Portugal er det land i verden, som producerer mest vin i forhold til sit indbyggertal. Derfor indtager vinerhvervet en central og vigtig position for Portugal, som i årtusinder har kunnet nyde vin som en naturlig del af sin hverdagskultur. Og derfor er ingen kulturrejse til Portugal komplet uden en vinoplevelse.
Unikke druer i Portugal
I Portugal er folk meget stolte og bevidste om sine rødder, og det er faktisk ikke så mærkeligt, Portugal har nemlig i mange år bestandigt har været udsat for angreb fra andre lande. Med sin beliggenhed ved havet har Portugal via en livlig søfart haft mere kontakt med lande som England, Kina og Brasilien end mere nærliggende lande som Spanien, Frankrig og Italien. Det er dette perspektiv, man skal have for øje, når man konstaterer, at der er en helt usandsynlig skat af druer i Portugal.
Hele 95 % af alle de druer, der dyrkes i landet, er unikke og man finder hele 500 forskellige druesorter, som kun findes i Portugal. Så uden at overdrive kan man tale om økologisk mangfoldighed som for alle vininteresserede betyder, at der åbner sig et himmerige af druer i Portugal.
Druerne i Portugal har vigtig betydning
Af Portugals mange forskellige druesorter kan man sige, at omkring 40 har en vigtig, kommerciel betydning. De genfindes enten som monocastas, dvs. enkeltdruevine, eller i blandinger. Den bedste og mest givende måde at kende forskel er ved at prøve, smage og sammenligne druerne på din næste rejse til Portugal og hvor du kan nyde de forskellige druesorter sammen med den lokale mad.
Lær navnene på druerne i Portugal
Sproget i Portugal er ikke nemt at forstå og mange navne på druerne er svære at udtale og måske lidt fremmedartede i begyndelsen. Det kan også virke forvirrende, at den samme drue kan hedde noget forskelligt afhængig af, hvor du befinder dig i Portugal, da mange af druerne i Portugal får lokale navne, men det er besværet værd at lære navnene på de vigtigste af disse unikke druesorter.
Grønne druer i Portugal
Herunder kan du læse om de mest kendte, grønne druer i Portugal, og lære hvilke smagsoplevelser der følger med hver enkelt druesort.
Encruzado stammer oprindelig fra Dão. Små, gulgrønne druer, som giver en vin, der overrasker med sin elegance og sine komplekse aromaer. Her kan man finde toner af madagaskarpeber, roser og citron, og i smagen kan man finde hasselnød og pinjekerner. Vine, der er fremstillet på Encruzado, kan ofte gemmes op til 10 år. De udvikles bedste i granitjord, da den giver et behersket høstudbytte. Under perfekte betingelser giver denne drue hvidvine, som regnes som Portugals bedste.
Antao Vaz-druen formodes at have sin oprindelse i Alentejo. Det er en lille, fast drue, som trives i tør jord med god dræning. Den giver citronfarvede vine med komplekse dufte af især tropiske frugter. Vinen har ofte en fin, frugtagtig syre, og denne drue har bidraget væsentligt til kvalitetsudviklingen af de hvide portugisiske vine. Vine af Antao Vaz har en god holdbarhed og en relativt høj alkoholprocent. Vinen udvikles godt på egetræsfade.
Arinto en klassisk hvidvinsdrue, som visse steder i landet kaldes Pederná. Mest kendt er denne drue, når den dyrkes i Bucelas, et lille område i Estremadura. Der findes dog også udmærkede Arintovine i Vinho Verde, Douro, Bairrada, Ribatejo og Alentejo. Den anses for at være en af de bedste grønne druer i Portugal. Den høstes sent, og den giver et behersket udbytte. Vinen er let guldfarvet med toner af mineraler, tropiske frugter, græs og honning. Den egner sig udmærket til ”gemmevin” takket være en veludviklet syre.
Gouveio-druen fandtes i Portugal allerede for 500 år siden. Nu om dage finder man den i Douro, Beiras og Alentejo. Den trives i granitholdig jord, som ikke er alt for tør, og stokkene giver gode vine i op til 40 år. Let gule, frugtagtige og friske vine med en usædvanlig høj alkoholprocent, der bevirker, at de udvikles godt på flaske i op til 10 år.
Moscatel de Setúbal mener mange oprindeligt er en egyptisk drue. Den kom med romerne til Portugal, hvor den er basisdrue i en af Portugals berømte dessertvine. Druen trives bedst på Setúbalhalvøen, hvor den dyrkes på sydvendte skråninger. Resultatet bliver søde vine med aromaer af tørrede frugter, rosiner, figner, dadler, valnødder, appelsiner, honning og islæt af roser, ja sågar pelargonie. Vinen tilsættes alkohol, lige som portvin og madeira.
Rabo de Ovelha betyder fårehale frit oversat. Den dyrkes mest i Alentejo, og drueklaserne er aflange nøjagtig som en fårehale. Druerne har en let karminrød tone. De er søde og modner tidligt. Resultatet bliver en udmærket bordvin, der ofte opnår en temmelig høj alkoholprocent.
Síria er det officielle navn for en grøn drue, som primært dyrkes i Alentejo – under navnet Roupeiro. I Beiras dyrkes den på højtbeliggende marker, hvor den giver en vin, der er lidt krisp. Druerne er små og gulgrønne med saftigt frugtkød, som modner tidligt. Den giver et lavt høstudbytte. Vinen har en frisk citrusfarve og en elegant smag af citron og tropiske frugter og bør drikkes ung.
Loureiro er blandt Portugals ældste druesorter. Den kommer oprindeligt fra egnen omkring Lima i Vinho Verde. Vinho Verde er også den region, hvor man især finder druen. Den er mellemstor og guldgrøn og udvikles bedst i mager jord. Den har tydelige dufte af blomster fra f.eks. lind og akacier samt en fin frugtighed med islæt af appelsin, fersken, til tider også æble og laurbærblade. Vinene får ofte en frisk, harmonisk syre. Vine af Loureiro er typisk ikke ”gemmevine”, men lagret på egetræsfade kan de udvikles godt i nogle år.
Verdelho-druen har hovedsageligt sin udbredelse på Madeira, hvortil den blev sejlet i 1500-tallet, sandsynligvis fra Kreta. Den guldgule drue udvikles bedste på jorde med nogen fugtighed, og vinen har en citronfarvet tone og aromaer af eksotiske frugter. Vinen ældes smukt og findes både som tørre og noget sødere bordvine samt i relativt tørre madeiravine.
Viosinho er en gulgrøn drue, der giver et afkast på det jævne. Den trives bedst i tørre og veldrænede jorde, hvor den resulterer i intensivt aromatiske vine med duft af bl.a. kamille og blommer. Vinene har næsten altid en god krop med en lang eftersmag. En drue med en stadig større betydning i Portugal.
Sercial er en mange hundrede år gammel druesort, som mest forekommer i Vinho Verde. Men den findes også i Douro, Bucelas, på Madeira og Azorerne. Druen er lille og gulgrøn og relativt tykhudet. Den udvikles bedst på meget varme marker. Hvis den ikke får tilstrækkeligt med varme, udvikler den en for kraftig syre. Men i virkelig varme zoner som Doro og Alentejo producerer man vine med mineralkarakter og stort gemmepotentiale af den drue.
Fernao Pires finder man hovedsagligt i Portugals centrale regioner: Douro, Bairrada, Ribatejo og Estremadura. Den er også blevet almindelig i Alentejo. Mellemstore, gulbrune druer, som giver relativt rigelige høstudbytter. Karakteristisk for druen er dens duft af citron og appelsin, men også mimose. Den modner tidligt og giver ofte vine med en høj alkoholprocent, lidt syre og intensive aromaer.
Alvarinho er en ædel drue som fortrinsvis forekommer i Vinho Verde i det nordlige Portugal. Dér udvikles den bedste i de nordlige distrikter Melgaco og Moncao. Man finder den især i bordvine, men man producerer også en del fortræffelige mousserende vine med denne drue. Alvarinho giver et rigeligt udbytte, men ved at skære den tilbage får man meget elegante vine. Vinene har en lys, gul farve, og man finder aromaer af f.eks. kvæde, banan, citron, fersken og kærlighedsfrugt. Men også smagsnuancer af hvede, nødder og honning. Alvarinho udvikles godt på granit og i sandholdigt ler. Vine af denne drue har ofte et godt gemmepotentiale og en temmelig høj alkoholprocent. De bør drikkes køligt.
Blå druer i Portugal
Her finder du en oversigt over de mest kendte blå druer i Portugal, hvor du samtidig kan lære hvilke smagoplevelser der følger med hver blå druesort.
Alfrocheiro en drue man især støder på i Dão er som en lille sortblå, tykskallet drue. Høstudbyttet er ikke særlig stort, men til gengæld ofte af høj kvalitet. Den unge vin har en klar, rød farve med violblå toner. Druen giver kraftige frugtaromaer og robuste tanniner, der i forening giver en behagelig og ikke for tung vin. Som regel bør vinen drikkes i løbet af fem år – undtagen i Dão, som ligger i den centrale del af Portugal, hvor lagringsdygtigheden er længere.
Alicante Bouschet stammer fra Frankrig og er en drue, som portugiserne har taget til deres hjerter. Den har et farvet frugtkød og bruges derfor ofte i blandinger for at tilføre en dyb, mørkerød farve. Den har en tyk, sort skal og giver rigelig afkast, som ofte reduceres for at opnå en højere kvalitet. Den kendetegnes af aromaer af ribs, læder og krydderier samt kraftige tanniner.
Jaen-druen er typisk for Dão, hvor den ofte forekommer i blandede vine med forskellige andre druer. Jaen-druen har en intensiv farve og et ringe indhold af tanniner og syre. Men dens duft af hindbær, brombær og krydderier gør den meget egnet til blandinger, hvor den tilfører elegance og finesse.
Baga-druen finder man i halvdelen af alle vine i Bairrada. Den forekommer kun sparsomt i andre regioner. Den dyrkes på meget solrige kalkstensområder. Druen er mellemstor, blåsort med en tyk skal, som bidrager til såvel den intensive, rubinrøde farve som den tydelige tannin-karakter. Den har meget frugtagtige aromaer af morbær, marmelade, honning og kamfer. Lagret på egetræsfade fås en meget gemmeværdig vin, i op til 20 år.
Touriga Nacional er en af de blå druer man finder over hele Portugal, men druen har sin største udbredelse i Douro. Druen kræver varme, solrige marker og trives på de fleste typer jord. Druerne er meget små med en høj koncentration af sukker, aromaer, tanniner og farvestoffer. Den giver runde, farvestærke vine, der minder om mørkerøde bær. Den giver et lavt høstudbytte, men til gengæld et udbytte af meget høj kvalitet. Unge vine har en lilla farve og en blomster-agtig duft. Med alderen går farven over mod sort, og eftersmagen er stor og lang. Det er ikke så underligt, at det samtidig er den fornemste portvinsdrue.
Castelao kender du måske under navnet Periquita. Druen, der dyrkes mest i de sydlige dele af Portugal. Druen er mellemstor og blåsort med et fast frugtkød. Den udvikles godt i sand- og kalkholdige jorder. Druen giver vinen en dybrød fløjlsfarve, med en intensiv duft af solbær, jordbær og skovbær, som – når vinen bliver moden – går over i marmeladetoner.
Tinta Barroca en drue man typisk finder i Douro. Den bliver bedst i let fugtig jord på højtliggende marker, eftersom druen let bliver overmoden, når det er for varmt. Den er karakteristisk ved sine blomsteraromaer, den har et relativt lavt syreindhold, og den indeholder meget sukker. Druen har balancerede aromaer, som især kommer frem i forbindelse med lagring på egetræsfade.
Aragonês en iberisk drue, som i Spanien hedder Tempranillo. I det nordlige Portugal er Tinta Roriz et andet navn for den samme drue. Denne blå drue ses hyppigt over hele Portugal. Druen kendetegnes ved at give vinen en kraftig farve og en kompleks duft af blommer og mørke skovbær. Her er også toner af chokolade, røg, kaffe, læder og tobak. En blød, fyldig smag med velstrukturerede tanniner. Ved et lavt høstudbytte giver denne drue store kvalitetsvine, især sammen med lagring på egetræsfade.
Touriga Franca en af de vigtigste portvinsdruer. Den dyrkes også en smule i Estremadura, Ribatejo og Bairrada. Den giver rigelige afkast og bliver bedst på højtbeliggende marker. Duften i vine af Touriga Franca er ofte meget intensiv med blomster som roser og cistus med islæt af ambra. Vinen har tit en fin balance mellem tanniner og frugt.
Trincadeira-druen finder man hovedsagligt i Alentejo, men den findes også i landets øvrige dele. Det er en tyndhudet, mellemstor, blåsort drue, der trives bedst på let, sandholdig, tør jord, hvor der er meget varmt. Druen giver vine med en granatrød farve, varme og kraft. De unge vine dufter af modne blommer, og her finder man også krydrede aromaer af f.eks. peber. Ved lagring udvikles der både lidt syltetøjsagtige toner og en behagelig kompleksitet.
Ramisco-druen dyrkes udelukkende i Colares i Estremadura. Det er en tykskallet lille drue, som trives i lerjord dybt nede under sandet i områder tæt ved havet. Den overlevede vinlusens hærgen sidst i 1800-tallet og er i dag kulturhistorie. Resultatet bliver en robust, tanninrig vin, som skal lagres meget længe for at opnå sin spændende smag af slåen, syltetøj, høvlet træ og tobak. I meget gamle årgange finder man smag af kålrabi og skovsvampe.
Tinto Cao en drue fra Douro, som man også finder i Dão, Bairrada og Ribatejo. Navnet betyder egentlig rød hund. Den udvikles godt på steder med meget sol, hvor den giver et ret lavt høstudbytte. Druen er måske mest kendt, når den indgår i portvin, men den giver også bordvine, som når de er modne, er fyldige, lidt stramme og med en intensiv, kompleks duft af røde skovbær, morbær, solbær, jordbær og roser. Mange vine af fuldmodne druer opnår en perfekt balance mellem syre og aromaer og bliver elegante ”gemmevine”, som kan overgå det meste.
