Seværdigheder i Alentejo – Portugals spisekammer

Alentejo i Portugal byder på nok seværdigheder til flere ugers ferie, men her kan du se nogle af de steder, vi mener, man bør besøge på en kulturrejse til Alentejo.

Cercal do Alentejo
Beliggende tæt på kysten, midtvejs mellem Santiago de Cacem og Odemira, er Cercal do Alentejo en lille by med lidt over 4.000 indbyggere. Byens navn stammer fra det latinske quercalu (der betyder eg), på grund af det store antal egetræer i området.
Seværdigheder: Cercal do Alentejos charmerende sognekirke, der kan dateres tilbage til det 17. århundrede, indeholder et slående interiør med skulpturer og andre ting af interesse.
Oplevelser i nærheden: Kort tids kørsel mod sydvest ligger Vila Nova de Milfontes, en attraktiv ferieby ved floden Miras munding og engang en betydningsfuld havn. Byens imponerende slot (i dag et hotel) tjente som udkigspost efter pirater, der vovede sig frem og tilbage langs Alentejo kysten.

Alcácer do Sal
Den mauriske borg, Alcácer do Sal, er bygget i samme stil som bygningerne fra den romerske tid. I år 966 blev borgen efter sigende angrebet af en hær af vikinger, dog uden held på grund af det meget stærke forsvar. Alcácer do Sal har tårne der står stolt over den tidligere romerske og muslimske by.

Beja
Beja er en tidligere romersk by, som senere udviklede sig til et muslimsk kulturelt centrum. Her kan man besøge Dronning Leonoras Museum, som viser en interessant samling af værdifulde arkæologiske fund. Desuden findes et væld af kirker i Beja; St. António i visigotisk stil, Santa Maria, St. Francisco-klosteret, St. André Erimitagen i gotisk-maurisk stil, og Misericord-kirken i renæssance-stil. Man kan desuden besøge de romerske ruiner ved Pisões.

Borba
Borba er et administrativt centrum for et landligt område, som er lille, men meget stolt af sin identitet, som blev officielt skænket af Kong Dinis. Byens identitet kan spores helt tilbage til den tid, hvor Portugal blev grundlagt som nationalstat, og Borbas slot og de omgivende mure blev beordret bygget af Kong Afonso II. Hele herligheden blev bygget i marmor fra lokalområdet, herunder også brostenene i byens gader. I byen kan man besøge kirken, São Bartolomeu fra det 16. århundrede, hvor altre, borde, søjler rækværker, fonde og trapper alle er udskåret af marmor. I Borbas centrum finder man desuden et stort hvidt springvand af marmor, bygget under Dronning Maria I i 1781.

Castelo de Vide
Byen er beliggende blandt olivenlunde og kastanietræer i det kølige bjergområde São Mamedo, og Castelo de Vide sammenlignes ofte med byen Sintra. Denne smukke kurby er fyldt med historiske monumenter, roser, springvand, frugttræer og gamle huse. De stejle gader fører op til et slot gennem landsbyen fra det 16. århundrede, hvor man finder nogle af de mest imponerende gotiske bygningsværker i Portugal. Slottet i Castelo de Vide blev påbegyndt under Kong Dinis, men blev færdigbygget under hans søn, Afonso IV, i 1327. Slottet modstod det spanske angreb i juni 1704. Byens ældste kapel, Salvador do Mundo fra det 13. århundrede, indeholder et meget beundret maleri kaldet Flugten til Egypten, som er et værk af en ukendt kunstner. Mod øst finder man det gamle jødiske kvarter, som er fyldt med ujævne brostensbelagte stræder.

Elvas
Denne by, som er berømt for sine blommekager, har et citadel, hvis facade vender over mod Badajoz ved den spanske grænse. Elvas har tre indgangsporte, som leder ind til centrum af byen, som i sin lange og brogede historie er blevet belejret af både maurere, spaniere, franskmænd og englændere. Elvas slot blev bygget under Kong Sancho III i 1226 i romano-maurisk stil. I byen kan man desuden besøge den ottekantede kirke fra det 16. århundrede, Nossa Senhora dos Aflitos, som er en af de smukkeste i hele Portugal. Kirkens vigtigste træk ligger i de fine marmorsøjler og de spektakulære gule og blå glaserede fliser fra det 17. århundrede.

Estremoz
Ud over de store byer, som i Portugal kan tælles på én hånd, så har meget få byer været vidne til så mange dramatiske øjeblikke som Estremoz. I byen finder man et slot fra det 13. århundrede, som nu fungerer som Pousada. Man kan også besøge St. Isabel-kapellet fra det 18. århundrede og det gotiske palads, Dom Dinis. Derudover findes der i Estremoz flere kirker såsom St. Francisco kirke og kloster i romersk-gotisk stil, Paços do Concelho fra det 14. århundrede, Maltesas Kloster fra det 16. århundrede, samt Misericord-kirken, som er beliggende på det centrale torv, som engang tilhørte Malteser-ridderne. Byen har desuden et interessant kommunalt museum.

Évora
Denne museumsagtige by af romersk oprindelse, har et historisk centrum som er at finde på UNESCOs verdensarvsliste. Évora blev taget fra maurerne i 1166 af en fredløs ridder, Gerald Den Frygtløse, som klatrede op af væggene i nattens mørke. Évora blev senere en populær by blandt de portugisiske konger. Byen har et romersk tempel, en katedral, Sacred Art Museum, St. Brás-kapellet, St. Francisco-kirken med Capela dos Ossos, Johannes Døberens Kirke, Nossa Senhora da Graça-kirken med det tilhørende kloster, samt kirkerne St. Antão og St. Vincente. Desuden finder man nogle paladser; ærkebiskoppens palads, Dom Manuel og Cadaval. Andre interessante seværdigheder er Praça de Giraldo med de middelalderlige hvælvinger, akvædukten, universitetet, det jødiske kvarter, Évora Museet, St. Clara-klosteret, St. Helena do Calvário og Loios, som nu fungerer som Pousada.

Marvão
Denne rolige by er helt omgivet af mure fra det 13.-17. århundrede. Fra de smalle gader med de kønne hvide huse, kan man nyde en fantastisk udsigt, idet Marvão er beliggende i 862 m højde. Tæt på byenfinder man golfbanen Vale da Aramenha. Byens seværdigheder tæller en kirke fra det 15. århundrede, samt det kommunale museum som er beliggende i den tidligere Santa Maria-kirke, hvor man kan se en udstilling af lokale etnologiske og kulturelle traditioner samt arkæologiske fund. I Rua do Espírito Santo, hvor blandt andet den tidligere guvernør boede, kan man beundre de mange balkoner og altaner af smedejern. Vejen fører op til slottet som blev bygget under Kong Dinis i 1299.

Mértola
Mértolas største attraktion er slottet, som blev bygget af maurerne i det 13. århundrede. Byens vigtigste kirke har en bemærkelsesværdig facade med elementer i Manueline-stil, og er bygget på samme sted, hvor der engang var en gammel moské. Museet har tre vigtige museer, som resultat af de mange arkæologiske udgravninger der finder sted i byen. I Mértolas rådhus finder man desuden et romersk museum. Man kan også se en islamisk samling, som omfatter landets vigtigste samling af keramiske genstande fra det 9.-13. århundrede. I byen findes man desuden en af de sjældneste tidlige kristne basilikaer på hele den Iberiske Halvø, bygget allerede i det 5. århundrede.

Monsaraz
Ved Guadiana-floden på grænsen til Spanien, finder man den lille middelalderlige og befæstede by, Monsaraz, som er en af de mest stemningsfyldte byer i hele Alentejo. Med de smalle brostensbelagte gader, de lavtstående gamle huse og det imponerende slot, betager byen de fleste besøgende med sin atmosfære fra middelalderens Portugal. Monsaraz blev genvundet fra maurerne i 1167, og blev overdraget til Tempelridderne, før Kong Dinis byggede slottet og de omgivende mure i det 14. århundrede. Af interessante seværdigheder kan nævnes kirken Santa Maria do Castelo med en dekoreret marmorgrav fra det 13. århundrede. Ved siden af finder man et religiøst museum med en fresko af en dommer som opmuntres af en majestætisk Kristus samtidig med at han fristes af Djævelen.

Montemor-o-Novo
Montemor-o-Novo udmærker sig ved de mange forfædre fra religiøse ordener, samt de adelige landdistrikter, som stadig kan ses i kraft af de mange smukke herregårde fra det 17. århundrede, samt de mange klostre og kirker med de imponerende døre, barokke altre og uforglemmelige kalkmalerier og dekorerede fliser. Minderne fra den gamle tid er bevaret og integrerer sig fornemt med de nuværende og mere moderne bygninger.

Moura
Byens navn betyder ‘maurisk kvinde eller pige’, og henviser til legenden om Salúquia, som var datter af regionens mauriske guvernør, som ventede på sin elskers ankomst. Han blev dog overfaldet og dræbt af portugisere, som derefter brugte arabernes tøj til at narre Salúquia til at beordre vindebroen sænket. Hun siges derefter at have begået selvmord ved at kaste sig ud fra slotstårnet, både på grund af sin sorg over sin elskedes død samt sin skyld for fjendens sejr.

Ponte de Sor
Byens navn er afledt af den første romerske bro, som var en del af den militære vej, som forbinder Lissabon med Merida. Området tilhørte oprindeligt Tempelridderne, men blev erobret af Benediktinerordenen. Ponte de Sor fik sin første forfatning i 1161, som senere blev bekræftet af Kong Manuel. Da den romerske bro var borte, byggede Kong João VI en ny i 1822, som stadig står den dag idag.

Portalegre
Denne by er beliggende tæt på grænsen til Spanien, og har en stærk religiøs baggrund, hvilket ses tydeligt i antallet af kirker og klostre fra det 13. århundrede. Man bør besøge Domkirken, St. Bernardo-klosteret, kirken St. Francisco, det kommunale bibliotek, Casa de José Museet, samt slotsruinerne fra middelalderen.

Portel
I 1261 gave Kong Afonso III tilladelse til João Aboim til at bygge Portels slot med de cirkulære tårne. I det 15. århundrede blev der foretaget mindre forbedringer af Hertugerne af Bragança, men ellers står slottet stort set i sin oprindelige stand. Slottet bevogter byen, som er omgivet af mure, og fra slottet kan man nyde en god udsigt over byen samt det omkringliggende landskab.

Santiago do Cacém
Denne landsby har et majestætisk slot af arabisk oprindelse, som blev restaureret af de kristne i det 12. århundrede. Ved siden af slottet finder man kapellet, São Pedro, som stammer fra det 7. århundrede, mens Santiago do Cacéms vigtigste kirke er bygget i det 8. århundrede. Tæt på byen kan man besøge den arkæologiske udgravning ved Miróbriga, hvilket var en vigtig by i romertiden. Her finder man en hippodrom, samt dekorerede huse, Akropolis, et forum, samt en række badeværelser, som er blandt de bedst bevarede i landet.

Serpa
Byen, som er berømt for sin cremede ost, er en søvnig landsby beliggende på toppen af en bakke. Byen er omgivet af mure, og blev grundlagt i år 400 f.Kr. af Turdelos, som var blandt den Iberiske Halvøs oprindelige folk. Serpa var kendt blandt romerne under samme navn, og blev senere erobret af Geraldo Sampavor i 1166, hvorefter Serpa kom under maurisk kontrol, for at blive endeligt generobret i 1232. Besøgende i Serpa bliver ofte fortryllet af byens mange sangere, som er ægte efterkommere af middelalderens troubadourer. Byen har flere interessante seværdigheder, såsom klosterkirken Santo Antonio med de prangende glaserede teglpaneler, som viser livet i St. Francis. Der findes også en borg, som blev bygget af Kong Dinis i slutningen af det 13. århundrede, men som blev stærkt beskadiget under den spanske invasion i 1707.

Sines
Sines er en del af nationalparken, Parque Natural do Sudoeste Alentejano e Costa Vicentina, som er et af de bedst bevarede kystområder i hele Europa. Her finder man nogle af de fineste portugisiske strande, hvor små lyse sandflader blandt de enorme klipper skaber en atmosfære af intimitet og eksklusivitet. Bemærk især Praia Grande de Porto Covo, Praia da Ilha og Praia de Morgavel.

Sousel
Denne rolige landsby byder på flere interessante kirker, såsom Domkirken fra det 16. århundrede med adskillige kunstfærdige gravsteder, Misericord-kirken fra det 18. århundrede, og Nossa Senora-kirken fra det 15. århundrede.

Torrão
Belligende nær dæmningen, Vale de Gaio, finder man den lille by, Torrão, karakteriseret af de blege hvide huse med enorme skorstene. Her kan man besøge kirken med en dejlig søjlegang, samt spansk-arabiske fliser i de tilstødende kapeller. Der er desuden rester af klosteret, hvor nonnerne kunne se ud over solsikkemarkerne, som både nu og dengang kunne ses på dette charmerende sted.

Vila Viçosa
Her finder man hertugens palads med facaden i renæssance stil og biblioteksmuseet. Andre interessante seværdigheder i byen er slottet fra det 13.-14. århundrede med Santa Maria-kirken, St. Agostinho-kirken fra 13.-18. århundrede, Chagas de Christo-klosteret, Nossa Senhora da Esperança-klosteret, Castelo Novo, samt Pousadaerne Quinta do Colmeal og Pousada Dom João IV.

Alentejo ligger i midtportugal, og det nemmeste er at flyve til Lissabon eller Algarve og leje en bil.

På kulturrejse i Porto, natmad eller bare småsulten?

Er du på kulturrejse til Porto og er småsulten eller trænger til lidt natmad, så prøv de lokales yndlingsret ”Francesinhas”. Ordet ”Francesinhas” betyder ”små franske” og bruges om en ret, der blev meget populær i 60’rne i Nordportugal, og som har sine rødder i Porto.

Man plejer at bestille den som en let og hurtig ret eller som natmad på spisesteder, der holde åbent sent om aften. Den er så populær, at der ofte afholdes Francesinhas-konkurrencer. ”Francesinhas” bliver tilberedt på bestemte cafeer eller restauranter, som konkurrerer om at blive de bedste til at tilberede denne specialitet.

Fransk oprindelse

”Francesinhas” blev opfundet af Daniel David Silva, der havde boet i Frankrig og arbejdet på en fransk restaurant i mange år, hvor han bl.a. til dagligt havde tilberedt de af franskmænd meget værdsætte franske toasts ”Croque-monsieur”. Da han vendte tilbage til Portugal, nærmere bestemt til restaurant Regaleira i Porto, prøvede han sig frem med variationer af den franske specialitet, ved at tilføje forskellige lokale ingredienser, der resulterede i retten med en ”tilpasset” portugisisk smag, som vi kender den i dag.

Under stadig udvikling

”Francesinha” er i øvrigt Portos eneste ægte gastronomiske opfindelse i det 20. århundrede. På en kulturrejse rundt i Portugal, vil du opdage, at der i dag findes flere fortolkninger af retten, alt efter hvor man befinder sig i Portugal. Det betyder f.eks., at en Francesinha fra Porto ikke umiddelbart smager som en fra Vila Real de Trás-os-Montes. I nyere tide er flere portugisiske restauranter begyndt at have innovative variationer af ”Vegetar-Francesinha”s på menukortet.

Hovedingredienser i en ”Francesinha” er dog stadig oftest to skive formbrød, en mør okse- eller kalvesteak, ost, pølser, og skinke. Den betydeligste del er selvfølgelig saucen, som tilberedes efter kokkens fantasi og hældes over sandwichen inden gratinering i ovnen. Saucen kan tilberedes med øl, hvidvin, portvin, brandy eller hummersuppe, oksebouillon, laurbær, smør, portvin, tomatpuré, mælk og den elskelig portugisisk stærk krydderi – piri-piri.

Sådan bestiller du kaffe i Portugal

Ligesom i Danmark er kaffe for de fleste portugisere en del af det faste daglige ritual, og det er aldrig svært at finde et sted, hvor der serveres god kaffe. For selvom man i Portugal i gennemsnit ikke drikker nær så meget kaffe (4.3 kg/person/år), som den gennemsnitlige dansker (8.7 kg), har man til gengæld en længere tradition for at fokusere på kaffens kvalitet frem for kvantitet.

Vi har i de senere år også herhjemme har oplevet en opblomstring af kaffebarer med lange menukort, men alligevel kan det for mange stadig være en overvældende oplevelse at skulle bestille en kop kaffe i Portugal. Udvalget af kaffedrikke er nemlig stort i Portugal, og man ikke altid kan regne med at portugisiske kaffenavne dækker over det samme som i andre lande, og for at gøre forvirringen endnu større bruger man ofte forskellige kaffenavne i de forskellige regioner i Portugal. Herunder finder du derfor en kort guide i kunsten at bestille en kop kaffe i Portugal.

Café
Sort kaffe, som serveres i en lille kop. Det man vi normalt i Danmark forstår ved en espresso. Kaldes også Bica eller i Porto cimbalino. Kan bestilles i forskellige størrelser: cheio (fuld størrelse), três-quartos (3/4) eller curto (lille). Derudover fås den som Chávena Fria og Chávena Quente, hvis den skal serveres i en henholdsvis kold eller varm kop.

Bica com Cheirinho
En Café (sort kaffe) med et stænk brandy.

Italiana
En Italiana er en meget stærk kop kaffe, som i Rom kaldes for Caffé ristretto. En espresso der er stampet hårdere og brygget med mindre vand end en almindelig espresso. Kaldes undertiden Bica Curto

Carioca
En meget tynd espresso.

Abatanado
Kaldes også Abadanado. En ’lang’ svag kaffe, som serveres i en medium størrelse kop, som en tekop.

Café pingado
Espresso med en dråbe mælk. Kaldes også Bica Pingada eller blot Pingo

Garoto
Garoto er portugisisk for ‘lille dreng’, men i kaffesprog betyder det espresso med mælk. Eftersigende fordi dette var kaffen man serverede for drenge, før de kunne drikke almindelig kaffe.

Meia de leite
½ kaffe, ½ mælk som serveres i te-kop størrelse ligesom ved Abatanado. Den direkte oversættelse er “halv mælk”. Kaldes sommetider Café com Leite

Galão
Et højt glas med sort kaffe og 3/4 mælk, som minder om en Caffe latte. Serveres meget varm, pas på fingrene!

Mere mad og vin i Portugal

Skal du på en rejse til Porto, kan du her læse om hvor du finder de hyggeligste cafeer i Porto. Du kan derudover finde mange flere spændende artikler om Portugals mad og vin her på hjemmesiden, og naturligvis også inspiration til din næste rejse til Portugal.

Med krydstogtsskib på Douro-floden i Nordportugal

Kunne du tænke dig at opleve en af de flotteste regioner i Portugal på et flodkrydstogt? Så har du nu udsigt til, at få endnu flere muligheder for at tage på et flodkrydstogt på Douro-floden i Nordportual. To af de store flodkrydstogtsrederier har således for første gang besluttet at indsætte skibe på den smukke portugisiske flod, som bugter sig gennem en frodig dal dekoreret af karakteristiske terrasser med vinmarker.

Et krydstogt på Douro-floden byder udover de smukke landskaber også på en chance for i ro og mag at besøge de kulturelle seværdigheder, der findes i Douro-floddalen, som er optaget på UNESCO’s liste over verdensarv. Altså en kulturrejse i Nordportugal direkte på floden!

Skærpet konkurrence på Douro

De seneste år har rederiet Uniworld River Cruise Collection været alene om at tilbyde krydstogter på Douro, men nu har de lave omkostninger i Portugal i lyset af den økonomiske krise i Europa for alvor fået andre selskaber til at rette opmærksomheden mod mulighederne i det nordlige Portugal. Således vil de to rederier Viking River Cruises og AmaWaterways begge i år 2013 sejle ind på Douro-floden med nye skibe og tage konkurrencen op med Uniworld River Cruise Collection.

Ifølge blandt andre USA Today Travel er målgruppen for de to nye selskaber især de nordamerikanske turister. De vil ifølge den foreløbigt offentliggjorte rejseplan for skibet Viking Douro blandt andet kunne se frem til en 10 nætters rejse, der vil byde på besøg hos nogle af de mange vingårde langs Douro-floden, og i nogle af de hyggelige landsbyer i regionen. Desuden er planen at kombinere flodkrydstogtet i nord med et besøg i den portugisiske hovedstad, Lissabon, længere mod syd.

Man behøver dog ikke forlade Douro-floden for at opleve en charmerende storby i Portugal. Før floden munder ud i Atlanterhavet passerer den igennem Porto, som er Portugals næststørste by og rig på kulturelle seværdigheder.

Douro Spirit

Den amerikanske turistvirksomhed Uniworld Boutique River Cruise Collection fra The Travel Corporation satser i samarbejde med det portugisiske firma ”Douro Azul”, der er specialist i krydstogter og sejlture på Douro-floden, stort på krydstogter på Douro-floden, som de selv betragter som et af de smukkeste områder i hele verden, og området er Uniworlds hurtigst voksende feriedestination.

Krydstogt-sæsonen på Douro-floden starter allerede i april og strækker sig frem til november måned.

Uniworlds rejseprogram til den enestående, smukke Douro region består af 11 dage, hvor der startes i Lissabon, Coimbra og Porto efterfulgt af 7 dages krydstogt på Douro-floden med besøg og vinsmagning på udvalgte portvinsgårde samt udflugter og besøg ved fantastiske seværdigheder i dette UNESCO fredede område, som i øvrigt er verdens ældste afgrænsende vindistrikt.

Moderne krydstogtskibe

Douro Spirit er et skib opført med de mest moderne teknologier med en længde på 80 m og en bredde på 11,4 m. Innovative systemer gør, at skibet er miljøvenligt og genvinder energien og bruger LED lys. Krydstogtskibet består af 3 dæk og har kapacitet til 128 passagerer i 65 luksusindrettede dobbeltkabiner alle med ”flod-udsigt” og franske altaner.

Kabinerne er fuld udstyret med air condition, fladskærm, lækre produkter fra L’Occitane og hårtørrer. Desuden, er der en lounge, en restaurant, en bar med danseafdeling, en butik, en swimmingpool og jacuzzi med liggestole samt en frisør. Desuden er der spa og træningscenter. Hele projektet omkring Douro Spirit kostede 12.019.577 €.

Douro Azul

Douro Azul er et firma med hovedsæde i Porto, der gør det muligt at opfylde drømmen om at gå på opdagelsen i Douro-flodens enestående hemmeligheder med et krydstogt på Douro-floden. Det var først i firserne, da man opførte dæmninger, at det blev det muligt at sejle op og ned langs en af verdens mest idylliske og uspolerede floder, med dramatiske niveauforskelle, snoede og fortryllende ruter, omgivet af en unik, bedårende og stille natur: Douro-floden.

Porto set fra Douro-floden

Firmaet Douro Azul byder på uforglemmelige oplevelser. I Porto kan man vælge sejlture, der giver et anderledes syn på byen – set fra vandet opnår Portos fantastiske monumenter og spændende bygninger at give et endnu mere monumentalt indtryk. At sejle under Portos broer beviser, at arkitekterne med stor tapperhed tog udfordringen op med at forbinde Douros høje stejle bredder, herunder Gustav Eiffels – D. Maria Pia togbanebro der mirakuløst blev opført på kun et år og indviet i 1877. 

Sejlture på Dourofloden og tur med tog

Douro Azul tilbyder sejlture af forskellige varighed med diverse typer og størrelser både. Lige fra den traditionelle Douro ”Rabelo” båd, der tidligere transporterede vinfade fra Peso da Régua til vinkældrene i Porto, hvor de blev lagret og herfra solgt.

Turene kan vare fra en time til en hel dag eller man kan vælge et krydstogt fra to op til otte dage. Her kan man kombinere oplevelsen med en tur med det traditionelle veterane damptog (fra april/oktober) i hjertet af Douros vinproduktionsområde. Det er som at genopleve de gamle dages hastighed og nyde det uimodståelige smukke landskab, der er præget af den vindyrkning, og som i over tusinde år har været hovedbeskæftigelse i området.  Undervejs, passerer man pittoreske landsbyer og togstationer som Pinhão, hvis vægge er beklædt med kakler, der fortæller om vinhøsten i området.

Naturen langs Dourofloden

Men naturen viser sig også uberørt med de maleriske dale og bjerge, hvor der opleves en unik stilhed, og man føler man har indgået en pagt med naturen. Den traditionelle, lokale gastronomi og udsøgte vine er en selvfølge og på længere ture kan man vælge at bo på en af regionens historiske vingårde, hvor man kommer tættere på den hårde arbejdsdag, hvor man kan se hvordan de plejer oliven- og vinmarkerne på smalle skiferjordterrasser, hvorfra druerne vokser frem og gør det muligt at fremstille nogle af verdens bedste vine og olivenolie

Douro-regionen har været optaget på UNESCOs verdensarvsliste siden 1996 og er af mange betragtet som et område med nogle af verdens smukkeste udsigter. At sejle langs Douro-floden er at opleve Portugals ægthed, hvor traditioner bliver overført fra familier til familier gennem flere århundreder.

Douro-flodens Rabelo-både

Du har sikkert set den karakteristiske båd på billeder fra Porto, og båden er da også nærmest blevet et vartegn for byen. Men kender du historien bag båden? En Rabelo-båd er et Portugisisk fragtskib, der i det 18. og 19. århundrede fragtede portvinstønder fra Douros vindistrikt i den øvre Douro-region ned til portvinskældre i Vila Nova de Gaia ved Porto, som derfra blev solgt.

De specialbyggede Rabelo-både

Rabelo-båden er en typisk båd og specielt bygget til at sejle på Douro-floden i bjergrige områder.  Bunden er flad og har ingen køl. Bådens længde er ca. mellem 19 og 23 meter og har en dækket har en bredde på 4,5 meter. Båden er en konstruktion af overlappende plader, hvilket er en nordeuropæisk bygningsteknik, som ikke er typisk for middelhavsområdet.  Oprindeligt havde de kun en mast og et firkantet sejl i midten, men senere brugte man også en mast ved buen.

Båden blev styret af 6 til 7 mænd, der sejlede den ved hjælp af en lang åre ved agterstavnen som man kalder en Espadela. I tilfælde af stærk strøm, ugunstige vinde, tunneller eller buer, blev de trukket af mennesker eller kvæg på trækveje, som var bygget til formålet langs Douro-flodens bredder.

Denne transport var meget farlig pga. flodens stærke strøm, vinde og stejlhed. Mange ulykker fandt sted på disse sejlture og bl.a. nævnes Baron de Forrester og D. Adelaide Ferreira, hvis båd sank i Douro-floden i 1861. Baron de Forrester druknede eftersigende, fordi han bar på meget tunge tasker fyldt med penge. Hans lig blev dog aldrig fundet. D. Antónia Ferreira blev reddet, fordi hendes lange og bredde kjole fungerede som en bøje, der hjalp hende med at holde sig i overfladen.

Nye fragtmetoder i brug

Efter den industrielle revolution og indvielsen af jernbanen i 1887, blev denne metode forældet. Bådene blev motoriseret eller også blev de erstattet af jernbanetransport. Siden er mange af trækvejene langs floden omdannet enten til gang- eller cykelstier.

Sejladsudflugter med Rabelo-bådene

I dag kan du dog stadig opleve Rabelo-bådene på en kulturrejse til Porto. Rabelo-bådene har således genvundet deres stolthed og sejler foran Vila Nova de Gaias portvinshuse og reklamerer for dem. De har ligeledes fået en ny rolle i de moderne tider: sejladsudflugter på Douro-floden. Bl.a. tilbyder firmaet Douro Azul i Porto spændende sejlture med Rabelo-både på Douro floden. Hvert år ved Portos største højtid, Sankt Hans festen d. 24. juni, afholdes der desuden traditionen tro en Rabelo-sejlads på Douro-floden.

Læs mere om kulturrejser til Nordportugal

Nellikerevolutionen i Portugal

En vigtig del af Portugals nyere kultur og historie er Nellikerevolutionen, der fejres hvert år 25. april. Nellikerevolutionen, som den 25. april 1974 befriede Portugal fra 40 års diktatur, er national mærkedag i Portugal og markeres med festivaler, parader og en lang række andre kulturelle begivenheder.

Har du mulighed for at planlægge din kulturrejse til Portugal sådan, at du opholder dig i landet den 25. april, får du et godt indblik i en af de vigtigste omvæltninger i Portugals moderne historie. Stemningen er helt særlig på denne dag.

En fredelig revolution

Dagen, som også kaldes Frihedsdagen, endte det diktatur, som António de Oliveira Salazar med hjælp fra den militære ledelse indledte i 1930’erne. Selvom diktaturet, Estado Novo, i Portugal var forholdsvist fredeligt og mange portugisere både dengang og idag var tilfredse med Salazar, blev politiske modstandere ikke tolereret og risikerede fængsel blot for at ytre sig negativ om styret.

Salazar førte desuden en hård linie i Portugals resterende kolonier, og var indædt modstander af selvstændighed til kolonierne. Det førte til udsigtsløse kolonikrig i Angola og Mozambique, som i sidste ende førte til en revolutionsbevægelse i hæren, “kaptajnsbevægelse”, som sammen med den politiske opposition den 25. april 1974 gjorde opstand og greb magten i landet.

Revolutionen blev ublodig med kun få dræbte, og blev opkaldt efter de nelliker, befolkningen satte i de regeringsloyale soldaternes geværløb som et symbol på ønsket om en fredelige revolution.

Kulturrejsen til Portugals mange øer

Du kender sikkert Azorerne og Madeira, men hvad med Portugals mindst beboede øer? Her kan du i ro og mag nyde ferien og samtidig få et indblik i Portugals storslåede fortid. De små øer byder på masser af stor kultur.

Her beskriver vi kort de spændende og ukendte øer ved det portugisiske fastland, ligesom vi også har valgt at skrive om de mindre kendte øer og byer på Azorerne og Madeira. Da øerne både er rige på natur- og kulturoplevelser, skriver vi om begge dele.

Rocky Berlengas i Lissabon-regionen

Berlengas Archipelago er en gruppe af meget små øer tæt på fiskerihavnen Peniche, ca. en times kørsel nord for Lissabon. Øernes geologiske art er meget anderledes end ved den portugisiske kyst. Den specielle fauna og flora gør miljøet unikt, hvilket i 1981 faktisk resulterede i betegnelsen Berlengas Naturreservat. For tiden har Archipelago ingen fastboende befolkning, men er naturreservat for havfugle. Førhen kun besøgt af naturvidenskabsmænd, men nu tiltrækker Berlengas naturreservat et stort antal turister og giver mulighed for en perfekt dagsudflugt med båd.

Berlengas Archipelago består af tre grupper små-øer: Berlenga Grande, Ilha Velha og det nærliggende rev, plus adskillige mindre øer. Berlenga Grande (eller Store Berlenga) er 1500 lang, 800 meter bred og 85 meter høj. Den lille ø tilbyder strande og adskillige grotter, og det klare vand med de mange rev gør stedet til en pulserende marinehavn. Dele af øen brækkede af for tusinde af år siden og dannede øen Ilha Velha (Old Island). Om sommeren er øen fyldt med talrige vilde blomster. Fæstningen på øen Berlenga Grande blev bygget i 1651- 1656 efter ordre af Kong, D. Joâo IV. I juni 1666 belejrede en spansk flåde på 14 krigsskibe fæstningen. Forsvaret af en lille garnison på mindre end 20 mand og bevæbnet med kun 9 stykker artilleri, holdt fæstningen stand i to dage mod fjendens voldsomme bombardement, hvilket også betød mange ofre blandt de belejrede styrker.

Alt dette om Berlengas vil man ikke finde i turistbøgerne. Derfor, kom og oplev det selv!

Cerveira’s Island of Love i Nordportugal – Kærlighedsøen

Byen Vila Nova de Cerveira blev grundlagt i det 14. århundrede af kong Dom Dinis, beliggende på grænsen til Spanien, ved floden River Minho. I dag har Vila Nova de Cerveira et bredt udsnit af monumenter, men ude i floden er der et mystisk område; den lillebitte kærlighedsø, hvis frodige vegetation gav den navnet ”Ilha dos Amores” (kærlighedsøen). Øen har aldrig har været beboet, men kan besøges med båd. Det er et fristed for syngende nattergale og ørreder, som boltrer sig i vandet.

Algarves Barrier Islands – Algarves “afspærrede” øer

En kontrast til den moderne Algarvekyst er den idylliske Ria Formosa flodmunding. Denne labyrint af kanaler, øer, moser og sandstrande strækker sig 40 mil langs Algarvekysten mellem strandene Garrâo og Manta Rota.

Landskabets mangfoldighed tiltrækker et bredt udsnit af dyreliv og mange fuglearter. Én af de mest sjældne fuglearter er den violette ”sumpfugl”, som ikke findes noget andet sted i landet. På det lokale marine uddannelsescenter vil man kunne få udpeget de bedste vandreture og hvor det er muligt at betragte de forskellige arters daglige aktiviteter.

Parken tilbyder også sightseeing i en traditionel båd, som tidligere blev brugt til tunfiskeri. Én af de mest venlige dyrearter, som findes her, er den portugisiske vandhund. Det er en langhåret hund, som hjælper fiskerne med deres arbejde ved at dykke og fange fiskene i nettene. Andre traditionelle aktiviteter, foretaget af lokalbefolkningen, er udvinding af salt og indsamling af skalfisk, fx muslinger og østers. Disse bliver herefter brugt med stor dygtighed med henblik på at skabe vidunderlige kulinariske specialiteter, såsom den fiskesuppe, man kan nyde på kystens restauranter.

Alle de, som elsker sol og strand, vil støde på ægte paradiser på øerne beliggende ved Ria Formosas flodmunding. Fra vest til øst finder man øerne Faro, Barreta, Culatra, Armona og Tavira, med store strækninger af sand og forholdsvis øde områder. For at runde turen af er det værd at besøge Cacela Velha, en hvid by med en bemærkelsesværdig historisk arv. Fra toppen af fæstningen er der en uendelig udsigt over omgivelserne – blandet sammen med blå toner fra flodmunding, hav og himmel.

Porto Santo

Rejsende har kendt Madeira som et paradis i mere end to århundreder. På Madeira finder du behagelige temperaturer med varme hele året rundt, en sol, der skinner næsten konstant, mange hoteller af god kvalitet, og aktiviteter for enhver smag. Strandene har imidlertid ikke altid været øens stærke egenskab. Men man kan godt svømme i havet, idet mange af de største hoteller har swimmingpools bygget ind i havet. Men for at komme til en virkelig god strand vil et hop over vandet til Madeiras søster-ø, Porto Santo, være mere udbytterig.

Porto Santo er en tør halvmåne, forskellig fra den frodige og grønne Madeira. Dens årlige gennemsnitstemperatur ligger imellem 66 og 73 grader fahrenheit, som kombineres med en tør og et stabilt klima med et varmt hav. Den portugisiske regering har for nylig koncentreret sig om forbedringer af infrastrukturen og planlagt vækst på Porto Santo, og resultatet er blevet én af de bedste små strande i Europa.

Den 6 mil lange strand består af lysegult sand med en overdådig magnetisk klippe, som skulle have helbredende virkning. Det klare vand i bugten er altid varmt. Ved hver ende af stranden er der små bitte øer, og bag stranden er der klitter med strandgræs og kaktusblomster. Porto Santos bymidte er charmerende, med et museum fra det 17. århundrede, som helliger sig Columbus (han boede på øen) og et torv fra det 16. århundrede. Man finder flere cafeer og restauranter og nogle få butikker rundt om på torvet.

Det indre af Porto Santo er ubeboet, hvilket gør det ideelt for lette gåture langs ruter, som har en mild stigning eller et moderat fald. Vandrere kan gå langs klippekysterne på den nordlige kyst, stoppe i Fonte de Areia parken for en picnic, og nyde udsigt over klipperne. Øen har også fire bjergtoppe, som er lette at bestige. Man kan også køre på cykel tværs over sydkysten eller langs med vildmarken.

Porto Santo Golfbane, anlagt af det spanske firma Severiano Ballesteros, tilbyder for øjeblikket to baner med 9 huller med total par på 72. Desuden en 9 par-3 huller. En planlagt udvidelse af en 18 hullers bane gør Porto Santo Golfbane til den største på øerne. Banen ligger nord for Rico Ana Ferreira, hvor 8 tennisbaner er på vej til at blive anlagt nær Porto Santo ridecenter. Vandsport er uhyre populært på Porto Santo. Det gælder både svømning, sejlads, surfing, drageflyvning, kano sejlads, sportsfiskeri, snorkling og dykning. Snorkling er populært lige syd for Porto de Abrigo, hvor vraget af ”O Madeirense” er fundet.

Madeiras nordkyst

Beliggende på nordkysten af Madeira omkring 36 km fra Funchal ligger kommunen Santana, mellem de ufremkommelige centrale bjerge og nordkysten. Santanas kyst er et fantastisk sted, hvor man stadig kan finde charmerende trekantede huse med stråtag. Nogle af øens bedste vandreture går langs de snoede levadas, som er overrislede kanaler, med fantastisk udsigt, i midten af Laurissilva Skoven. Specielt gode gåture er dem, der går til Achada do Garamcho, Caldeiräo Verde, Boca das Voltas, Pico das Pedras, Rocha do Navio naturreservatet og en interessant klippeformation på omkring 12 meter høj kendt som Homem em Pé, eller den stående mand.

Azorerne

São Jorge er en vulkanø fra Azorerne, som måler 36 x 4 miles og har et areal på 92 km. På São Jorge producerer man vine, korn og ost. Enhver portugiser vil fortælle dig, at den mest betydningsfulde ting på São Jorge er øens fantastiske oste. São Jorge ost bliver lavet på den ældste, traditionelle måde og er af meget høj kvalitet. Denne landlige ø har vidunderlige naturskønne, grønne landskaber. Og køerne overgår let de ca. 8000 indbyggere.

Lang, smal, forholdsvis flad og tyndt befolket gør São Jorge til en perfekt vandredestination. De røde snavsede veje bliver brugt til at flytte de mange køer, og snor sig gennem bakkede marker og skove. Nogle få flade striber af land kryber ud i havet. De små byer på øen kan nås langs snoede bjergveje.

De to hovedstæder, begge på den varme sydkyst, er Velas og Calheta. De har begge flotte gamle kirker, paladser og bygninger. Rundt om begge byer findes forskellige herregårde. På grund af øens fortid som landbrug er de fleste byer beliggende tæt på klipperne ved de centrale sletter. På søsiden af byen Urzelina er en kirke i ruiner alt, hvad der er tilbage fra 1808, hvor der var et vulkanudbrud. Befolkningen på São Jorge er kendt for at være seje arbejdere og dygtige håndværkere, og de er også kendt for deres folkesange. Pico da Esperanca er øens højeste punkt, hvor man kan se øerne i den centrale gruppe. Den botaniske skovpark Sete Fontes er et pragtfuldt stop til en picnic (glem ikke osten). Der er have-stier, en lille zoo, og mange slags sjældne planter og træer.

En tur på en ostefabrik er aldrig et problem! Der er adskillige på øen, og de byder alle gæster velkommen til en gratis rundvisning. Her forklarer de, hvordan køernes mælk bliver omdannet til ost og hvordan gaging skaber en variation af smag og konsistens, alt sammen gjort nøjagtigt efter den strenge fremstillingsmetode, som gør São Jorge osten så speciel.

Ilha do Pessegueiro i Alentejo

Ilha do Pessegueiro på Porto Covo i Alentejo ser ikke så gammel ud som dens lange historie, der går tilbage til ældgammel tid. F.eks. finder man en saltfabrik dateret til den romerske epoke, som formodes at have givet øen dens navn fra det latinske ”piscatorius”. Øen var tidligere et tilflugtssted for pirater. Gennem sommeren ankommer forskellige typer af turister, krydsende den korte strækning af vand, som engang blev brugt af romerske fartøjer.

Nu om dage tilbydes de perfekte forhold til sportsgrene som windsurfing, kano-sejlads og dykning. Nu om dage er det muligt at se ruinerne af fæstningen, som blev bygget i det 17. århundrede og som opererede sideløbende med en identisk fæstning i Porto Covo, der forsvarede denne del af kysten. For 20 år siden toppede sangeren Rui Veloso den portugisiske liste med sin hyldest til øen.

Kulturrejser til Nordportugal

Nordportugal er ikke den mest kendte, og turistmæssigt heller ikke den mest besøgte del af Portugal, men for mange Portugal-farere er den uden tvivl den mest fascinerende og uberørte del af Portugal. Og samtidig finder du her en stor del af den velbevarede historiske portugisiske kultur. Nordportugal egner sig perfekt til en kulturrejse.

Duoro-floden i Nordportugal

Her finder man Douro-flodens frodige dale, et væld af historisk interessante middelalderbyer, Minho-provinsen, der er Portugals vugge, og Trás-os Montes, som er én af de mest afsides og fattigste, men også mest fascinerende dele af Portugal.

Mellem Douro-floden og den frodige Minho-provins finder man en perlerække af Portugals mest interessante kulturbyer, såsom Braga, Portugals ubestridte, religiøse centrum, Branganca, med dens historisk unikke fæstningsmure fra 1100-tallet, og ikke mindst Porto, Portugals andenstørste by, som er selve nervecentret i den nordlige del af Portugal.
 

Porto i Nordportugal

I Porto finder man rige spor fra Portugals erobrings- og opdagelsestogter i 1400-tallet, de berømte azulejos-malerier, som pryder mange af Portos oficielle bygninger og ikke mindst den uomgængelige portvin, som kan besigtiges i et af de mange portvinshuse, der flankerer Douroflodens bredder.

Porto er et must for alle kulturrejsende, der interesserer sig for det gamle Portugal og for Portugals helt egen portvin. Overalt i Porto finder man vidnesbyrd om byens storslåede fortid.

Peneda-Gerês nationalpark

Det er også i Nordportugal, at man finder Peneda-Gerês nationalpark, der er Portugals største nationalpark. Den strækker sig fra Gerês-bjergene i syd til grænsen mod Spanien nord. For naturelskere er nationalparken Peneda-Gerês en fantastisk oplevelse. Et kæmpe areal med masser af uberørt natur.

I området ligger der flere Pousadaer og desuden er der mulighed for at overnatte i stenhuse, bygget efter de traditionelle forskrifter. Det er et paradis for både kulturelskere og vandrere og mountain-bikere, og er man til aktivsport, finder man rige muligheder for både klatring og alskens aktiviteter på de mange vandløb, floder og søer.

Togtur i Nordportugal

En uforglemmelig oplevelse er en togtur med det gamle veterantog, der kører fra Porto ind i landet langs Douro-flodens bredder. Toget kører om sommeren, normalt I perioden fra maj til oktober.

Andre spændende byer i nord er Guimarães (Afonso Henriques fødes i Castelo de São Miguel), Amarante (smuk by ved floden Tâmega), Bragança (en strategisk bjergtop tæt ved den spanske grænse, hvor man finder citadellet med Sancho I´s borg fra 1100-tallet med fangekældre og vagttårne), Vila Real (Palácio de Mateus), Lamego (Trappekirkerne)og Braga (Bom Jesus).

Bragas profil kan illustreres ved et portugisisk mundheld, der siger, at i Coimbra synger man, i Lissabon lever man, i Porto arbejder man og i Braga beder man. Antallet af kirker i Braga taget i betragtning, må der være noget om snakken.

Masser af muligheder i Nordportugal

De fleste forbinder de nordlige Portugal med granit, grønne omgivelser og vinproduktion. Det er altsammen rigtigt, men de færreste er klar over, at man sagtens kan tage på badeferie, eller for den sags skyld på golfferie i Nordportugal.

Der er fremragende strande på hele Portugals vestkyst, og ikke kun på Algarve. Forslag til strandferier i det nordlige kunne være Espinho, Figueira da Foz eller Povoa de Varzim.

Der findes glimrende golfbaner ved Porto. Oporto Golf Club er en af europas ældste baner, indviet i 1890, og Estela er tidligere vært for turneringer på Europatouren. Ponte de Lima og Amarange har har endvidere gode golfbaner.

Besøg Batalha klosteret på din kulturrejse i Portugal

Ligesom med klostret i Alcobaca er Batalha klostret også opført som tak til den guddommelige hjælp som den portugisisk hær fik i et afgørende slag mod landets fjender. Denne gang hed kongen João I. Fjenden var Spanien, tidspunktet var 1385, og slaget stod 15 km syd for Batalha ved Aljubarrota.

Byggeriet af klostret begyndte i 1388 og sluttede i 1533. Størstedelen af klostret er opført i tidsrummet 1388 – 1433. Stilen er hovedsagelig fransk sengotik, selvom det visse steder er tydeligt, at engelsk kirkestil også har været en vigtig inspirationskilde. I sidste byggeperiode fik klostret tilføjet elegante detaljer i manuelinsk stil.

Klostret er et af Portugals største nationalsymboler. Desværre har syreregn beskadiget det enorme honningfarvede bygningsværk. Oplevelsen er dog stadig overvældende.

Batalha klosterets indretning

Batalha klostret kan deles op i otte forskellige rum eller seværdigheder, med vestfacadens indgangsportal som den største, der er smukt udsmykket med en myriade af apostle, engle og konger. Herfra går man ind i det godt 80 meter lange og ca. 32 meter høje kirkerum, hvis indretning er ret spartansk med et stærkt hvælvet loft. Til højre for klostrets indgang ligger den høje fælles sarkofag for kong João I og dronning Filipa. De to er flankeret i nicher af fire af deres seks berømte sønner, bl.a. Henrik Søfareren.

Gårdhaven omgives af den kongelige klostergang udsmykket i portugisisk gotik og elegante buer. På østsiden af gårdhaven ligger kapitelsalen, der indeholder den ukendte soldats grav. Et monument over alle faldne portugisiske soldater siden 1. verdenskrig. På vestsiden ligger munkenes spisesal. Nu et museum for den ukendte soldat. I den nordlige ende ligger Alfonso V’s klostergård. Knap så prangende gotik som den anden klostergård. Sidste rum er de ufuldendte kapeller i det sydøstlige hjørne bygget ind i en rotunde, der var tiltænkt at skulle være kongeligt mausoleum.

Læs om andre seværdigheder i Portugal, der ligesom Batalha klosteret er optaget på UNESCOs liste over verdensarv

Besøg klosteret i Alcobaca på din kulturrejse

Er du på kulturrejse i Portugal, kan det anbefales at lægge vejen forbi byen Alcobaca ca. 80 km nord for Lissabon. I byen ligger det enorme kloster, der bærer samme navn som byen, og som er en af Portugals største seværdigheder. Klostret blev da også i 1989 optaget på UNESCO’s verdenskulturarvsliste.

Klostret og dets kirke var de første bygninger opført i gotisk stil, og hørte til blandt de vigtigste klostre i middelalderens Portugal. Klosterkirken er intet mindre end overvældende. Kirkeskibet er 106 meter langt og 21 meter bredt. Det 20 meter høje loft bliver støttet af 26 elegante søjler. Klostergården er anlagt i 1300-tallet i to etager, og via den flotte kapitelsal kommer man ind i det 18 meter lange køkken med enorme marmorborde og direkte vandledning fra Alcoa floden. Der er også adgang til munkenes spisesal med otte søjler og en prædikestol højt hævet over gulvet.

Alcobacas historie

Efter at den første portugisiske konge, Alfonso Henriques i 1147 havde besejret en maurisk hær i slaget ved Santarém, lovede han at bygge et kloster som mindesmærke over den kristne sejr. I 1153 gav kongen kort inden sin død det endnu uopførte kloster til cistercienser munkeordenen. Det tog dog 76 år før klosteret endelig stod færdigt, og munkene kunne forlade deres omkringliggende træhuse og flytte ind i det nye kloster.

I de efterfølgende århundreder fik cisterciensermunkene en afgørende indflydelse på den portugisiske kultur. Specielt i 1269 da de som de første gav åbne forelæsninger og undervisning til medlemmer af deres trossamfund. Senere stod de bag udarbejdelsen af en række værker, der for første gang fortalte Portugals historie.
I 1810 plyndrede Napoleons soldater klosteret i Alcobaca og blandt de mange kostbarheder, der blev stjålet, var et kostbart og omfangsrigt udvalg af bøger. Hvad de franske soldater ikke tog med sig blev røvet, da klostret i 1834 blev udsat for en antireligiøs demonstration og plyndring.

Forbudt kærlighed

Klostrets største seværdighed er Pedro I og hans elskerinde Inês de Castros sarkofag udført i limsten og med religiøse motiver af deres forbudte kærlighed. Deres historie er både tragisk og en anelse bizar. Pedro blev i en tidlig alder tvunget til at gifte sig med den castilianske prinsesse Constanza. Da hun døde kort efter brylluppet, så Pedro sit snit til at stikke af med sit livs ægte kærlighed, Inês de Castro. Lykken varede kort, eftersom Pedros far Kong Alfonso IV fik Inês myrdet. Da Pedro besteg tronen tog han hævn. Han og Inês havde nået at indgå ægteskab, og hans kones mordere fik deres straf. Men det mest bizarre opstod, da Pedro I fik Inês taget op fra sin grav og iført kjole og krone og sat på tronen ved siden af sig, mens hoffets folk enkeltvis skulle defilere forbi og kysse den døde kvindes halvrådne hånd for at demonstrere deres loyalitet overfor Pedro I.

Læs om andre seværdigheder i Portugal, som er optaget på UNESCOs liste over verdensarv