte mærkevarer, men også silkestoffer, souvenirs og dyre antikviteter. Det hele kan købes til faste priser og i behagelig aircondition. Bruger du briller eller kontaktlinser kan du spare rigtig mange penge ved at købe dine linser eller nye briller i Thailand. De lokale optikere er dygtige, og priserne er mere end konkurrencedygtige i forhold til Danmark.

Rejser med børn

Phuket er et af de mest børnevenlige steder i Thailand. Udover dejlige strande byder Phuket også på både sjove og lærerige aktiviteter for børn. Tag poderne med hen og se gibbonaber i Gibbon Rehabilitation Project. I kan også tage på safari og se elefanter og bøfler i naturen. Var det noget at nærstudere koraller og eksotiske fisk, så skal I tage til Phuket Akvarium. Minigolf er altid et hit hos de yngste, og i Dino Parken kan I svinge køllerne blandt dinosaurer i børnehøjde.

Kulturrejser til Koh Chang

Koh Chang er Thailands tredjestørste ø efter Phuket og Koh Samui, beliggende i den nordlige del af landet tæt på grænsen til Cambodia. Koh Chang har blot 5.000 fastboende indbyggere, selv om dette nok vil ændre sig drastisk i den nærmeste fremtid. Koh Chang er endnu ikke blevet overrendt af turister i samme grad som de to andre øer, og selv om den kan tilbyde de samme smukke strande og glimrende betingelser for at kunne blive en turistattraktion, er den endnu ikke blevet udnyttet i samme grad.

Naturen

Tager man på kulturrejser til Koh Chang, bør det primært være for at opleve øens harmoniske, uberørte natur. Øen var stort set ukendt, selv for mange thaier, indtil 2.verdenskrig. Derfor er øen ikke blevet tætbebygget og industrialiseret på samme måde som mange andre thailandske øer. Til gengæld udgør den en del af Mu Ko Chang-nationalparken, hvilket er med til bevare den harmoniske natur, øen allerede besidder. En del af denne natur er en lang række naturlige vandfald, som er spredt over hele øen. Specielt er vandfaldet Klong Nueng eller det femdelte vandfald Kongoi et syn, man bare må se med sine egne øjne. Ellers er øen dækket af stedsegrøn skov samt et meget bakke- og bjergrigt landskab, hvis højeste punkt er 744 meter højt.

På grund af den uberørte natur tager mange på aktivitetsferier på Koh Chang. Øens bakkede terræn giver god mulighed for vandreture, mountain biking og rideture på elefantryg af Koh Changs egne fredede elefanter, der er blandt øens mest populære aktiviteter for turister. Ellers har øen, som mange andre af Thailands strandrige områder, rige muligheder for dykning og snorkling blandt de mange spændende og udfordrende koralrev.

Spa og thai-massage

En del af en kulturrejse til Koh Chang må være at opleve en af øens mange spa-faciliteter, som tilbyder mange former for afslapning, inklusive thai-massage og aromaterapi, hvilket medvirker til at give den følelse af naturlig afslapning, som øen indbyder til.

Ko Chang Yutthanavi Day

En betydningsfuld mærkedag på Koh Chang er Ko Chang Yutthanavi Day, hvor man fejrer og mindes den thailandske hærs kamp mod en armé fra det Hitler-venlige Vichy-Frankrig under 2.verdenskrig. Det var i høj grad dette slag, der fik omverdenens øjne op for, at øen Koh Chang overhovedet fandtes og var beboet. Denne mindehøjtidelighed bør opleves, hvis man tager på kulturrejser til Koh Chang og er til stede 17.januar, hvor den festligholdes. Der er også rejst et mindesmærke for den gruppe af thailandske soldater, som kæmpede for landets frihed den dag, på øens sydspids.

Afslut din kulturrejse på Koh Chang

De fleste der besøger Koh Chang på en kulturrejse afslutter deres ferie i Thailand på øen. Efter en rundrejse i kulturens tegn er den smukke natur og de fantastiske strande velegnet til et par dages afslapning, hvor de mange indtryk kan falde på plads! Læs mere om rejser til Koh Chang og andre rejsemål i Thailand her på bloggen om kulturrejser, du finder bla. indlæg om Thailands historie, kulturen, naturen, maden og meget mere. Du kan også se foto, læse rejsetips og indlæg om udvalgte hoteller.

Hvad kan du opleve på en kulturferie i Thailand

Thailand er et helt unikt sted, og de kridhvide smukke strande, det skønne klima og det fantastiske thaikøkken fås ikke meget bedre andre steder. Men Thailand er også andet og mere end blot hvide sandstrande, sol og varme. Landet har en spændende historie og kultur, og på en kulturferie i Thailand er der rige muligheder for at få fyldt nogle gode oplevelser på kulturkontoen.

Buddhismen fylder meget i Thailand og i thailændernes hverdag, men på en afslappet måde. Overalt ser man små og store buddhistiske templer og liggende, stående og siddende Buddhafigurer. Munkene i deres iøjnefaldende orange dragter og glatbarberede hoveder færdes overalt i Thailand, og munkene er meget respekteret i befolkningen.
Hovedstaden Bangkok er et must på listen over steder, der skal besøges på en kulturferie i Thailand. Det kongelige tempel Wat Phra Keo & Grand Palace med den smaragdgrønne Buddha er bestemt et besøg værd. Det samme er Wat Pho-templet med den 45 meter lange liggende Buddha. I alt er der omkring 400 templer alene i Bangkok, så der er nok at se på. Nationalmuseet giver et godt indblik i thailandsk kunst og kultur. Og en tur på det berømte flydende marked i Bangkok bør der også være tid til.
Men det er bestemt ikke blot Bangkok, der byder på oplevelser. Ude i landet venter rismarker, regnskove, templer, bjerge, landsbyer, plantager og strande. Overalt i landet er der rige muligheder for at se og opleve thailandsk kultur. Så en kulturferie i Thailand handler også om at vælge til og fra, for der er så meget at se.

Thailands anden største by Chiang Mai er den vigtigste by i Nordthailand og bestemt et besøg værd. Chiang Mai ligger tæt på Thailands højeste bjerg Doi Inthanon på 2565 meter, og der er gode muligheder for at arrangere besøg til nogle af de bjergstammer, der bor i det nordlige Thailand. Elefantridning og elefantshows er også populære. Og derudover er der selvfølgelig masser af spændende templer at besøge. Et besøg i opiumsregionen Den Gyldne Trekant i det nordligste Thailand kan også anbefales.

På vejen fra Bangkok til det nordlige Thailand bør man stoppe i Kanchanaburi for at opleve River Kwai og Dødens Jernbane. De tre gamle hovedstæder og kulturbyer Ayuthaya, Lopburi og Sukhothai er andre spændende byer, hvor de mange templer og ruiner vidner om fortidens storhedstid.

I det sydlige Thailand finder man de mange strande og skønne tropeøer, som Thailand er så kendt for. Rundt omkring på øerne, blandt andet Phuket og Koh Samui, og i de små landsbyer er der også rige muligheder for gode kulturoplevelser.

Billedgalleri Thailand

Thailand er lig med badeferie på nogle af verdens flotteste strande, dykning og andre vand aktiviteter. De fleste som rejser til Thailand tager hertil for at slappe så meget af som muligt, i nogle omgivelser man kun kan drømme om. Thailand har uden tvivl nogle af de mest vidunderlige sandstrande i verden og vandet er krystalklart. Kan du lide at dykke er Thailand det perfekte sted at rejse hen.

Foto fra Thailand – inspiration til din kulturrejse

Thailand har mange populære destinationer såsom Hua Hin og Phuket, men der er mange andre ikke så kendte, palmebesatte øer som er mindst lige så vidunderlige. Når du rejser til Thailand vil man helt automatisk blive mere og mere afstresset, da det eneste du skal bekymre dig om er hvor du skal spise eller bade. De lokale i Thailand er altid venlige og klar til at hjælpe hvis man skulle have brug for det. Skulle du komme til at kede dig, kan du altid gå på opdagelse i Thailands smukke natur eller se nogle af de mange flotte templer, som Thailand kan byde på. Få inspiration til din næste kulturrejse til thailand med nedenstående fotogalleri.

Den populære Phuket Kata Beach i Thailand - Kulturrejser

[nggallery id=15]

Billedgalleri Bangkok

Bangkok er den største by, samt hovedstaden i Thailand og har over 11 millioner indbyggere. Bangkok har ligesom mange andre storbyer masser af højhuse, men her er også masser af templer og flotte parker. Når du rejser til Bangkok, vil du opleve en by med intens varme, tung trafik og gode shopping muligheder. Bangkok har også et pulserende natteliv, hvor man kan feste til langt ud på natten. Mange tager til Bangkok i et par dage for at shoppe, før de rejser videre til nogle af de mere afslappende byer, såsom Phuket eller Hua Hin.

Foto fra Bangkok – inspiration til din kulturrejse

Bangkok er Thailands økonomiske hjerte og der er et hektisk miljø inde i centrum af Bangkok, hvor man finder små gadekøkkener og spændene markeder hvor man kan finde alt mellem himmel og jord. Tager du lidt væk fra centrum, kan du opleve nogle af de mange vidunderlige templer og smukke parker. Bangkok har dog ikke altid været den storby den er idag. Førhen var byen en lille handelsby ved bredden af Chao Praya floden, indtil Kong Rama I, gjorde det til hovedstaden i Siam i 1782. Få inspiration til din næste kulturrejse til bangkok med nedenstående fotogalleri.

Gyldne statuer i PHRA KAEW - Bangkok - Kulturrejser

[nggallery id=16]

Kulturrejser til Bangkok

Millionbyen Bangkok er et yndet turistmål for mennesker, der ønsker at tage på kulturrejser til Asien. Som i Europa er mange af Thailand største turistattraktioner af religiøs karakter, og det er i høj grad buddhistiske templer, statuer og mindesmærker, der trækker folk til, som ønsker at tage på kulturrejser til Bangkok.

Wat Phra Kaew

Blandt de mange betydningsfulde buddhistiske helligdomme i Bangkok tæller man blandt andet Wat Phra Kaew, Thailands helligste tempel, som ligger indenfor det ligeså seværdige Store Palads’ mure. Et palads, der historisk har fungeret som bolig for Thailands kongefamilie. Foruden det Store Palads findes også en række andre imponerende bygningsværker, som ejes og bebos af den thailandske kongefamilie.

Wat Pho og Nationalmuseet

Ligeledes finder man templet Wat Pho, der huser den berømte 15 meter høje og 43 meter lange Liggende Buddha-statue. Dette er også templet, hvor den traditionelle form for thai massage blev opfundet. Desuden huser hovedstaden en lang række museer, blandt andet Nationalmuseet, som er et absolut must for en turist, der tager på kulturrejser til Bangkok. Her vises jævnligt udstillinger, der giver et spændende billede af Fjernøstens kultur og historie før og nu.

Kunst og kultur

Bangkok er i dag en metropol, som på unik vis blander den traditionelle asiatiske kultur med markeder, templer og arkitektur med mere moderne vestlig byggestil og levevis. Byen er en fascinerende blanding af nyt og gammelt, antikt og moderne og historie og fremtid. Dette ses også i byens kunst og kultur. Byen har et pulserende kunstnerliv med massevis af gallerier for samtidige kunstnere. Ligeledes rummer Bangkok en mængde scener og teatre, hvor både traditionelt asiatisk scenekunst og mere vestligt genkendeligt teater trives og udvikler sig side om side.

Sport og kultur

Tager man på kulturrejser til Bangkok, må man heller ikke snyde sig selv for at opleve en muay thai-kamp; kampsporten som herhjemme er kendt som kick-boksning. Denne kampsportsform, som fra Thailand er blevet verdenskendt, har i mange år været landets nationalsport selv om fodbold, i Thailand såvel som de fleste andre lande i verden, har overtaget denne status. Selv om sporten kan virke brutal og voldsom, er den et must for en turist, der tager på kulturrejser til Bangkok for at opleve landet og dets egen særegne charme, og ønsker at få et autentisk indtryk af Thailand på landets egne præmisser; som et land, hvis udvikling fra at være et mystisk fjernøstligt land til at blive et vestligt orienteret informationssamfund, har skabt et helt unikt samfund og en enestående kultur.

Inspiration til din rejse

Her på bloggen om kulturrejser finder du indlæg om forskellige temaer i Thailand, og naturligvis også om landets hovedstad Bangkok. læs om kulturen i landet, de bedste hoteller, mad og drikke, den smukke natur, mad og drikke og meget mere. Du kan også i de forskellige billedgallerier se foto fra rejsemål i Thailand, samt udvalgte byer som f.eks Bangkok. Vi håber at du på vores blog finder inspiration til din kulturrejse og vil opfordre dig til at skrive et indlæg hvis du selv har et godt rejsetips om Bangkok du vil dele med andre.

Kulturrejser til Khao Lak

Khao Lak er et resort-område med 25 kilometer sandstrand, beliggende på det thailandske fastland i nærheden af både Krabi og turistcentrummet Phuket. Khao Lak er anlagt som et familievenligt turistområde, hvor fokus skal være på afslapning og god plads til at dase på, frem for et pulserende natteliv og et stort shoppingområde. Khao Lak er et perfekt rejsemål som afslutning på en kulturrejse til Thailand.

Natur

Tager man på kulturrejser til Khao Lak, må man besøge nationalparkerne Khao Lak Lam Ru og Khao Sok, som omgiver Khao Lak på tre sider. Ud over at stifte bekendtskab med den fantastiske, autentiske thailandske natur, kan man også begive sig på vandreture i det bakke- og bjergrige landskab eller lade de lokale elefanter bære sig frem. Begge parker indeholder også en række maleriske naturlige vandfald, som indbyder til svømning, kanoroning eller river rafting. Khao Lak tilbyder ikke et pulserende natteliv; i stedet besidder man noget af det mest fuldførte og uberørte natur, der kan findes ved et turistområde noget sted i Thailand.

Dykning og snorkling

Khao Lak er mere end noget andet sted centrum for dykker- og snorkel-entusiaster i Thailand. Selv om der er fantastiske koralrev og betingelser for dykning og snorkling mange steder i Thailand er det ingen steder helt så godt som i Khao Lak, hvor Surin- og Similan-øerne ligger lige ud for kysten.

Politibåd Nr. 813

En seværdighed med en dunkel forhistorie finder man også i Khao Lak. Politibåd Nr. 813. Denne patruljerede ud for Khao Lak, da tsunamien ramte i 2004. Båden blev skyllet to kilometer ind på land, hvor man har ladet den ligge som minde om de mange, der mistede livet den dag. Det er et officielt mindesmærke, og planen er, at man på længere sigt vil lave et museum på stedet, hvor Politibåd Nr. 813 nu ligger.

Takua Pa

Skulle man på kulturrejser til Khao Lak få nok af at slappe af uden for trædemøllen på Khao Laks kilometervis af strande, er muligheden der også for at tage ind og nyde den nærmeste lille provinsby, Takua Pa. Her kan man blandt andet opleve de lokale i deres dagligdags liv, gå en tur på det lokale marked eller forundres over den atypiske portugisiske arkitektur, der præger Takua Pas gamle bydel. Har man lyst til at prøve kræfter med det thailandske landskab på cykel, findes der en alternativ ubenyttet vej til Takua Pa, som er perfekt til en tur på cykel, og som giver én endnu en fremragende mulighed for at beskue det unikke landskab rundt om Khao Lak.

Afslut din kulturrejse på Khao Lak

Som nævt i indledningen er Khao Lak velegnet til nogle dages badeferie efter en kulturrejse rundt i Thailand. Du finder et godt udvalg af hoteller og ferieboliger i strandkanten hvor du kan fordøje de mange indtryk. Få inspiration til din kulturrejse til Thailand og Khao Lak i de mange indlæg her på bloggen om kulturrejser, du finder bla. indlæg om kultur, natur, historie samt mad og drikke i Thailand. Du kan også drømme dig væk ved at se de flotte foto i billedgalleriet.

Kulturrejser til Thailand – et moderne eventyr

Det moderne Thailand er et moderne eventyr. I spændet mellem den tusindeårgamle buddhist-tradition og topmoderne storbyer, har Thailand markeret sig som en enestående ferieperle for danskere. Kulturrejser til Thailand kan tilbyde den rejsende et bredt udvalg af oplevelser. Om det er afslapning på luksushotel, spændende udflugter eller storbyferie, du er på udkig efter, vil Thailand kunne rumme dine ønsker.

Det moderne Thailand og ’Sanuk’

Flere og flere danskere vælger at købe kulturrejser til Thailand. Thailand er af gode grunde det mest populære rejsemål i det sydøstlige Asien. Thailændere er kendte for deres gæstfrihed og imødekommende facon. I Thailand vil ingen føle sig uvelkommen. Denne gæstfrihed har stærke rødder i det thailandske livssyn: Sanuk. Sanuk betyder, at man går tilværelsen i møde med et smil på læben og uden bekymringer. Det er en holdning magen til den danske ’hygge’, som er et term, som man ellers ikke ser mange steder i verden. I Thailand spørger man først, om man har haft det sjovt, fordi i thailændernes øjne, er det det vigtigste.

Thailand og traditionerne

Kulturrejser til Thailand kan derfor være et spændende valg for turisten, der er interesseret i folkelige traditioner. I Thailand vil den rejsende få en uforglemmelig indsigt i Thailands eksotiske kulturverden, samtidig med, at man vil få lov til at opleve et af verdens  mest traditionsrige folkefærd. Selvom thailændere går op i ’det sjove’, er religion og traditioner et vigtigt element i thailændernes liv. De fleste thailændere er buddhister, som i årenes løb har givet Thailand det ene fantastiske tempel efter det andet, fx ’Wat Phra Kaew’ templet i Bangkok.  En dag i ’Wat Phra Kaew’ vil ikke snyde nogen, og man nemt kan glemme tid og sted i templets pragtfulde sale og blandt dets imponerende statuer.

Kultur og shopping

Hvis man ikke synes en dag i templerne er noget for én, kan man selvfølgelig altid hoppe på det behagelige SkyTrain og lade sig føre mod ’Siam’ området, hvor det vrimler med indkøbscentre og specialbutikker. Er man til lidt mere utraditionel shopping kan man i weekenden finde markedet i Chatuchak, der ligger lidt udenfor storbyen Bangkok. Hvis du er til den eventyrlige shopping-oplevelse, kunne det være en idé at tage turen ud til Bangkoks Chinatown. Der vil du finde et hav af små boder, der sælger alt fra hjemmeremedier til det nyeste modetøj. Det vil du kun opleve på kulturrejser til Thailand.

 

Kulturrejser til Hua Hin

Hua Hin er et område, der fokuserer på at tiltrække turister med gode hoteller og fristende strande og bademuligheder, men området rummer dog stadig muligheder for turisten, der søger kulturelle oplevelser. Områdets skønhed blev først fremhævet af den thailandske kongefamilie og den skønhed, de så dengang, vil også gøre det værd for enhver rejsene at tage på kulturrejser til Hua Hin.

Naturen

Omkring områdets hovedby, den 50.000 indbyggere store Hua Hin Town, spreder sig et naturområde med en sjælden overnaturlig skønhed. Kystlinjen ved Hua Hin, set fra vandsiden, er en oplevelse i sig selv. Et must at se er også udkigspunktet Flint Mountain, der rejser sig 162 meter over havets overflade, og har en offentlig park beliggende på toppen, hvorfra udsigten over hele Hua Hin-distriktet skal opleves.

Vandfald og vin

På kulturrejser til Hua Hin skal man også opleve det 11 etager høje Pa La-U vandfald, der er et billede på den smukke thailandske natur, når den er allerbedst. Hua Hin-området er også, udenfor det nærmeste turistområde, befolket med adskillige vingårde, der er åbne for besøgende, og som gerne giver mulighed for en vinsmagning og chancen for at nyde et godt glas vin, mens man skuer ud over det naturskønne område med de lange rækker med vinranker.

Banegården og Luang Pu Thuat

Endnu to seværdigheder er værd at fremhæve, selv om de skiller sig noget ud fra den vildtvoksende skønhed, som den omkringliggende natur byder på. Begge to er de resultater af den royale families nære bånd til Hua Hin, som i høj grad har gjort området til den turistmagnet, det er den dag i dag.

Den ene af disse er Hua Hins banegård. På kulturrejser til Hua Hin må man ikke snyde sig selv for at se denne unikke bygning. Den var oprindeligt en royal pavillon i det kongelige Sanamchan-palads, men på grund af den royale families kærlighed til Hua Hin-området valgte man i 1968 at pille den ned og skænke den til Hua Hin, hvor den nu er det første, som de velhavende thaier, der ankommer fra Bangkok, ser, når de stiger af toget på vej på ferie.

Den anden er Hua Hins statue af munken Luang Pu Thuat. Han var en berømt buddhist-munk, der var kendt for sine mirakler. Thailands dronning bestilte specifikt denne skulptur til Hua Hin, hvor han nu sidder og troner i lotus-stilling over sit eget tempel med omkringliggende park.

Afslut kulturrejsen i Hua Hin

Mange som rejser på kulturreje til Thailand besøger Hua hin, men hvorfor ikke “slå to fluer med et smæk” og kombinerer et ophold i Hua Hin med nogle dages afslapning på et af de mange gode hoteller langs den fantastiske strand. Her kan du i afslappede omgivelser nyde alle de indtryk du har fået på din rejse rundt i Thailand. Få mere inspiration til din ferie i Hua Hin og andre områder i Thailand her på kultur bloggen. Du finder indlæg om Thailands kultur, historie, natur og meget mere og i billedgalleriet kan du se flotte foto.