Bykvarterer i Lissabon

Borgkvarterene, Mouraria og Alfama, er de ældste kvarterer i Lissabon. Fra Castelo de Sao Jorge er der en vidunderlig udsigt over byen. Selv om området omkring kastellet er meget turistet, har det kunnet bevare sin charme. Mouraria og Alfama klarede jordskælvet i 1755 næsten uden skader, og man kan stadig se den arabiske påvirkning.

Mouraria, som altid er blevet regnet for et lidt tvivlsomt kvarter, besøges af væsentligt færre turister. Det er sikkert ikke helt uden grund, da især den nedre del omkring pladsen Martim Moniz virker ret forsømt og ødelagt af for meget byggeri.

Bykvarteret Alfama

I Alfama kan man bare lade sig drive med strømmen. Her er særligt livligt under byfesterne om sommeren, så er der musik og dans, grillede sardiner og vin i stride strømme til langt ud på natten. I Alfama har man ikke brug for noget kort, for det er kun en fornøjelse at fare vild i de små gader og op ad de mange trapper. Det er i øvrigt overhovedet ikke noget problem at orientere sig i Lissabon. For man kommer altid lige pludselig til et højt punkt i den bakkede by, hvorfra man kan se ned på Tejo og de omkringliggende markante seværdigheder som Sé og Castelo de Sao jorge.

Alfama er som en landsby i byen. Livet går sin gang i de snævre gyder, som i vidt omfang er forskånet for biltrafik, og om sommeren også er lidt afskærmet mod direkte sol. Særligt livligt bliver her om aftenen. Man kommer hele tiden forbi huse med horisontalt delte døre, og man kan kigge direkte ind i stuerne, hvor familierne sidder ved spisebordet eller ved det obligatoriske telenovela. Ingen synes at blive forstyrret af de forbigående. Der hænger fuglebure i vinduerne, kvidren fylder luften, og søvnige hunde og katte ligger foran dørene. Mange små hyggelige steder indbyder til lidt til ganen, og også fadoen finder her mere eller mindre sine oprindelige rammer.

Rundtur i Alfama

En rundtur gennem Alfama kan man f.eks. begynde ved udsigtspunktet Santa Luzia, derfra har man en herlig udsigt over til det gamle kvarter. Så kan man også slentre gennem de snævre gader, måske finde en restaurant til aftensmåltidet og nedenfor, ved Largo do Chafariz do Dentro, opleve Casa do Fado e da Guitara Portugesa.

Kulturrejse langs Douro-floden i Portugal

Dourodalen – Portvinens hjerte og en opsigtsvækkende oplevelse. Her har du et forslag til en kulturrejse på 7 dage i området omkring Douro-floden i det Nordlige Portugal.

En af Europas gemte naturskatte ligger ikke så langt fra Danmark. Vi taler selvfølgelig om portvinsregion, også kendt som Douroregionen, hvis navn kommer fra den idyllisk Douro-flod, og hvor der produceres verdens yndlings-hedvin: nemlig, Portvin. Regionen producerer ligeledes forrygende kvalitetsvine. Douroregionen er overraskende smuk med et bjergrigt landskab, hvor der også er plads til bedårende frodige daler præget af smalle vinmarker, der er anlagt på symmetriske terrasser. Regionens stejle bjerge byder på unikke udsigter og udgør en oase af oplevelser for besøgende. Douros uspoleret natur har få besøgende, man kan derfor nyde området i fred og ro. Man ankommer til Douroregionen som en gæst og forlader den som en ven.

Dag 1 – Ankomst til Porto, som er Portugals anden største by. Navnet portvin kommer netop af Porto, hvorfra denne uimodståelige nektar allerede i begyndelsen af det 18 århundrede blev sejlet ud, især til England. Afgang til Douros by Pinhão, beliggende i hjertet af portvinsregion. Du kører langs Douro-flodens venstre bred på en af Portugals mest charmerende veje, som byder på utallige overraskende udsigter og kontrastfulde landskaber. I Pinhão kommer du tæt på regionens historiske og traditionsrige erhverv, ved at besøge byens museum. En seværdighed i Pinhão er byens togstation, som er berømt for sine smukke 24 blåhvide flisepaneler, der fremstiller diverse aspekter fra Douros rige historie. Et besøg på de lokale Quintas vingårde byder på mange overvældende oplevelser: Man trænger ind i det lokale livsform ved at lære deres hemmeligheder at kende og blandt andet lærer om, hvordan de har videreført deres århundredelange vinproduktion og om den vigtige rolle, som områdets utallige mikroklimaer har for vinens kvalitet og smag. Man får derved en oplevelse, som viser vejen fra vinstokken til fad og flaske, og selvfølgelig er vinsmagning med i programmet. Middag og overnatning på en Quinta i Pinhão (Eks. Casa de Casal de Loivos) eller på det fortryllende CS Vintage House Hotel, lige til Dourofloden.

Dag 2 – Afgang til São João da Pesqueira, beliggende i Douroregionens hjerte.  Et enestående og varieret landskab bestående af flotte vinmarker, oliven- og mandeltræer byder på forskellige spændende tematiske vandreruter (vin-, kastanje-, mandeltræ- og oliventræruter), som på kryds og tværs kan bruges til at udforske den enestående region, som siden 1998 har været på UNESCOs naturarvslisten. Herunder São Salvador do Mundos spektakulære udsigtspunkt. Videre til Vila Nova de Foz Côa. I 90’erne opdagede man her forhistoriske stengraveringer, som er over 20.000 f.Kr. og dermed udgør et af verdens ældste levn fra fortiden. Udover besøget ved den spændende arkæologiske park, anbefales et besøg til Quinta da Ervamoira vingården, som hører under Ramos Pinto portvinsfirmaet, og hvor moderne og smukke vinmarker trodser Douros traditionelle terrasseret vinmarker. Desuden byder besøget på et spændende museum om gårdens og egnens historie, og naturligvis en dejlig vinsmagning.  Tilbage til Pinhão. Overnatning.

Dag 3 – Afgang mod den stolte og særpræget universitetsby Vila Real, som er Øvre Douros største og mest markante by, og præges af en indbydende atmosfære samt arkitektoniske skatte. Byens smukke Mateus slot og have er verdensberømt pga. byens største succes: Mateus Rosé vinen! Men man skal lade sig forføre af Vila Reals charme og gæstfrie befolkning og ikke mindst, smage på den lokale udsøgte gastronomi. Videre mod den maleriske by Amarante, hvor den smukke São Gonçalo Kloster fra det 16. århundrede og den maleriske bro over Tâmega-floden dominerer byens romantiske centrum. Tilbage til Mesão Frio og overnatning på den enestående barok slot fra det 18. århundrede, som er blevet omdannet til et fantastisk hotel, Hotel Pousada Solar da Rede.

Dag 4 – Afgang mod Peso da Régua, som er en pulserende by i høstsæsonen. Herfra afgik Douros rabelo-bådene i det 18. og 19. århundrede lastet med portvinsfade på den dengang yderst farlige sejltur langs Dourofloden mod portvinshusene beliggende i Vila Nova de Gaia ved Porto. Da Portugals premierminister Marquês de Pombal i 1756, demarkerede Douroregionen (som den første i verden) valgte han at gøre byen til portvins vigtigste by. 10 km sydpå, langs af naturskønne veje, kommer du til Lamego, som en af Portugals ældste byer og ligger i en frodig dal omringet af flotte vinmarker og frugtplantager. Domkirkens særpræget port (udsmykning) og valfartskirke Nossa Senhora dos Remédios er byens absolutte seværdigheder. 15 km øst for Lamego langs Balsemão-floden fører en landvej til den betagende Balsemão vestgotiske kirke fra det 7. århundrede, som er Portugals ældste og Europas næstældste. Ikke langt fra Balsemão-kirken venter den enestående Quinta da Pacheca vingård på at åbne sine døre for dig og byde på en fantastisk rundvisning samt vinsmagning af firmaets udsøgte vine. Middag og overnatning.

Dag 5 – Turen går med toget mod Pocinho, hvorfra et krydstogtskib tager dig ud på en vidunderlig rejse gennem tid og natur. Før i tiden var Dourofloden berygtet pga. de besværligheder, der har været med at sejle på den. Vandstanden i floden varierer meget, og dette har medført mange skibbrud og strandinger. Derfor har man i dag opført dæmninger, som forøger vandstanden til og fra, når et skib skal sejle gennem de smalle passager på Dourofloden. Dette er et unikt syn og oplevelse, hvor menneskelig ingeniørkunst møder naturens kræfter. Foruden de smalle passager, er stedet også idyllisk i sig selv, da den omkringliggende natur er frodig og et vidunderligt skue. Blandt de stejle og imponerende bjergskråninger, dukker smukke ejendomme fra det 18. og 19. århundrede frem. Undervejs, bliver der tid til aperitiffer og en udsøgt frokost med udsigten til en af verdens smukkeste naturlandskab. Ankomst til Régua og overnatning.

Dag 6 – I dag går turen mod Porto, og landskabet ændrer til mindre landejendomme med frodige køkkenhaver, hvor man udnytter ethvert centimeter jord til landbrug samt vindyrkning. Du er nu i Vinho Verde vinregion. I Penafiel byder Quinta da Aveleda på et besøg og vinsmagning. Firmaet er berømt for sine forrygende Vinho verde (gron vin) og rødvine fra Douro. Fra slottets hyggelige terrasse nyder man, mens man smager på vinho verde, en flot udsigt over vinmarkerne. Desuden, byder vingårdens smukke park på en dejlig spadseretur. Porto er en meget gammel og charmerende by, som i tidens løb har tiltrukket beboere fra hele verden. Porto er både indbydende, charmerende og som i det øvrige Portugal, er byens befolkning yderst gæstfrie. Portos atmosfære skaber en blanding af stærke, magiske følelser, både når man spadserer på kryds og tværs i byens historiske og UNESCO fredet kvarter, er til vinsmagning på Gaias portvinshuse, sejler under byens fem broer eller sidder på en af kystens hyggelige fortovscaféer og nyder udsigten til Atlanterhavet. Porto er ikke overrendt af turister og har et spændende kulturliv. Pga. Portos højdeforskelle, som gør byen til en malerisk amfiteater og fylder den med charme, er det tilrådeligt at besøge den til fods, med sporvogn eller med de øvrige offentlige transportmidler som busser eller metro. Portos mange udsigtspunkter er en fryde for øje.

Dag 7 – Turen går hjem til Danmark. Portos lufthavn ligger 11 km nordvest for byen. Er der tid og er du i bil, anbefales en sviptur langs Nordportugals enestående kyst, forbi fisker- og havnebyen Matosinhos samt Leça da Palmeira.

Jul i Portugal

Tager du på kulturrejse til Portugal omkring jul, vil du opleve at portugiserne fejrer den med både højtidelighed og festlig munterhed. Den dominerende religion i Portugal er katolicismen, og religionen spiller i det hele taget en stor rolle i den portugisiske julehøjtid.

En vigtig juletradition i Portugal er julekrybber, som illustrerer Jesu fødsel i stalden i Betlehem. Materialerne til repræsentationen af Jesu vugge er traditionelt indsamlet af børnene. Mens nogle familier kun viser de tre vigtigste figurer, Jesusbarnet, Jomfru Maria og Josef, så vælger mange at vise en detaljeret scene, som ikke kun indeholder de tre nøglefigurer, men også de tre vise konger, hyrden og fårene, med en smuk baggrund af søer (lavet med spejle) og bakker (lavet med sten, mos, og ler). Juleaften samles portugisiske familier rundt om juletræet og julekrybben for at fejre Jesu fødsel.

De tre vise mænd spiller en stor rolle i julen i Portugal

I dagene op til jul er juletræet pyntet med smuk udsmykning, ligesom det er traditionen i den protestantiske julehøjtid her i Norden. Gaverne er også, som her, en integreret del af julen. Ifølge den portugisiske tradition er det dog de tre vise mænd, og ikke julemanden, der er gavebringere. Den 5. januar, eller Helligtrekongersaften, anbringer børnene deres sko langs vindueskarme og døråbninger og fylder dem med gulerødder og halm. Dette gør de fordi de tror, at de derved vil lokke de tre vise mænds heste til deres hus i løbet af natten. De tre vise mænd vil så efterlade små gaver under juletræet og i de af børnene anviste sko. Børnene vågner op om morgenen for at indsamle gaver og godter, som normalt består af kandiserede frugter og søde brød. Nogle familier sætter en sko (“sapatinho”) for hvert barn ved siden af skorstenen eller ved siden af pejsen i stedet for en strømpe.

En anden særlig tradition er at sætte ekstra pladser ved bordet for “alminhas en penar (“de dødes sjæle”). I nogle områder af landet efterlades krummer ved kaminen for disse sjæle, en skik, der stammer fra den gamle praksis med at overlade frø til de døde i håb om, at de vil sikre en god høst.

Midnatsmessen og julemaden
Mange familier deltager i midnatsmessen, kaldet “Missa do Galo”, på juleaften. Derpå samles de omkring bordet og får aftensmad, kendt som “Ceia de Natal”. Menuen består af torsk med hvide kartofler og kål. Desserten er hovedsagelig “filhoses” eller “filhos”, lavet af stegt græskar-dej, “rabanadas”, “aletria” og “azevias” – runde kager lavet af en skorpe fyldt med en blanding af kikærter, sukker og appelsinskal. En anden traditionel dessert er “Bolo Rei”, en frugtkage, som rummer to overraskelser. Den ene er en lille gave som fx kan være en falsk ring, en lille dukke eller en medalje, og den anden er en rå bønne. Den person, der får bønnen, skal købe desserten “Bolo Rei” det kommende år.

Juledag spiser portugiserne fyldt kalkun til frokost og traditionelle desserter. Den 25. december synger man julesange, kaldet “Janeiras”, i gaderne. Folk ønsker hinanden “Feliz Natal” eller “Boas Festas”, som betyder god jul på portugisisk.

Festlighederne slutter den 6. januar, som på portugisisk kaldes “Dia de Reis”.

Top 10 seværdigheder på Madeira

Herunder har vi samlet en liste med 10 seværdigheder på Madeira, som vi mener du bør opleve på en kulturrejse til Madeira.

Madeiras botaniske have
Madeiras botaniske have er en af øens store seværdigheder. Uanset om du er interesseret i blomster eller ej, vil vi anbefale dig at besøge Madeiras botaniske have. Med sin fantastiske beliggenhed over den centrale del af Funchal har du desuden herfra en utrolig flot udsigt over Funchal. Den Botaniske have, eller Jardim Botánico, som den hedder på portugisisk, kan du besøge ved at tage kabinen fra Funchal centrum.

Funchals katedral
Funchal katedral er en af de få bygninger på Madeira, der har bevaret elementer af den manuelinske stil, som efterfølgende er blevet det arkitektoniske symbol på Portugals storhedstid som søfartsnation i 1400- og 1500-tallet.  Kong Manuel I sendte ligefrem en arkitekt fra fastlandet ud til Madeira for at bistå i arbejdet med at bygge katedralen, der blev påbegyndt i 1490´erne og først stod færdig i 1514.

Quinta das Cruzes
Madeira er ikke bare rig på storslået natur og et fantastisk klima, men også på charmerende og historiske bygninger. Mellem disse finder vi Madeiras mange smukke quintaer, vingårde, som blev bygget af den portugisiske adel, da den kom til øen, samt de engelske købmænd, da de i 1700- og 1800-tallet valfartede til øen i forbindelse med den ekspanderende handel med Madeira-vin. En af de smukkeste og historisk mest interessante af disse quintaer er Quinta das Cruzes.

Monte Palace
Herfra kan du se hele bugten ved Funchal og holde øje med de mange skibe, der ankommer til havnen i Funchal. Færgen fra Porto Santo sejler en til to gange dagligt til og fra havnen. Desuden er Madeira en meget populær havn for krydstogtskibe. Monte var oprindeligt et hotel i den luksuriøse ende. I dag er hotellet omdannet til et museum, som ejes af stiftelsen Bernardo. Til området hører en meget smuk og charmerende have, hvor man sagtens kan nyde nogle timer med at se de smukke blomster og samtidigt nyde udsigten over Funchal. Haven har foruden en stor samling af blomster og planter fra hele verden også et rigt dyreliv, vel og mærke vildtlevende dyr, primært fugle.

Quinta Vigia
Haven, der rummer mange spændende planter og smukke blomster, omkredser selve quintaen, som ligger i Funchal, hovedbyen på Madeira. Quinta Vigia har haft mange berømte beboere og idag bor formanden for Madeiras selvstyrende region på Quinta Vigia. Et besøg i haven på Quinta Vigia giver også mulighed for en enestående udsigt over Funchal.

Jardim do Almirante Reis
Madeira er en ø fyldt med smukke haver, nogle private og andre offentlige haver, som Jardim do Almirante Reis. Haven ligger meget tæt på kabelbanen, som kører mellem Monte og Funchal i det historiske område Santa Maria Maior. Haven er beliggende midt i den gamle bydel, som er meget charmerende, og også indbyder til en frokost eller et glas Madeira-vin, mens du nyder livet i byen. Foruden at være en offentlig have er det specielle ved Jardim do Almirante Reis, at du overalt i haven har bølgende platforme imellem gamle træer og planter. Gangbroerne, som findes overalt i haven, er lavet af sten og træ.

Parque de Santa Catarina
Udsigten fra haven er smuk og du kan se hele Funchal og havnen, som er den største på Madeira. I haven, som er omgivet af flotte blomster og træer, ligger et mindre kapel fra 1425. Kapellet hedder Saint Catherine og var oprindelig bygget af træ, men som du vil se under dit besøg i Parque de Santa Catarina, er kapellet i dag af sten, ombygget i 1700-tallet. Mange lokale indbygger fra Funchal tager på udflugt til haven og nyder en søndag eftermiddag lidt oppe i højderne, hvor man i skyggen fra ét af de mange træer i haven kan nyde en picnic.

Haverne Palheiro Ferreiro
I haverne finder du også én af de meget gamle og smukke quintaer på Madeira, Quinta do Palheiro Ferreiro, som blev bygget i 1804 af Carvalhal. I dag tilhører stedet familien Blandy fra England. Oprindeligt var Quinta Palheiro do Ferreiro en primitiv bygning, men senere blev huset ombygget til hotel, og i samme forbindelse anlagde man de imponerende haver. I haverne finder du utroligt mange forskellige arter af planter og blomster – og specielt blomster fra Orienten er stærkt repræsenteret i haverne. På én af de mest populære vandreruter i nærheden af Funchal går du langs haverne Palheiro Ferreiro.

Miradouro do Pico dos Barcelos
Have er måske ikke den rigtige beskrivelse af Miradouro do Pico dos Barcelos, for selvom der er mange flotte blomster, er det mere en form for offentlig park eller plads. Stedet er absolut et besøg værd, hvis du foruden smukke blomster vil nyde en helt fantastisk udsigt over Funchal, bugten, og bjergene, der omkredser Funchal (hovedbyen på Madeira).

Jardim do Campo da Barca
Skal du besøge haven Jardim do Campo da Barca, så er april og maj det bedste tidspunkt. Det er for øvrigt også i slutningen af april, at der på Madeira afholdes den berømte blomsterfestival hvert år, og især i hovedbyen Funchal er der pyntet med blomster. Jardim do Campo da Barca er et besøg værd året rundt, men i april og maj blomstrer den meget smukke blomst Jacaranda i haven. Du finder også træet frangipani blandt havens mange træer og det imponerende dragetræ er også at finde i haven.

Som i mange andre haver og parker på Madeira benyttes disse ofte af de lokale indbyggere, og der er en charme ved at sidde under et dragetræ med en forfriskning, mens der i nærheden er samlet en gruppe gamle mænd, der går op i kortspillet med liv og sjæl! Et besøg i en af Madeiras mange haver er ikke kun et indblik i øens mange flotte blomster og træer, men i høj grand også en oplagt mulighed for at komme i tæt kontakt med indbyggerne på Madeira og specielt i Funchal.

Madeiras naturreservater

Bevidst om det naturlige miljøs biologiske rigdom, deklarerede Madeiras regering i 1982 2/3 af øen som naturreservat. For besøgende betyder det, at man ikke har lov til at plukke, ødelægge eller på nogen måde forstyrre indfødte arter af planter og blomster. Men til gengæld er man mange steder mere end velkommen til at tage den store artsrigdom i fuldt øjesyn.

Det beskyttede område i naturparken inkluderer Laurissilva Skoven, Natur Reservaterne Desertas og the Selvagens Islands, the Natural Reserve of Garajau, the Natural Reserve of Rocha do Navio og, selvfølgelig, selve Natural Park.

Desertas-øernes naturreservat på Madeira

Desertas består af tre små øer – llhéu Chao, Deserta Grande og Bugio – alle af vulkansk oprindelse. Disse øer er ubeboede grundet de ugæstfrie betingelser og mangel på frisk vand.

Desertas-øerne blev erklæret beskyttet område i 1990, og fem år senere blev de et naturreservat, hvortil man skal have en tilladelse, såfremt man ønsker at besøge stedet. Selv om hovedformålet med beskyttelse af området var til fordel for søløverne, som lever her, er det nu udvidet til at dække hele det økologiske system på øerne.

Garajaus naturreservat på Madeira

Lovgivningen som skabte Garajaus naturreservat blev lavet for at beskytte et meget privilegeret område af Madeiras kyst med det formål at gøre det til en miljøskole. Det er det eneste specielle hav-reservat i hele Portugal.

Reservatet tilbyder unikke betingelser for et beskyttet område, ikke kun på grund af dets geografiske beliggenhed, men også for dets biologiske mangfoldighed og ekstraordinære krystalklare vand, som danner grundlag for stor naturvidenskabelig, fritids- og turistinteresse.

Det er ikke tilladt at fiske på området og der forekommer regelmæssig kontrol for at sikre sig, at reservatet ikke ødelægges.

Selvagens-øernes naturreservat, Madeira

Selvagens omfatter to små øgrupper, hvor de vigtigste er Selvagem Grande, Selvagem Pequena, og llhèu de Fora. Dette reservat blev grundlagt i 1971 (et af de ældste på Portugal) som en nødvendig beskyttelse af havets fugleliv. Grundet de optimale betingelser for havfuglenes ynglepladser, er disse øer også kendt som et ”ornitologisk paradis”.

Ponta de Sao Lourencos naturreservat, Madeira

Ponta de Sao Lourenco er den østligste halvø tilhørende Madeira, 9 km lang og 2 km bred, inklusiv de to øer llhèu da Cevada og llhèu da Ponta de Sao Lourenco. Det blev erklæret som naturreservat i 1982 med det formål at bevare faunaen, floraen og den geologiske kulturarv. Ponta de Sao Lourencos vegetation er meget speciel og unik inden for ”Macaronesia”, ikke fordi den er uberørt men for dens tilstedeværelse med vigtige sorter af endemisk (indenlandsk) flora, som er begrænset til dette område.

Ud over den rige vegetation, er dette reservat også hjemsted for mange fuglearter og sågar søløver kan ses af og til. Nordkysten er meget forskellig fra sydkysten. Nordkysten er mere dramatisk og ikke let at nå frem til med båd, da den er mere udsat for vind og oprørt hav. Sydkysten har oplevet mindre nedbrydning og der er utallige muligheder for at komme til stranden med båd.

Rocah do Navios naturreservat på Madeira

Vi bør være taknemmelig over for den lokale befolkning for indførslen af de love som skabte Natural Reserve of Rocha do Navio i Santana. De bemærkede, at kysten blev hurtigt forringet grundet illegalt fiskeri og sprængninger – en praktik som forårsagede megen skade på livet i havet.

Så ideen med at få vedtaget en multi-hensigt betød, at der blev skabt et naturreservat med det formål at beskytte faunaen i vandet, bevare naturen og styrke det vældige turistpotentiale i området. Dette reservat er et af de mest naturskønne områder på øens nordlige kyst og ligger mellem Ponta de Sao Jorge og Ponta do Clèrigo.
 

Laurissilva Skov

Naturskoven på Madeira (the ”Laurissilva”) fylder mere end 20 % af øens overflade, og ligger på en højde mellem 300 og 1300 meter. Det meste finder man i den nordlige del af Madeira grundet den lavere temperatur og højere fugtighed. Det er den største koncentration af ”Laurissilva” skov i verden, og det siges, at det også er den bedst bevarede. De oprindelige træer er fra Tertiary perioden (den ældste del af Jordens nyere tid) da Laurissilva skoven dækkede et omfattende areal af Middelhavet. Nu er det begrænset til bio-geografiske områder af ”Macaronesia”, som består af Madeira, Azorerne, De Kanariske Øer og Cape Verde.

Ordet ”Laurissilva” kommer fra det latinske ord ”silva”, som betyder skov og fra ”Laurus” (lauraceous – laurel), som er i familie med træsorterne som findes i skoven. Ud over dens blændende skønhed afslører denne naturlige gåde af former og skygger af grønt al den dynamit som er typisk for et balancerende miljø. I dag er ”Laurissilva” skoven på Madeira klassificeret som UNESCOs Verdenskulturarv.

Otte facts om Portugal

Vi har samlet otte sjove fakta om Portugal. Vi håber, du lærer noget, har det sjovt, og måske kan de sjove kendsgerninger om Portugal inspirere til en rejse til det dejlige land.

Vidste du…
– at Portugal har verdens ældste landegrænser, oprettet i 1249!

– at portugisisk er det 6. mest talte sprog i verden (efter kinesisk, hindi, spansk, engelsk og bengali) med ca. 200 millioner, der officielt taler sproget i otte lande på alle jordens kontinenter.

– at Portugal og England underskrev Windsor-traktaten i 1386, verdens ældste formelle alliance mellem to lande.

– at tedrikning blev indført ved det engelske hof af en portugisisk prinsesse, Catarina de Braganca, som ægtede Charles II af England i 1662. I medgift bragte hun et skrin fuld af kinesiske teblade (som var en formue værd på den tid) samt byen Bombay, hvorfra en engelske kolonisering af Indien tog sit udgangspunkt.

– at forstaden Queens i New York er opkaldt i 1664 efter Catarina de Braganca af Portugal.

– at Gago Coutinho og Sacadura Cabral var de første, der fløj over Atlanten fra Portugal til Brasilien i 1922, fem år før Charles Lindenberg fløj over Nordatlanten.

– at Aristides Sousa Mendes, portugisisk konsul i Bordeaux i Frankrig, hjalp 30.000 jøder med at undslippe nazisternes forfølgelser ved at udstede visa til dem til Portugal imod regerings ordre.

– at Luis Figo i 2000 blev valgt som verdens bedste fodboldspiller af FIFA, 35 år efter at Eusébio havde modtaget samme udmærkelse.

Portugals natur

Portugal er ikke bare et fantastisk kulturland med en lang og stolt historie. Også naturen har Portugal på sin side. Det lange land byder på en rig variation af landskabstyper og klimaer. Fra lange, hvide sandstrande over skove, bjerge og sletter så langt øjet rækker.

Det er en stor oplevelse at lære et land at kende, og Portugal er ingen undtagelse. At rejse rundt og få lov til at se Portugals natur, smage vinene og maden, hver regions specialitet er en oplevelse. Også at blive inviteret indenfor i de lokale hjem, er noget du vil kunne opleve i Portugal – specielt i de nordlige egne.

At lære portugiserne at kende, som er så gæstfri og hjælpsomme og stolte af deres land, er en stor fornøjelse. At følge de smalle, snoede veje på landet, fra landsby til landsby og se landskabet ændre sig. I Portugals natur finder du et meget afvekslende landskab, selvom landet ikke er særlig stort.

I den sydlige del af Portugal dominerer bølgende marker og skove med korkeg, mens du i det nordlige Portugal finder landskaber der er bjergrige og kuperede. Der er også mere grønt mod nord; især i de nordvestlige dele, hvor det regner meget. Mod syd brænder solen stærkt, og jorden er mere tør.

Jo bedre man lærer Portugals natur at kende, jo mere nysgerrig bliver man: Hvad er det, der har formet denne kultur, disse mennesker, gastronomien og vinene?

Historien viser sig i Portugals natur

Portugal er et land med en spændende historie og er præget af flere forskellige folkeslag. Barbarer, germaner, romere, maurere, fønikere, spaniere og franskmænd har i forskellige perioder invaderet landet og efterladt sig spor overalt i Portugal. Arkæologiske fund har vist, at man rent faktisk fremstillede vin i Portugal allerede i bronzealderen.

Pladser i Lissabon

Lissabon har utrolig mange smukke pladser, hvor du ikke blot kan se flotte bygninger og monumenter men også kan betragte den portugisiske hovedstads liv fra en af de mange hyggelige cafeer eller restauranter.

Rossio-pladsen

Officielt hedder den centrale plads i Lissabon Praca Dom Pedro IV, men det er kun byplanlæggerne, der kender den under det navn. Populært kaldes den Rossio. Desuden hedder det sig, at kongen på soklen, som har givet navn til pladsen, er en efterligning af kejser Maximillian af Mexico. Dette populære rygte dementeres dog regelmæssigt og skyldes nok især statuens højde.

Engang blev der afholdt blodige tyrefægtninger på pladsen, og under inkvisitionen fandt de offentlige heksebrændinger, autodafés, sted her. I de mere fredelige tider var det borgerne i Lissabon, der kom her. Café Nicola var engang et populært mødested for forfattere. Foran den klassicistiske facade på Teatro Nacional Dona Maria ll, nationalteatret i Lissabon, mødes i dag de hjemvendte fra de tidligere kolonier. Efter den omhyggelige, årelange restaurering viser pladsen igen sin pragt og indbyder til en længere pause.

Pladsen Praca do Comércio

På grund af sin beliggenhed ved Tejo regnes Praca do Comércio for en af de smukkeste pladser i Europa. Og lisboetterne kalder den stadig det gamle navn, Terreiro do Paco. Hertil kom, flankeret af to ravne, den 14. september de jordiske rester af byens skytshelgen Sao Vicente. Helgenen og de to ravne er i dag afbilledet på Lissabons byvåben.

Inden jordskælvet i 1755 lå det kongelige slot og et værdifuldt bibliotek her – angiveligt med beviser på, at det var portugiserne, der havde opdaget Amerika. På nordsiden af Praca do Comércio ligger triumfbuen, som blev påbegyndt i 1755, men først blev færdiggjort i 1873, som danner indgangen til Baixa. I midten skuer kong Dom Jesé l ud over floden – og over metrobyggepladsen.

Historiske bygninger og monumenter i Lissabon

Alene i kraft af sine mange gamle smukke bygninger og storslåede monumenter er Lissabon et oplagt mål for kulturrejser. Selv hvis du primært rejser til den portugisiske hovedstad for nutidens rige kulturliv, er det da alligevel næsten umuligt ikke at blive betaget af den arkitektoniske rigdom og de mange eksempler på stort set alle stilarter, som vidner om Lissabons lange historie.

Herunder finder du beskrivelser af nogle af Lissabons mest kendte og seværdige bygninger og monumenter.

Torre Vasco da Gama-tårnet

Med 140 m er Torre Vasco da Gama-tårnet det højeste punkt i kvarteret Parque das Nacoes, som var hvor verdensudstillingen EXPO´98 fandt sted. Her oppefra har du en herlig udsigt over Tejo og broen Vasco da Gama. I tårnet ligger der også en luksuspanoramarestaurant med internationalt køkken.

Palácio do Marquês de Fronteira

Paladset, Palácio do Marquês de Fronteira, fra 1600-tallet, som er i privat eje, bebos stadig af familien de Fronteira. Især haverne med de små damme, de mange azulejos og det centrale springvand samt kapellet fra slutningen af 1500-tallet er seværdigt.
Her skal Sao Francisco Xavier have bedt lige inden sin rejse til Indien. I selve paladset er navnlig de smukke azulejos med de historiske motiver i de store sale bemærkelsesværdige. Der afholdes også regelmæssigt kulturelle arrangementer i paladset.

Castelo de Sao Jorge i Lissabon

Borghøjen, Castelo de Sao Jorge, hvor allerede fønikerne slog sig ned, var midtpunktet for Lissabons byudvikling. Der var allerede på romernes tid et kastel her. Vestgotere og maurere anvendte borganlægget, som blev bygget om flere gange allerede i 1100-tallet. Frem til 1500-tallet boede en del af de portugisiske konger her.

Borgen er omgivet af en middelalderlig mur og ti vagttårne. Ved jordskælvet i 1755 blev borgen og borghøjen stærkt beskadiget. Det varede helt til 1930’erne før det kom til at se ud som i dag. I dag er anlægget omhyggeligt renoveret og et af tilløbsstykkerne for turister.

Casa dos Bicos

Denne arkitektoniske specialitet, Casa dos Bicos, skal være opstået omkring år 1523. Jordskælvet i 1755 tog begge de øverste etager på bygningen. Det pyramideformede hus med den smukke manuelinske portal blev i 1600-tallet kaldt ”Diamanthuset”, ifølge legenden var det engang besat med ædelsten.

Aqueduto das águas Livres

I 1731 blev akvædukten Aqueduto das águas Livres påbegyndt under Dom Koao V for at forsyne Lissabon med drikkevand. Bygningsværket er 60 km langt, man kan se 109 buer og 64 brønde. Det er ikke noget under, at byggeriet varede i alt 68 år.

Casa Fernando Pessoa

I dette hus, Casa Fernando Pessoa, tilbragte Pessoa sine sidste 16 år. I dag er det et hus for lyrikken med en udstillingssal og et bibliotek. Digternes værelse omdannes hele tiden af forskellige kunstnere. Der afholdes regelmæssigt digteroplæsninger i Pressoa-huset. Der udgives her et lyriktidsskrift. Den lille baghave med café/restaurant er også hyggelig.

Broen Ponte 25 de Abril

Indtil den 6. august 1966 kunne man kun komme til Lissabon fra syd med skib, indtil denne vældige bro, Ponte 25 de Abril, med en længde på 3.222 m og fire kørebaner blev indviet. I 70 meters højde forbinder den Lissabon med Almada. Da den med tiden blev for lille til storbytrafikken, blev den udvidet med to spor og en jernbanelinje under kørebanen. Dette skete alt sammen, mens trafikken rullede. Desuden blev den nye bro Vasco da Gama i nærheden af verdensudstillingsområdet indviet i 1998, men hidtil har det ikke betydet en væsentlig aflastning af trafikken i hovedstaden.

Monumento Cristo Rei, som står ved tilkørslen til Ponte 25 de Abril, er ikke til at overse. Monumentalstatuen, som minder om Kristusfiguren ved Rio de Janeiro, blev indviet i 1959 – som tak for at Portugal ikke var blevet inddraget i 2. Verdenskrig. Soklen er 82 m høj, statuen måler endvidere 28 m. Man kommer op til udsigtsterrassen med elevator. Herfra har du en vidunderlig udsigt over Lissabon.

Udflugter i Sintra

Sintra har en masse at byde på, hvadenten du vil opleve områdets imponerende kulturhistorie eller er mere til en spadseretur i de smukke omgivelser. Vi giver nogle forslag til aktiviteter i Sintra, læs videre herunder.

Tag til ét af de højeste punkter i Serra da Sintra Natural Park, hvor du kan besøge det romantiske og egenartede Palacio da Pena, som er en uforglemmelig oplevelse med dets blanding af forskellige stilarter.

Fortsæt hen ad formiddagen til Sintra, som er elsket og beundret af monarker og poeter. Find tid til at vandre rundt i byens gader, besøge håndarbejds-butikkerne og smage nogle af de traditionelle kager, såsom ”Queijadas” og “Travesseiros”. Begiv dig derefter til regionen Colares, som er kendt for sin rige vin, inden du ser Europas vestligste punkt, Cabo de Roca, hvor hav og himmel mødes i horisonten.

Lad det næste stop være Guincho-stranden, som er særligt populær blandt windsurfere, Boca do Infierno, som er en fantastisk klippe, skabt af erosion, inden du slutter udflugten i den hyggelige, kosmopolitiske by Cascais med dens smukke bugt. På vejen hjem til Lissabon kan det anbefales at besøge den charmerende kystby Estoril, hvor du kan se Estoril kasino og dens haver.

Halvdags-udflugt til Sintra

Har du kan en halv dag til at opleve Sintra, giver vi et forslag til de vigtigste seværdigheder.

Start en spændende halvdagsudflugt med udgangspunkt i Lissabon, og bevæg dig til den eventyrlige bjergby Sintra, hvor det anbefales at se nærmere på byen og nyde en frokost. Giv dig selv mulighed for at gå på den flotte Guincho-strand eller oplev det europæiske fastlands vestligste punkt, Cabo da Roca, afhængigt af vejret.

Gør et kort stop i Boca do Infierno og besøg herefter centrum af den smukke kystby Cascais, inden turen ender i den nærliggende kystby Estoril, med panoramisk udsigt til Casino Gardens.