Évora bør være et fast punkt på enhver kulturrejse til Alentejo. I middelalderen var Évora centrum for kunst og videnskab og tiltrak malere, arkitekter, billedhuggere og forfattere.
Évora var magtcentrum for kongehuset Avis, og Évoras borgene hjalp i 1385 husets første konge, Joao 1. til magten. Som en anerkendelse af dette, mødtes hoffet ofte i byen. Den var desværre også én af den portugisiske Inkvisitions magtcentre. Byens lange historie betyder, at man her finder et væld af interessante kulturhistoriske seværdigheder.
Labyrinten Évora
Évora er en labyrint af brolagte gader, hvor man let farer vild med og uden kort, indtil man får lidt retningssans. Pas på biler, der farer ud fra sidegaderne. Trafikproblemerne er ved at blive kritiske og byrådet påtænker at indføre et parkeringssystem udenfor byen med minibustransport til centrum. Man skal i hvert fald parkere ved første givne lejlighed.
Man kan begynde sin rundtur på Largo Marquês de Marialva, som har flest monumenter.
Diana Templet i Évora
Selv om der kun er marmor-overliggere og seks korintiske søjler tilbage, er dette tempel fra det 2. årh.e.Kr. Portugals bedst bevarede romerske monument. Det blev delvis ødelagt i det 5. århundrede under de kristnes forfølgelse af hedninge og blev derefter afmonteret. Senere fik templet en mur omkring og blev brugt som slagtehus indtil 1870, hvor det blev restaureret.
Katedralen i Évora
Denne prangende bygning er fra 1186 og katedralen er et godt eksempel på overgangsperioden mellem romansk og gotisk arkitektur, men de to tårne er senere tilføjelser, og højalteret samt korstolene blev genskabt i renæssancestil, som var på mode i det 16. årh. Åbent mellem 9.00-12.30 og 14.00-17.00. I bygningen ligger også Museet for Kirkekunst, hvor ædelstensbesatte kalke, præsteregalier og portrætter af biskopper står udstillet. Der er også en elfenbensstatue af Jomfru Maria, der kan åbnes og afslører fint detaljerede scener fra Maria Bebudelse, Kristi Fødsel og Maria Himmelfart.
Ærkebiskoppens Palads i Évora
Ved siden af katedralen ligger den magtfulde ærkebiskop af Évoras palads, der nu rummer det fremragende Regions Museum. Selv bygningen er imponerende med sit enorme hvælvede tag, udstillede statuer og fragmenter heraf fra klassisk tid og frem – mange står i de smukke buegange. I stueetagen findes også nogle smukke azulejos.
Convento Dos Loios i Évora
På pladsen ligger også Convento Dos Loios, et munkekloster fra det 15. årh. der nu har fået et nyt liv som pousada. Den tilgrænsende kirke, Sao Joao Evangelista, har fine azulejos, og Paco de Duques de Cadaval (Hertugerne af Cadavals Palads), ved siden af, stammer fra det 14. årh.
Trænger man til noget at styrke sig på efter alle de historiske indtryk, er løsningen lige udenfor. Jardim do Paco serverer drikke, måltider og snacks i den dejlige gårdhave omgivet af appelsintræer. Udenfor på pladsen er der et anlæg med Évoras byvåben på en tavle og nogle påfaldende moderne skulpturer.
Nossa enhora da Graca i Évora
De fire kæmper på facaden på Nossa Senhora de Gracas-kirken, (lige syd for krydset af Rua Miguel Bombarda og Rua Républica) har givet anledning til mange spekulationer. Nogle siger at kæmperne, der hver holder en globus, hylder Portugals nyvundne herredømme over de fire verdenshjørner. Eller de kunne repræsentere laverestående uhyrer, der brændes af inkvisitionen, idet globerne er omgivet af flammer.
Sao Francisco-kirken i Évora
Bortset fra Largo Marquês de Marialva, er denne kirke Évoras mest besøgte seværdighed. Selve kirken er fra det 15. årh. (åben 9.00-13.00 og 14.30-17.30), men det største trækplaster er Capela dos Ossos eller Benkapellet. Dette makabre ben-kapel er pakket med knogler og kranier, der engang tilhørte mere end 5000 munke. Man kan komme ind i kapellet gennem et sidekapel, hvor man kan se et billede af den lidende Kristus klædt som en portugisisk arbejder. Læg mærke til glasmontren tv. – fuld af votivgaver i form af vokslemmer og hoveder. Disse er blevet velsignet i håb om helbredelse for sygdom.
Det forhistoriske Évora
Atlentejo har været beboet i mange tusinde år, selv om man kun kender lidt til disse menneskers samfund og liv i tiderne før historieskrivning. Opførelsen af megalitiske stendysser, bautastene og stenkredse nåede sit højdepunkt i det tredje eller fjerde årtusinde f.Kr.
Stendysser i Évova
Selv om der findes over 100 stendysser og andre megalitter omkring Évora, er mange i en dårlig stand eller utilgængelige. På denne rute ser man tre af de mest interessante (en dysse, en bautasten og en stensætning), der også er lette at finde. Selv om nogle af vejene og hjulsporene kun er grusbelagte, skulle bilkørsel kun blive problematisk efter voldsom regn. Her får man også lejlighed til at opleve nogle af Alentejos smukkeste landskaber, og man bør tage sig rigeligt tid til at nyde fuglesang og stilhed. Har man tid, kan man tage en madkurv med og være herude hele dagen.
Tag N114 fra Évora mod Lissabon og Montemor o Novo. Efter 10 km drejer man tv. Mod Guadalupe. Når man kommer til landsbyen, drejer man tv. Mod Valverde og kører ad jordvejen. Når man krydser den asfalterede vej, drejer man tv. Drej atter tv. Mod Anta do Zambujeiro, kør over gårdspladsen, der tilhører Évora Universitets forsøgslandbrug, kør gennem porten tv. Og parker ved skiltet. Når man krydser vandløbet, ser man den store dysse delvist overdækket med et tag af bølgeblik.
Anta do Zambujeiro er den største dysse af den type i Europa og kammerets bæresten er 6 m høje og vejer flere tons. Den store dæksten er blevet fjernet for at forhindre yderligere revnedannelse og ligger på højens vestside. Den var oprindeligt et gravkammer men blev senere en central kultplads, og granitten er endnu ikke færdigdateret. Her har man fundet pilespidser af flint, lerkrukker, ravperler og kobberredskaber, som alle er udstillet i Évora Museet.
Kør nu tilbage ad samme vej mod Guadalupe og drej ved krydset tv mod Cromleque dos Almendres. Når man kommer til Monte dos Almendres (en gruppe gårde – stedet har været landbrug siden romertiden), parkerer man på græsrabatten med den forladte brønd og spadserer over engen mod siloen. Bemærk den brolagte tærskeplads tv. Her står Menhir dos Almendres – en fallisk bautasten på 4 m med ristninger øverst oppe.
Fortsæt nu ad jordvejen gennem den smukke korkegeskov. Landskabet virker mærkeligt sørgmodigt og synes uendeligt gammelt. Stands ved spisepladsen og læg mærke til stensætningen tv.
Cromleque dos Almendres består af 95 sten og der er mindre kredse indenfor hovedkredsen. Det menes at have været opført omkring år 2000 f.Kr. og brugt til astronomiske beregninger. Nogle af stenene har spiralformede og geometriske ristninger på forsiden. Selv om stedets oprindelige formål er uklar, har kredsene været brugt til magiske og religiøse ceremonier gennem årtusinder og det ses. Stedet har noget magisk over sig – ikke truende, men snarere fortryllende. Évora ses i horisonten og i skovene er det dejligt at nyde madkurven.
Kirker, borge og stendysser omkring Évora
Viana do Alentejo er det første stop på den lange og lige romerske vej sydvest for Évora. Borgen fra det 14. årh. ligner noget fra en børnebog med de solide mure, der forbinder de fire runde tårne. Indenfor borgens mure ligger den særprægede kirke Nossa Senhora da Assuncao. Kirken har skydeskår lige som borgen, såvel som strittende falske kanoner og groteske kimærer. Portalen er et flot eksempel på manuelinsk kirkestil – der er udskårne snørkler og snirkler, vinranker, guitarspillere, ansigter og dansere. Kirkerummet er romansk med manuelinske elementer.
Alvito
De magtfulde baroner af Alvito byggede denne borg i 1494, der i modsætning til andre borge i Portugal tilhørte baronerne frem for kronen. Det er en noget robust bygning med et rundt tårn i hvert hjørne og et firkantet tårn på nordsiden. Der er nu omdannet til pousada og gæsterne spiser i Den Store Sal, hvor baronerne engang holdt kongeligt selskab. I den stille lille by Alvito finder man overdådigt manuelinsk stenarbejde i form af buer, balkoner og karme. Brønden med de to hesteskoformede buer er især værd at bemærke. Sognekirken, Igreja Matriz, fra det 15. årh. er en flot sandstensbygning med skydeskår i murene og et solur.
Portel, der ligger næsten halvvejs mellem Évora og Beja, modtog kongelig koncession i det 13. årh. Den flotte borg, hvor flagene vifter i vinden, er fra den samme tid. I nyere tid er byens marchorkester blevet lokalt berømt, og måske er man så heldig at se dem i aktion.
Freixo stendysserne, kører man retur mod Évora ad IP2, kan man dreje tv. I Sao Mancos og køre mod sognekirken. Kryds broen og drej tv. Mod Torre de Colheiros. Når man kommer til den stærkt befæstede herregård i udkanten af landsbyen, drejer man ved skiltet tv. Ned af vejen. Efter ca. 2 km parkerer man ved en dam og følger vandløbet til den første stendysse, hvor kammeret og den 5 m lange indgang stadig er intakt. Den anden dysse (én af områdets største) ligger bag hvedemarken 300 m sydvest for den første. Normalt fører der et traktorspor til dyssen, så man ikke kommer til at ødelægge kornet. Luften er fyldt med melodiøs klokkeklang fra får og kvæg.
På vej tilbage til Coeheiros, kan man dreje tv. til en større vej, som støder på Évoravejen 7 km syd for byen.
Halvvejs mellem Évora og Estremoz ses borgens umiskendelige silhuet fra vejen. Tættere på er den mindre imponerende. Den ligner snarere et kæmpestort sandslot, idet den er en moderne rekonstruktion i billigt puds af sand og cement. Indenfor udstilles der gamle væve – området er berømt for sine tæppevæverier. Udsigten fra borgen er fantastisk. Det var her De To Brødres Krig blev afsluttet og fredstraktaten blev underskrevet i 1834. Den oprindelige borg blev bygget af Dim Dinis i 1312. Den blev ødelagt af et jordskælv i 1531, og genopbygget nogle få år senere med de tykke tårne, som danner grundlaget for den nuværende udgave.
