Tag-arkiv: Portugal

Portugal

Billedgalleri Lissabon

Udgivet den af

Lissabon, hovedstaden i Portugal er en pulserende storby med en blanding af gammelt og nyt. Lissabon har nogle smukke gamle kvarterer, som er helt anderledes end den nyere og mere moderniserede del af byen. I Lissabon vil du finde et hav af smukke kirker, restauranter og barer. Lissabon har fået et gevaldigt ansigtsløft og der er blevet investeret i bedre infrastruktur, bedre togdrift, samt en ny bro.

Foto fra Lissabon – inspiration til din kulturrejse

Vi kan anbefale at du tager til middelalder kvarteret Alfama, der er den ældste bydel i Lissabon. Alfama ligger på en bakketop under St. Georges´Castle, som du også bør besøge når du er deroppe. Herfra kan du nyde en vidunderlig udsigt over byen. Lissabon er kendt for deres gule og røde sporvogne, som næsten er på alle billeder og postkort og vi kan da også kun anbefale at man benytter sig af sporvognene, da det er en billig og nem måde at komme rundt på i Lissabon. Skulle du have lyst til at svinge dankortet er der også rig mulighed for dette. Lissabon er fyldt med internationale butikker og vil du shoppe bør du tage til Chiado området hvor der er propfyldt med butikker.

Den gamle bydel i Lissabon, Portugal - Kulturrejser

[nggallery id=23]

Lissabon klædt på til fest

Udgivet den af

Lissabons store byfeste strækker sig over det meste af juni, og dagene fyldes med spændende arrangementer, som spreder en fornøjelig stemning blandt lokale og tilrejsende gæster. Lad dig forføre af en smittende og glad atmosfære, og oplev Lissabon under Festas de Lisboa.

Når man rejser til Lissabon i juni måned, bliver man mødt af en festlig og farverig by, hvor der hersker en glædelig atmosfære overalt. I de historiske kvarterer som Alfama og Mouraria udsmykkes alle gyder, trapper, torve, vinduer og balkoner med strålende og velduftende basilikum-krukker, samt flerfarvede guirlander og lanterner.

De lokale beboere stiller stole og borde udenfor, opstiller scener, hvortil de lokale strømmer efter fyraften og i fællesskab spiser grillede sardiner ledsaget af landets elskede nektar: portugisisk vin. Lissabon sover ikke særlig meget i juni, for der er så mange oplevelser, man ikke vil gå glip af. Man går meget fra torvet til gyderne og bliver overalt hilst af den gæstfrihed, som kendetegner indbyggerne i Portugals hovedstad.

Det musikalske Lissabon i fados tegn

Byfestens højdepunkt foregår d. 12. juni, på den smukke Avenida da Liberdade med et enestående optog og konkurrence mellem byens forskellige kvarterer om at udføre årets bedste og mest kreative samspil mellem musik, dans og dragter.

Traditionen tro afholdes atter en udgave af Lissabons emblematiske Fado festival. Festlighederne slutter d. 30. juni med en stor koncert på den monumentale park Alameda D. Afonso Henriques og med deltagelsen af nogle af Portugals mest berømte fadosangere, herunder Carlos do Carmo, Cristina Branco og Mariza.

Byens festkalender er fyldt med traditionelle attraktioner, som alle er dybt knyttet til Lissabon og til enhver smag. Overalt i byen byder den musikalske Lissabon på musikkoncerter, som kulminerer d. 18. juni med koncerter i Lissabons pittoreske parker (Amoreiras, Estrela, Príncipe Real).

Brylluper i Sankt. Antonios tegn

Lissabon fejrer sine helgener Sankt António de Lisboa og Sankt Vincent i hele juni måned. Festlighederne klæder byen med en enestående og indbydende atmosfære. Sankt António de Lisboa (også kendt som Sankt António af Pádua) blev født i Alfama kvarteret i slutning af det 12. årh. på stedet, hvor Santo António kirken ligger i dag. Han er både familiens og ægteskabets beskytter, og også Lissabonernes foretrukne helgen. Hans figur med Jesusbarnet ses overalt i byen, også beskyttende på husets facader.

Kærligheden fejres i fulde drag, når Lissabons kommune samt adskillige firmaer og kendte personligheder sponsorer begivenheden ”Casamentos de Santo António” (Sankt Antonios bryllupper) d. 12. juni, når helgenens kirke bliver samlingspunkt for flere brudepar, som samtidig bliver viet under Sankt Antónios tegn. Det er en gammel traditionel begivenhed, der i 2011 vil samle 16 brudepar samt fem par, der netop for 50 år siden og på denne dag blev gift ved den samme højtidelighed.

Johannes Døberen (Sankt Hans) fejres d. 23. og 24. og Sankt Peter d. 28. og 29. juni. Selv om disse to ”lånte” helgener bliver fejret i Porto og Montijo, tilslutter Lissabonere sig med store entusiasme og fejrer dem på en rigtig og god manér. I modsætning til Danmark laver man i Portugal et mindre bål, som folk kaster krydderier og tidsler i og så springer man over – det siges, at det er lykkebringende.

São Pedro fejres siden middelalderen i Montijo ved Lissabon, som man kan sejle til med færgen. Festligheder sættes i gang med en procession samt velsignelse af fiskerbådene. Senere på dagen holdes der tyrefætning og tyrene slippes fri på gaderne, men det er dog ikke så dramatisk som i Pamplona.

Folkefest i Porto til Sankt Hans – Festas de São João

Udgivet den af

En vigtig del af kulturen i Portugal er landets mange festivaler og højtider. Er det muligt for dig, er det en god idé at planlægge en kulturrejse til Portugal sådan, at det giver dig mulighed for at være i landets næststørste by Porto til Sankt Hans.

I Portugal værner man nemlig om sine folkehelgener, som fejres med manér i juni måned over hele landet. Lissabon har sin Santo António (Hellige Antonius), og Porto sin São João (Johannes Døberen) og begge helgener fejres på behørig vis i begge byer.  Man forstår og kommer tættere på befolkningen byen Porto, når man er så heldig at have chancen for at opleve de traditionsrige festligheder for São João´, hvis man befinder sig i byen når de afhholdes.

Festlighedernes foregår i hele Juni måned, når Portos gader og kirker udsmykkes med julekrybbelignende opsætninger til ære for Johannes Døberen, men festerne når deres højdepunkt d. 23. juni om aftenen, når Portos indre by og Ribeira ved Dourofloden forvandler sig til en stor og glædelig festplads.

Tusindvis af portuensere strømmer d. 23. juni til byens centrum allerede tidligt om aftenen. De som ikke tager ind til centrum bevæger sig hen imod de mest traditionelle kvarterer (Fontaínhas, Massarelos og Miragaia) for at hylde Portos elskede helgen São João (Johannes Døberen) med en fest, hvor man deltager helt spontant og som præges af et samspil mellem religiøse og hedenske traditioner.

Portuensernes tema for aftenen er: ”alegria e boa disposição (Glæde og godt humor). Gaderne pyntes med farverige guirlander, luftballoner og duftende basilikumpotter. Overalt spilles der musik og danses, og boder med lokale grillede specialiteter byder på hyggelige spise- og drikkepauser hvor man kan få sig noget af regionens perlende, friske vinho verde (grønne vin).

Festen fortsætter i hele Porto

Der tændes bål overalt i byen, men i modsætning til Sankt Hans i Danmark hvor heksen brændes, synes portuenserne ikke, at det er nok bare at kigge på bålet, og modigt kaster de sig ud i en leg hvor de hopper over bålet.  Overværer man festlighederne, er det tilrådeligt at anskaffe sig en bunke porrer eller en lille plastik hammer, som kan købes overalt.

Portuenser holder nemlig liv i en skik, som går ud på at daske til hinandens hoveder med porrer eller små larmende plastikhamre. Det er fuldstændigt harmløst (ingen behov for hjelm) og traditionen symboliserer en form for et broderligt fællesskab samtidig med, at ritualet efter sigende bringer lykke.

Senere på aftenen samles alle ved den enestående D. Luis bro for at overvære São Joãos magiske midnatsfyrværkeri, som anses for at være et af verdens mægtigste. Festen fortsætter natten over og hvis man følger traditionerne, går turen ved daggry hele vejen til Douroflodens udmunding i Atlanterhavet (Foz). De som følger skikken hele vejen, udfordrer det kolde Atlanterhavet og hopper i vandet, mens de venter på solopgangen.

Men festlighederne slutter ikke her, for den 24. juni er en lokal helligdag og Porto vågner i festhumør. På denne dag kan man overvære den årlige traditionelle Rabelos bådesejlads på Dourofloden. Bådene som ligger til langs Dourofloden, forlader deres faste pladser uden for portvinsfirmaerne og viser de tusindvis af portuensere hvad de stadig duer til, dog så længe vinden (og forhåbentlig også São João) hjælper til, da vinden er det eneste der kan få bådene til at sejle. Sejladsen indvies ved Douroflodens udmunding og afsluttes i Portos maleriske Ribeira, ved D. Luis broen.

Traditionelle huse i Portugal

Udgivet den af

Når man rejser til Portugal, er der altid et stort udvalg af oplevelser. Landet byder på et væld af forskellige kontraster. Klimaforskellene og velstandsniveauet har en afgørende indflydelse på, hvordan man boligmæssigt tilpasser sig hverdagen, og det skaber iøjnefaldende forskelle i arkitekturen på tværs af de portugisiske regioner. Arkitektur og byggestil er bestemt værd at stifte nærmere bekendtskab med under kulturrejsen i Portugal.

Når man rejser på de portugisiske landeveje, opdager man ret hurtigt, at de traditionelle huse er meget forskellige afhængigt af, om man befinder sig i Nord-, Midt- eller Sydportugal. Herunder finder du en kort beskrivelse af tre portugisiske kontrastfulde, traditionelle byggestile.

Nordportugal – Det adelige Minho

De traditionelle ejendomme i Nordportugal består af smukke herre- og vingårde omgivet af frodige vinmarker. Den lokale, modstandsdygtige granitsten er regionens foretrukne bygningsmateriale, og garant for robuste, vedligeholdelsesfri facader. Vingårde er som regel opført i to etager med store vinduer og en fornem hovedtrappe, som ligger midt i huset foran facaden, typisk hænger familiens våbenskjold over hoveddøren. Der hører ofte et familiekapel til ejendommen, fordi nordportugisere gerne holder gudstjenester samt bryllupper og barnedåb i private omgivelser. I gamle dage boede ejerne på første sal, og personalet i stueetagen.

De mindre fornemme ejendomme er ligeledes på to etager, og opført i granitsten. I gamle dage, var stueetagen dyrenes stald. Dyrenes nærvær sørgede for en naturlig og billig opvarmning af den øverste etage, hvor ejerne boede. Det kan være meget koldt i Nordportugal i vinterhalvåret og derfor var man tidligere afhængig af indendørs varme med pejse eller åbne kaminer i køkkenet.

Byhus af granit i Melgaços historiske centrum.

Byhus af granit i Melgaços historiske centrum.

Alentejos livsvigtige højborge

Alentejo regionen dækker et enormt stort område af Portugal og de mindre landejendomme forvandler sig gradvis til næsten uendelig store gårde. Når man nærmer sig Alentejo regionen, kan man køre mange kilometer uden at se et øje. Pludselig midt i de uendelige marker på toppen en bakke, ser man hvidskurede klyngehuse med store skorstene, som ligner højborge. De kaldes ”Monte Alentejano” og var af praktiske årsager udtænkt til at samle godsets drift og ejeren og personalet under ét tag.  Alentejos klima er kendetegnet ved tørre kolde vintre og ligeledes tørre, men meget varme, somre. De hvidskurede facader reflekterer solstrålerne væk på en meget effektiv måde og den hvide farve på husene er som bekendt meget typisk i Sydeuropa. Husenes vinduer er små, for at holde varme ude. Facaderne, døren og vinduerne er ofte omgivet af en koboltblå ramme.  Det siges, at den blå farve stammer fra regionens århundrede lange mauriske besættelse og den skulle holde ånde ånder ude. Mere praktisk anlagte mennesker påstår, at den blå farve holder myggene ude. Husets vigtigste rum er det store køkken, hvor man opholder sig allermest. Dets enorme kamin fungerer som rummets radiator på de kolde vinterdage.

Typisk Alentejo-hus

Typisk Alentejo-hus med den karakteristiske kæmpeskorsten, der er husets varmeanlæg.

Algarves mauriske arv

Algarves eksotiske landskab præges af en blanding af en nem og vellykket integration mellem den 500 år lange mauriske besættelse og de kristnes kulturelle assimilation. I modsætning til Nordportugal, ser man ikke så mange kirketårne i Algarve. Omvendt støder man ofte på maleriske huse med buede tage og andre huse, hvis tagterrasser er udsmykket med fantasifulde, broderede rækværker. Terrasserne anvendes til lidt af hvert, herunder til at tørre majs, mandler og figner og til at stille tørrestativer til tøjet på. Husenes dekorerede skorstene minder om mauriske minareter. Før i tiden, var de mere udsmykkede og de blev brugt som tegn på ejernes velstand. De traditionelle huse har ofte bevarede hyggelige atriumgårde.

Facaderne er vandskurede og fantasien sætter ingen grænser for rækværkets udsmykning, som skifter mellem gule, blå eller grønne friser, som omringer vinduer, døre, og rækværker. Husenes hvidvaskning udføres en gang om året, og har den samme betydning som i Alentejo, dvs., at den hvide farve reflekterer solstrålerne, og giver en behagelig indendørstemperatur. Desuden udstråler et vandskuret hus tegn på renlighed, og ser alletiders ud.

Typisk Algarve-hus

Typisk Algarve-hus med Algarve-skorsten.

Kulturarv i Portugal – se listen fra UNESCO

Udgivet den af

Portugal rummer på utallige seværdigheder, smuk natur, en spændende historie og masser af kultur. I betragtning af at Portugal er et lille land arealmæssigt har landet ganske mange områder og bygninger der er med på UNESCOs verdensarvsliste. Der er masser af oplevelser til kulturrejsen i Portugal.

Stederne på verdensarvslisten fra UNESCO er fordelt ud over Portugal, og du kan læse mere om mange af dem i teksten herunder. Vi har lagt vægt på de steder, der har mest med kultur at gøre.

Tomar i det centrale Portugal
I 1983 klassificerede Unesco klosterborgen i byen Tomar som et af Portugals 13 World Heritage Sites. Borgen, som er et arkitektonisk vidunder, blev oprindeligt grundlagt af tempelriddere efter maurernes fordrivelse i 1100-tallet. I 1300-tallet blev den overtaget og væsentligt udvidet af kristusriddere. Det store kompleks af klosterborg, klostergårde og Kristusridder kirken står i dag som et symbol på Portugals åbning mod andre civilisationer i det 15. århundrede.

Sintra kongebyen ved Lissabon
Byen Sintra vest for Lissabon er et af Portugals World Heritage Sites. Centralt i Sintra findes kongepaladset (Palãcio Nacional) med sine to karakteristisk koniske tårne. En anden vigtig seværdighed er Palãcio da Pena, et slot beliggende ca. 4 km fra Sintra, bygget i romantisk stil i 1800-tallet. Ferdinand II omdannede en klosterruin til et romantisk slot med elementer af gotisk, egyptisk, maurisk og renæssance stil. Slottet er omgivet af en park med mange lokale og eksotiske vækster.
Hele landskabet i og omkring Sintra er en enestående kombination af arkitektur, parker og smukke bjerglandskaber.

Porto er mere end portvin
Et andet af Portugals World Heritage sites er byen Porto i det nordlige Portugal. Porto, som ligger på bjergsiderne ved Douro flodens udmunding, er grundlagt for mere end 2000 år siden. Romerne gav byen navnet Portus (havn), og dens udvikling har været tæt forbundet med havet. Blandt Portos mange historiske bygninger kan nævnes Domkirken med sit kor i romansk stil, børsbygningen præget af nyklassisisme, samt  Santa Clara kirken i typisk portugisisk manoelstil.
Også Portos charmerende gamle bydel med snævre gader og skæve huse kan fremhæves.

Pico på Azorerne
Det helt specielle vindyrkningslandskab på øen Pico i øgruppen Azorerne er udvalgt til Unesco World Heritage Site. På et 987 hektar stort område på den vulkanske ø Pico ses et helt specielt stribemønster af lange, lige mure, som er bygget parallelt med klippekysten. Murene er byggede for at beskytte vinplanterne i de tusindvis af små rektangulære vinmarker mod vind og saltvand. Dette specielle, menneskeskabte landskab går tilbage til det 15. århundrede og udgør en karakteristisk del af hele vindyrkningskulturen på Pica, sammen med de mange typiske vingårde og huse, vinkældre, kirker og havne.

Madeira
Madeiras laurbærskove (Laurisilva) er klassificeret som et af Portugals Unesco World Heritage sites. Man ser her rester af den oprindelige vækst af laurbærskove, samt mange bregner og blomstrende planter, som tidligere også fandtes mange steder på det europæiske kontinent. Hertil kommer også mange specielle dyrearter, bl.a. en speciel Madeira due (the long-toed Madeira pigeon).

Guimarães, Portugals første hovedstad
Byen Guimarães’ historiske bymidte er klassificeret som et Unesco World Heritage Site. Guimarães står for mange portugisere som nationens vugge og symbolet på de første tegn på Portugals nationale identitet i det 12. århundrede. Guimarães er et usædvanligt velbevaret og autentisk eksempel på en middelalderbys udvikling til en moderne by. Især kan man fremhæve udviklingen i portugisisk arkitektur fra det 15. til 19. århundrede med anvendelse af traditionelle byggematerialer og teknikker, teknikker som i vid udstrækning er blevet overført til Portugals kolonier i Afrika og Sydamerika.

Évora
Unesco har også klassificeret byen Évoras historiske centrum som et af Portugals 13 World Heritage Sites. Byen Évora i det centrale Portugal har rødder, der går tilbage til romertiden. Fra denne periode ses det 1700 år gamle Diana tempel, som er et af de bedst bevarede bygningsværker i Portugal fra romertiden. I det 15. århundrede var Évora residensby for Portugals konger. Mange af Évoras smukke hvidkalkede huse med smedejernsbalkoner går tilbage til perioden fra det 16. til 18. århundrede og har haft betydelig indflydelse på den portugisisk prægede arkitektur i Brasilien

Côa dalen
Blandt Portugals 13 World Heritage sites finder vi også en række helt usædvanlige klippemalerier i Côa dalen i det nordlige Portugal. Klippemalerierne dateres tilbage til palæolitisk tid, dvs. 22.000-10.000 år før vor tid. De vidner om vore forfædres kreative aktivitet og giver os på helt enestående vis et indtryk af deres sociale, økonomiske og spirituelle liv.

Belem i udkanten af Lissabon
Mosterio dos Jerónimos (Jeronimus klostret) og Belém tårnet i Lissabon er Belém bydelens største seværdigheder og naturligt nok klassificerede som Unesco World Heritage sites. Begge bygningsværker er opført i typisk manuelinskl stil. Klostret blev påbegyndt af Manoel I i 1502 for nogle af de rigdomme, som de mange opdagelsesrejser førte med sig. Belém tårnet i nærheden er bygget til minde om Portugals berømte opdagelsesrejsende, Vasco da Gama, hvis gravmæle i øvrigt kan ses i Jeronimus klostret.

Batalha
Kloster- og kirkekomplekset i Batalha i det centrale Portugal er et af Portugals mange World Heritage Sites. Klosteret blev grundlagt i 1388 til minde Portugals sejr over Spanien i 1385. I de næste to århundreder var det de portugisiske kongers væsentligste byggeprojekt. Størsteparten af bygningsværket er opført i en sengotisk stil, medens der senere er tilført dele i en original portugisisk manuelinsk stil.

Byen Angra do Heroismo på Azorerne
Den centrale del af byen Angra på Azorerne er et andet af Portugals 13 World Heritage Sites udvalgt af Unesco. Angra var en vigtig anløbshavn på øgruppen Azorerne i perioden fra det 15. århundrede frem til det 19. århundrede, hvor dampskibene vandt indpas. Særlig bemærkelsesværdige er de to militære befæstninger San Sebastião og San João Baptista, begge mere end 400 år gamle og enestående eksempler på militærarkitektur.
I 1980 blev byen ramt af et jordskælv, men er nu under genopbygning

Alto Douro, verdens første vinområde
Alto Douro vinområdet langs Douro floden i det nordlige Portugal er et af Portugals 13 World Heritage Sites (verdensarvssteder) udvalgt af Unesco. I hen ved 2000 år er der blevet produceret vin på de smukke områder langs floden Douro. Dyrkning af vin gennem så mange århundreder har sat sit præg på den teknologiske, sociale og økonomiske udvikling i regionen. Overalt ses terrasser med vin, hyggelige quintas (vingårde), hyggelige landsbyer (mange med vinsmagning) og små kapeller. Siden det 18. århundrede har portvinen været områdets vigtigste produkt – kendt over hele verden for sin høje kvalitet, men der produceres også andre udmærkede vine i området.

Alcobaca
Santa Maria klosteret i byen Alcobaca i det vestlige Portugal hører til Portugals World Heritage Sites. Klosteret blev grundlagt i det 12. århundrede af kong Alfonso efter sejren over maurerne ved Santarém. Det enorme cistercienserkloster er et mesterværk, bygget i en tidlig gotisk stil af udsøgte materialer.

Azulejos – Portugals håndmalede kakler

Udgivet den af

Kakler hedder på portugisisk Azulejos, og rejser man i landet, kan man næsten ikke undgå at lægge mærke til, hvor mange steder portugsierne bruger dem. Men ser dem endda brugt som belægning på veje! – Azulejos er en del af Portugals kultur.

Ordet Azulejos stammer fra arabisk azzelij eller al zulaiju, der betyder lille poleret sten og var udtrykket for lille byzantinsk mosaik-sten. Portugisiske Azulejos findes verden over, og vidner om hvor den portugisiske kultur og historie har sæt sit præg.

Det er i Portugal, at håndmalede kakler har udtrykt den største udvikling i form af originalitet og funktionalisme gennem historien. Brugen af kakler i Portugal har distanceret sig fra at have en udsmykningsfunktion og har i stedet haft en mere kompleks rolle – som fx ved at åbne lukkede arkitektoniske rum ved at skabe en spændende dynamik med skrå linjer og figurative kompositioner ved brug af perspektiv.

Inspiration fra Spanien

Efter en rejse til Sevilla og Granada i slutningen af det 15. århundrede, var kong Manuel den I. så betaget af de vidunderlige spansk-mauriske kakler, at han besluttede sig for at tage eksemplarer og kunstnere med til Portugal. Kaklerne blev flittigt brugt i Palácio da Vila i Sintras udsmykning, der dengang var den kongelige sommerresidens.

Her kan man beundre nogle af Portugals ældste eksemplarer i bl.a. slotskapellets mosaikgulv samt i slottets forskellige værelser.  Produktionen voksede hurtigt med efterfølgende udvikling af forskellige teknikker.

Kaklernes udbredelse og funktion

Med Portugals opdagelsesrejser breder kaklerne sig til kolonier i Atlanterhavet, Afrika, Brasilien og Asien. Anvendelsen udvider sig da fra kongelige slotte, klostre og kirker (16. – 18. årh.) til private- og statslige ejendomme, facader, banegårde, skoler, køkkener, mv. Udover kaklernes dekorative funktion, var de også meget funktionelle, da de også er meget hygiejniske, holdbare og næsten ikke kræver nogen vedligeholdelse.

Portugisisk kakkel-kunst blev en billig måde til at berige arkitekturen med visuelle og funktionelle funktioner og karakteristik. Kaklerne giver udtryk for økonomiske op- og nedture i Portugals lange historie, og afspejler udviklingen af en meget speciel kreativ malerkunst, og betragtes som en af de mest originale portugisiske kulturfortolkninger.

Historien kommer til udtryk i kaklerne

Portugal er et levende museum, hvad angår kakler. Som en åben bog kan man beundre smukke håndmalede og glaserede kakler fra forskellige perioder, der beklæder indvendige og udvendige vægge på næsten alle monumenter og trappegange, men også moderne bygninger, metrostationer, restauranter, forretninger, mv. Kakler og portugisisk kultur er uadskillelige.

I Lissabon kan man fordybe sig i kaklernes udvikling i Portugal ved at besøge Lissabons Kakkelmuseum, beliggende på Convento da Madre de Deus. Her lærer man om produktionstekniker helt tilbage til det 15. århundrede samt lærer en del af Portugals historie ved at studere de smukke paneler, der udførligt beskriver episoder af Portugals og byernes historie, religiøse handlinger, eventyrer, mv., som var der tale om datidens illustrerede dagblade.

Manuelinsk stil i Portugal

Udgivet den af

Skal du på kulturrejse til Portugal, må du ikke snyde dig selv for at opleve den manuelinske stil, som er en vigtig del af landets kulturarv.

Manuelinsk stil er en akitektonisk måde at bygge og udsmykke på, som er særligt kendetegnende for arkitektuen i Portugal og noget du vil se mange steder, når du rejser til Portugal. Manuelinsk stil opnår sin storhed under Kong Manuel I (1495-1521). Stilen karakteriseres af sine enestående, unikke og meget personaliserede og udsmykkede facader, vinduer, portaler, smykker, porcelæn og keramik.

På de mange monumenter som er bygget af Manuel I’s arkitekter, registrerer man et forsøg på at skabe innovative, arkitektoniske og dekorative løsninger. Vi befinder os i en overgang mellem den sengotiske stil og renæssancestilen, men i mange af de manuelinske bygninger ser man desuden ambitiøse blandinger af dekorative elementer hentet fra havet og opdagelsesrejserne, som man kan betragte som en meget “futuristisk” stil for sin tid.

Hieronymus klosteret i manuelinsk stil

Portugal oplever en storhedstid under Manuel I: Opdagelsesrejserne med der bl.a. kortlægger vejen til Indien omdanner Lissabon til én af den vestlige verdens største byer. Hertil strømmer skibe fra Middelhavet, Nord- og Centraleuropa med handelsfolk for at købe de nyeankomne varer, krydderier, silke, elfenben samt eksotiske dyr man aldrig har set før.  Skibbene sejlede nu oftere frem og tilbage og bragte billigere varer med sig hjem, end dem man kunne købe i Venedig eller Napoli, og derfor oplever Lissabon en meget stor udvikling på kort tid.

Hieronymus klosteret i Portugal.

Det første monument Kong Manuel I byggede var Hieronymus klosteret, som blev financieret med 5% af en skat, som kongen opkrævede for alle importerede varer især peber. Derfor bliver klosteret også kaldt “Pberklosteret”.

“Sammensætningen” af manuelinsk stil

I den manuelinske stil ser man rent arkitektonisk både indflydelsen fra renæssancen, den sengotiske stil og mudejar (arabisk stil, hentet fra Sydspanien i 1498 ved Kong Manuel I’s bryllup med prinsesse Maria, datter af Isabel og Ferdinand – også kaldet “De katolske monarker”). Udover nogle af de store seværdigheder i manuelinsk stil findes der også pragtfulde eksemplarer på større private ejendomme i Lissabon, hvor den manuelinske stil er herskende.

Manuelinsk stil afspejler mange af de indtryk og “nyheder”, man får fra hele verden i den periode og med stor fantasi bliver dette gengivet i stor overflod i form af fine skulpturer og symboler. Udsmykningen består af symbolske pynteelementer såsom tovværk, ankre, master, kork, tang, snegle, muslinger, pinjer, granatæbler, artiskokker, Kristuskorset samt guld- eller sølvindgraveringer i orientalske, indiske og arabiske mønstre.

Manuelinsk stil rundt om i verden

Arven fra den manuelinske stil findes lidt rundt i verden, hvor portugiserne har haft handelsforbindelser og etablerede sig fra begyndelsen af det 16. Århundrede i bl.a. Morrokko, Brasilien, Kap Verde, São Tomé e Príncipe, Mozambique, Indien, Sri Lanka, mv.Manuelinsk stil er en akitektonisk måde at bygge og udsmykke på, som er særligt kendetegnende for arkitektuen i Portugal og noget du vil se mange steder, når du rejser til Portugal. Manuelinsk stil opnår sin storhed under Kong Manuel I (1495-1521). Stilen karakteriseres af sine enestående, unikke og meget personaliserede og udsmykkede facader, vinduer, portaler, smykker, porcelæn og keramik.

Kulturrejser til Torres Vedras

Udgivet den af

På den sydvestlige kant af Serra de Montejunto har Torres Vedras lagt sig til rette. Denne historiske perle af en by har gennem tiderne skiftet herrer mange gange. Læg vejen forbi Torres Vedras på kulturrejsen og få indblik i kulturhistoriens mangfoldighed.

Byen var førhen beboet af keltere, visigoter, romere og maurere og er bedst kendt for sine lette, forfriskende vine og Torres Vedras befæstningen, et netværk af forsvarsværker, der blev bygget af Greven af Wellington i 1809 for at afværge Napoleons tropper under Krigen på Den Pyrenæiske Halvø.

Da det var fuldendt, lå der over 600 kanoner og 152 murede forter langs to linjer, der strækker sig fra havet til Tagus floden. De franske tropper trak sig langt om længe tilbage til Spanien i 1811.

Seværdigheder i Torres Vedras

Spor af skyttegrave og bastioner er stadig at se nær det restaurerede fort Sao Vicente i den nordlige del af byen.
I den centralt beliggende Largo de Sao Pedro sætter bevingede drager liv i den sengotiske port til São Pedro kirken, som blev genopbygget i det 16. århundrede. Interiøret byder på interessante azulejo glaserede kakler fra det 18. århundrede og Joao Lopes Perestelos gravkammer – han ledsagede Vasco da Gama på hans heltemodige pionerrejse til Indien i 1497.

Klosterkirken Convento de Graca indeholder en imponerende forgyldt altertavle fra det 17. århundrede, mens hovedbygningen huser et museum, der udstiller samleobjekter fra Krigen på Den Pyrenæiske Halvø.

Oplevelser i nærheden af Torres Vedras

Ved Varatojo, 4 km vest for Torres Vedras, er det gamle kloster Santo António værd at se for sin gotiske klostergang og sakristiet, som er beklædt med azulejo glaserede kakler fra det 17. århundrede.
3 km østpå ligger den forhistoriske befæstning Castro do Zambujal.

Kurvandene ved Vimeiro, et par kilometer nordvest for Torres Vedras, anbefales mod nyresygdomme, fordøjelsesproblemer og forskellige hudsygdomme.

Kulturrejser til Vila Franca de Xira

Udgivet den af

Vila Franca de Xira er værd at overveje som endagsstop på en kulturreje til for eksempel Lissabon. Vila Franca de Xira har en del nutidskultur og en interessant historie længere tilbage i tiden.

Beliggende på vestbredden af Tagusfloden, blot 32 km nordøst for den portugisiske hovedstad Lissabon, siges Vila Franca de Xira at være grundlagt af franske tilhængere af Afonso Henriques omkring år 1200.

Byen er mest berømt for sine tyre-løbs festivaler i juli og oktober. Tyrene opdrættes i den salte marsk Ribatejo, som også er et betydningsfuldt sted for opdræt af den prægtige Lusitanerhest, der udmærker sig ved sine hurtige reflekser og manøvredygtighed.

Seværdigheder i Vila Franca de Xira

Et antal spraglede portugisiske tyrefægterkostumer er udstillet på det etnografiske museum på Praca de Touros. I nærheden byder byens Misericórdia kirke på prægtige azulejo glaserede kakler fra det 18. århundrede.

Oplevelser i nærheden af Vila Franca de Xira

3 km syd for Vila Franca de Xira ligger Lezíria Grande Equestrian Centret, hvor besøgende kan besigtige stilfulde udstillinger af de imponerende Lusitanerheste. Centret arrangerer også typiske tyrefægterforestillinger i den udendørs arena. Besøgende kan ride på Lusitanerheste og tage dressurtimer på Quinta de Sao Sebastiao, en stor ejendom ved Arruda dos Vinhos, 11 km vest for Vila Franca de Xira.

Kulturrejser til Cabo da Roca

Udgivet den af

Cabo da Roca er et lille stop på kulturrejsen i Portugal, men et meget smukt stop. Og der er flere kulturelle seværdigheder i nærheden.

På vejen fra Cascais til Colares kommer man først forbi Praia do Guincho, et paradis for surfere, så går det ad talrige kurver op i det maleriske Serra de Sintra. Følger man skiltet i retning mod Azóia, kører man direkte mod fyrtårnet Cabo da Roca, som blev bygget i 1772.

Luís de Camoes skrev, som man kan læse på en tavle, at landet sluttede her, og havet begyndte, og det tror man umiddelbart. I 130 meters højde står man på en platform over havet, det er det vestligste punkt på det europæiske fastland. Søndag morgen er det mødested for motorcyklister. Der er en café, en restaurant og souvenirboder.