Viana do Castelos kunsthåndværk gør byen til et interessant stop på kulturrejsen i Portugal. Men byen har meget mere at byde på.

Mageligt placeret i Portugal mellem Lima-flodens munding og foden af de rullende bjerge ligger Viana do Castelo, som er mest kendt for sine keramikværksteder og regionale håndværk, hvoraf det meste kan købes på fredagsmarkedet.

Viana do Castelos udvikling

Kong Afonso III gav byen købstadsrettigheder i 1258, hvor den var en lille fiskerlandsby. Han byggede et tårn ved flodmundingen for at beskytte byen mod pirater fra Galicien og Nordafrika. Fra at være fiskerlandsby udviklede Viana sig til at udøve søfartshandel med Nordeuropa og senere med Brasilien. Den blev én af de travleste havne i Portugal, og blev nært forbundet med de opdagelsesrejsendes århundreder (fra 15. til begyndelsen af det 17. århundrede) gennem en indfødts søn, Goncalo Velho, én af Prins Henrys første søfarere, der fik til opgave at befolke Azorerne.

Viana fik senere – af dronning Maria II – ophøjelse til bystatus i 1847 som belønning for loyalitet udvist af øverstbefalende for slottet. Viana var blevet belejret af Greven af Antas styrker, som gjorde oprør mod Cabraiserne under Patuleia Borgerkrigen. Den øverstbefalende drog til Lissabon og gav slotsnøglen til den højeste myndighed, dronningen. Hun ophøjede Viana til bystatus og ændrede navnet fra Viana da Foz do Lima til Viana do Castelo.

Seværdigheder i Viana do Castelo

I bymidten er Praca da Republica et af de smukkeste torve i Portugal. I midten står den særdeles ofte fotograferede Chafariz Fontæne, bygget i det 16. århundrede, og den mest imponerende bygning på torvet er Misericordia Kirken, en unik treetages bygning med romerske buer og renæssance balkoner. Byens sognekirke blev påbegyndt af Kong Joao I i 1285 og fuldført i 1433. Facaden er domineret af en stor gotisk bueportal, flankeret af to krenelerede tårne, alt imens det indvendige er udsmykket med et storartet ”trompe-l’oeil” loft. Det kommunale museum, som har til huse i et palads fra det 18. århundrede, udstiller sjælden keramik, møbler, malerier og nogle af egnens mest interessante arkæologiske fund.

Oplevelser i nærheden af Viana do Castelo

Via vej- eller svævebane kan man komme til Monte de Santa Luzia 3 km fra byens centrum, og her nyde en usædvanlig smuk udsigt ud over Viana do Castelo og Minho kystlinjen. På toppen er der en basilika, som blev færdig i 1926, et hotel i Pousada kæden og spor efter en keltiberisk bosættelse tæt på. Via vej eller med færge ligger den meget fine strand Praia do Cabedelo syd for byen.

Chaves passer godt ind i kulturrejsen til Portugal, da byen altid har spillet en stor rolle i landets historie og samtidig stadig er en livlig by med både sjæl og seværdigheder.

Igennem århundreder har mange kæmpet om byen Chaves (der betyder ”nøgler”) i Portugal. Romerne, franskmændene i krigen på Den Pyrenæiske Halvø 1808-1814, og der har været gentagne spanske invasioner. Det varme forår og nærliggende gulddepoter opmuntrede romerne til at etablere en vigtig bastion her i år 78 e. Kr. Beliggende midt i Portugals storslåede Tras-os-Montes egn, er Chaves i dag en livlig markedsby, som er berømt for sine kursteder, historiske midtpunkter og smagfulde presuntos (røgede skinker).

Seværdigheder i Chaves

Chaves’ slots borgtårn fra det 14. århundrede skuer ud over byens middelalderlige torv – Praca de Camoes. Inde i tårnet er der et lille militærmuseum, hvor rustninger, uniformer og andre regalier er udstillet. På sydsiden står sognekirken med sin fine romanske portal. Den barokke Misericordia Kirke overfor har et udsøgt interiør beklædt med glaserede kakler fra det 18. århundrede. Et par minutter til fods fra bycentrum findes én af de varmeste kilder i Europa. Her bobler 73 grader varmt vand op fra jorden. Kurstedets faciliteter tiltrækker både turister og folk, der søger lindring for gigt, nyrelidelser og forhøjet blodtryk.

Oplevelser i nærheden af Chaves

Den romerske bro med 16 buer over Tamega-floden blev fuldført omkring år 100 e. Kr. på Kejser Trajans tid. Tæt på landsbyen Soutelo, 4 km nordvest for Chaves, er der en kæmpesten, kendt som Outeiro Machado. Den er 50 m lang og dækket med symboler og andre mærkelige markeringer. En anden stor kampesten kan ses ved Bolideira 16 km østpå. Kurbyen Vidago 17 km sydvest for Chaves er velkendt for sit helbredende vand.

Den gamle by Braga i Portugal har altid været et vigtigt center for kultur, handel og religion i denne del af Portugal. Braga er et naturligt mål for en oplevelsesrig kulturrejse.

Romerne dedikerede Braga til deres kejser og kaldte den Bracara Augusta, og gjorde den til deres galiciske hovedkvarter i år 216 f.Kr. Som følge af en række destruktive invasioner, blev byen genopbygget af biskop Pedro (1070-1093), der grundlagde byen som et af de vigtigste religiøse centre på den Iberiske Halvø. I det 12. århundrede blev byen sæde for Portugals ærkebiskopper, og landets religiøse hovedstad.

Seværdigheder i Braga

Bragas Sé katedral blev påbegyndt i det 12. århundrede, og det gør den til den ældste i Portugal. Enestående attraktioner inkluderer bl.a. et kapel, der huser Kong Joao den Førstes første søns grav fra det 15. århundrede. Sønnen Dom Afonso døde som barn. Katedralen huser også byens hellige kunstmuseum, der indeholder en rig samling af kirkeskatte, statuer, billedskærerarbejder og sjældne azulejos (glaserede kakler). Nær katedralen er den tidligere ærkebiskops palads, som kan dateres tilbage til det 14. århundrede. Der er adskillige andre religiøse bygninger i byen, f.eks. Misericordia Kirken fra det 16. århundrede, med sine barokke træskærerarbejder på hovedalteret, og Sao Vicente Kirken, der blev grundlagt i det 7. århundrede og genopbygget i 1691.
Vest for bymidten findes Biscainhos Paladset, et aristokratisk palæ oprindelig bygget i det 16. århundrede og nu hjemsted for etnografi- og kunstmuseum.

Oplevelser i nærheden af Braga

Sao Frutuoso de Montelios kapellet, der ligger 3,5 km fra Braga, er et af de få tilbageværende eksempler i Portugal på pre-romansk arkitektur. Bygget i det 7. århundrede blev det ødelagt af Maurerne og genopbygget fire århundreder senere. 4 km vest for byen står Tibaes Klostret, en storslået bygning i barokstil placeret midt i skovklædte haver og plantager.
Besøgende bør ikke gå glip af Bom Jesus do Montes religiøse helligdom, der er placeret højt på en skovklædt skråning 6 km øst for Braga. På toppen af en stor pilgrimstrappe står en imponerende kirke, hvorfra besøgende kan nyde en storslået udsigt ud over omgivelserne. Stedet har også en fin trappe i barokstil, hvis afsatser snor sig i zigzag op langs en træbevokset bjergside. Religiøse personer og folk der er historie interesseret valfarter til Braga fra hele verden og naturligvis fra resten for at se Bom Jesus do Montes.

Beliggende ved den østlige ende af en klippefyldt bjergkæde 26 km fra Lissabons centrum, repræsenterer eventyrbyen Sintra et af de ældste steder i Portugal — og et af landets mest oplagte mål for en kulturrejse.

Sintras historie

Byen var besat af romerne indtil år 5 e. Kr., og den har gentagne gange været lovprist af fremtrædende digtere igennem århundreder, inklusiv Lord Byron, der beskrev den som et ”pragtfuldt paradis” i sit selvbiografiske digt ”Childe Harold”.

Landskabet er frodigt med omliggende grønne skove, eksotiske blomster og udførlige paladser, som er bygget for århundreder siden som sommerresidens for kongefamilien. Da de kristne korsriddere erobrede byen i 1147, sloges de bittert mod maurerne, der var stærkt forskanset i deres imponerende slot, hvoraf ruinerne stadig står i dag.

Seværdigheder i Sintra

Der er adskillige hovedattraktioner at udforske i Sintra. På det store torv står Nationalpaladset, påbegyndt i det sene 14. århundrede og mest bemærkelsesværdigt for sine høje kegleformede skorstene, sengotiske vinduer, 16. og 17. århundredes kakler og store sale, så som svaneværelset med sit storslåede loft opdelt i ottekantede paneler dekoreret med svaner.

Anbragt på en bjergtop med udsigt over Sintra ligger Penapaladset som en rig blanding af renæssance, barok, maurisk, gotisk og sengotiske stilarter. Med sin imponerende vindebro, sine tårne, sit brystværn og udsøgt møblerede kongelige værelser står paladset for det meste som det var, da Dronning Amelia boede der i begyndelsen af forrige århundrede.

Det mauriske slot på det modsatte bjerg kan dateres tilbage til det 7. århundrede. Det snor sig langs bjergkammen og kan prale af en utrolig smuk udsigt langt ned over kysten.

Grundlagt i 1560 af statholderen af Indien, Joao de Castro, er det fjerntliggende Capuchos Kloster gemt væk i en anden del af bjergene, og det består af et dusin celler beklædt med kork udskåret i selve klippevæggen.

Derudover kan man besøge Peninha Erimitagen og legetøjsmuseet med over 20.000 stykker legetøj fra det 16.-20. århundrede.

Oplevelser i nærheden af Sintra

15 km vest for Sintra ligger Cabo da Roca, Europa-kontinentets vestligste punkt. Kendt af romerne som Promontorium Magnum, og besøgende på dette vilde, vindblæste sted kan købe et certifikat, der beviser, at de har været på det sted, hvor ”landet ender og havet begynder”. Inde i landet fra Cabo da Roca og kort tids kørsel fra Sintra er den charmerende by Colares, berømt for sine vine og frugter. Med vinstokke rodfæstet i sandet overlevede byens ældste vingårde den frygtelige phylloxera parasit, der ødelagde næsten alle Portugals druer i det sene 19. århundrede.

Korkproppen er en selvfølgelig del af vinkulturen verden over, og en meget vigtig industri for Portugal, som dominerer verdensproduktionen af kork. Ca. 70-75 % af alle flaskepropper stammer fra Portugal, og her finder man omtrent halvdelen af alle jordens skove af korkeg. Lær om kork på kulturrejsen til Portugal.

Af tradition vokser de fleste korkege i Alentejo, og efter høsten kører lastbil efter lastbil langs motorvej A1 lige syd for Porto, hvor alle korkfabrikkerne ligger. Kork er kultur i Portugal. Man plejer at sige, at når bonden planter en korkeg, så gør han det for sine børnebørn. Hvordan hænger det sammen?

Høst af kork i Portugal

Kort fortalt høstes en korkeg første gang, når den er 25 år gammel. Den bark (yderbark), man på det tidspunkt skræller af træet, duer ikke til flaskepropper, men bliver brugt til isoleringsprodukter.

Efter yderligere ni år kan træet høstes igen, og nu kan barken bruges til propper. Det er derfor, man på korkegenes stammer ser et påmalet tal, som angiver det år, hvor barken sidste gang blev høstet. Egen er altså 34 år, når den første egentlige høst finder sted. Derefter høstes den hvert 9. år, og en korkeg kan blive mellem 150 og 200 år gammel.

Dygtigt håndværk

Høsten sker med håndkraft med knive og machetes. Det er et håndværk, der kræver stor dygtighed, så man ikke skader underbarken. Når barken er høstet, koges og renses den. Derefter stanses propperne ud. Man producerer et righoldigt sortiment af propper til forskellige formål og lige fra de sammensatte champagnepropper til de lange propper, man typisk finder i kvalitetsvine.

Kork har i årtusinder været den ideelle tillukning af vinflasker. Tidligere brugtes for eksempel olivenolie, som beskyttede vinen fra luftens syre i amforaer, dvs. store lerkrus. Men det var først i 1700-tallet, at korkproppen fik sin udbredelse, nemlig da Dom Perignon, munken, som prestigevinen fra Moët & Chandon er opkaldt efter, begyndte at anvende materialet kork.

Korkpropper – millioner af mini-airbags

Da alle flaskehalse er forskellige på indersiden, kræves der et materiale, som kan tilpasse sig, så det slutter helt tæt efter glassets inderside. Et stykke kork kan sammenlignes med millioner af små airbags, der sidder tæt sammen. Når man varmer kork op, bliver det meget blødt og udvider sig, hvilket giver en suveræn tætning.

Naturproduktet kork er indtil videre et af de mest miljøvenlige alternativer for tillukning af vinflasker. Portugals korkeg-skove er tilstrækkelige store til også at klare morgendagens behov. Skovarealerne vokser med omtrent 4 % om året, og egetræerne til børnebørnene er allerede plantet.

Unikt plante- og dyreliv omkring korkegen

Man har studeret faunaen rundt omkring korkegen. Ikke mindst fuglelivet. De områder i Portugal, som domineres af korkeg, kaldes for montados, og de rummer mange unikke fugle. Mere end 42 forskellige fuglearter er afhængige af korkegen, som for eksempel den sorte stork og den spanske kejserørn.

Om foråret blomstrer under-vegetationen i korkegskovene med mange enestående planter, og her trives også mange sommerfuglearter.