Portvinen har fået sit navn fra byen Porto, som er Portugals næststørste by. Portvinen er Portugals kulturelle væremærke, og det er næsten obligatorisk at stifte bekendtskab med portvinen på en kulturrejse til Portugal.
Portvin er en hedevin, hvor man stopper gæringen ved at tilsætte spiritus, hvilket gør, at vinen beholder sin naturlige sødme og får en alkoholprocent på omkring 20.
Lidt historie om portvin
Portvinen har været en vigtig drik siden 1600-tallet, hvor de engelske vinhandlere skulle finde et alternativ til rød Bordeaux, som det dengang var forbudt at importere. Da William III i 1693 indførte en strafskat i England, flyttede mange handlende til Portugal – et land, man havde gode relationer med. De slog sig ned i Dourodalen, hvor kraftige vine tilsat spiritus blev produceret for at kunne klare de lange sørejser.
Æren for opdagelsen af denne ny type vine tilfaldt en englænder fra Liverpool. Han var vinhandler, og han sendte sine sønner til Portugal for at søge efter nye vine. I bjergene nord for Dourofloden i den lille by Lamego fandt sønnerne et kloster, hvor en abbed slog den aktive gær i sine vine ihjel ved at tilsætte brandy. I 1703 underskrev England og Portugal en aftale, der førte til et stadig stærkere samarbejde de to lande imellem. Tredive år senere blev man rystet af en vinskandale, da det blev opdaget, at nogle af vinhusene tilsatte sukker og forskellige typer af bærsafter til vinene for at give dem farve. Sammen med en overproduktion bevirkede skandalen, at såvel priser som anseelse faldt drastisk.
Portvinens popularitet
I 1756 fik Portugals premierminister vedtaget en lov for at opnå større kontrol over vinene, samtidig med at der belv fastsat grænser for Douros vinområder. Dermed var verdens første egentlige vinregion et faktum. Disse kraftige vine blev stadig mere populære, og i slutningen af 1700-tallet skal forfatteren Samuel Johnson have sagt: ”Rødvin er en drik for drenge, portvin en drik for mænd og brandy en drik for helte!” Man blev på et tidligt tidspunkt klar over, at mikroklimaet i Douro-dalen var unikt. Påvirkningen fra Atlanten og de omgivende og beskyttende høje bjerge med deres granit- og skiferprægede jordbund resulterede i druer med stor personlighed.
Fremtrædende portvinshuse
Flere engelske vinhandlere slog sig ned i landsbyen Vila Nova de Gaia lige på den anden side af broen fra byen Porto, hvor de etablerede deres portvinshuse. Og den dag i dag er de engelskklingende navne Churchill’s, Cockburn, Graham’s, Taylor, Dow’s, Sandeman og Warre’s de fremtrædende vinhuse i regionen. En del af de besøgende, som kommer til Porto, forbavses over, at man ingen vinmarker finder, og det kan være svært at forstå, at der netop her produceres en af verdens største vine, portvinen. Mange af vinhusene har anstrengt sig for at tilpasse deres virksomhed, så der også er plads og tid til gæster. I løbet af de seneste ti år er der sket radikale forandringer, og i dag tager så godt som samtlige vinhuse imod besøgende og tilbyder hyggelige rundvisninger med efterfølgende smagninger af portvin.
Portvinsregionen i Douro
Douros vinmarker begynder 150 km inde i landet og følger floden Douro østpå til den spanske grænse. I over trehundrede år har man arbejdet hårdt med portvinen, og man har hakket ud og bygget terrasser i skiferjorden for på bedste vis at kunne plante sine vinstokke på de ekstremt stejle skråninger. Douro-regionen er delt ind i tre forskellige distrikter. Baixo Corgo ligger længst mod vest og strækker sig ned ad floden Corgo, som flyder ind i Douro ved byen Régua. Klimamæssigt er dette den køligste del af Dourodalen, og herfra stammer de enkleste portvine. Nordpå langs Corgofloden kommer man til den vigtige by Pinhao, hvor vi finder de fleste af de velkendte portvinshuses Quintas. Normalt plejer temperaturen her at være fem-seks grader varmere end i det øvrige Douro. Denne centrale del af regionen kaldes normalt for Cima Corgo. Længst mod øst finder vi Douro Superior, som længe har været en del af det klassificerede Douro. Douro Superior ligger nær den spanske grænse, og landskabet her er mindre kuperet, hvilket gør det lettere for portvinshusene at arbejde mere mekanisk.
I dag er det tilladt at bruge mere end 80 forskellige druesorter til fremstilling af portvin, men kun en håndfuld hører til de klart dominerende med Touriga Nacional, Tinta Barroca, Touriga Franca, Tinta Roriz og Tinto Cao i spidsen. Sædvanligvis er der plantet et sted mellem 20 og 30 forskellige druersorter på en mark, og lige så mange plejer at indgå i en blanding. På det seneste har også mindre kendte druesorter som Mourisco, Tinta Amarela og Sousao gjort sig gældende ved fremstilling af førsteklasses portvin. Med hensyn til hvid portvin dominerer Gouveio (nogle hævder, at det er den samme druesort som Verdelho), Malvasia og Viosinho.
På skråningerne vokser vinstokkene normalt med en tæthed på mellem 3.500-6.000 planter pr. hektar. I de tidlige 1960’ere begyndte man at bruge bulldozere, når terrasserne skulle formes, men før den tid blev terrasserne skabt med håndkraft. Mange steder er det nødvendigt at sprænge små huller ud ved hjælp af dynamit for at kunne plante nye vinstokke. Resultatet af denne kæmpeindsats er ekstremt koncentrerede druer, som er uspiselige, men som giver en udsøgt karakter, når de får lov til at gære til vin.
Fremstilling af portvin
Portvinshøsten starter sædvanligvis i slutningen af september og varer ved i godt og vel tre uger. Man tror stadig på de gamle, traditionelle metoder, hvor druerne, der leveres i 60 kilos kurve, hældes op i store lagares. Disse store cementkar rummer mellem 5.500-8.250 liter, hvilket er det samme som 10-16 pipas (vinfade på 550 liter).
Trampning af portvins-druerne
Man sætter gang i musikken i lokalet, og mænd og kvinder med bare ben går rundt i karret efter et vist mønster, hvor de sparker foden bagud, for at skallerne skal bevæge sig op til overfladen igen. Før i tiden var denne metode kun tilladt for mænd. I dag har en del af de større vinhuse robotter til at udføre de trampende bevægelser. Efter kun et par timers trampen fylder skallerne og stilkene op til overfladen. På visse Quintas står man og trykker skallerne ned igen ved hjælp af lange træspartler for at udvinde yderligere farve og tanniner til mosten. Nogle vinhuse maser også skallerne i en presse for at få mest mulig saft ud.
Gæring af portvin
Efter nogle dage begynder de maste druer at gære, og når alkoholprocenten i mosten når op på 4%, hældes den over i et fad (en pipa). Man tilsætter 110 liter af en 77% aguardente eller druespiritus, hvilket bevirker, at gæringen stopper. Vinen beholder dermed sin naturlige sødme og får i en fart en alkoholprocent på 20. Derefter skal kældermesteren pleje sin vin i kælderen, og efter nogle måneders lagring bestemmes den videre lagringstid efter vinens kvalitet. Den hvide portvin vinificeres på stort set samme måde som den røde, men oftes sker gæringen i dag i rustfri ståltanke. En hvid port har en lettere karakter med en alkoholprocent på 17.
Transporten af portvin
Før i tiden blev fadene lastet på små sejlbåde, som fragtede portvins-tønderne til vinhusene i Vila Nova de Gaia. I dag er det hele naturligvis mere moderniseret, og barkbådene er erstattet af jernbane og lastbiler. Når vinen er velankommet til vinhuset, går kældermesterteamet i gang med intensive smagninger, som afgør, om portvinen skal blive til en Ruby, en Tawny, en Late Bottled Vintage eller måske det allerfineste, en Vintage Port. Det er noget, man ikke ved med sikkerhed før to år efter høsten.
Alto Douro
I det nordlige Portugal finder man Alto Douro, et vinområde langs Douro floden og et af Portugals 13 World Heritage Sites eller på dansk – verdensarvssteder – udvalgt af Unesco. I Alto Douro er der blevet produceret vin på de smukke områder langs floden Douro i ca. 2000 år. Det er klart, at dyrkning af vin gennem så mange århundreder sætter præg på den teknologiske, sociale og økonomiske udvikling i Douro.
Charmerende Alto Douro
Uanset hvor man befinder sig i Alto Douro, ses terrasser med vin, hyggelige quintas (vingårde), charmerende landsbyer og små kapeller. Siden det 18. århundrede har portvinen været områdets vigtigste produkt – kendt over hele verden for sin høje kvalitet, men der produceres også andre udmærkede vine i området og i dag er specielt rødvine fra Douro-området verdenskendt. Faktisk kan Alto Douro prale af at være verdens første register-vinområde, og alle natur og vinelskere bør mindst en gang i live opleve og ikke mindst ”smage” på Douro.
Portvinsdistriktet Vila Nova de Gaia
Porto er portvinens hovedstad, og det bærer byen i høj grad præg af. Porto, som betyder havn, ligger smukt ved Douro-flodens udmunding. På den ene side af floden ligger byens egentlige centrum med gågader, torve og pladser og på den anden – i Vila Nova de Gaia – ligger alle portvinshusene side om side. Der er mange velkendte navne og logoer, som vækker genkendelse: Sandeman, Taylors, Grahams, Cálem, Kopke, Churchill, Cockburn, Dow, Niepoort og sågar det danskklingende Andresen.
Vila Nova de Gaia
Danskeren Johannes Henrik Andresen stammer fra øen Führ. 14 år gammel gik han ombord på et skib og steg senere i land i Oporto i Portugal. I 1845 startede han portvinshuset, som fortsat bærer hans navn. Indtil 1942 fortsatte portvinshuset i Andresen-familiens eje og drift, men en økonomisk krise førte til, at familien solgte portvinshuset til portugisiske ejere. Andresens portvin var dog så respekteret, at de nye ejere fortsatte under samme navn, hvilket også er tilfældet i dag.
Bortset fra portvinen er Porto blandt andet kendt for sine smukke broer, herunder Ponte Dom Luís I, som er bygget af – en elev af – Gustave Eiffel, sine mange kirker, tårne og monumenter, samt ikke mindst fodboldklubben FC Porto.
Forskelllige typer portvin
Ruby portvin er den enkleste og sødeste type portvin, som får en lagring i kælderen på 2-3 år inden lanceringen.
Hvis man vælger at lagre vinen i 10, 20, 30 eller 40 år på fad, kaldes portvinen Tawny. Denne læderfarvede drik er den mindst søde af alle portvine, og jo ældre vinen er, desto mere iltede toner vil der komme til syne. Englænderne elsker Tawny og nyder gerne et glas sammen med en lagret Stilton-ost. På etiketten står der, hvornår vinen er tappet på flaske, og drejer det sig om en 20-årig port med år 2000 på etiketten, betyder det, at druerne stammer fra høsten i 1980.
Vintage portvin er den dyreste form for portvin. Det er en eksklusiv drik, som kun bliver lanceret i de allerbedste år. Der vil normalt være to-tre af disse årgange i løbet af en tiårsperiode. Men nogle af de større huse deklarerer en Vintage Port hvert år. Det er dog Portvinsinstituttet der ligger i Porto og Lissabon, der i sidste ende afgør, hvilke vine der kan deklareres som Vintage Port. Denne sorte, koncentrerede vin får lov til at ligge på fad i to år, hvorefter den tappes på flaske helt ufiltreret. En Vintage Port udvikles meget positivt på flaske, og den har en lang holdbarhed. Vintage Port 1945 og 1948 er stadig pragtfulde, men det er blevet en trend i hele verden at nyde disse vine ganske unge. Det er vigtigt at vide, at denne type vin får lov til at stå op i fire og tyve timer før servering, ligesom den skal dekanteres, da flasken indeholder en hel del bundfald, som helst ikke skal over i glasset.
Late bottled vintage portvin. Efter en gennemgang af fadene synes klædemesteren måske, at nogle af fadene ikke står mål med de højt satte kvalitetskrav til Vintage Port. Så lader han vinen lagre yderligere 3-4 år og tapper den derefter på flaske som en LBV (Late Bottled Vintage Port). Mange anser, at man med en LBV får mest valuta for pengene.
Vintage character. Denne betegnelse bruges lidt svævende for en portvin, som ikke kommer fra en bestemt årgang. De fleste anser, at vinen bedst kan sammenlignes med en førsteklasses Ruby, som er fadlagret i 5-7 år inden filtrering og tapning. Det er en vin, som især produceres til det engelske marked.
Single Quinta vintage er fremstillet på samme måde som en traditionel Vintage Port, men man deklarerer især denne type Vintage i årgange, hvor man ikke rigtig når op i Vintage Port-kvalitet. I de store år, hvor vinhusene deklarerer en Vintage Port, udgør druerne fra en Single Quinta oftest rygraden i portvinen.
Listen kan gøres lang over berømte Single Quintas som: Fonseca Guimaraens, Graham’s dos Malvedos, Taylor’s Terra Feita og Taylor’s Vargellas, Dow’s Quinta do Bomfim samt Warre’s Quinta do Cavadinha.
Crusted portvin. Lige som en Vintage Port udvikles denne type portvin i flasken. Det gør den, da vinen som regel flasketappes ufiltreret. Den har fået sit navn efter det bundfald, der er tilbage i flasken (crust er engelsk for bundfald). Ligesom det er tilfældet med Vintage Port, anbefales det at dekantere vinen før servering, og mange portvinselskere har Crusted Port som et billigere alternativ til Vintage Port.
Taylor’s portvin
Det er ikke mange portvinshuse, der har et lige så fint renommé som Taylor’s. Hvert år vælter det ind med priser, og for nogle år siden udnævnte vinmagasinet Wine Spectator Taylor’s 1994 Vintage Port til verdens bedste vin sammen med Fonseca Vintage Port.
Hvis du besøger Vila Nova de Gaia, kan vi virkelig anbefale et måltid i stedets restaurant, hvor der serveres gastronomiske specialiteter på højt niveau. Vinkortet omfatter også nogle af Portugals bedste bordvine.
Taylor’s verdensberømte vinmarker
Ved ankomsten til Taylor’s bliver vi taget godt imod af en charmerende og meget vidende guide.
-I over 300 år har Taylors haft det ry, at vi udelukkende producerer portvine af absolut topkvalitet, siger vores guide.
Det er druerne fra Dourodalen, der er grunden til at denne vin er i verdensklasse. Dem henter vi især fra gårdene Quinta de Vargellas og Terra Feita. Quinta de Vargellas er længe blevet anset som en af de fornemste marker i verden. Ud af gårdens i alt 176 hektar er de 80 tilplantet med vinstokke. Størstedelen af vinmarken ligger som et amfiteater på en terrasseskråning, der vender mod nord for at undgå den værste sommervarme.
-Terra Feita er en af de ældste ejendomme i Dourodalen. Den blev klassificeret som en portvinsejendom allerede i 1757, oplyser vores guide. Vi får også at vide, at man fra denne 61 hektar store mark har leveret druer til Taylor’s fornemste portvine lige siden 1800-tallet. I dag blandes druerne med druer fra Vargellas.
Taylor´s Tawnys
Vi smager os igennem stedets Tawny-sortiment, da de adskiller sig fra andre portvinshuses.
-Vores 10 Years Tawny lagres altid på små egetræsfade, fordi vi efterstræber en vis vanillekarakter, siger vores guide. Lettere kølig kan portvinen naturligvis nydes som aperitif – eller hvorfor ikke til gåselever?
-Vores 20 Years er den mest afbalancerede af samtlige Tawny’s, og der er delte meninger om, hvilken vin der er størst, vores Vintage Port eller 20 Years.
Noget, der er gennemgående for samtlige portvine ved smagningen, er, at alkoholprocenten er temmelig mærkbar.
-Det er ”Taylorstilen” med en noget højere alkoholprocent. Den plejer at ligge på 20,5, fortæller vores guide afslutningsvis.
Portvinen Nacional
Denne quinta, som blev bygget i 1715, ligger to km fra byen Pinhao i hjertet af Dourodalen i Cima Corgo. Ved indgangen til quintaen får vi skygge fra et kæmpemæssigt cedertræ, der fungerer som solskærm, når gæster inviteres til en aperitif – som plejer at bestå af en White Port eller en kølig 10 Years Old Tawny.
En bondegård med dyr portvin
På ejendommen ser vi mandeltræer, oliventræer, kirsebærtræer, appelsiner, kål, indhegnede gæs, høns og tre store grise, som skal slagtes til høstfesten.
-Samme dag, som grisene skal slagtes, byder vi dem et glas portvin, siger vinmageren António Agrellos med et smil.
António er den ansvarlige vinmager på Quinta do Noval, og i 1997 og 2001 blev han udnævnt til Winemaker of the Year af portvinshusene. En anden person, der har betydet meget for virksomheden, er José da Silva, som ved overtagelsen af ejendommen byggede fine relationer op med England.
-Vi lever stadig på det gode ry, som blev skabt omkring Quinta do Noval, da vi i det legendariske år 1931 var et ud af tre vinhuse, der deklarerede en Vintage Port, siger António og fortsætter med at fortælle, at deres Nacional Vintage Port stadig er den største (dyreste) portvin, som nogensinde er produceret, hvilket ikke mindst har vist sig på auktioner i London og New York. På en auktion i London for et års tid siden, gik en flaske fra 1963 for 2.300 pund!
Pionerer inden for portvinsproduktion
På vej op gennem markerne ser vi tre typer af voksesteder: skråninger, terrasser og vertikalt plantede vinstokke på et plateau. Højdeforskellene ligger på mellem 100 og 350 meter over floden.
I 1920’erne var Quinta do Noval pioneer med hensyn til at indikere på etiketten, om en Tawny Port var lagret 10, 20, 30 eller 40 år på fad.
-I 1958 var vi hos Nacional også først i Dourodalen med at lancere en Late Bottled Vintage Port, og dette var af årgang 1954, siger António stolt.
Ude i markerne er der fuld aktivitet, og António fortæller, at det er de samme personer, som har arbejdet for Noval de seneste tyve år. Det er ældre kvinder, der er ansvarlige for plukningen – de har nemlig den ”rigtige fornemmelse” for arbejdet.
Forandringer de seneste 50 år
I 1963, da Luis van Zeller overtog Noval, skete der store forandringer. Dengang tappede man kun 15 % af gårdens produktion på flaske- femten år senere skulle dette tal vise sig at være 85 %. I 1981 blev Noval rystet af en stor brand, som ødelagde 350.000 liter vin fra fad samt hele produktionen på 20.000 flasker af Vintage Port fra 1978.
Da de portugisiske myndigheder i 1986 ændrede lovgivningen, så man fik lov til at sælge sine vine direkte fra gården i Douro, flyttede man størstedelen af lageret ud til Quinta do Noval.
-I 1993 blev vi opkøbt af forsikringsselskabet AXA, og Christian Seely blev direktør for Quinta do Noval.
Den smagning, man har forberedt til os, omfatter i alt tredive vine fra meget gode bordvine til super-vinen Nacional.
-Vi plukker normalt 30-35 hl.pr.ha. til vores portvin, mens det for Nacionals vedkommende kun er 10-12 hl.pr.ha. oplyser António. Vi producerer først 3.000 flasker, når vi mener, at vinen opfylder de strenge kvalitetskrav.
Selv om Quinta do Noval er kendt som et portvinshus, så producerer man en lang række udmærkede bordvine, hvor vi især blev imponeret af stedets Syrah.
Graham’s portvin
Halvdelen af druerne Cavadinha og Bomfim er ødelagt af hagl, oplyser Dominic Symington, er producerer Graham’s portvin, da vi møder ham på Graham’s, i Vila Nova de Gaia. Det er sidst i juni måned, og nogle af de vigtigste voksesteder i nærheden af Pinhao er aftenen forinden blevet ramt af en katastrofal haglstorm, som har ødelagt store dele af Dow’s og Warre’s bedste marker.
Dominic Symington er så afgjort den førende stjerne mht. kvalitetsproduktion af portvin med en markedsandel på 27 %. Ifølge Portvinsinstituttet er Symington størst mht. levering af Vintage Port, Late Bottled Vintage Port, lagret Tawny samt Crusted Port.
Det hele startede i 1891 med giftermålet mellem Andrew James Symington og Beatrice Atkinson. Andrew var kommet til Porto fra Skotland ti år forinden, og Beatrice kom fra en familie med portvinstraditioner stammende tilbage fra begyndelsen af 1800-tallet.
I dag er syv personer fra familien Symington beskæftiget i virksomheden, hvoraf de seks udgør den 13. generation inden for portvinshandel. Dominic er et af ansigterne udadtil og ansvarlig for det nordiske marked.
Hele familien involveret i produktionen af Graham’s
Der er altid nogen fra familien til stede ved fremstilling, smagning, blanding og lagring af Graham’s vinene. Og på messer som f.eks. Vinexpo i Bordeaux tropper hele familien typisk op.
– Charles Symington, født i 1969, har det overordnede ansvar for vinmarkerne, og hans far Peter hjælper med landbruget, siger Dominic og fortsætter med at fortælle, hvem i familien de er ansvarlig for de enkelte gårde:
– Rupert Symington, født i 1964, tager hånd om Graham’s Malvedos. Min storebror Paul, som er født i 1953, er ansvarlig for Dow’s Bomfim. Min farbror, Amyas John Symington, styrer Warre’s Cavadinha, og selv står jeg for Quinta do Vesuvio.
Alle premiumvine kommer fra egne vinmarker, men man køber også en del frugt fra eksterne producenter, og man bedømmer, hvor i porteføljen druerne passer ind.
– Dow’s er mest tør og aggressiv som ung, Warre’s præges af finesse og elegance, Graham’s er rig og sødest, Vesuvio er en mellemting mellem Warre’s og Graham’s, og så har vi Smith Woodhouse, som ligner Graham’s i stilen, siger Dominic. Han pointerer samtidig, at det er vigtigt at holde ejendommene adskilt. I alt råder man over 16 gårde i Dourodalen. Disse dækker tilsammen 1.263 hektar, hvoraf de 609 er tilplantet med vinstokke.
Portvinene
Dominic fortæller, samtidig med at han smager på en Graham’s 20 Years Tawny, at han på sine ejendomme har et trofast team, som i høstperioden arbejder 24 timer i døgnet. Hver vingård har sit eget dyrebare udstyr, men det er alle pengene værd, når man ser og smager slutresultatet, siger Dominic. Graham’s startede i 1820 og har siden da kun været på to familiers hænder. Det blev købt af Symingtonfamilien i 1970.
-Årgang 1948 er uden tvivl en af de største portvine i historien, mener Dominic. Vintage 2000 er også en af de største årgange. Efter flere års succes med Tawnys, bl.a. 20 Years, lancerede Graham’s i 2005 en ny vin ved navn The Tawny. Warre’s var det første engelske portvinsfirma i Portugal. Det blev grundlagt i 1670, og virksomheden har været meget tro mod sine traditioner lige siden den første skibsladning i 1750. I 1905 indledte Andrew James Symington et paratnerskab, men i dag er familien eneejer.
Dow’s blev grundlagt for godt to hundrede år siden, og siden slutningen af 1800-tallet har man produceret strålende vine fra sine to gårde Quinta da Senhora og Quinta do Bomfim. Den unge vin herfra kendetegnes altid ved sin vrangvillighed og sine mange tanniner. Da vi boede på Bomfim, fik vi mulighed for at nyde en herlig 1970’er som afslutning på et hyggeligt måltid sammen med markedschefen Joao Tamagnini Belo.
-Med hensyn til de seneste årgange har vi fået mest ros for 1955, 1966, 1980 samt den nyligt lancerede 2003’er, siger Dominic og fremhæver desuden Midnight, en ny, fyldig og mere frugtig Port.
På spørgsmålet om, hvordan Dominic oplever den trend, at mange portvine drikkes unge, får vi et hurtigt svar:
-Vinene er de samme i dag, som de altid har været. De er præget af den jordbund, de kommer fra, og det er op til forbrugeren at afgøre, hvornår han synes, vinen passer i smagen. Vinene smager godt de første 4-5 år for siden at lukke sig. Efter 10-12 år har de åbnet igen og viser deres fulde og sande karakter.
Mere bordvine end portvine
Selv om Symington primært er synonym med portvin, har firmaet altid været en af de største producenter af bordvine, og faktisk udgør almindelig bordvin 2/3 af produktionen.
– Tidligere solgte vi al vores bordvin til négocianter (vinproducenter uden egen mark), som blot kaldte den ”Rødvin fra Portugal”, men i 1989 begyndte vi at fremstille rødvin i en mere kommerciel stil, fortæller Dominic, og trækker et par flasker op.
Altano er en Douro DOC-vin i international og blød stil, præget af de to druesorter Tinta Roriz og Touriga Franca. En del af vinen har tilbragt nogen tid på brugte 400 liters fade fra USA og Frankrig. Altano Reserva har en lidt anderledes druesammensætning med en dominerende del Touriga Franca, kompletteret af Touriga Nacional.
-Druerne kommer fra Quinta do Bomfim og Quinta da Senhora, hvor vi får mere kraft ud af dem. Det gør, at de klarer en syv måneders lagring på amerikansk eg kombineret med et år gamle fade fra Frankrig, oplyser Dominic.
Quinta de Roriz ligger i den smukke, nordlige del af Douro, hvor man i partnerskab med Joao van Zeller har udviklet en portvin samt to bordvine med dominans af Touriga Nacional. Vi smager os frem til flagskibet – vinen Chryseia – og dermed partnerskabet med den legendariske Bruno Prats fra Bordeaux. Siden årgang 2000 har man produceret Chryseia, hvortil man henter druerne fra Quinta da Vila Velha, Quinta do Bomfim, Quinta do Vesuvio samt Prats egen gård Quinta da Perdiz. Det er en vin, som har imponeret mig, lige siden jeg smagte dens første årgang i 2000.
-Samarbejdet med Prats blev indledt ved at begge vore familier var medlemmer af Primum Familiae Vini, fortæller Dominic stolt. Denne sammenslutning er en eksklusiv klub af elleve privatejede familievirksomheder i vinbranchen, som hvert år mødes ved forskellige sammenkomster og diskuterer problemer eller positive begivenheder i vinens verden. Gruppen er ændret gennem årene, efterhånden som større virksomheder blev involveret. I dag tæller gruppen familierne/virksomhederne Antinori, Joseph Drouhin, Egon Müller, Hugel, Perrin (på Château de Beaucastel), Château Mouton-Rothschild, Pol Roger, Sassicaia, Torres, Vega Sicilia samt Symington.
