Ronda i Andalusien, drømmenes by

Ronda er en af de mest historiske og betagende byer i Spanien; spanierne mener selv, at Ronda faktisk er “The City of Dreams” (Drømmenes by). Det er en af Spaniens ældste byer, helt tilbage til det niende århundrede. Med byens dramatiske bjerglandskab, gotiske arkitektur og den 150 m dybe Tajo Kløft er det ikke vanskeligt at forstå, hvorfor Ronda er hovedattraktionen for turisterne i Andalusien. Naturelskere vil føle sig som i himlen, da byen ligger bekvemt og let tilgængelig til nationalparker som Los Alcornocales, hvor man kan ride, cykle og tage på tur til Neolithic hulerne.

Ronda er en uhyre romantisk by, som især er elsket af par, og når natten falder på, vil livet i de snoede små gader blive livligt med de traditionelle taverner og restauranter. Flamenco shows er en naturlig begivenhed om aftenen. Man kan også tage til vinsmagning i byer som Sevilla, eller tage til de glamourøse strande ved Marbella. Alt sammen ting, der kan lade sig gøre, når man holder ferie i Ronda.

Hvornår skal du rejse

Hvis du ønsker at opleve Ronda i en rolig periode, så skal du vælge forårs- og efterårsmånederne, når appelsintræerne er i blomst og vejret er lunt og ikke knald varmt. Sommermånederne kan bliver virkelig varme og uhyre travle med folk på endagsture, som ønsker at tilbringe dagen på Costa del Sol feriestederne, og hvor befolkningen i Ronda fordobles. Foråret og efteråret er behagelige varme perioder, hvor man kan nyde de mange sportsmuligheder, som stedet er så berømt for, og det er også et godt tidspunkt at opnå rabatter på med hensyn til flypriser og indkvartering.

Vejret
Ronda har mange lange varme somre ,men er som regel køligere end Costa del Sol feriestederne takket være beliggenheden 600 meter over havets overflade. Sommertemperaturen om dagen vil som regel stige til over 30 grader, aftenerne vil være mere behagelige med temperaturer på omkring 17 grader. Foråret og efteråret er begge tidspunkter, hvor der er varmt med temperaturer på 18 til 21 grader, men der kan dog være risiko for en kort eftermiddags regnskylle. Selv om der stadig vil være masser af solskin om vinteren, så vil temperaturen falde til 13 grader, og der vil af og til være sne i de omkringliggende bjerge.

Lufthavn og transport
Der er direkte fly året rundt fra de store lufthavne i Danmark til Malaga Lufthavn (AGP) med en flyvetid på ca. 3½ time. Malaga lufthavn har toldfri butikker, restauranter, hoteller og biludlejning. Tog, busser og taxaer afgår fra Terminal 3, taxaerne har ikke taxameter, så aftal turens pris inden afgang. Transfertiden til Ronda vil være omkring 90 minutter med taxa, og turen koster ca. 110 euros. Uafhængig bestilling online af en privat bil er en anden mulighed, og turen vil koste ca. 29 euros pr. person.
Busserne kører fra Malaga bus station adskillige gange om dagen med en transfertid på to timer. Der er en direkte togforbindelse til Ronda fra Malaga, som koster 10 euros. Billeje er en mulighed, og biler kan bestilles online; de større veje i Malaga er i god stand, og man kører i højre side af vejen.

Strandene ved Ronda
Costa del Sol er fyldt med smukke uspolerede strande, og der er ingen mangel på fine sandstrande langs den enorme lange kyststrækning. Disse afsides små bugte og travle ferie strande er verdensberømte og bør inkluderes i enhver ferie i Ronda. Det krystalklare Middelhav er et perfekt sted til badning, at snorke i eller scuba dykke, og solnedgangen over havet mod Nord Afrika er simpelthen fantastisk. Med blot en times køretur fra Ronda kan man opleve og nyde de bedste strande i Andalusien.

Det tager kun en time at køre fra Ronda til Puerto Banus en af de mest glamourøse strande på Costa del Sol, blot seks kilometer fra Marbella. Mistral Beach er en af de mest berømte strande i området, og den er perfekt ,hvis man ønsker at tilbringe dagen med sportaktiviteter som scuba dykning og jet ski, eller man kan tage på delfin cruises. Der findes også en beach club, som serverer skønne måltider og en iskold sangria.
Tag en tur mod vest fra Puerto Banus og du vil ankomme til afsides, uspolerede strande i Estepona. El Saladillo er en idyllisk lille strand, som er meget lidt overfyldt selv i højsæsonen, og hvis du søger lidt isolation, så er det lige stedet at tage til. Tilbring dagen med afslapning i sandet eller bad i det exceptionelle klare vand før du begiver dig ud for at nyde den friskeste fisk og skaldyrs middag på en af restauranterne tæt ved.
Når man holder ferie i Ronda, kan man også udforske strandene ved Tarifa, det sydligste punkt i Europa. Her kan man finde en rolig strand, hvor man kan tilbringe dagen i en hængekøje eller i en sol pavillon ved Bolonia Beach; på en klar dag kan man se Nordafrika tværs over Middelhavet. Dette er en smuk bleg sandstrand, som er uhyre populær blandt drageflyvere og windsurfere.

Historie
Ronda er et fascinerende sted at holde ferie. Den ligger i det sydligste Spanien i Malaga provinsen. En ældgammel bosættelse placeret højt oppe på en dramatisk kalkstensvold, gør Ronda berømt for dens betagende bjergudsigt og fantastiske arkitektur. En 120 m dyb kløft, der deler byen, er forbundet af broen(Puento Neuvo) (ny bro). Det påstås, at den er den mest fotograferede struktur i Spanien. Ronda tilbyder mange attraktioner bl.a. det gamle islamiske kvarter og den nærliggende Piletas’s Grotte, som huser smukke palæotiske hulemalerier.

Mad
Området rundt om Ronda er frugtbart, og der er frisk ren luft, perfekt til en lang række afgrøder. Specielle gode lokale fødevarer er den delikate bjerghonning, kastanjer og kager. Efter at have tilbragt en streng dag med at udforske Andalusien, så prøv at slappe af på en af Ronda’s mange lokale barer og nyd de fantastiske tapas.

Nationalparker
Ronda ligger mellem tre af Spaniens smukkeste naturparker, Sierra de las Nieves, Granzalema og Alcornocales. I Sierra de las Nieves kan man gå på naturstier gennem skovene og iagttage det spændende dyreliv så som vilde katte og bjerggeder. Granzalema har smukke huler og kløfter, dannet af gamle kalkstensklipper og Alcornocales er kendt for sine kork og egeskove og 18 forskellige arter rovfugle.

Feria Goyesca
Hver september måned er Ronda vært for den ekstraordinære Feria Goyesca begivenhed, en berygtet festival inspireret af den passionerede spanske kunstner Goya. Svirebrødre i sensationelle dragter fra det 18. århundrede drager i parade gennem byen i overpyntede hestevogne mod den ældste tyrefægterarena i Spanien, Plaza del Toros, hvor festivalen kulminerer i traditionel tyrefægtning. Besøg byen på dette tidspunkt og du vil forstå, hvorfor folk som Hemingway og Dumas blev så fyldt med kærlighed til dette magiske sted.

Udflugter
De gyldne sandstrande på Costa del Sol ligger tæt på, og det tager blot ca. 45 minutter at køre dertil fra Ronda. Perfekt til at nyde solen uden støj og fyldte restauranter. Tag en tur til Marbella’s smukke Casco Antigua (gamle by), som kun ligger en time væk fra Ronda. Det er let at komme til museerne og verdensklasse butikkerne i Marbella og Puerto Banus, samt marinaen hvor nogle af verdens mest kendte berømtheder holder ferie.

Ronda, vel nok den mest kendte hvide landsby i Andalusien

De bjergrige egne inde i landet bag Costa del Sol har sin egen, rå skønhed, og de romantiske pueblos blancos, de hvide byer, ligger som håndfulde af hvidt grus i det forrevne landskab, hvor ørne og gribbe kredser højt oppe på himlen.

Ronda er den mest berømte af de hvide byer og ligger helt ude på kanten af en dyb slugt, mens andre byer hænger på klippeafsatser eller gemmer sig i bunden af en dal.

I dette område ender mange af bynavnene på ”de la Frontera”. Det betyder ”ved grænsen”, hvilket til dels forklarer deres beliggenhed.

Den grænse, der er tale om, er den gamle grænse til det mauriske Andalusien, en grænse, der bestod i næsten 800 år (711-1492), og disse små byer markerede maurernes forpost mod de kristne områder omkring al-Andalus.

Hver by er anlagt på typisk, maurisk vis – en labyrint af smalle gader og stræder under et slot, og små hvidkalkede huse med en indre, skyggefuld patio.

Bag bjergene ligger det grønne landskab med sine tern af gyldne marker med solsikker og hvede. Dette er udkanten af flodsletten omkring Guadalquivir-floden, og længere vestpå finder man den berømte sherry-trekant og den ældgamle by Jerez de la Frontera, der er hovedbyen i trekanten. Gennem landskabet går tyreruten, la ruta de toros, og i området omkring Jerez kan man se de kæmpestore kamptyre på markerne, bevogtet af mænd på hesteryg.

Præmietyre fra disse gårde er i høj kurs, og de bedste af disse udvælges til tyrefægtninger i arenaerne i Sevilla og Málaga.

Ronda

Ronda er en af Spaniens ældste byer, og måske den by, der har den mest dramatiske beliggenhed. Ronda ligger 750 m over havet på et plateau, der er delt som med et sværdhug af en dyb slugt, El Tajo. Byen ligger ca. en times kørsel fra Costa del Sol, og vejen går gennem Serranía de Rondas rå bjerglandskaber, der åbner sig mod vidtstrakte marker med solsikker.

Ronda har en farverig og romantisk fortid, og i den spanske folkehistorie associeres byen med røvere og tyrefægtere. Tyrefægterarenaen i Ronda er en af de ældste i Spanien, og den store matador Pedro Romero levede, kæmpede og døde her. Røverbander huserede i bjergene, hvor de udplyndrede rige turister på vej til Ronda på deres Grand Tour i Europa. Også i dette århundrede har Ronda fascineret forfattere og tyrefægter-entusiaster fra hele verden. Ernest Hemingway skrev to bøger, hvor handlingen var henlagt til Ronda: Hvem ringer klokkerne for og Døden kommer om eftermiddagen. Skuespilleren Orson Welles ligger begravet i byen.

Ronda blev grundlagt i den mauriske periode, hvor den var et vigtigt, kulturelt centrum i al-Andalus, rigt udsmykket med paladser og moskéer. Maurerne holdt stand mod de kristne indtil 1485, kun syv år før generobringen var tilendebragt med Granadas overgivelse. På de tider eksisterede kun bydelen La Ciudad syd for slugten. Efter den kristne generobring skød en ny bydel op, El Mercadillo, da indbyggerne i La Ciudad var så skattetyngede, at de var nødt til at opføre et nyt kvarter.

Hovedvejen fra kysten fører ind i byen gennem to ældgamle byporte, den mauriske Puerta de Almocábar, som i det 13. årh. var hovedindgangen til slottet, og renæssancetårnet fra det 16. årh., der er bygget af Karl 5. Meget af den mauriske bystruktur eksisterer stadig – der er et virvar af smalle gader med hvidkalkede huse og statelige renæssancebygninger hist og her. Kirken Santa María la Mayor på Plaza Doquesa de Parcent var i det 13. årh. byens moské, der senere blev omdannet til katolsk kirke, og man byggede et klokketårn oven på den gamle minaret. Inde i kirken kan man stadig se rester af arabiske inskriptioner. San Sebastián-minareten ikke langt derfra er alt, hvad der er tilbage af den anden moské fra det 14. årh.

Palacio de Mondragón

Dette palads, der ligger ved Plaza Mondragón i det mauriske kvarter, blev bygget af kong Abomelic af Ronda i 1314, og her boede de efterfølgende mauriske herskere, før Fernando og Isabel, Det katolske Kongepar, ombyggede det til eget brug efter generobringen.

Noget af den originale stuk og de kulørte mosaikker kan stadig ses rundt om den store patio med hesteskobuerne. Tagterrassen har udsigt over de vidtstrakte sletter. Åbent mandag-fredag 10.00-19.00, lørdag, søndag og helligdage 10.00-15.00. Tlf 95 287 8450.

La Casa del ReyMoro

Dette palads fra det 18. årh. med udsigt over slugten fra Calle Santo Domingo har aldrig huset en maurisk konge, som navnet kunne antyde, men det er bygget på fundamentet af et maurisk hus. Huset er ikke åbent for offentligheden, men det har en interessant historie: En underjordisk trappe fra det 14. årh., la mina (minen), førere fra haven til floden, der gennemskærer slugten. Under belejringer satte man kristne slaver i en lang række, så de kunne række spande med vand op ad stentrappen.

Palacio del Marqués de Salvatierra

Dette renæssancehus, der ligger i samme gade, er åbent for offentligheden hver dag med undtagelse af de perioder, hvor Salvatierra-familien opholder sig i huset. Udskårne figurer af Inca-indianere ved indgangen viser, hvordan folk udsmykkede deres huse i den periode, hvor Den Nye Verden blev opdaget.

El Tajo-slugten

Tre broer fører over El Tajo. Puente de San Miguel er et originalt, maurisk bygningsværk, hvorfra man ser ned på de velbevarede arabiske bade fra 13. årh. Ved siden af ligger Puente Viejo, der blev bygget i 1616. Den nye bro, Puente Nuevo, er bygget i 1788, og har en dramatisk udsigt over slugten og sletterne bag den. Et af dens ofre var arkitekten selv, der styrtede i døden, fordi han greb ud efter sin hat, da den blæste af. Foruden de utallige selvmord tæller dødsofrene adskillige republikanske sympatisører, der under borgerkrigen blev kastet i slugten af Francos tropper, og i det 18. årh. blev heste, der var blevet såret i arenaen, kastet ud fra klippen.

Plaza de Toros

Tyrefægterarenaen, der ligger på Plaza de Espana i Mercadillo-kvarteret er en af de ældste og mest elskede i Spanien. Arenaen er opført i 1785, og her udviklede Pedro Romero, der betragtes som den moderne tyrefægtnings fader, den elegante stil, hvor tyre bekæmpes til fods i stedet for fra hesteryg. Denne stil lever den dag i dag. Goya malede Romero og hans kolleger, og til ære for disse mænd afholdes der hvert år en særlig festival i begyndelsen af september, goyesca, hvor kun de bedste matadorer giver opvisning. Klædt i fornemme kostumer fra det 18. årh., og kun de bedste tyre føres i arenaen. Inden for murene ligger museet Museo Taurino, der rummer genstande og plakater med tilknytning til miljøet, bl.a. plakaten for den første corrida i arenaen. Åbent 10.00-18.00 (vinter), 10.00-20.00 (sommer). Tlf. 95 287 4132.

Nord for arenaen ligger en skyggefuld park, Alameda del Tajo, med to udsigtspunkter på toppen af klippen, hvorfra der er en milevid udsigt over landskabet og sletten.

Kulturrejser til Ronda

Ronda i Andalusien ligger i bjergkæden Serrania de Ronda, som er et vildt bjerglandskab med forvredne klipper og kløfter. Byen er særligt kendt for dens dybe og stejle Tajo-kalkstenskløft, som alene er en kulturrejse til Ronda værd. Men den er også rig på Andalusiens dramatiske historie, og så var det her, at Hemingway havde sin gang i den lokale tyrefægterarena og hentede inspiration til nogle af sine bøger.

På grund af den uindtagelige beliggenhed var byen én af de sidste maurerbastioner, der faldt til de kristne i 1485.

En del af denne uindtagelighed skyldtes den legendariske Tajo-kløft, som er 100 meter dyb, og adskiller den gamle og den nye bydel. Over kløften går en bro, der blev bygget i 1700-tallet. Fra toppen har man en fantastisk udsigt mod kløftens bund.

Broen over kløften blev under den spanske borgerkrig brugt til at skubbe nationalistiske sympatisører i døden fra. Ernst Hemingway har i sin bog, ”Hvem ringer klokkerne for”, skildret denne tragiske begivenhed. Man kan få endnu en flot udsigt ved at bevæge sig hen for enden af broen og dreje til højre af Calle Tenorio til den lille plads Campillo. Her fører en stejl trappe ned til Arco de Cristo, som er en maurisk port fra 1300-tallet.

På sydsiden ligger den gamle bydel pueblo blanco med brolagte gyder, vinduesgitre og husene malet i blændende hvid kalk. I denne gamle del af Ronda ligger de fleste seværdigheder.

Tilbage i 1800-tallet rejste man med livet i hænderne, når man rejste mod Ronda. Bjergene var fulde af landevejsrøvere og smuglere. Indbyggerne i Ronda er direkte efterkommere af et bjergfolk, som levede fuldstændig isoleret deroppe.

Tyrefægter-arenaen i Ronda

Rondas Plaza de Toros er tyrefægtningens åndelige hjem. Arenaen blev indviet i 1785, og er Spaniens ældste, og mest betydningsfulde, arena. Aficionados kommer tilrejsende fra hele landet for at nyde den enestående atmosfære under Rondas feria, som afholdes i de 2 første uger af september.

Rondas Arena de Toros er en charmerende arena med elegante arkader i to etager. Her havde Ernest Hemingway sin egen loge. Arenaen rummer også et lille tyrefægtningsmuseum, der viser dragter og masser af tyrefægterminder.

Tyrefægtning i Spanien

”Toro Bravo”, Spaniens modige kamptyr, er et voldsomt, vildt dyr, hvis stamtavle er blevet beskyttet i århundreder, for at bevare det rene blod og de karakteristika, som gør den særlig velegnet til tyrefægtning.

Kamptyren får fire til fem år på græs, hvorefter den skal bestå sin endelige prøve i arenaen. I Spaniens glansperiode var tyrefægtning en vigtig del af det offentlige liv. I de første 600 år var det adelen, som stod for tyreavlen og kæmpede mod tyrene foran konge og hof. Den første tyrefægter af profession var Francisco Romero fra Ronda, men det var hans sønnesøn Pedro Romero, som anses for at være tyrefægtningens fader.

Pedro Romero dræbte mere end 5600 tyre i perioden 1771-1799 uden selv at få en skramme. Ingen matador har siden kunnet præstere dette uden en skramme. Selve forestillingen er fuld af farve, tradition, ceremonier, skønhed, mod, blod og død. Nogle elsker det, andre afskyr det. I tyrefægtning bruger matadoren et rødt klæde. Dette er af mange blevet opfattet som om, tyren ikke kan lide den røde farve, men tyren er farveblind, til gengæld har den en medfødt tendens til at angribe alt, som bevæger sig.

Feria de Pedro Romero er Rondas fiesta, hvor man fejrer den moderne tyrefægtnings grundlægger Pedro Romero. Højdepunktet i Rondas Feria Corrida Goyesca er en procession, hvor alle bærer dragter tegnet af Goya, som var en stor beundrer af tyrefægtning.