Tag-arkiv: Portugal

Portugal

Det politisk system i Portugal

Udgivet den af

Portugals forfatning er fra 1976, men er siden blevet revideret flere gange, bl.a. er en række socialistisk inspirerede formuleringer blevet strøget, præsidentmagten indskrænket, og det revolutionsråd, der gav militæret en vigtig politisk rolle, er blevet afskaffet. Der er også indført et system med folkeafstemninger i spørgsmål, der vedrører nationens interesser. Forfatningsændringer kræver to tredjedeles flertal i nationalforsamlingen.

Nationalforsamlingen, assembleia da república, har den lovgivende magt. Dens 230 medlemmer vælges i almindelige forholdstalsvalg for en periode af fire år. Den udøvende magt indehaves af regeringen. Ministerpræsidenten udpeges af præsidenten i samråd med partierne i nationalforsamlingen og under hensyntagen til valgresultatet. Regeringen står til ansvar over for nationalforsamlingen og præsidenten.

Præsidenten, der både er statsleder og øverstbefalende, vælges i direkte valg for en mandatperiode på fem år og kan højst genvælges en gang. Præsidentens magt er først og fremmest symbolsk, men han har ret til at nedlægge veto mod nye lovforslag, opløse nationalforsamlingen og afskedige/sammensætte en regering i tilfælde af en politisk krise.

Præsidenten rådgives af statsrådet, et organ bestående af de øverste politiske beslutningstagere, regionalpolitiske ledere og ti “almindelige” borgere, som udpeges af præsidenten og nationalforsamlingen.

Portugal er inddelt i 18 distrikter, der igen er opdelt i kommuner og landkommuner. Indbyggerne i kommunerne og landkommunerne vælger medlemmer til de lokale organer i forholdstalsvalg. Den person, der står øverst på listen for det vindende parti i kommunevalget, bliver borgmester.

Portugal er et af Vesteuropas mest centralstyrede lande. Statsforvaltningen er bureaukratisk, ineffektiv og delvist korrupt. Domstolene er dog uafhængige. Dommere udnævnes for livstid af et særligt dommerråd og kan ikke afsættes ad politisk vej. Første instans består af i alt 260 domstole. Anden instans udgøres af de fire appelretter, og sidste instans er højesteret i Lissabon. Der findes desuden specialdomstole for bl.a. forvaltning og militær. Portugal har også en særlig forfatningsdomstol.

Det langsommelige bureaukrati i landet gør, at retsvæsenet er ineffektivt, og at tiltalte ofte må vente længe på at få deres sag prøvet ved en domstol. Portugal er også blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer på grund af de elendige forhold i landets overfyldte fængsler. Der forekommer nu og da rapporter om mishandling af fanger, og politiet er blevet anklaget for hårdhændede anholdelser. Menneskerettighederne respekteres dog normalt, og dødsstraffen blev afskaffet i 1976.

Det politiske liv er domineret af to næsten jævnbyrdige partier: Socialistpartiet (Partido Socialista, PS) og Det Socialdemokratiske Parti (Partido Social Democrata, PSD). Der er ikke stor forskel på dem. De er begge tilhængere af en markedsorienteret politik og stiller sig positivt over for et udvidet EU-samarbejde.

Socialistpartiet blev grundlagt i eksil i begyndelsen af 1970erne af blandt andre Mário Soares (præsident 1985-1995). Partiet fører en erklæret socialdemokratisk politik og er medlem af Socialistisk Internationale.

PSD blev dannet i 1974 under parolen “socialdemokrati i Portugal”, men er efterhånden blevet mere borgerligt i sin fremtoning. De fleste af partiets vælgere kommer fra middelklassen. Siden 2002 har PSD haft regeringsmagten sammen med det konservative Folkepartiet (Partido Popular, PP). PP har gjort nationalisme og EU-modstand til sine hovedpunkter. Partiets holdning til EU har gjort, at det er blevet udelukket fra den kristeligt-demokratiske gruppe i Europa-Parlamentet.

Portugals kommunistparti (Partido Comunista Português, PCP) blev grundlagt i 1921, men var forbudt under diktaturet. Oplæsningen af de kommunistiske regimer i Østeuropa efter 1989 har kun ført til små ændringer i partiprogrammet. PCP er som regel gået til valg i forbund med andre venstrepartier i alliancen Den Demokratiske Enhedskoalition (Coligacao Democrática Unitária, CDU). PCP henter først og fremmest stemmer blandt land- og industriarbejdere i det “røde” Alentejo. Generelt er kommunisterne gået tilbage i de sidste tyve år, men de står stærkt i visse områder.

I 1999 dannede tre partier på venstrefløjen en ny alliance, Venstreblokken (Bloco de Esquerda), der siden har været repræsenteret i parlamentet.

Aktuel politik i Portugal

Nedenstående informationer er fra perioden omkring år 2002

I foråret 2002 blev regeringsmagten overtaget af en koalition mellem det – trods navnet borgerlige – Socialdemokratiske Parti, PSD, og højrepartiet Folkepartiet, PP. SPF-lederen José Manuel Durao Barroso blev ny ministerpræsident.

Umiddelbart efter valget gik regeringen i gang med at sanere statsfinanserne. EU krævede, at budgetunderskuddet, der i 2001 havde overskredet EUs stabilitets- og vækstpagts grænse på 3 procent af BNP, skulle bringes ned. Den nye sparepolitik indebar bl.a. en momsforhøjelse, frasalg af statslige ejendomme, ansættelses- og lønstop, store nedskæringer inden for den offentlige sektor og en revision af forsvarsudgifterne.

Sparepakken blev mødt med stærk kritik fra fagbevægelsen og oppositionen, og siden efteråret 2002 har der været flere omfattende strejker blandt offentligt ansatte, bl.a. inden for sundhedssektoren, skolerne, domstolene og transportsektoren.

I 2002-2003 opfyldte Portugal stabilitets- og vækstpagtens budgetkrav, men nedskæringerne kostede regeringen dens popularitet. I 2004 lovede regeringen derfor at lægge større vægt på spørgsmål, der havde med social velfærd og arbejdsmarked at gøre. De, der blev hårdest ramt af de offentlige nedskæringer, fik løfter om forbedringer.

Efter pres fra PP blev der i 2004 indført indvandrerbegrænsninger til Portugal, selvom landet har behov for arbejdskraft inden for bl.a. byggebranchen.

Da José Manuel Durao Barroso i sommeren 2004 blev udnævnt til formand for Europa-Kommissionen, blev ministerpræsidentposten i Portugal overtaget af Lissabons borgmester, Pedro Santana Lopez. Han betragtes som mere populistisk og højreorienteret end sin forgænger.

Udenrigspolitik og forsvar

De to store partier er generelt enige i udenrigspolitiske spørgsmål. Siden Portugal blev medlem af EU i 1986, har det været fortaler for et nært europæisk samarbejde. I sin egenskab af et lille og relativt fattigt land har Portugal dog ikke følt, det har haft den store indflydelse inden for unionen. Det blev derfor betragtet som et stort skridt fremad, da daværende ministerpræsident José Manuel Durao Barroso blev formand for Europa-Kommissionen i 2004.

Forholdt til de øvrige europæiske lande plejer at være uproblematisk. Den portugisiske regerings stærke støtte til den USA-ledede invasion af Irak i 2003 gjorde dog, at der gik skår i forholdt til Frankrig og Tyskland, der begge var modstandere af krigen. Forholdet til Spanien har traditionelt været præget af portugisernes frygt for at blive opslugt af det store naboland. Nu betragter portugiserne ikke længere Spanien som en militær trussel, og den tidligere uro over konkurrencen fra den stærkere spanske økonomi er også faldet i takt med, at det økonomiske samarbejde mellem landene er blevet udvidet.

Portugal har også et nært forhold til andre portugisisk-sprogede lande i verden, nemlig de tidligere kolonier Brasilien, Angola, Mocambique, Kap Verde, Guinea-Bissau, Sao Tomé og Príncipe samt Østtimor. I 1996 blev De Portugisisksprogede Landets Fællesskab (Communidad dos Paises de Lingua Portuguêsa, CPLP) oprettet. CPLP har til formål at fremme samarbejdet mellem landene, både politisk, økonomisk og kulturelt.

I borgerkrigene i de tidligere portugisiske kolonier Mocambique og Angola har Portugal fungeret som mægler.

En anden tidligere koloni, Østtimors, skæbne har stået på Portugals politiske dagsorden siden Indonesiens invasion af territoriet i 1975. Kort før invasionen trak Portugal sig ud af Østtimor uden at have afsluttet forhandlingerne om selvstændighed. Siden har Portugal arbejdet for østtimorianernes frihed, og det spillede en vigtig rolle i den proces, der førte til, at Østtimor blev selvstændigt i 2002.

I december 1999 overgik den tidligere portugisiske koloni Macao i nærheden af Hongkong efter aftale til Kina.

Siden 1949 har Portugal været medlem af den vestlige forsvarsalliance NATO, der har flere baser i landet, hvoraf den vigtigste er den amerikanske luftbase i Lajes på Azorerne. Portugal modtager økonomisk og militær støtte fra USA som kompensation for brugen af basen. Der findes også en mindre NATO-luftbase på øen Porto Santo ved Madeira og en kommandocentral uden for Lissabon.

Den almindelige værnepligt for mænd omfatter fire til otte måneder i hæren og op til et år i flyvevåbnet eller flåden. Portugisiske soldater har også deltaget i mange internationale fredsbevarende opgaver, bl.a. i Angola, Bosnien og Østtimor.

Politik og forsvar i tal

Nedenstående informationer er fra omkring år 2003/2004

  • Officielt navn: República Portuguêsa – republikken Portugal
  • Statsleder: præsident Jorge Sampaio
  • Regeringsleder: ministerpræsident Pedro Santana Lopes
  • Vigtigste politiske partier (mandater ved valget i 2002): PSD (105), PS (96), PP (14), CDU (12), Venstreblokken (3)
  • Medlemskab af internationale og regionale organisationer: EU, Europarådet, FN, IMF, NATO, OECD, OSCE, WEU, WTO
  • Forsvarsstyrker: hæren 26.700 mand, flåden 11.000, flyvevåbnet 7250, reserven 211.000, halvmilitære styrker 47.700
  • Forsvarsudgifter: 3,2 mia. US dollar

Seværdigheder og byer langs Algarves østkyst

Udgivet den af

Algarves østkyst er hjemsted for en lang række seværdigheder, naturskønne områder og hyggelige byer. Planlægger du en rejse til Algarve, så læs vores rejsetips herunder og få gode råd med på vejen. Spiller du golf, tilbyder østkysten i Algarve nogle af Europas bedste baner.

Golf og Quinta Do Lago på Algarve

Området Quinta Do Lago er på ca.650 hektar og er måske ét af Algarves mest eksklusive ferie-områder. I Quinta Do Lago på Algarve har man fastholdt en lav byggetæthed. Villaer og hoteller og ferielejligheder gemmer sig bag lunde af paraplypinjer, hvilket skaber et behageligt og eksklusivt miljø. I Quinta Do Lago finder man nogle af Algarves mest fornemme forretninger, førsteklasses restauranter, en strand, samt golf, tennis, ridning, squash og vandsport.

Næsten halvdelen af området er udlagt til golf fairways og greens og her findes tre af Algarves bedste golfbaner: Quinta do Lago, San Lorenzo og Pinheiros Altos. Men Quinta Do Lardo her i det sydlige Portugal er mere end et golfparadis, for i det vestlige hjørne af Ria Formosa naturreservatet finder trækfuglene et sikkert tilflugtssted. Quinta do Lagos komune har udlagt en natursti gennem de flodmundinger, klitter og marskenge, der ligger bag stranden. Man har også sat redekasser til småfugle.
 

Vale do Lobo på Algarve

 ”Vale do Lobo” betyder Ulvedalen, men dyrelivet i denne store luksusbebyggelse består vist mest af katte. Når dette er sagt, ser luksusvillaerne og lejlighedskomplekserne ualmindeligt lækre ud, og bestiller man en rejse til Vale do Lobo, er man sikker på at få hoteller og ferielejligheder af god kvalitet. Bygningerne på denne del af Algarve bæger præg af den byggestil, som kendetegner Algarve og overalt ses den mauriske påvirkning i buerne, altanernes gitterværk og de røde tegltage.

Området ved Vale do Lobo er smukt anlagt med buske og blomster. Mange af ejerne, som ofte er velhavende portugisere eller udlændinge fra England og Tyskland, bor her ikke året rundt, men udlejer deres privatboliger i Vale do Lobos gennem rejsebureauer eller ferieboligudlejere, så stedet har altid besøg af både faste og gennemrejsende gæster. Her findes alle fornødenheder og servicefunktioner – lige fra privat nødhjælp til banker, butikker, restauranter og barer og et luksushotel Dona Filipa. Stedet er i sig selv et fuldt funktionsdygtigt feriecenter. Der er også 5 km strand med et vandsportscenter. Det er især de fremragende sportsfaciliteter lige ved døren, der tiltrækker flest gæster.

Her er tre golfbaner inklusive det berømte syvende hul ”The Yellow”. Denne kræver et kraftigt drive over to kløfter i klinten. Barringtons er en fitnessklub i Vale do Lobo med inde- og udendørspool, samt sportshal, motionskurser, squashbaner og driving range til golf. Tenniscentret bliver drevet af den tidligere Davis-cup-spiller David Lloyd, bror til den mere kendte John. Der tilbydes træning, turneringer og særlig vejledning. 
 

Almansil på Algarve

Denne landsby vest for Faro breder sig langs hovedvejen N125 og består mest af barer og restauranter til beboerne i de omkringliggende områder. Men lige mod øst, på nordsiden af hovedvejen, ligger Säo Lourenco, en af Algarves mest interessante kirker. Kirken har et forgyldt alter og er dækket af azulejos fra det 18. årh. der skildrer Skt. Laurentius´ liv.
 

Loulé på Algarve

Loulé ligger 18 km nordøst for Faro. De fleste besøgende kommer her om lørdagen på grund af Sigøjnermarkedet, men Loulé er også et besøg værd på alle andre ugedage. Markedet er under alle omstændigheder overvurderet, medmindre man ønsker at købe blondeduge, tasker, bælter, sko og T-shirts til højere priser end i forretningerne. Men stadeholderne er en oplevelse at se på og det er tydeligt at med deres markante træk og mørke lød ser de umiskendelig anderledes ud end portugiserne. Kvinderne bærer lange skørter og mændene støvede cowboystøvler, selv om de nu om dage fragter varer i varevogne.

En anden interessant oplevelse er byens torv lige ved Praca da República, hvor man kan købe friske økologiske grøntsager og frugt, bundter af urter samt nødde- og frugtmix. De blødhjertede bør nok holde øjne og ører langt væk fra æskerne med pippende kyllinger og ællinger og de små kaniner med hængeører.

I Loulé lever håndværkstraditionerne videre. I gaderne omkring torvet ser man kunsthåndværkere arbejde i messing, kobber, tin og smedejern. Her bliver der også lavet keramik, vokslys, sko, kurvemøbler og seletøj. Turistinformationen ligger lige indenfor muren i borgen, som stammer tilbage fra maurerne. Her er ikke meget andet tilbage end udsigten fra murene. Højdepunktet i det lille museum ved turistinformationen er en rekonstruktion af et traditionelt Algarve-køkken.

Sognekirken Sao Clemente omfatter en blanding af stilarter, lige fra gotik fra det 13. årh. til senmanuelinsk ornamentik. Det sidste spores tydeligt i sidekapellet Sâo Brás. Det høje klokketårn med løgkuplen er den sidste rest af Loulés moské, og den tidligere minaret blev gjort kristen, idet man satte det portugisiske våbenskjold på tårnhvælvingen. Klokkerne og uret blev tilføjet i 1500-tallet. Overfor ligger et kønt lille skyggefuldt anlæg, som bærer det pikante navn Jardim des Amuados – De Surmulendes Have. Sao Francisco-kirken i Rua Vasco da Gama har et pelikanformet tabernakel, mens Nossa Senhora da Conceicao-kirken, nær slottet, næsten helt er dækket af blå og hvide azulejos, der skildrer bibelscener.

Selv om man arbejder så hårdt i Loulé, slår man sig én gang om året løs til karneval – de fem dages selvdestruktion før fasten. De fyrre dages faste (karneval kommer fra carne vale – kødets gang) forud for påsken, bliver ikke fulgt så nøje i Algarve, men festen fortsætter gerne. Man kan forvente flåder, fyrværkeri, blomsterkampe, dans og drikkeri, samt vand og mel-bomber, der smides efter vennerne, men sjældent rammer plet.

Værd at vide om Faro

Udgivet den af

Faro, Algarves hovedstad og det politiske og administrative centrum, har en befolkning på ca. 60.000. Via den internationale Faro lufthavn er byen de mange besøgendes første møde med Algarve. Da de fleste besøgende har travlt med at komme ud til strandene, standser kun få her og ser på byen, og det er faktisk synd, da Faro er en spændende by.

Læs med her og lær lidt om Faros historie – og få tips til de gode, kulturelle seværdigheder byen tilbyder.
 

Faros historie

Til trods for Faros lange historie – det siges, at romerne grundlagde en by her ved navn Ossonoba, og det var også en vigtig maurisk by – stammer de fleste bygninger fra 1800-tallet og 1900-tallet. Jordskælvet i 1755 lagde Faro i grus. Selvom mange af de gamle bygninger gik tabt ved jordskælvet, er den gamle bydel i Faro et besøg værd.

Lige vest for Faro ligger kysten, hvor man finder Algarves to mest eksklusive bebyggelser: Quinta do Lago og Vale do Lobo med millionærvillaer og velplejede golfbaner. En halv time efter ankomsten i lufthavnen kan villa-ejerne fra Nordeuropa sidde med en drink på deres terrasser, dejligt fri for alt besværet med videre transport.

Aktiviteter omkring Faro

Regionen omkring Faro har flere af Algarves bedste golfbaner, bl.a. San Lorenzo, Pinheiros Altos, Quinta do Lago og Vale do Lobo. Tennisspillere og ryttere har også et væld af muligheder for at dyrke deres sport.

Kystlinjen i området omkring Faro i det sydlige Portugal ændrer sig fra lavtliggende sandbanker og laguner i det østlige Algarve til klippekyst mod vest. Men der er flotte strande begge steder.
 
Loulé, inde i landet, er Algarves mest ægte og interessante by, og forbjergene til Serra do Caldeiräo byder på dejlige landskaber og masser af kønne landsbyer.
 

Faro – seværdigheder og oplevelser

Hvis man har bestilt billeje i Faro, følger man skiltene til havnen og jernbanestationen og man kan parkere ved havnefronten. Caféen i parken ved havnen er et rart sted til en kop kaffe og et lille hvil.
 

Søfartsmuseet i Faro

Søfartsmuseet i Faro ligger ved siden af havnefogedens kontor. Her finder man målestoksmodeller af karaveller og galeoner, samt fiskegrej, tun-harpuner, fiskefælder, net og ruser. Åben man-fre. 14.00 – 17.00.

Kryds pladsen og spadsér gennem Arco da Vila forbi turistinformationen på venstre hånd. Den imponerende buegang blev bestilt af Faros biskop, efter Det Store Jordskælv af 1755, som erstatning for den ødelagte middelalderlige buegang. Statuen over tårnbuen forestiller Skt. Thomas Aquinas; storkene har reder på klokketårnet.
 

Katedralen i Faro

Faros katedral ligger i Largo da Sé, hvor man også finder Biskoppens Palads og rådhuset. Statuerne på pladsen forestiller Biskop Francisco Gomes, som planlagde Faros genopbygning efter jordskælvet, og Dom Alfonso 3., som fuldendte Portugals generobring ved at fordrive maurerne fra Algarve.

Katedralen i Faro blev bygget i 1251 på en moskes plads, men blev slemt beskadiget af jordskælvet. Facaden er kraftigt renoveret i romansk og gotisk stil, mens kirkerummet med sit forgyldte træskærerarbejde har træk fra renæssancen og barokken. Der er en flot udsigt over byen og Ria Formosa naturreservatets saltmarsk og laguner. Åben man-lør. 10.00 – 12.00 og 14.00 – 17.00.
 

Det Arkæologiske Museum i Faro

Klosteret i Faro er fra det 16. årh. Nossa Senhora da Assuncao, bagved katedralen, huser nu det Arkæologiske Museum. De vigtigste genstande er de romerske mosaikker og en samling azulejos fra det 15. årh. og frem. De yndefulde buegange er alene værd at se. Åben man-fre. 9.30 – 12.30 og 14.00 – 17.30.
 

Largo de Sao Francisco-kirken i Faro

Forlader man den gamle bydel i Faro ved Arco de Repousa og krydser den tomme Largo de Sao Francisco, kan man besøge kirken med samme navn. Klosteret ved siden af er under restaurering og huser nu Faros Hotel- og Cateringskole. Indenfor i kirken findes fint forgyldt og lakeret træskærerarbejde, samt blå og hvide azulejos med scener fra Skt. Frants liv.

Hovedindkøbsstrøgene er Ruas Vesco da Gama og San António. På den nærliggende Praca Ferreira de Almeda finder man et udvalg af billige restauranter med lokale retter.

Serpa – oplevelser i Alentejos bjergland

Udgivet den af

Er du på kulturrejse i Portugal er vejen fra Mértola til Serpa en mulighed for at opleve bjerglandet i Alentejo. Før du ankommer til Sepa, passerer du landsbyen Mina de Sao Domingo, som er en gruppe enestående hvide geometriske huse med røde tegltage. Udenfor byen har man opdæmmet én af Guadianas bifloder til en sø, som er et godt badested om sommeren.

Selve Serpa er en stille landsby. På torvet, Praca da República, findes et pænt udvalg af caféer og læg mærke til at lygtepælene i smedejern har form som drager. Forlader man pladsen i bil, bør man følge skiltene ud af byen, for ikke at fare vild i en labyrint af smalle gyder.

Borgen i Serpa

Borgen i Serpa blev bygget af Dom Dinis efter maurernes uddrivelse og svært ødelagt i 1707, efter at den spanske Hertug af Ossuna sprængte byen i luften under den Spanske Arvefølgekrig. Åben dgl. 9.00 – 12.30 og 14.00 – 17.30. Man kan kigge ind i det såkaldte ”museum” ved borgindgangen. Det er faktisk kun et enkelt rum med Den Sidste Nadver i overstørrelse. Læg også mærke til den elegante akvædukt med den sindrige vandhjulsmekanisme. 2 km uden for byen ved siden af Serpas pousada ligger den lille Capela de Sao Gens, der engang var en moské. Den anden overlevende moské findes i Mértola.

Oplevelser på São Miguel

Udgivet den af

São Miguel, også kendt som den grønne ø, er den største og mest folkerige ø i øgruppen Azorerne. São Miguel byder dig velkommen med smukke søer, blidt afrundede bakker, stejle bjerge, grønne sletter, alt sammen omgivet af det blå hav.

São Miguel er også den ø i Azorerne, som har mest at byde på i forhold til historiske og kulturelle seværdigheder.

Ponta Delgada på São Miguel

Ponta Delgada med sine 50,000 indbyggere virker som en storby med en blanding af moderne bekvemmeligheder og en historisk atmosfære. Her er monumenter, arkitektur fra det forrige århundredeskifte, parker og brostensbelagte gader, men også en moderne marina, gode restauranter, shopping muligheder, barer, natklubber og cafeer på havnefronten.

Terra Nostra Parken på São Miguel

São Miguel er kendt for sin prisbelønnede Terra Nostra Park, vidunderlige golfbaner, søer, strande, århundrede år gammel arkitektur, imponerende landskaber, og sidst, men ikke mindst, sin befolkning. Sao Miguel er helt enestående. Hvis man en gang har besøgt Sao Miguel, ønsker man altid at komme tilbage.

Mange forskellige aktiviteter på São Miguel

São Miguel byder på mange forskellige aktiviteter for dig, som ønsker at gøre kulturrejsen til en aktiv ferie. Her er mulighed for hvalsafari, delfinsvømning, vandre- og trekkingture, dykning, fisketure, jeep safari, fugleture, sejlsport, snorkling, svømning, golf og mange andre indendørs- og udendørsaktiviteter.

Vejret på São Miguel

Vejret på São Miguel er bedst mellem juni og oktober; de varmeste måneder er juli, august og september. Perioden fra november til januar er også behagelig, men temperaturen falder noget. Fra februar til april kan der forekomme en del regn.

Algarve langs den spanske grænse

Udgivet den af

Algarve i Sydportugal grænser op mod Spanien, og på denne strækning langs den spansk-portugisiske grænse ligger mange hyggelige byer og interessante seværdigheder, der afspejler magtforholdet mellem de to lande op gennem historien.

Vi giver her nogle tips til oplevelser og seværdigheder langs og omkring den del af grænsen mellem Portugal og Spanien, der løber langs Guadiana-floden mellem Algarve og Andalusien.

Vila Real de Santo Antonio

Oversvømmet af havet i det 17. årh. og genopbygget på kun fem måneder af Marquês de Ponbal i 1774 efter et skakbrætssystem. På den måde adskiller Vila Reals arkitektur sig helt fra det øvrige Algarves. Den ligner Baixa-distriktet i Lissabon, der også blev planlagt af Pombal efter Det Store Jordskælv.

Den centrale plads, Praca do Pombal, har en usædvanlig sort og hvid mosaikbrolægning og er omkranset af citrontræer og elegante huse fra det 18. årh. Ser man nedad mod sine fødder, vil man bemærke, at afløbsristene i støbejern er formet i fiskemotiver. Alle byggematerialer blev bragt fra hovedstaden, og ironisk nok, fandt man kort tid efter flere stenbrud i nærheden.
 
Guadiana-floden danner grænsen mellem Algarve i Portugal og Spanien og man kan tage en tur med de hyppige færger over floden til Ayamonte – en ret kedelig by. Husk passet!

Besøg Sevilla

Sevilla, der kun ligger 170 km herfra via den nye bro, er langt mere interessant, eller man kan tage en dagssejlads op ad floden og nyde det smukke landskab. Souvenirbutikkerne er beregnet til spanske éndagsturister og ude ved kysten får Monto Gordo masser af spanske feriegæster om sommeren. Det er de lave portugisiske priser (kost og logi ligger ca. en tredjedel under de spanske gennemsnitspriser), der tiltrækker spanierne, for Monto Gordo med sine lidet attraktive højhuse er ikke Algarves kønneste ferieby. Men stranden er stor, og der er et kasino til spillefuglene.
 

Castro Marim

Kun 3 km nord for Vila Real på Algarve ligger Castro Marim, der domineres af en vældig og højtliggende borg, der blev bygget i det 13. årh. af Afonso 3. Borgen blev ødelagt af jordskælvet i 1755, men ydermurene er bevaret ligesom resterne af én af kirkernes mure indenfor i borgen.

Inden for murene findes resterne af en lille borg, der engang var Kristus Ordenens hovedkvarter. Borgen var kvadratisk med et tårn i hvert hjørne. Fra murene kan man se Sao Sebastiaoborgen, der blev bygget i 1642, da den nye kongeslægt Baranganca ville befæste grænsen til Spanien. Bag borgen ligger Guadianamundingens flade saltmarsk, som nu er naturreservatet Reserva do Sapal. Indenfor borgmuren ligger et kontor, hvor man kan få et kort over reservatet. Se efter flamingoer, storke, stylteløbere og mindre fugle som kjover og hjejler.
 

Alcoutim

Køreturen fra Foz de Odeleite op langs Guadiana-floden til Alcoutim er én af Algarves kønneste ture. Området er frodigt og skovklædt afbrudt af små vin- og majsmarker samt olivenlunde. Pak en madkurv, stil bilen og spadsér ind under de solbeskinnede grene. Alcoutim har lige siden fønikernes tid været en vigtig flodhavn, selv om her nu sejler flere lystbåde og yachter end handelsskibe.

Herfra kan man tage en sejltur op ad floden til Mértola og få et glimt af Alentejo, selv om provinsens karakteristiske landskab først begynder nogle km længere mod nord. Trænger man til kostforandring, bør man smage ferskvandsfisk som ål, lampetter og karper, der er lokale specialiteter.

Det var på borgen fra det 14. årh., at Fernando 1. underskrev den kortlivede fredstraktat med Henrik af Castilien. Borgen Sanlucar de Guadiana på den spanske side er et tavst mindesmærke om århundreders strid. I de små bjerglandsbyer mod vest finder man endnu Algarves gamle håndværkstraditioner. Her fremstilles tæpper, måtter, keramik og kurve som for århundrede siden.
 
Vejen vest for Cahopo fører gennem et af Algarves mest øde landskaber. Man skal sørge for at have benzintanken fuld, for her er langt mellem tankstationerne. I Vaqueiros, syd for Martim Longo, er der planer om at anlægge et vildtreservat og hotel med jeep- og hestesafarier ind i bjergene. Ligesom hotelprojektet i Alcoutim, er denne drøm endnu ikke blevet til virkelighed.

Oplev Sagres

Udgivet den af

Det vindblæste Sagres med de dramatiske klipper står i skarp kontrast til det øvrige Algarve og naturen her på denne del af Algarvekysten ved Sagres er en oplevelse at se og føle. I modsætning til den mere beskyttede kyststrækning, kan det ved Sagres blæse i dagevis og når man stå og kigger ud over Atlanten med Sagres’ gamle fæstninger i baggrunden, kan man næsten fornemme, hvordan netop dette sted har haft en stor rolle gennem historien.

Der er ikke mange, der vælger at tilbringe hele ferien på denne del af Algarve, men der kommer mange til Sagres på dagsudflugter – og skulle du ønske at bo i Sagres nogle dage, kan vi anbefale den hyggelige Pousada, der ligger i Sagres.

Tilbring nogle dage i Sagres

I Sagres er der især mange unge mennesker, der kommer for at nyde den vilde strand og campere, de bor ofte på billige pensionater eller lejer sig ind hos private. Om aftenen på pladsen foran Café Conchina i Sagres går snakken på flere sprog. Samtaleemnet er ofte hvor dyrt, alt er blevet, slet ikke som i de gode gamle dage.
 
Cabo de Sao Vencente er Europas yderste sydvestlige punkt, og her føles man sig virkelig ved verdens ende. Hvilket det var for fønikerne, grækerne, kartagenerne og romerne, for herfra gik deres verden ikke længere. Fyret er et af Europas kraftigste og kan efter sigende ses 90 km til søs. Fra boderne ved fyret sælges tykke trøjer til frysende turister og forretningen går strygende. Tag trøjen med hjemmefra og spar penge.

Natur- og dyreliv i Sagres i Algarve

På klinterne mellem kappen og Sagres vokser et utal af vilde blomster. Om foråret finder man klynger af engelskgræs, blå pimpinelle og miniature påskeliljer. Trækfugle krydser kappen på vej til og fra Middelhavet mellem september og november og fra januar til marts. Besøger man stedet i disse måneder, kan man se store flokke af suler, store hvide havfugle med sorte spidser på vingerne, der yngler i Storbritannien, men overvintrer i Middelhavet. Cabo Sao Vincente er den landkending, hvor der skal drejes 90 grader øst, frem for at flyve stik syd. Strandfuglene herude er alpealliker, klippeduer samt af og til en sjælden vandrefalk.
 

Sagres og Henrik Søfareren

Murene på Fortaleza (fortet) hæver sig over forbjergene på Sagres-halvøens sydligste spids. Det var her Henrik Søfareren siges at have stiftet sin berømte søfartsskole, Vila do Infante, i 1420, men den rigtige beliggenhed er stadig et mysterium. Sir Francis Drake rev en del af det ned under den Spanske besættelse, og resten blev ødelagt under jordskælvet i 1755.
 
Det var her i Sagres, at Henrik Søfareren samlede Europas bedste hjerner, for at korrelere eksisterende geografisk viden, udarbejde kort og videreudvikle navigationsteknik. Det var her skibsbyggere studerede tegninger til karavellen, der var det ultimative sejlskib, nøglen til Portugals herredømme på verdenshavene.

Indenfor fortets mure ligger et lille museum, en gammel kirke og et gigantisk kompas ridset i sten, som først blev fundet i 1928 under et kirkegulv. Historikere har delte meninger om, hvorvidt stenen stammer fra Henriks tid.
 
De store atlanterhavsdønninger banker løs på halvøens strande og virker som en magnet på surfere. Tonel, vest for Sagres, har gode bølger. Praia do Martinhal mod øst og Praia de Beliche mellem Sagres og Cabo de Sao Vicente er mere egnet til badning.

Oplevelser i Lagos på Algarvekysten

Udgivet den af

Lagos på Algarvekysten indeholder alt til en vellykket ferie: masser at se på, en dejlig stemning, gode restauranter, smarte barer og pragtfulde strande. Om sommeren tiltrækker Lagos’ afslappede atmosfære unge fra hele Europa, og her finder man friluftskoncerter, jam-sessions og gademarkeder.

Læs med her og få noget viden om byen i Algarve med en lang historie og en levende kultur. Lagos er bestemt et stop værd på kulturrejsen i det sydlige Portugal. Vi giver også nogle gode rejsetips, så du får meget ud af opholdet i Lagos.

Lagos’ historie

Lagos har en fremragende naturhavn og en lang historie. Fønikere, kartagenere, romere og maurere bosatte sig her og byen var Algarves hovedstad fra 1576-1765. Lagos var Henrik Søfarerens udgangspunkt for Afrikahandelen i De Store Opdagelsers tid i det 15. årh. Under Henriks beskyttelse, sejlede kaptajn Gil Eanes fra Lagos rundt om Kap Bojador i Vestafrika. Det var ikke så ligetil, som det lyder.

Bortset fra de legendariske søuhyrer og dæmoner, blev disse vande af araberne kaldt Mørkets Grønne Hav, der pga. skiftende vindretninger, voldsomme bølger og stærk strøm tog mange gode skibe. Så snart man havde overskredet denne fysiske og psykiske hindring, lå Afrika åbent med sin rigdom af guld, slaver og elfenben. Et godt begyndelsessted for en udforskning af Lagos er Prins Henriks statue på Praca da República ved havnefronten.
 
Kryds vejen og gå th. mod Ponta da Bandeira, den gamle borg fra det 17. årh., der bevogter havnen. Det er et interessant museum viet til De Store Opdagelser. Indenfor er gengivelser af gamle kort, tegninger og billeder af sejlskibe og en kronologisk oversigt over Portugal som sømagt. Læg mærke til den lille buegang på tilbagevejen over pladsen. Det var Europas første slavemarked, hvor tusindvis af fanger blev købt og solgt for få reals. Stedet er nu blevet genfødt som kunstgalleri.
 

Santo António-kirken i Lagos

Forlader man pladsen ad Rua de Sao Goncalo; finder man Santo António-kirken på højre hånd. Facaden er enkel, men barokrummet er en fantasi af forgyldt træværk. Kendt som det Gyldne Kapel, er dette et fremragende eksempel på igreja toda de ouro (kirkerum helt i guld). Væggenes azulejos skildrer Skt. Antonius´liv.
 

Bymuseet i Lagos

Museet ved siden af udstiller bl.a. arkæologiske fund, landbrugsredskaber, modeller af bønder i egnens folkedragter, konserverede dyrefostre og fisk, gamle bøger og en detailleret model af en landsby i Algarve. Museet og kirken er åben to.-sø; 9.00-12.00 og 14.00-17.00.
 
Kryds Rua da Silva Lopes og fortsæt ad gågaden Rua 25 de Abril. Her findes Lagos´ bedste restauranter.
 

Tips til et besøg i Lagos

Trænger strandgarderoben til fornyelse, har Tridente, overfor turistinformationen, den nyeste surfmode, strandtilbehør, fiskeudstyr og surfbrætter. Det etniske ”look” samt batik og smykker finder man i Terracota på Praca Luis de Camoes. På Praca Gil Eanes står en usædvanlig moderne statue, som kaldes urtepottemanden, rummanden eller rumuhyret.

I virkeligheden skal den forestille Dom Sebastiao, der besteg tronen i 1568 og ti år senere indledte et fatalt korstog mod Marokko. Man kan stadig se vinduet i Misericórdia-kiken på Praca da República, hvor han efter sigende talte til sine tropper. Fortsætter man ned ad Rua das Portas de Portugal, kommer man forbi det velforsynede fisketorv. Her er masser af indbydende caféer med udsigt over fiskerihavnen. Nyd en kop kaffe her og måske én af de lækre kager, Lagos er berømt for. Der er et stort udvalg af mandel-, ægge-, marcipan- og figentærter.
 
 
Langs kysten mod den vestlige del af Algarve
 
Rejser man mod vest, er Dona Ana det første feriecenter, man støder på efter Lagos. Stedet er efterhånden en satellitby til Lagos. Her bliver noget overfyldt om sommeren, men stedet er kønt med sine forvitrede klipper og grotter. Gæster kan spadsere herfra ud til Ponta da Piedade, hvor der fra fyrtårnet er en pragtfuld udsigt helt fra Carvoeiro i øst over til Sagres i vest.
 
Luz 10 km vest for Lagos, har en stor sandstrand, hvor man kan sejle, surfe, stå på vandski og dykke. Det er endnu et fredeligt feriested, men stedet er det hurtigst voksende feriecenter på denne kyststrækning og boligblokke og villaer skyder op i alle retninger.
 
Når man nærmer sig Burgau og mødes af en eksplosion af pseudomaurisk arkitektur, ved man, at endnu en ferieby ligger forude. Men denne er kønnere end de fleste og har med sine røde tage og brolagte gader bevaret noget af charmen fra det gamle fiskerleje. Havet har skyllet det meste af sandet ud af lejet, men der er andre strande rundt om pynten mod vest. Burgau Sports Centre byder på tennis, squash, volleyball og fodbold, samt en pool.
 
Selema er stadig et aktivt fiskerleje. Fiskerne bøder garn i sandet på den lange strand og stedet har bibeholdt sit oprindelige rustikke udseende. Men et par boligblokke er skudt op og timeshare-sælgerne har fast arbejde. Man kan leje windsurfingbrædder og vandcykler.
 
Længere vestpå, i Raposeria, kan man køre mod syd til nogle øde strande; Zaival, Ingrina Barranco og Joao Vaz – den sidste er for dem, der vil være brune over hele kroppen.

Besøg Olhao på Algarvekysten

Udgivet den af

Olhao ligger 10 km øst for Faro, hovedbyen på Algarve, og hvis du kører gennem de nordlige forstæder ad N125 og ser de lurvede boligblokke, autoværksteder og reklameskilte, forventer du nok ikke, at der få minutter herfra faktisk ligger en meget charmende by. Når du ankommer til Olhao så kør mod havnefronten og parker ved det store fiske- og grønttorv. Et kig indenfor skærper appetitten til frokost. Olhao har ry for at være den by i Algarve med den friskeste fisk. Fisk, der landes her, sælges overalt i Portugal, men masser af den finder vej til de lokale restauranter.

På opdagelse i Olhao

I Jardim Pescador Olhanense, en dejlig park lige vest for torvet, kan du beundre azulejosbænkene, der skildrer begivenheder i Olhaos historie, derefter kan du spadsere ind i byen til Fiskernes Kvarter. Begynd ved den lille plads overfor passagen mellem de to markeder, drej til højre og spadsér gennem labyrinten af små brolagte gader. De fleste rejsehåndbøger beskriver med begejstring husenes kubos arkitektur, men det er noget overdrevet, selvom stedet kan minde lidt om en nordafrikansk kabash, en arv fra fiskernes togter efter tunfisk ved Marokkos kyst. På den lille Rua Santo Estavao nr. 31 (th. ved Rua Marquês de Pombal) kan man lytte efter sjælfuldt guitarspil – fado. Mário Caleca holder ofte en pause i sit skomagerværksted og underholder naboer og forbipasserende med sin musik. Turistinformationen finder man lidt mod nordvest på en sidegade til gågaden Rua do Comércio, som er fuld af store og små butikker.

Historie i Olhao

Fortsæt mod nord til den store barokkirke fra det 17. årh., Igreja de Nossa Senhora do Rosário, der ligger for enden af Avenida da República. Bag kirken findes et lille åbent kapel, Nossa Senhora dos Aflitos. Det var her fiskerkonerne bad jomfru Maria om at holde hånden over mændene på havet. I en glasmontre ligger ben, arme og hoveder af voks, offergaver fra folk, der søgte helbredelse. Voksdukkerne er skænket af kvinder, der ønsker børn.

Kæmperejer i Olhao

Bliver du frokostsulten, finder du et godt udvalg af restauranter nede ved kajen. Olhao er Algarves mest fordelagtige sted til at nyde friske kæmperejer, selvom de heller ikke er billige her. Men de er utrolig lækre. På vej ud af byen kan du køre ud til den nordøstlige ende af kajen og dreje tv. Lige ved færgeterminalen, hvorfra man kan sejle ud til øerne. Her passerer du havnen, hvor antallet af kuttere i alle størrelser og de mange værfter vidner om fiskeriindustriens fortsatte betydning for Olhao.

Oplevelser i og omkring Silves

Udgivet den af

Silves ligger 13 km nord for Carvoeiro på Algarve, og det kan være svært at fatte, at denne stille provinsby ved foden af Serra de Monchique engang var en stor og mægtig stad. En historiker beskriver byen, som ”stærkere og ti gange mere bemærkelsesværdig end Lissabon”.

Man mente, at Silves blev grundlagt af fønikerne ca. år 900, men mange arkæologiske fund fra bronzealderen, samt spor af bopladser fra ældre og yngre stenalder tyder på en langt ældre bebyggelse. ”Hundereservoiret” neden under borgen, der spillede en vigtig rolle under Portugisernes endelige erobring af Silves, menes at være en grube i en kobbermine, der allerede var i brug i stenalderen.

Spændende historie

Nogle historikere mener, at slottet og tårne blev bygget af romerne og forstærket senere. Det lader til, at der allerede i det første århundrede e.Kr. lå en større by. Det var imidlertid maurerne, der forvandlede Silves til en af Europas rigeste byer.
 
I byen boede arabere fra Yemen, og der var moskeer, basarer, paladser og fornemme haver, hvis lige kun fandtes i Bagdad. Selv om Portugal blev regeret fra Sevilla, var Silves (Xebl eller Chelb) regionens hovedstad. ”Silves har stærke mure, urte- og frugthaver”, skriver den muslimske geograf Idrisi i det 12. årh.. ”Borgerne drikker vand fra en flod, der flyder mod syd. Der er vandmøller langs floden, en havn og skibsværfter. I bjergene er der rigeligt med tømmer, der sælges til mange egne.

Byen ser smuk ud, har kønne bygninger og bugnende torve. Borgerne taler rent arabisk. De er dygtige versemagere, er veltalende og belevne”. Arade-floden, Silves kontakt til havet og engang en vigtig færdselsåre, er nu mudret til. Tømmer, kork, figner og appelsiner blev eksporteret til andre dele af det mauriske imperium. I det 9. årh. kom vikingerne nordfra og sejlede op af Arade, men borgen var dengang uindtagelig.
 
I 1183 genvandt Sanco 1. og en broget skare korsfarere kontrollen over Silves. Araberne hold stand i månedsvis men løb tør for vand. De kristne havde gravet sig ind under borgen til de underjordiske reservoirer og afskar vandforsyningen. Korsfarerne løb fra fredsaftalen og dræbte og plyndrede efter forgodtbefindende. To år senere blev Silves generobret af maurerne, men kom atter i portugisernes hænder i 1249 under Afonso 3. I løbet af de følgende århundreder mistede Silves sin betydning, mens Lagos og dernæst Faro blev efterhånden mere fremtrædende.
 

Borgen i Silves

Fra Algarves mest velbevarede borg med mure og tårne er der en flot udsigt over landet. Bortset fra den dybe brønd og det hvælvede loft i reservoiret, der var forbundet til en underjordisk passage til Aradefloden, finder man intet spor i borgen efter bitre kampe eller maurernes tilstedeværelse, og slet ikke i de fredelige haver. På nordsiden findes rester af den sidste mauriske herskers, Abeu Afan, palads.

Den tredje uge i juli afholdes der oppe i borgen en årlig ølfestival med tilhørende friluftskoncerter. Den lokale ambulancetjeneste står hvert år i højt beredskab, for der er altid festivaldeltagere, der falder ned fra murene! Åben dgl. 9.00 – 18.00.
 

Det Arkæologiske Museum i Silves

Dette museum, mere informativt end de fleste, udstiller fund fra forhistorisk tid og frem: bl.a. kakler, smykker, mønter og keramik. Hovedattraktionen er et maurisk underjordisk vandreservoir fra det 12. årh. Rua da Portas de Loulé 14. Åben dagl. 10.00 – 18.00.
 

Sé de Santa Maria

Denne katedral stammer fra det 13. årh. og var Algarves førende katedral helt frem til det 16. årh. Den er bygget på en tidligere moské og rummer korsfarergrave. Åben dgl. 9.00 – 18.00 om sommeren. Lukket i weekenderne og i lavsæsonen.
 
Hvis man spadserer ned ad Rua da Cruz de Palmeira ved Arade-floden, finder man mellem husene resterne af de mauriske sten- og lermure, der engang omkransede hele byen.
 
Den hvælvede bro over Arade blev bygget i det 13. årh. oven på en romersk bro. Hvis man standser på pladsen, for at få sig en forfriskning i Café Rosa foran rådhuset, bør man lige kigge indenfor i selve cafeen og beundre de azulejosklædte vægge og smedejernsmøblerne.
 

Oplevelser omkring Silves på Algarve

Ca. 10 km nordøst for Silves ligger Barragem do Arade, én af Algarves største søer. Det er et dejligt fredeligt sted mellem skovklædte bakker og ideelt til badning, spadsereture eller udflugter. Man kan leje kanoer og motorbåde.
 
Lige i nærheden ligger Sao Bartolomeu de Messines, en lille provinsby med en sognekirke med snoede manuelinske søjler og omgivet af huse fra det 17. og 18. årh. I Messines (som den kaldes her) fødtes én af Algarves mest berømte digtere, Joao de Deus (1830-1896). Hans digte hylder landskabets enkle skønhed – hvilket stadig er relevant.
 

Alte – en af Algarves kønneste byer

Alte, der er kendt som ”Algarves kønneste landsby” er et fast punkt på turistrundture. Om lørdagen er her særligt mange gæster, da besøget i byen kan kombineres med en indkøbstur i Loulés sigøjnermarked. Hvis man vil besøge Alte på egen hånd, er det nok en god idé at vælge en anden dag. Landsbyen er rigtig køn med pæne og rene småhuse, og smukke blomsterfyldte gårdhaver og altaner. Kirken er også fuld af blomster og dekoreret med smukke blå og hvide azulejos fra Sevilla, samt kulørte statuer.
 
En spadseretur på 5 minutter fører ned til fonten – et meget populært udflugtssted ved floden. Kildevandet har ry for at helbrede alt. På bredden er der fliser med digte af den lokale digter Candido Guerreiro (1871-1953). Her findes to restauranter, der holder folkelore-aftener om sommeren. Man fejrer også 1. maj her, og der er Folklorefestival den første søndag i august. Alte er kendt for sine talentfulde folkesangere, musikere og dansere.
 

Lagoa på Algarve

På tilbageturen fra Silves mod N125 kører man gennem Lagoa, en by der ofte overses af folk, der skynder sig hjem til kystbyerne. Her er intet af betydning, men det er dejligt at spadsere rundt mellem byens falmede huse og beundre murenes mange fromme azulejos. Sidegaderne er fulde af stemning ligesom de små købmandsbutikker, der også fungerer som bar.

Hvis man kommer ved middagstid virker byen helt uddød, men sidst på dagen er der liv igen. Mange udlændinge har slået sig ned uden for byen og man finder fremragende spisesteder med lavere priser end langs kysten. Foran sognekirkens barokfacade står jacarandatræper, der i maj og juni eksploderer i en mørkeblå blomsterpragt. Her er også et krigsmomument til minde om lokale faldne under kolonikrigene fra 1954-1974. Der flød blod fra Lagoa i Goa, Guinea, Mozambique og Angola.
 
Lagoa er Algarves største vinområde. Vingårdene som leverer til adegas (vinhandlerne) ligger i et område, der afgrænses af Silves, Albufeira og Loulé. Den største adegas, Lagoa Kooprativ på Portimao vejen, producerer især rødvin, men også hvid- og rosévin. Rødvinene er frugtagtige og hvidvinene ret tørre, men begge typer indeholder ret meget alkohol. Man bør smage vinen, inden man køber ind i kooperativet. Desværre er kvaliteten ikke så høj som i andre dele af Portugal.

Paderne på Algarve

Paderne ligger 13 km nord for Albufeira og er en typisk landsby med smukke smuldrende facader i rosa og koralrød. Her er en smuk gammel kirke og i Café Central findes et prægtigt fodboldspil med spillere i trøjer fra henholdsvis Bentoa og Sorting Club – Lissabons to førende fodboldklubber.
 
Man kan enten køre eller spadsere op til Padernes borgruin i sandsten. Det er en tur på 7 km. Er man i bil, kan man køre helt op til borgen ved at tage den venstre vej efter afkørslen til Fonté. Borgen blev bygget af maurerne og erobret i 1249 af Dom Alfonso 2. Tilbage står kun ydermurene til minde om fordums storhed og indenfor findes resterne af et gotisk kapel.

Fra borgen kan man se Quarteira floden og en bro med høje buer, der menes at stamme fra romertiden. Man skal ikke fortvivle, hvis man med en fejltagelse har taget vejen th., for man kan klatre op til borgen ad den stejle skrænt mellem duftende timian og salvie. Inden klatreturen bør man lige studere den nedlagte mølle ved vandløbet og det indviklede system af damme, sluser og møllesten.

Turistinformationen i Albufeira kan oplyse om vandreture i Paderne. Turene går gennem lavintensive landbrugsområder, hvor høet endnu høstes ved håndkraft. Man kan spadsere gennem oliven- og appelsinlunde, spættet med valmuer og blåklokker, og her finder man også orkideer. Kun lydene fra den nærliggende motorvej forstyrrer idyllen.
 

Guia på Algarve

Byen Guia ligger bare 5 km udenfor Albufeira, og er mere berømt for sit køkken end sine seværdigheder. Dog er byens storslåede kirkegård på Albuferiavejen et besøg værd. Guia er et af de steder i Algarve (det andet er Monchique), der er berømt for sin kylling piri piri (grillstegt kylling med stærk chilisauce). Den serveres med pommes frites og salat, og er lækker og billig.

Det er her man spiser med de lokale. At spise kylling piri piri fredag eller lørdag sammen med familie og venner er et fast ritual hos såvel lokale som udlændinge. Det er vanskeligt at anbefale en restaurant, da de hyppigt går af mode og der er masser af piri piri-kendere, der anbefaler det ene sted from for det andet.
 
Blandt Guias tyve eller flere piri piri-restauranter er den mest berømte O Teodósio på Algozvejen – et stort og støjende sted, med en hurtig omsætning – der kalder sig Rei dos Frongos (Konge over Kyllingerne). Der kommer faste kunder helt fra Faro og om aftenen kan der ofte være ventetid på bordplads.
 
O Alfredo er lige så god, men noget roligere, hvorimod det veletablerede O Viera kalder sig selv Det Berømte Kyllingehus. Churrasqeura Ramirez har også et godt ry.
 

På tur langs N125 på Algarve

Porches ligger 5 km udenfor Lagoa og er berømt for sine keramikværksteder, der ligger ude langs N125 frem for inde i byen. Olaria Pequenia har kønne håndmalede ting med fiske- og blomstermotiver, der både er elegante og smagfulde, men de er langt fra billige. Porches producerer også kakler.
 
Alcantarilha ligger 5 km øst for Porches på N125 og er en lille by uberørt af det 20. årh. Alcantarilha er berømt for sit benkapel, som ligger ved siden af sognekirken. Bortset fra krucifikset er kirkerummet opbygget af knoglerne fra ca. 1500 sognebørn. Kranier og knogler ligger side om side og fanger det svage lys fra døren – det er uhyggeligt og man kan ikke lade være med at gyse, når man kigger ind. Kapellet var den eneste del af kirken, der overlevede Det Store Jordskælv.
 
På denne strækning af N125 findes tre vandlande. Slide and Splash ligger mellem Estombar og Lagoa og har masser af vandrutsjebaner, lige fra de blide til baner af ”Kamikaze” typen.
 
Big One er, som navnet antyder, Algarves største og har 1500 m vandrutsjebane i en smuk anlagt park. Den ligger halvvejs mellem Porches og Alcantarihla.
 
Zoomarine ved Guia har søelefanter, delfiner og søløver, der optræder for turisterne. Parken annonceres som belærende for børn, men mange gæster mener, at udnyttelse er mere betegnende, fordi bassinerne er for små til de store dyr. Der er også svømmebassiner og et pariserhjul. Parken tilbyder gratis transport fra de store feriecentre i området.