En ferie i Bangkok er lig med masser af fremmedartede og anderledes smagsindtryk og oplevelser. Her møder du et helt andet liv, en helt anden kultur og nogle helt andre mennesker.
Bangkok er hovedstaden og et must at besøge, når ferien går til Thailand – i hvert fald hvis det er første gang, du besøger landet.
Her er nok at se på, og overalt i byen vil du se templer og omkring templerne munke, der færdes rundt omkring i deres iøjnefaldende orange dragter og med deres glatbarberede hoveder. Alene i Bangkok er der i alt omkring 400 templer. Ikke mindst det kongelige tempel Wat Phra Keo & Grand Palace med den smaragdgrønne Buddha er et besøg værd. Det samme er Wat Pho-templet med den 45 meter lange liggende Buddha.
På Nationalmuseet kan man få et godt indblik i thailandsk kunst og kultur. Og på en ferie i Bangkok bør der også afsættes tid til en tur på det berømte flydende marked. Det er farverigt og festligt, og her sælges alt mellem himmel og jord – fra frugt og grønt til kunsthåndværk. Kvinderne kommer hertil fra nær og fjern for at sælge varer fra deres små både, og der bliver handlet, så vær parat til at prutte om prisen!
Tag-arkiv: Thailand
Flybilletter til din kulturferie på Phuket
Med flybilletter til populære Phuket er du på vej til Thailands største ø. Den ligger ud for den sydlige landtange, der forbinder Thailand med Malaysia endnu længere sydpå. Der er mange grunde til Phukets popularitet. En af de mest iøjnefaldende er øens fantastiske strande. Her kan du nyde varmen i en liggestol og dyppe dig i bølgerne, når du vil køles lidt af. Nogle strande er mere besøgte end andre. Strandene Patong, Kata og Karon er fulde af liv og let tilgængelige, mens de mere stille strande som eksempelvis Ya Nui og Ao Yon kan være mere besværlige at komme til. Prøv dem af og find din favoritstrand iblandt dem. Der er noget for enhver smag.
Farvandet omkring Phuket er overstrøet med mindre øer, der lokker med flere smukke strande og vild natur. En af de mere berømte er James Bond Island, der blev kendt, da James Bond filmen ”The man with the golden gun” blev filmet her i halvfjerdserne. En anden smuk ø, som kan opleves på en dagsudflugt, er Koh Phi Phi med sine paradisiske sandstrande og turkisblå vand. Mellem øerne rejser limstensklipper sig flere steder lodret op af vandet som fortabte søjler. For at opleve dem på nærmere hold kan du vælge en bådtur rundt i området.
Også under havets overflade venter store oplevelser, hvad enten du vælger at dykke eller at snorkle. Vandet er oftest klart med god sigtbarhed, og under dig møder du en verden af farvestrålende koraller og tropiske fisk.
Når du har fået nok af varmen på stranden, kan du shoppe i skyggen i et af Phukets shopping-centre. Her er det let at blive fristet, og hvis du bliver nødt til at købe en kuffert for at få dine nyerhvervelser med hjem, er du ikke den første. Du kan også nyde stemningen og gøre et godt køb på et af de mange markeder. Phuket har både dagmarked, natmarked og weekendmarked, så der er nok at tage af.
Har du lyst til at bevæge dig ud i Phukets vilde natteliv, finder du et rigt udvalg af barer og diskoteker specielt omkring den populære strand Patong.
Du kan bestille dine flybilletter til Phuket, så du flyver direkte dertil fra Danmark, eller du kan vælge flybilletter til Phuket med stopover i eksempelvis Bangkok. Bangkok har et rigt udvalg af prægtige templer og andre attraktioner.
Information om rejser med fly og hotel i Thailand
Thailand er et land på størrelse med Spanien, så det er oplagt at planlægge en rundrejse med fly og hotel i Thailand. De fleste turister i Thailand tilbringer flere uger i landet og rigeligt tid til at se mere end et sted. Heldigvis er fly og hotel i Thailand i den lavere ende af prisskalaen. Dette gælder særligt, hvis man rejser udenfor turistsæsonen.
Planlægningen kan enten ske hjemmefra eller undervejs via lokale turistorganisationer eller på de forskellige destinationers internetcaféer. Fly og hotel i Thailand kan enten bookes igennem et dansk eller thailandsk rejsebureau eller på egen hånd. Med hjælp fra et rejsebureau er man sikker på at få den vare, som man forventer. Afhængig af region er det dog ikke uoverkommeligt at købe fly og hotel i Thailand på egen hånd, hvis man har lyst til at være helt uafhængig.
De fleste har hørt historier fra eksotiske lande, hvor hotelværelset husede kæmpestore kakerlakker, og flyselskabet bød på fly, der blev holdt sammen af gaffertape. Dette gælder ikke for Thailand. Heldigvis er kvaliteten af fly og hotel i Thailand god og til tider endda luksuriøs. Thailand er et nyligt industrialiseret land, som sætter en ære i at fremvise en velfungerende turistindustri.
Med Thai Airways til Bangkok på kulturrejse
Med Thai Airways til Bangkok står man lige midt i den pulserende storby efter en 10-11 timers non-stop flyvetur fra København. Ruten er populær, og forleden kunne Thai Airways faktisk fejre 40-års jubilæum på ruten København-Bangkok.
Og forståeligt nok, for Bangkok – eller Krung Thep, som de lokale kalder den, hvilket betyder Englenes by – er en spændende by. Mange rundrejser til Thailand har selvfølgelig Bangkok på programmet, men selvom man ikke er på rundrejse, bør ferien til Thailand også indeholde et ophold i Bangkok – i hvert fald mindst en gang i livet.
Bangkok byder på templer, museer og en masse spændende kulturoplevelser, men det er også fascinerende bare at gå rundt og betragte det myldrende og pulserende folkeliv overalt i byen. Og med 12 millioner indbyggere er der liv overalt både dag og nat.
Når man siger Bangkok, kan man heller ikke undgå at sige shopping. Der er vist ikke nogen, der kommer hjem fra en tur til Bangkok uden en proppet kuffert. Her kan man få alt. Og man kan handle overalt. På små gademarkeder eller i store moderne shoppingcentre med air-condition. Mange tager også en tur forbi en af de mange skræddere i byen for at få syet en habit eller en kjole efter mål.
Hoteller på Phuket til din kulturrejse
Udvalget af hoteller på Phuket er stort, og de ligger fordelt over det meste af øen. Hoteller på Phuket varierer i standard og gør det muligt for dig at vælge alt lige fra guesthouses til 5-stjernet luksus. Det er meget populært at vælge et af de mange hoteller på Patong-stranden. Selve stranden er dejlig, og der er rig mulighed for et hav af vandsportsaktiviteter. Om aftenen er det i Patong, du finder det vilde natteliv med diskoteker og barer.
Rejser du med børn er Kata eller Karon gode steder at kigge efter hoteller til din ferie på Phuket. Her er stadig masser af liv og mulighed for at gå ud om aftenen, men tingene foregår lidt roligere end på Patong. Strandene er fantastiske med fint hvidt sand og palmetræer, og du finder masser af gode restauranter at afprøve i løbet af ferien.
Vil du gerne væk fra mylderet på Patong og Kata, er Rawai eller Nai Horn en mulighed. Der er stadig mange hoteller på de to strande, godt udvalg af restauranter og masser at tage sig til. Du kan eksempelvis afveksle det afslappende strandliv med et kursus i thailandsk madlavning eller tage på en bådtur og nyde Thailands smukke koralrev.
Rejser til Phuket i Thailand
Rejser til Thailands største ø Phuket er meget populære. Mange danskere elsker kombinationen af smukke strande og livligt natteliv. Den mest populære strand er Patong Beach, hvor der kan festes natten lang, men også strandene Kata og Karon er fulde af liv. Du kan dog også finde mere rolige områder, når du rejser til Phuket som for eksempel Ya Nui eller Ao Yon.
Dykning og snorkling er oplagte aktiviteter ved Phuket, hvor der findes smukke koralrev og farverige tropefisk under havets overflade. Du kan også gå på opdagelse på et af Phukets mange markeder, men risikoen for at komme hjem med flere souvenirs end planlagt er stor. De mange varer frister på både dag- aften- og weekendmarkeder samt i de store shoppingcentre.
Hvis du rejser til nogle af de omkringliggende øer fra Phuket, vil du hurtigt opdage, at farvandet omkring Phuket er overstrøet med mindre øer. Mellem øerne rejser kolossale limstensklipper sig lodret op fra havets overfalde og bidrager til områdets forunderlige skønhed. Rejser til paradisiske Koh Phi Phi eller dejlige Krabi er muligt med båd fra Phuket. Eller du kan besøge James Bond Island, der blev berømt, da James Bond filmen ”The man with the golden gun” blev filmet her i halvfjerdserne
Fly og hotel i Khao Lak
Der er langt fra Bangkok til feriestederne i det sydlige Thailand, så selv om det er muligt at tage med tog eller bus fra hovedstaden, vælger næsten alle at rejse med fly. En stor del af rejserne til området sælges i forvejen som pakkerejser, og så er der jo ikke så meget at spekulere over. Selv om man rejser på egen hånd kan man dog sagtens komme fra sit fly og videre til sit hotel i Khao Lak. Flere rejseselskaber tilbyder direkte fly fra Danmark eller andre steder i Europa til Phuket. Alternativt kan man flyve til Bangkok og rejse videre med indenrigsfly. Flyene lander på Phuket International Airport i den nordlige del af øen, og derfra går turen over broen til fastlandet og videre langs kysten til Khao Lak. Turen kan enten klares med bus, der afgår fra Phuket Busstation, eller med taxa direkte fra lufthavnen. Det er også muligt på forhånd at bestille transfer til Khao Lak enten som en del af pakkerejsen, via hotellet eller hos et lokalt rejsebureau. Endelig kan man leje en bil eller en motorcykel i lufthavnen i Phuket, og selv transportere sig fra sit fly til sit hotel i Khao Lak.
Billige flybilletter til din kulturferie i Thailand
Thailand er en yderst populær rejsedestination. Dette skyldes ikke mindst, at Thailand på mange måder er det ultimative feriested. Sandstrandene er kridhvide, vandet er krystalklart og turkisblåt, maden er skøn og befolkningen er gæstfri. Får man nok af den afstressende stemning ved vandet, kan man i det centrale Thailand vælge at tage ind og opleve Bangkoks pulserende storbyliv, med alt hvad det indebærer i form af shopping, gadekøkkener, messende munke og andre kulturelle seværdigheder.
Der er intet at sige til, at Thailand er et af danskernes foretrukne rejsemål i østen. Af samme grund har flybilletter til Thailand i en lang årrække har været i meget høj kurs. Det er selvsagt, at det har stor betydning, hvorvidt der rejses i eller udenfor sæson. Bestiller man flybilletter til Thailand i perioden fra november til starten af marts, er man sikret flest solskinstimer samt et behageligt køligt klima. Dette går umiddelbart fint i spænd med, at det netop er i denne periode, at vinteren viser sig fra sin mørke og kolde side herhjemme. Det bør dog understreges, at flybilletter til Thailand i denne periode – og specielt i juleferien – ligger i den dyre ende, eftersom billetterne prismæssigt stiger i takt med den øgede efterspørgsel på flybilletter til Thailand.
Rejser du uden for denne periode, er der derimod penge at spare, og desuden vil man slippe for den overflod af turisme, som højsæsonerne kan indebære. Til gengæld må man indstille sig på et knap så attraktivt klima, som kan bære præg af dagsregn samt høj luftfugtighed og varme.
En anden måde, hvorpå man kan anskaffe sig billigere flybilletter til Thailand på, er at være ude i god tid. Det kan umiddelbart være vanskeligt præcist at afgøre, hvornår det er bedst at købe sine billetter. Igen er det et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Men da Thailand er en populær afgang, bør man være påpasselig med at vente for længe, da der kan være rift om billetterne. Desuden kan det være vanskeligt at finde gode og billige hoteller, hvis man er for sent ude. Endvidere kan man spare penge på sine flybilletter til Thailand, hvis man er fleksibel i forhold til mellemlandinger og rejsetider.
Når billetterne er i hus, er der oplevelser i sigte. For uanset om man vælger en sprudlende storbyferie, en afslappende badeferie eller en begivenhedsrig rundrejse, vil man med flybilletter til Thailand være sikret en ferieoplevelse ud over de sædvanlige.
Flyv med Thai Airways til Phuket i Thailand
Med Thai Airways til Phuket lander man lige midt i paradis. Her på Thailands største ø er der hvide sandstrande så langt øjet rækker og masser af sol, varme og afslapning. Så det er svært ikke at overgive sig og bare nyde det.
Phuket er skøn i sig selv, men der er også mange muligheder for at tage på udflugter ud fra Phuket. Man kan for eksempel tage på en sejltur ud i Phangnga-bugten og besøge øen Koh Ping Gan, der er kendt fra James Bond-filmen ’Manden med den gyldne pistol’. Øen og området byder på en oplevelse for livet. Hele bugten er fyldt med kalkstensklipper og -øer, og det er et imponerende smukt syn.
Eller hvad med en tur til øen Koh Phi Phi. Smukkere fås det næsten ikke, og billeder fra øen havner i mange brochurer og materiale, der skal vise en ægte paradisø. Sejlturen tager et par timer og er et godt bud på en smuk og uforglemmelig ferieoplevelse.
For de golfinteresserede er der selvfølgelig også gode muligheder for at spille golf. Og for fiskeentusiasterne er en tur ud i solen med fiskestangen også en mulighed – det kunne jo være sjovt at få en haj, sværdfisk eller barracuda på krogen.
Fly og hotel i Krabi
Krabi er i sig selv et rejsecentrum, og rejsen til byen og området kan foregå på mange forskellige måder. Man kan tage med fly til Bangkok og rejse videre med et indenrigsfly til den lille lufthavn nord for byen. Man kan også flyve til Phuket, enten direkte eller via Bangkok, og rejse videre derfra til sit hotel i Krabi. Fra Phuket kan man enten tage med bus eller taxa over broen til fastlandet og videre til Krabi, eller sejle med langhalebåd. Bådene går fra Phuket By via Koh Phi Phi-øerne, så hvis man vælger den vej, får man en særlig oplevelse på en længere sejltur med i købet. Den lokale lufthavn i Krabi er naturligvis oplagt at vælge, hvis man vil hurtigt og komfortabelt frem. Uanset om man har valgt et hotel i Krabi By eller ved strandene i Ao Nang-bugten, er der ikke langt tilbage, når man først er landet. Det sidste stykke kan klares med minibus eller taxa, hvis man ikke på forhånd har bestilt transfer til sit hotel. En alternativ mulighed er at leje en bil i Phuket International Airport og selv transportere sig over broen fra Phuket og videre til sit hotel i Krabi.