Madeira og vinen

Udgivet den af Lennart

Du sidder på en terrasse med hele Atlanten som et blåt spejl foran dig. En svag brise er behageligt kølende i solen, og du ser en yacht glide stille fremad. På bordet står et lille glas mørkebrun vin, velduftende, blød, næsten lidt olieret og med en anelse duft af brændt sukker. Du nipper lidt til den, lukker øjnene og nyder. Du er på Madeira.

Vin og madeira hører uløseligt sammen. Så meget at vinen må siges at udgøre et centralt aspekt i øens kultur. Hvis du planlægger en kulturrejse til Madeira, må du endelig give dig tid til at nyde de mange gode vine, øen byder på.

Grønne, skønne Madeira

Madeira er virkelig grøn og skøn med en smuk blomsterpragt. Madeira er en vulkanø, så landskabet er meget dramatisk. Overalt ser man små vinmarker og terrasser med vinmarker. Madeira er tætbefolket, og det ses, at jorden er intensivt udnyttet. De fleste gårde er på mindre end én hektar, og terrassering og kunstvanding er nødvendige tiltag. Vandet bliver ledt oppefra bjergene i et kanalsystem, de såkaldte levadas, ned til markerne. Der dyrkes frugter og grøntsager, blomster og ikke mindst vindruer.

Funchal er en hyggelig by, som forsigtigt klatrer op ad en dal i bjerget. Byen har alle sine ”årringe” bevaret, og man kan sågar se de tårne, man før i tiden forsynede husene med for i tide at opdage sørøvere. I Funchal finder man alle madeira-husene, så for dig, der er vininteresseret, ligger der et fantastisk eldorado af vine og smagsoplevelser og venter.

Gør plads i din kuffert, så du kan få nogle lækkerier med hjem. Og husk, at madeira-vinen allerede er iltet i fremstillingsprocessen, så du kan gemme vinen i lang tid, også efter at flasken er åbnet, hvis du blot propper den behørigt til igen.

Opdagelsen af Madeira

Portugal er som bekendt et land af søfarere og opdagelsesrejsende, og det er takket være disse dristige sømænd, at Portugal i dag besidder en hel skat af vine ude i Atlanten. Da Madeira blev opdaget i begyndelsen af 1400-tallet, troede man, at verdenshavets yderste kant lå bag ved denne ø. Det var efter, at kaptajn Joao Zarco var drevet i land på naboøen Porto Santo, at han i horisonten kunne se sorte skyer forme en mur ude i havet.

Historien fortæller, at han troede, det var ”røg og damp, der steg op ad helvedes gab”. For at undgå at sejle ud over afgrunden vendte han tilbage til Portugal, hvor Prins Henry af Portugal beordrede ham til at vende tilbage og kolonisere Madeira. Øen var dengang så tæt bevokset af skov, at man ganske enkelt satte ild til vegetationen. Branden varede i hele syv år, og asken i forbindelse med øens vulkanske jord viste sig at være fortrinlig til dyrkning af vinstokke og sukkerrør.

De specielle vine på Madeira

Madeira udviklede sig hurtigt til en ø, hvor man fyldte forrådene op med friske forsyninger, bl.a. vin, især når man skulle sejle over ækvator på rejsen mod Fjernøsten. Når man passerede ækvator, steg temperaturen ombord til over 45 grader C for derefter at falde igen. Solen varmede vinen op, og en del af den fordampede med en koncentreret smag til følge. Denne proces gav vinen en særlig karakter, som man først blev klar over den dag, en usolgt levering kom retur. For at bevare og forbedre vinen, såvel hvad angår smag som holdbarhed, kom man lidt spiritus i vintønderne.

Resultatet blev så fantastisk, at man ville genskabe ækvator-solens varmeproces. Der findes kort sagt to metoder til langvarig opvarmning af vinen. Den ene metode går du på, at vinen fadlagres i varme lagerhuse. De yngste fade placeres længst op i varmen under taget, og de ældre flyttes efterhånden længere og længere ned til lavere lagringstemperaturer. Den anden metode, estufagem, går ud på at opvarme vinen til max 50 grader C i mindst tre måneder i særlige lokaler, estufas. Effekten bliver en karamellisering af sukkeret og en iltning af vinen.

To naturkatastrofer tog næsten livet af madeira-vinen. Den første var melduggen, som kom i 1850, og den anden kom 20 år senere i form af vinlusen. Det blev næsten enden på vine af topkvalitet. Man gik over til amerikanske vinstokke, og de klassiske sorter blev sjældne. Men langsomt og sikkert, er madeira-vinen vendt tilbage. I 1920’erne var det en af de mest populære vine i Norden, og der blev sågar etableret et skandinavisk ejet vinhus i Funchal.

I dag er vinmarkerne på Madeira inde i en interessant udvikling. Madeirainstituttet blev grundlagt i 1978 for at forbedre druernes kvalitet, og der bliver taget 3.500 forskellige prøver om året. Man har også et testpanel, som kontrollerer alle færdige vine.

Forskellige stilarter af vin på Madeira

Madeiraen inddeles i forskellige stilarter efter de druesorter, der dyrkes på øen. Vinen skal indeholde mindst 85 procent af den drue, der er nævnt på etiketten. Generelt kan man dele vinene ind i fire grupper med stigende sødhedsgrad. Det er de ædle grønne druesorter, som giver de bedste vine.

Sercial er en drue, der er vanskelig at dyrke, og som trives på højt beliggende marker op til 700 m over havet. Den giver friske og tørre vine. Sercial-vinene bliver bedst, når de gemmes ti år eller mere.

Verdelho er en drue, som modner tidligt, og som giver bløde, halvtørre vine, der bliver mørkere med tiden.

Boal er ligesom Sercial ikke så almindelig, og planten har lodne blade. Den vokser især på øens sydside og giver kraftfulde, halvsøde til søde vine med en god syre, som gør, at de kan gemmes længe.

Malmsey (eller Malvasia) giver de sødeste vine og vokser på de lavest liggende skråninger ved havet.

Endvidere er der Tinta Negra Mole, som er basisdrue for en stor del af dagens madeiravine. Den indgår i de yngre vine, der i begyndelsen har en rødlig tone, som efterhånden går over i gulbrun.

Sød, sødere, sødest

Mange foretrækker, at en madeira har en vis sødme. Så skal man gå efter en Bual – eller Boal, som den også kaldes. Druen kommer oprindelig fra Bourgogne. Luís drikker helst denne madeira til en bid ost eller som afslutning på et fint måltid. Den ældste årgang af Bual druen, som D’Oliveiras har til salg, er en 1903 til 285 euro. En lidt mindre kendt druesort end de ”fire ædle” er Bastardo. Vinen klassificeres som Medium Dry og ligger smagsmæssigt mellem Sercial og Verdelho.

Efter at have smagt på en fantastisk 1927 er det vanskeligt at tro på, at Bastardo skulle være en mere enkel drue. Til sidst kommer vi til den sødeste variant, som er Malvazia, eller Malmsey, som vinen også hedder. Det er en afsindigt god og vel afbalanceret vin med islæt af rosiner. Luís drikker gerne denne vin til jordbær eller ananas eller til øens egen honningkage Bolo de Mel.

Madeira vin i Skandinavien

John Cossarts far begyndte som vinmager på H & H i 1938, men ellers har man ikke haft andre vinmagertraditioner i familien, som har været mere optaget af det salgsmæssige. Cossarts begyndte at sælge vin til Skandinavien efter 1. Verdenskrig, især til Danmark og Sverige. John hilser de strikse regler på Madeira velkommen og fortæller, at der i Portugal findes tre instanser, som kontrollerer reglerne på vinområdet, nemlig Port-instituttet, IVV i Lissabon samt IVBAM på Madeira.

Mens vi smager os igennem en del af sortimentet, kommenterer John Cossart sine vine på en måde, som viser, at han virkelig holder af dem:

-1995 Single Harvest fra Tinta Negra Mole er vidunderlig til æbledesserter, siger John og åbner den næste flalske, en 10 Years Verdelho. Den har en noget mørkere farve og en god kompleksitet med lang eftersmag.

Man kan mærke, at vinene bliver mindre robuste med tiden, og da vi smager en Bual 15 Years, får John lige nævnt, at vinen er perfekt til jordbær. Vi lærer også, at man i en Terrantez fra 1976 helst skal kunne smage en elegant bitterhed. På en flaske Bual 1957 står der Garrafeira på etiketten, og John forklarer, ata det betyder det samme som Vintage, altså mindst 20 års lagring på fad før tapning på flaske.

Den sidste vin, vi smager, er en fantastisk Malvazia årgang 1900, hvor eftersmagen bliver siddende hele eftermiddagen. Vi kan ikke andet end få sympati for dette familiefirma, som gør, hvad de kan, for at prøve nye veje for den så traditionsomspundne madeira.

Fakta om Madeiras vin

I 2001 holdt man op med at eksportere i bulk, og nu til dags tappes al vin på flaske på øen. I alt produceres der ca. 3,5 millioner liter madeiravin og 250.000 liter bordvin. Hedvinene bliver solgt under appellationen DOC Madeira, og bordvinene sælges som DIC Madeirense eller Vinho Regional Terras Madeirenses. Anbefalede druesorter er Serical, Verdelho, Boal, Malvasia og Tinta Negra Mole.

Du kan læse mere om Madeira her på bloggen om kulturrejser og om vi fra madeira i indlægget: Madeira, vin tradition og fornyelse

Douro vin i Portugal

Udgivet den af Mikkel H

Omkring 100 år før Frankrig begyndte Portugal at organisere sin produktion af vine. Det begyndte allerede i 1756, da Douro fik sine egne vinregler og blev udråbt til det første egentlige vindistrikt i verden. Resultaterne lod ikke vente på sig, og i slutningen af 1700-tallet købte englænderne 10 gange mere vin fra Portugal end fra Bordeaux.

I dag er Douro mere interessant end nogensinde for kvalitetsbevidste vinelskere og som mål for en kulturrejse i Portugal. Det er ikke kun de verdens berømte portvine, som stammer herfra – nu er også den ene topvin efter den anden på vej ud på verdensmarkedet.

Duro – et enestående smukt landskab i Nordportugal

Som navnet antyder, følger landskabet Douro floden af samme navn, men kun fra Portugals østlige grænse og ca. 100 km vestpå. Floden skærer en dyb kløft i bjergene i det nordlige Portugal, hvor den kommer oppe fra Spanien, ikke langt fra Rioja. Lige før den når Portugal, kaster den sig ind i de dybe kløfter.

Mellem Porto og vinområdet Douro ligger bjergkæderne Serra do Marao og Serra do Poio, som effektiv lukker Atlantens kølige vinde ude om sommeren. Det bevirker, at området, hvor vinen vokser, er enormt varmt om sommeren. Og lige så varmt, der er om sommeren, lige så koldt er der om vinteren. Dette klima giver vine fulde af smag og lagringspotentiale, især dem fremstillet på druer, som dyrkes på højere beliggende marker, og som har fået lov til at udvikle en syre, der gør dem sejlivede. Kultvinen Barca Velha er et eksempel på dette.

Det er ikke kun Douros vine, der er i topklasse – området er også betagende smukt. Så enestående, at det er blevet udvalgt til at stå på Unescos Verdensarvliste. Vinmarkerne har virkelig sat deres aftryk på landskabet, ikke mindst i kraft af de mange terrasser, der blev anlagt for flere hundrede år siden. De dominerende jordlag er granit og skiffer. Man taler faktisk mere om klipper end jord. Klipper, som bevirkede, at man var nødt til at skabe terrasser for at kunne dyrke noget. Stenterrasserne var glimrende til at holde på varmen og skabte et gunstigt mikroklima.
De berømte vinlus hærgede Douro-dalen i den sidste halvdel af 1800-tallet og var ved at slå hele vinerhvervet ud. Gårde blev forladt, og landområder blev affolket. Området var mange år om at komme sig, og den dag i dag ser man en del forladte terrasser. Men man ser også mange nyplantninger. Disse etableres med maskiner og er en omkostningskrævende historie i det klippefyldte landskab. For at anlægge én hektar regner man med en bearbejdningsudgift på ca. 35.000 Euro.

International indflydelse i Douro

Siden 1700-tallet har englænderne haft en stor indflydelse på Douro gennem sit engagement i portvinsproduktionen. I store træk har det været sådan, at portugiserne dyrkede druerne og derefter afleverede dem til de engelske portvinshuse. Der er naturligvis undtagelser, og portugisiske og hollandske familier står også for fremstilling af vigtige portvine. Det er familier som Ferreira, van Zeller og Niepoort m.fl.

Samarbejde og venskaber i Douro

I Douro er der er stort fællesskab vinproducenterne imellem. Man samarbejder gerne og hjælper hinanden med udvikling af vinene. En gruppe vinbønder, der har et nært samarbejde, kalder sig the Douro Boys – selv om de måske ikke ligefrem er unge knægte, men snarere etablerede, navnkundige vinmagere i forskellige aldre – og en af ”the boys” er sågar kvinde, nemlig Sandra Tavares da Silva. Virksomhederne bag Douro Boys er Quinta Vale Dona Maria, Quinta do Crasto, Quinta do Vale Meao, Niepoort og Quinta do Vallado.

Træd gerne på druerne i Douro

Det at fodtræde vine er en ældgammel skik, som helt har domineret Portugals vinfremstilling gennem tiderne. Metoden er stadig almindelig over hele Portugal, men især i Douro er den en vigtig og bidragende faktor til vinenes høje kvalitet. Mange steder i Douro er der vinmarker med blandede druesorter. Tidligere foretog man allerede blandingen af vinen ude i markerne, og ofte svarede høstudbyttet fra en vinmark ca. til at kunne fylde en ”lagar”. En lagar er et stort stenbassin, som druerne samles i efter høsten. Lagares er så store, at man kan gå rundt i dem, og druerne når træderne halvvejs op på låret. Man går på række arm i arm, og det er meget vigtigt, at man kommer lagaren systematisk igennem, så alle druerne bliver mast. Arbejdet foregår gerne til musik, f.eks. harmonika eller til trommerytmer. Fodtrædningen varer i op til tre dage med adskillige timers arbejde hver dag. Man anser, at menneskefoden er mest hensigtsmæssig til druepresning. Skallerne knuses, men ikke kernerne, som efterlades uskadte.

I dag har man på mange af topgårdene over hele landet investeret i robotanlæg til trædningsprocessen. Maskinerne er udstyret med silikonefødder, som ligner den menneskelige fod. Vinhuset Symington var et af de første, som tog denne teknologi i brug.

Udvalgte vinproducenter i Douro

Domingos Alves De Sousa: Ejer flere vingårde i Douro, bl.a. Quinta do Vale de Raposa. Han fremstiller vine af meget høj kvalitet og blev valgt til Årets Producent 2006 i Portugal.

Calcos Do Tanha: Manuel Pinto Espanhol og hans vinmager fremstiller herligt frugtagtige og robuste rødvine på de traditionelle Dourodruer. De bedste vine fodtrædes i granitlagares. Vingården ligger lige nordøst for Régua i Baixo Corgo.

Caves Transmontanas: Vertice er Caves Transmontanas varemærke, under hvilket de producerer en førsteklasses mousserende vin. Man fremstiller også gode rødvine. Vinmager er Celso Pereira, og man finder vingården i den lille by Alijó nord for Pinhao.

Quinta do Portal: En familieejet gård, som har høstet stor succes med sine herlige rødvine og fine portvine. Her har man også bygget et hyggeligt gæstehus og en swimmingpool, hvor du kan bo, når du besøger Douro. Gården ligger lige nord for Pinhao.

Quinta do Cotto: Lige uden for Régua finder man denne traditionsrige familieejendom. Her fremstilles både rødvin og portvin fra de 50 hektar vinmarker med skiffer i jordbunden. Familien Champalimaud ejer også vingården Paco Teixeiro i Vinho Verde.

Ramos pinto: Virksomheden blev grundlagt i 1880 og har altid været en af Douros vigtige producenter. Firmaet har et besøgscenter i Vila Nova de Gaira, hvor man også har indrettet et museum. Ejerne har også bygget et museum på vingården uden for Vila Nova de Foz Côa.

Real Companhia Velha: Dette er et af Portugals ældste vinfirmaer og blev grundlagt allerede i 1756. I dag har man en række ejendomme i Douro, hvorfra man henter druerne til sine mange vine og portvine. Man tager gerne imod besøgende i Vila Nova de Gaia.

Fakta om vin i Douro

Douro har en DOC-region, som er opdelt i tre distrikter, nemlig Baixo Corgo, Cima Gorgo og Douro Superior. De bordvine, der ikke bliver godkendt til DOC, kan i stedet få lov til at kaldes Vinho Regional Duriense. Produktionen af vin er ca. 1.700.000 hektoliter, hvoraf knap halvdelen er portvin. Det samlede areal er på 40.000 hektar. Nord for Douro ligger en af de allernyeste DOC-regioner, Trás-os-Montes. Vinene herfra kan også sælges som Vinho Regional Transmontano.

Topvine kræver tålmodighed og passion

Sogrape er uden tvivl et af de vigtigste vinfirmaer på den Iberiske halvø, og i dag er det tredje generation, der driver denne gigantiske virksomhed, som blev grundlagt i 1942. På et eller andet tidspunkt har du sikkert smagt den lyserøde, let perlende og friske Mateus Rosé, og dette stærke varemærke, som bliver eksporteret til over 125 lande, er blevet Sograpes økonomiske fundament. Virksomheden omsætter for over 170 millioner euro om året og ejer vinmarker på mere end 800 hektar i Portugal, Spanien og Argentina.
Navne som Sandeman, Offley og Ferreira er velkendte varemærker, hvad portvine angår.

Vinen trin for trin

Der er mange muligheder for at besøge vingårde i Douro-dalen. Vi har besøgt Sograpes vingård Quinta do Porto Douro, lige uden for Pinhao. En vinsmagning hos Sogrape kan blive så stor, det skal være, og stedets ansvarlige vinmager José Maria d’Orey Soares Franco valgte derfor lidt ud fra den fornemme portefølje.

-1997 var et vigtigt år for os, hvor vi tog skridtet ind på portvinsmarkedet med opkøbet af Ferreira, siger José. Han fortsætter med at fortælle, at man derefter købte Forrester & Ca.SA 1996 med Offley-vinene, og endelig i 2002, som den sidste fjer i hatten, købtes Sandeman med hele dette mærkes store sortiment. Det gør, at man nu kan præsentere tre helt forskellige typer portvin.
I dag ejer Sogrape arealer i Douro Barca Velha & Quinta da Leda, Dao (Quinta dos Carvalhais), Alentejo (Herdade do Peso), Vinho Verde, (Gazela) og Dao (Grao Vasco).

Portugals stjerne: Barca Velha

Det er måske ikke så underligt, at vores besøg meget handler om Barca Velha, Portugals nok mest prestigefulde bordvin.
-Ferreira var først i Douro-dalen med at producere bordvine, og 1952 var det første år, vi fremstillede Barca Velha, siger José, der har ansvaret for vinen. Skønt denne vin er blevet produceret i over halvtreds år, så har man kun sendt femten årgange på markedet siden introduktionen.

José fortæller, at Fernando Nicolau de Almeida allerede i 1940’erne planlagde at lave en førsteklasses bordvin af de traditionelle portvinsdruer Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Roriz og Tinto Cao.
Selv om druesammensætningen er vigtig, så pointerer José, at markernes beliggenhed er mindst lige så vigtig. Han fortæller, at de bedste marker i Douro ligger højt op i terrænet nær den spanske grænse. Størstedelen af druerne kom tidligere fra Quinta do Vale Meao, men i 1979 besluttede man sig for at udvide med 160 nye haktar marker på Quinta da Lea. I dag kommer druerne næsten udelukkende fra Quinta da Leda.

-I de år, hvor druerne ikke rigtig når op til vore strikte kvalitetskrav, præsenterer vi i stedet vinen Callabriga, siger José.
Kun portugisiske druesorter
-I Sogrape benytter vi os udelukkende af portugisiske druesorter, og vi har for nylig skabt en kollektion, som vi kalder Pena de Pato, hvor druerne kommer fra Dao, Douro og Alentejo, fortæller José.
Som afslutning smager vi stedets portvinssortiment. Ifølge José skal en Vintage Port ikke trækkes op, før han afslører, at hans favoritter er 1900, 1963, 1977, 1983, 1994. Og selvfølgelig 1945! Og det kan vi kun give ham ret i.
Efter vores besøg fik vi at vide, at José Maria Soares Franco nu har forladt Sogrape for at arbejde med nye, spændende projekter.

Kongen af Touriga Nacional

Quinta do Crasto er en spektakulær ejendom med sin beliggenhed 600 meter over havet midt i hjertet af Cima Corgo mellem Régua og Pinhao. Her var man blandt de første i Douro, der begyndte at producere egne vine. I 1981 overtog Jorge Roquette og hans hustru Leonor kontrollen med gården, som havde været i familiens eje i mere end ti år. Da man i 1986 af myndighederne fik mulighed for at eksportere sine egne vine, foretog Jorge og Leonor en storstilet satsning med hjælp fra deres to sønner Miguel og Tomás.

Gamle vinstokke

Vi møder Miguel, som viser os rundt på den 130 hektar store ejendom, hvoraf de 70 er tilplantet med vinstokke. Miguel peger ned mod en mark med terrasserede, perfekt sydvendte skråninger.
-De der stokke er ca. 90 år. De giver et meget lille afkast, men altid af en exceptionel kvalitet, siger Miguel stolt. Terrasserne kaldes for patamares, og man har gjort brug af en såkaldt vertikal plantning, noget Jorge Roquette introducerede i 1981. Siden 1994 er der produceret topvine på stedets højteknologiske og computerstyrede anlæg.

-Til at hjælpe os har vi hyret Dominic Morris fra Australien, som er en såkaldt flyvende vinmager. Han kommer og hjælper os fire gange om året, fortæller Miguel. Ellers er det den unge Susana Estaban, der er stedets ansvarlige vinmager.

Standardvinen Quinta do Crasto kan ofte købes glasvis i barer og på restauranter over hele landet. Hvis man vil gå et trin op i kvalitet, skal man prøve gårdens Reserva Vinhos Velhos, som kommer fra 55 år gamle stokke, hvor omtrent 40 forskellige druesorter vokser blandet. 2004 års vin havnede for nylig på Wine Spectators Top 100-liste over verdens bedste vine.
Da vi smager stedets Touriga Nacional, fortæller Miguel, at når de er rigtig tilfredse med en vis druesort, kan det ske, at de tapper den på flaske for sig selv. Det skete f.eks. i 2004 med Touriga Nacional.
-I Douro-dalen er vi kendt som ”Kongen af Touriga Nacional”, efter at vores årgang 2001 fik 96 point ud af 100 mulige i tidsskriftet Wine Spectator, fortæller Miguel stolt.

Kraft og elegance

Vinene er i ægte ”Douro Boys stil” med en kombination af kraft og elegance i frugtdrevet stil. Vinha Ponte er en raritet, som blev produceret i 1998, 2000 og 2003. Druerne kommer fra hundrede år gamle stokke fra to forskellige marker. Vi forstår andres sammenligning med Grange fra Penfolds i Australien, da vi smager denne frugtbombe, som altid får lov til at hvile i tre år før lanceringen.

-Denne vin har et lagringspotentiale på +20 år, siger Miguel, mens han drejer på glasset.
Som så mange andre vinhuse verden over har også Quinta do Crasto et samarbejde med en Bordeauxprofil. Man fremstiller en vin ved navn Xisto sammen med Jean-Michel Cazes fra Chateau Lynch-Bages i Pauillac. Denne vin er blevet en bestseller med sine 30.000 flasker om året. Vi afrunder smagningen på denne hyggelige vingård med et glas Vintage Port. Når man smager dette ekstrakt, har man fuld forståelse for, at Quinta do Crasto vil deklarere vinen som en Vintage årgang 2004. Kan man have det bedre? Førsteklasses vine og en mageløs udsigt fra smagningslokalet!

Portugals mest omtalte vine

Niepoort er en legendarisk familievirksomhed med fem generationers historie, som har skabt sig et stort navn især takket være sine portvine. Virksomheden blev grundlagt i 1842 og var længe et klassisk portvinshus, som købte vin fra gårde i omegnen for derefter at bearbejde, blande og fremstille det endelige resultat i kælderen i Vila Nova de Gaia.

I 1987 begyndte Dirk van der Niepoort at arbejde i virksomheden side om side med sin far Rolf. Dirk var dengang 23 år gammel og fuld af energi, visioner og store ambitioner. Umiddelbart efter Dirks tiltræden købte man to egne vingårde, Quinta de Nápoles og Quinta do Carril. Efter et omfattende tilplantnings- og renoveringsarbejde begyndte familien at fremstille sin egen vin. Fra tidligere kun at have fremstillet portvine ville man nu også til at lave Portugals bedste bordvine, og i dag fremstiller Niepoort nogle af landets mest omtalte vine. Vi skal møde Luís Seabra, som er ansvarlig for både markerne og vinene.

Fantastiske Redoma

I 1991 blev de første røde bordvine lanceret. De fik navnet Redoma, men det skulle vare helt frem til 1997, før tiden var moden til lanceringen af en hvidvin ved samme navn. Vinserien har en fælles identitet med etiketter i moderne design, hvilket er en sjældenhed på de portugisiske vingårde. Før vi smager Redoma, vil Luís gerne byde os en let, frisk vin fra 2005 ved navn Tiara.
-Det er en vin fremstillet på grønne, portugisiske druer, som er vinificeret på rustfri stålfade. Koncentrationen afhænger af, hvor gamle vinstokkene er, og vi tilsætter aldrig gærkultur, fortæller Luís.

Redoma Branco er en meget populær vin, som man finder over hele Portugal på velassorterede vinkort. Druesorterne Rabigato og Codega dominerer i vinen.
-Friskheden skyldes, at druerne vokser helt oppe i 800 meters højde, hvor der er relativt køligt – ikke mindst om natten, fortæller Luís, og tilføjer, at vinstokkene er over tres år gamle. Efter vore superlativer om vinen fortæller han videre, at mange ikke tror, der kan produceres gode hvidvine i Dourodalen, men hvis druerne vokser højt oppe, får de allerbedste betingelser. Vi afslutter hvidvinene med Redoma Reserva, som er den største hvidvin, vi nogensinde har smagt i Portugal.

-Vi smager vinene blindt og afgør bagefter, om vinen skal være en Reserva eller ej, siger Luís Seabra stolt. Redoma Tinto er en vidunderlig vin på især Tinta Amarela, Tinta Roriz og Touriga Franca.
-Druerne, der kommer fra tres år gamle stokke, fodtrædes og tilbringer efter endt gæring 18-20 måneder på franske egetræsfade, fortæller Luís og tilføjer, at man ikke må glemme de vigtige tanniner, som dog skal være bløde.

Flere Topvine fra Quinta de Nápoles

I 1999 lancerede man flagskibet Batuta, hvor druerne kommer fra Quinta de Carril, som er nabo til Quinta de Nápoles. De otte hektar er tilplantet med meget gamle stokke, hvoraf en del har nået en alder af over 100 år. Ud af denne vins årlige produktion på 12.000 flasker bliver de 80 % eksporteret. Det er en fantastisk vin med kraft i kombination med harmoni.
Som afslutning på en imponerende smagning tester vi en Latge Bottled Vintage 2000 portvin.
-Den er en mellemting mellem en Vintage Port og en 10 years Old Tawny, siger Luís Seabra. Udsøgt!

En kvinde blandt Douro Boys

Da vi besøgte Estremadura på vores første rejse, mødte vi den ambitiøse pige Sandra Tavares da Silva på hendes forældres familieejendom. Siden 1999 har Sandra arbejdet som vinmager på gården Quinta Vale Dona Maria, der ejes af Cristiano van Zeller (som tidligere også ejede Quinta do Noval).

Cristiano købte først Quinta do Vale da Mina, før han i 1996 investerede i Quinta Vale Dona Maria – som tidligere ejedes af hans hustrus familie. Druerne fra de ti hektar på Quinta Vale Dona Maria har været en del af blandingen til Smith Woodhouse’s bedste portvine, ikke mindst på grund af, at vinstokkenes aler kunne bestemmes til godt og vel 50 år, hvilket gjorde dem meget eftertragtede.

Enormt potentiale

1. september 1996 var første gang, man for alvor kunne analysere, hvad gårdens vinmarker havde at tilbyde med sine mere end fyrre forskellige druesorter. Man fornemmede, hvilken kraft, koncentration og frugt vinene havde.

-Uden en fantastisk hjælp fra både Dirk Niepoort og Jorge Roquette havde satsningen i gårdens produktion ikke været mulig, mener Sandra, der, trods sin uomtvistelige femininitet, er medlem af samarbejds- og erfa-gruppen Douro Boys. Mens Quinta Vale Dona Maria blev renoveret, blev samtlige vine fremstillet hos familien Roquette på Quinta do Crasto, noget man er fantastisk taknemmelig over. Det er et tydeligt eksempel på det samarbejde, der eksisterer inden for Douro Boys.

Efterhånden har man udvidet arealerne med nyplantninger samt indledt samarbejde med en række kontraktbønder, som leverer druer. I dag producerer gården fire vine. Druerne til vinen Casa de Casal de Loivos kommer fra et lille stykke jord på kun 1,6 hektar. Disse druer gik tidligere til Quinta do Noval Port.
-Da Cristiano havde været tretten år på Noval, vidste han, at de ældre vinmarker på denne gård gav et udmærket udbytte. Vi begav os ud på marken sammen og udvalgte de bedste druer, siger Sandra, og fortæller videre, at man kun producerer 5.000 flasker årligt af denne vin.

Quinta Vale Dona Maria er navnet på en vin, hvor fyrre forskellige druesorter indgår. Ligesom tilfældet er med de øvrige vine, så fodtrædes druerne i lagres i et par dage, før gæringen går i gang. Efter to ugers gæring tappes vinen over til nye franske fade fra Allier.
-Vi benytter os af forskellige bødkere, især Cadus, Demptos og Seguin Moreau, siger Sandra, mens hun drejer på et glas med vinen fra 2004.
CV – Curriculum Vitae er en selektion af specielle druer, som fortjener en separat vinifikation. Det er en rigtig kraftkarl, som Sandra og Cristiano producerer som et symbol på deres vinmagerliv. Der er tale om en raritet, der kun produceres i exceptionelle år, og ikke mere end 1.500 flasker.

Til sidst smager vi stedets Port. – Desværre har mange ukendte gårde vanskeligt ved at gå deres vine ud på det internationale marked, siger Sandra og stikker næsen ned i glasset med en dejlig 2003 Vintage Port Quinta Vale Dona Maria.

Samarbejde giver resultater på Quinta da Terra Fera de Cima

Med en fantastisk udsigt over Douro-floden med Quinta do Noval i baggrunden møder vi det yderst sympatiske par Olga Martins og Jorge Moreia på deres smukke Quinta da Terra Fera de Cima. Den slingrende vej ned ad skråningen gjorde os lidt usikre på, hvorvidt vi virkelig var på rette vej, men den var god nok. Huset er helt nyt og indrettet med udsøgte detaljer. Her på gården fremstiller Jorge Moreira den meget omtalte vin Poeira, som han har skabt sig et navn med i den portugisiske vinverden. Men det kan vi komme tilbage til senere. Nu handler det om et andet spændende projekt i Dourodalen, nemlig Lavradores de Feitoria, hvor Olga Martins har ansvaret for markedsføringen.

Det er en gruppe af vinbønder, vingårdsejere, vinmagere og marketingfolk, der tilsammen har startet et eget selskab med henblik på at fremstille rigtig gode Douro-vine. I gruppen har man adgang til 15 forskellige vingårde med vinmarker i alle tre distrikter. I alt råder man over femhundrede hektar.

-Hver Quinta bliver drevet separat, og på store år lancerer enhver sin egen vin som en Single Quinta, siger Jorge. Ellers er det op til vinmagerteamet at blande og prøve sig frem til de færdige vine.
-Samarbejdet startede i 1999, hvor gruppen besluttede sig for at fremstille vine med en anden karakter, end hvad man var vant til i Douro-dalen, fortæller Olga.
-Selv om vi har kraften i vinene, så stræber vi også efter elegance og god syre, fortæller Jorge videre. Vi skal fremstille Dourovine og ikke forsøge at lave vine á la Australien. Det er denne moderne Dourostil, som skal genfindes i hver en vin fra Lavradores de Feitoria.

At det handler om en moderne stil, ses også tydeligt af flaskernes karakteristiske etiketter. Man eksperimenterer med velkendte, internationale druer, og vi smager Lavradores de Feitoria Sauvignon Blanc.
-Vores Sauvignon Blanc vokser på et højdedrag 600 meter over havet, hvilket har bevirket, at druen trives perfekt, mener Olga. Så får den en behagelig syre, som balancerer frugten i vinen.
I porteføljen af vine bliver i især imponeret af rødvinene. Três Bagos fremstilles af tre druesorter, Touriga Nacional, Tinta Roriz og Touriga Franca, som fodtrædes. Grande Escolhan fra 2003 er en elegant og kompleks vin med god syre. Douro Tinto er også en meget behagelig vin med frugtagtige bærtoner til en særdeles rimelig pris.
Det er let at se fordelene ved et samarbejde som dette. Investeringerne ved at fremstille vin er store, og Jorge fortæller, at én hektar jord i Douro koster 100.000 euro, og for at tilplante marken med vinstokke skal man regne med yderligere 20.000 euro.

Caves Santa Marta i Douro

På vores rejse til Portugal besøgte vi også Caves Santa Marta i Douro-dalen. Denne gigantiske virksomhed med en stor butik i stueetagen dominerede virkelig bybilledet med sine enorme ståltanke. Det er Douros største vinkooperativ med 2.000 medlemmer og en årlig produktion på ca. 12 millioner liter vin.

Vi mødte den unge vinmager Ana Rola, som fortalte os, at hun havde arbejdet hos Torbreck i Barossa Valley, og at hun håbede, at hun ville kunne gennemføre visse forandringer.
Da vi for fjerde og sidste gang besøgte Portugal, var Ana til stede ved en smagning for at præsentere os for sine nye vine.
En hvid og en rød, direkte fra fad. I disse vine kunne vi virkelig mærke, at der var skabt en ambition på Caves Santa Marta takket være denne unge, ambitiøse vinmager.

-Jeg føler, at jeg har medlemmernes opbakning til at ændre en hel del i virksomheden, siger Ana, mens hun skænker et glas af hvidvinen på Malvasia og Fernao Pires. Man fornemmer en tydeligt krydret tone, som stammer fra Malvasia-druerne.
-Rødvinen er i amerikansk stil, konceptet bygger på nytænkning med en del nye fade i kælderen, siger Ana stol. Vinen, som er en meget sjovere oplevelse nu end tidligere, er fremstillet på Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinta Franca.
På Caves Santa Marta fremstiller man også portvin, og stedets LBV 1997 er rigtig gavmild og hyggelig, mens Vintage Port 2000 er i en lidt lettere stil. Det skal blive spændende at følge udviklingen på Caves Santa Marta med Ana Rola ved roret.

Caves vale do Rodo i Dourodalen

Paulo Osório er kommerciel direktør for dette Douro-kooperativ med mere end 1.800 medlemmer, som tilsammen råder over 2.000 hektar.
-Nogle af bønderne ejer kun en kvart hektar, og 50 % af produktionen kommer fra 250 af vore medlemmer. Paulo fortæller videre, at kooperativet har en meget stor historisk betydning.
-Vinbønderne får mere betalt for deres druer hos os, end hvis de skulle fremstille deres egen vin, siger Paulo. Druerne kommer fra de samme marker, uanset om de bliver til bordvin eller portvin. Det er i øvrigt kun tilladt at plukke op til 55 hektoliter pr. hektar.

Vi smager stedets røde Cabeca de Burro, som er den anden bordvin produceret i Douro-dalen – efter kultvinen Barca Velha. Cabeca de Burro, som betyder æselhoved, kommer fra vinmarker med vinstokke med en gennemsnitsalder på 60 år.

Til sidst smager vi familiens juvel, Grande Escolha
-Vi fremstiller kun 20.000 flasker af denne vin, og vi benytter os af forskellige druesorter fra år til år, siger Paulo og tilføjer, at vinen altid får lov til at ligge 14 måneder på egetræsfade.
Paulo stopper os, lige inden vi forlader stedet, da han har glemt at servere sin sidste nye portvin for os:
-Her har I min 2004’er, som vi vil deklarere som Vintage Port, siger Paulo stolt.
Det er den anden Vintage Port, der fremstilles her – og vi skulle hilse og sige, at den gav lyst til et fornyet bekendtskab!

Madeiras historiske museum

Udgivet den af Mikkel H

Madeiras historiske museum i Funchal er absolut et besøg værd på en kulturrejse, hvis du vil dykke ned i Madeiras spændende historie. På Madeiras historiske museum kan du få oplysninger om Madeiras historie og udvikling helt op til i dag.

Du finder Madeiras historiske museum i den gamle by i Funchal – nærmere bestemt i området Largo Almirante Reise, lige over for svævebanen Monte Cable Car Station.

Rejs tilbage i tiden på Madeiras historiske museum

Dette opsigtsvækkende museum giver de besøgende mulighed for at gå tilbage i tiden på en sandfærdig rejse og forsøger så let som muligt og i kronologisk rækkefølge at beskrive øgruppens store historiske begivenheder, lige fra de første vulkanske udbrud for 14 millioner af år siden og til den første flyver landede på Madeira.

Den permanente udstilling på Madeiras historiske museum

Den permanente udstilling omfatter disse temaer: Vulkansk oprindelse, opdagelsesrejsendes sagnhistorier, kaos og handel, øens strategi, det blomstrende Madeira, postvæsenets epoke og udforskningen af Madeira. Man bliver præsenteret for en utrolig fascinerende rejse gennem tiderne, nogle områder af udstillingen omhandler hele århundreder, medens andre kun fremviser i detaljer en specifik begivenhed.

Som en ekstra attraktion og for at supplere den permanente udstillings historiske indhold, har man også inddraget en serie af nutidige begivenheder med lokale og internationale kunstnere, ligesom man har inviteret regionale kunstnere til at fremvise sine værker.

For i ro og mag at runde besøget af i Madeiras historiske center tilbydes der også flere udendørs attraktioner, som f.eks. en udsigtsterrasse udstyret med kikkerter som gør det muligt at få en fortrinlig udsigt over den gamle by, en attraktiv udsmykket tema-café og en souvenirbutik med specielle Madeira relaterede artikler til at tage med hjem. Det er dog som alle andre steder, hvor der er mange turister, lidt en “fælde” at handle i souvenirbutikken, men sådan er det jo overalt, også på Madeira.

Madeiras levadaer

Udgivet den af Mikkel H

Madeira gennemkrydses af et 2.500 kilometers forgrenet netværk af vandingskanaler, kaldet ”levadaer”. Med tiden er disse vandingskanaler, der ledsages af vandrestier, kaldet ”passeios”, blevet én af Madeiras mest populære og kendte attraktioner, og tiltrækker hvert år tusinder af besøgende, der snører vandreskoene for at gå på ”Levada-vandring”.

Levadaerne er dog ikke blot til glæde for de besøgende, kanalerne har en vigtig rolle i at lede vandet fra de regnfulde bjergområder i nord ned til øens blomstrende parker, vinmarker og opdyrkede terrasser i syd, der mangler vand på grund af det varme og soltørre klima.

Madeiras levadaer – bygget af slaver

Madeiras levadaer blev oprindeligt hugget ud af bjergene af mauriske slaver for flere hundrede år siden, men de fleste af de levadaer, man kan se i dag, blev skabt i begyndelsen af 1900-tallet. Den sidst opførte levada, Levada dos Tornos, blev taget i brug i 1966 og er 106 kilometer lang.

Gennem historien har levadaerne haft flere slags funktioner: De har udgjort et sindrigt kunstvandingssystem, men har også bragt vand til den vandkraft, der drev øens sukkerfabrikker, og først i de sidste 60 år har landevejene erstattet levadaerne som øens vigtigste transportmiddel. I dag forsyner levadaerne ikke bare den sydlige del af øen med vand, men også hele øen med hydro-elektrisk energi, idet de driver turbinerne i øens kraftværker.

Levadaerne har også haft historisk betydning for Madeira på anden måde, idet de blev en så vigtig del af koloniseringen af øen, at de blev underlagt offentlig administration. Love, der skulle sikre en retfærdig fordeling af vandet, blev dikteret af øens guvernører, der sågar ansatte folk til at patruljere levadaerne og sikre sig at de udstedte love blev fulgt til bogstav. Siden blev levadaerne privatiseret, med katastrofale konsekvenser til følge for mange bønder (der blev afpresset af skrupelløse spekulanter), inden de efter anden verdenskrig atter overgik til regeringskontrol, og gennemgik en betydelig modernisering.

Levadaer på Madeira – måske verdens bedste vandrestier

I dag bliver levadaerne på Madeira vedligeholdt af professionelle ”levadeiros”, der afpatruljerer en kanalstrækning og udfører reparationer på kanalerne, når de bliver stoppet til af nedfaldne blade, eller når jordskred afbryder vandstrømmen og ødelægger kanalen. Dette arbejde er særligt vigtigt i højsommeren, når enhver forsinkelse af vandforsyningen kan have afgørende betydning for høsten af visse afgrøder.

Levadaerne er for det meste tydeligt afmærkede, og skråner som regel moderat opad, og benyttes af både lokale og turister i alle aldre til vandreture, der kan nyde stilheden og øens spektakulære natur.

Levada do Caldeirão Verde og Levada do Caldeirão do Inferno er blandt nogle af mest populære levadaer blandt de besøgende, men er ikke de letteste at forcere. Levada do Canical, der går fra Marocos til Canical Tunnel, er knap så kendt, men meget lettere at forcere. Den kaldes ofte mimosa-levadaen, idet vandrestien er flankeret af mimose-træer. Men ellers handler det om at gå i gang med de passeios, som tiltaler dig mest, alt efter dine interesser og helbred (nogle af ruterne kan godt være fysisk krævende). Du kan berolige dig selv med, at hvor end du vandrer hen, vil du være omgivet af Madeiras enestående natur. Og med de 2500 kilometers forgrenede netværk af levadaer og ”passeios” er der nok at vælge imellem til at få rørt benene på en kulturferie på Madeira.

Læs mere om vandreferie på Madeira i indlægget: Levadaer på Madeira

Madeira-vinen – mellem tradition og fornyelse

Udgivet den af Mikkel H

Er du på Madeira, bør du smage på den berømte Madeira-vin. Ikke bare fordi den smager godt, men fordi den er en vigtig del af øens kulturhistorie. Ligesom man ikke kan forlade det sydlige Spanien uden at have smagt lufttørret jamón ibérico, chorrizo eller sherry fra Jeréz, eller Italien uden at have smagt parma-skinken, grappa-vin og espresso-kaffe, så kan man ikke have været på kulturrejse på Madeira uden at have smagt Madeira-vinen!

Madeira-vinen – en velsmagende del af Madeiras historie

Madeira-vinen har ofte været mere kendt end selve øen Madeira. Helt tilbage på Shakespeares tid kendte man til vinen, som Shakespeare bragte referencer til i sit skuespil Henrik 4. Nu om dage er Madeira-vinen kendt over hele verden som en speciel og udsøgt hedvin, med en fyldig og sød smag, som vidner om alle de mange soltimer dens druer har opsamlet, inden den blev brygget.

Da Madeira blev koloniseret i begyndelsen af 1400-tallet, plantede nybyggerne de vinstokke, som senere gav råstoffet til Madeira-vinen. Vinstokkene var skud fra den berømte malvesia-drue på Kreta – og herefter gik det hurtigt: Allerede 50 år efter, at disse vinstokke var kommet til øen, var Madeira-vinen blevet til en særdeles populær drikkelse blandt visse europæiske aristokratier, ikke mindst det engelske, der på grund af sin søfart, sine handelsruter og sine kolonier havde tætte kontakter til øen.

I 1700-tallet gjorde man ved en tilfældighed en opdagelse, som fik stor betydning for Madeira-vinen. Efter sigende var det en almindelig matros, som havde æren for den epokegørende opdagelse, da han havde hyre på et skib fra Funchal til Hong Kong. Ombord på skibet var en række vinfade med Madeira-vin. Af endnu uopklarede grunde blev vinen ikke accepteret i Hong Kong og kort inden skibet vendte tilbage til Funchals havn, beordrede skipperen fadene med vinen kastet overbord. Da den pågældende matros fandt, at det ville være spild at kaste vinen ud, åbnede han et fad med vine og smagte på den – hvorved han fandt ud af, at vinen nu smagte meget bedre end før!

Siden er der opstået mange teorier om, hvad det var ved denne rejse der frembragte den nye smag: Var det selve rejsen over ækvator? Var det forskellene mellem dag- og nattetemperaturer? Var det havvandet, der var trængt ind i fadene? Eller var det skibets bevægelser, der havde fremkaldt den nye Madeira-vin? Endnu i dag er der intet klart svar på disse spørgsmål, men måske var det en kombination af disse faktorer.

I året 1800 førte endnu en tilfældig opdagelse til en forbedring af vinen. Det skete, da Napoleons bror Joseph besatte hele den Iberiske Halvø for at blokere englænderne søvejen til Madeira og dermed ødelægge en del af englændernes voksende handel. På grund af denne blokade blev vinlagrene i Funchal hurtigt fyldt op, og i frygt for at miste de dyrebare dråber af den rige vin, begyndte vinhandlerne at eksperimentere med forskellige måder at forlænge vinens holdbarhed på. Èn af metoderne var at tilsætte vinen alkohol – en metode, der viste sig at have yderst gunstige resultater.

Det held, man havde opnået med denne forbedring blev imidlertid ødelagt mellem 1872 og 1873, da en vinpest, der stammede fra Amerika, ødelagde alle vinplanter på øen. Kun ved at lave hybrider mellem forskellige vilde, amerikanske og europæiske sorter overlevede de maderianske vinproducenter vinpesten – men med en faldende kvalitet som følge, der har forfulgt vinen siden.

Madeira-vinen – med danske aner?

Madeira-vinen har også en dansk reference. En dansk vandrehistorie fortæller nemlig, at danske sømænd tog stiklinger med hjem fra Madeira og plantede dem på Holmen i København. Efter at vinpesten havde ødelagt store dele af vinstokkene på Madeira, tog de stiklinger med tilbage til øen. Denne del af historien skulle være rigtig nok. Men at disse stiklinger, der skulle være blevet sendt fra Botanisk Have i København, førte til andet end spisedruer, er til gengæld mere end tvivlsomt.

Nu om dage er Madeira-vinen genstand for en raffineret fremstillingsproces, som blandt andet involverer en opvarmningsproces, der karamelliserer vinen og en modningsproces i tønder af amerikansk og polsk egetræ. Hele fremstillingsprocessen bliver systematisk overvåget af Instituto do Vinho da Madeira, den statslige vininstitution, der blev oprettet i 1979, og som følger fremstillingsprocessen fra udplantningen af vinstokkene til proppen i flasken er sat i.

Spændende regioner i Nordportugal

Udgivet den af Lennart

Portugals mest frugtbare område ligger mellem den spanske provins Galicia i nord og Douro-dalen i syd. Den frodiggrønne Minho-region, der optager landets nordvestlige hjørne, har taget sit navn fra floden, der altid har markeret Portugals nordlige grænse. Området byder både på natur- og kulturoplevelser i massevis.

Braga, regionens hovedstad, er en ældgammel keltisk by med mere end 300 kirker. Uden for byen, er den barokke helligdom Bom Jesus do Monte et vigtigt valfartssted for pilgrimme. Her er masser at se for de historisk interesserede, og den traditionsrige kultur i byen mærkes i gaderne såvel som de gamle bygninger.

Guimãraes – Portugals “fødeby”

Længere mod syd ligger Guimãraes, Portugals ubestridte oprindelse og fødested. Da Afonso Henriques proklamerede sig selv som den første konge af Portugal i 1139, valgte han Guimãraes som sin hovedstad.

Mellem Braga og Atlanterhavskysten er Barcelos, Portugals center for keramik. Byens store ugentlige marked hver torsdag er en hovedattraktion for både lokale og turister.

Længere mod nord langs floden ligger den attraktive by Ponte de Lima, som er berømt for sin storstilede romerske bro. Kystbyen Viana do Castelo er også interessant med sine snoede gader og forhistoriske monumenter.

Stenlandsbyer i Tras-os-Montes

Portugals nordøstligste region, Tras-os-Montes, er et afsidesliggende vildnis af ujævnt hedelandskab og søvnige stenlandsbyer. Hovedstaden Braganca kan brovte med en forhistorisk muromgivet fæstning, der står på en isoleret bjergtop.

Den omkringliggende Parque Natural de Montesinho er et vidtstrakt naturreservat, der dækker 70.000 hektar fredet landskab. Tras-os-Montes har meget at byde på, hvadenten du sætter størst pris på vild natur eller historisk kulturarv.

Rejsen gennem portvinsdistriktet

Besøgende, der vil udforske den sydlige del af regionen, kan nå Douro-dalen med båd, bil eller tog. Rejsen gennem portvinsdistriktet er én af de bedste rejseoplevelser i Sydeuropa, idet man passerer mange af de berømte vingårde på vejen.

Et populært stop på denne rute er Lamego, en attraktiv by inden for det afgrænsede område, hvor der produceres portvin. Her er hovedattraktionerne en gotisk katedral fra det 12. århundrede, og på en bakke et lille kapel, hvis oprindelse kan dateres tilbage til 1391. Også her trækker de tilbageværende vidnesbyrd i form af kirker og andre religiøse bygninger spor tilbage til Portugals tidlige historie.

Gastronomi på Madeira

Udgivet den af Mikkel H

Tager du på en kulturrejse til Madeira, venter dig der en ekstraordinære ferie med storslåede landskaber, mildt klima, fredfyldte steder, kulørte folklore og sidst men ikke mindst en forførende gastronomi.

Den lokale mad er hovedsageligt baseret på en bondetradition, og ærligt talt – jo nærmere man kan komme på de traditionelle metoder med hensyn til tilberedning af maden, jo bedre smag får man.

Forretter på Madeira

Selv om forretterne ikke er særlig højt prioriteret på den ”lokale” menu, finder du øverst på samtlige menukort på Madeira en varm ”bolo do caco” med hvidløgssmør og persille, et typisk hvidt stykke brød, som man vil finde på de offentlige markeder og ”feasts”. Grillet ”limpets” er meget populær blandt de lokale som forret og serveres med meget hvidløg og en skive citron, som presses over forretten. Denne specialitet serveres på en varm pande direkte fra grillen.

Er du mere til suppe, skulle du absolut prøve den vidunderlige ”sopa de tomate e cebola” (tomat og løgsuppe) med et pocheret æg på toppen. En ret som også er meget populær blandt de lokale på Madeira er ”acorda”, en brødsuppe lavet af store skiver hvidløg, pocheret æg, salt og olivenolie, alt sammen kogt med varmt vand. Duften er pragtfuld og det er en rigtig ”mavevarmer” på vinterdage.

Stort udvalg af kødretter på Madeira

Kødelskere vil finde et stort udvalg af kødretter, hvor højdepunktet er den traditionelle ”espetada”, ”carne de vinho e alhos”, ”picado” og andre skønne grill-kødretter (hovedsageligt kylling, svinekoteletter og bøffer). ”Espetadaen” laves af store ”lunser” kød krydret med hvidløg og salt, grillet på laurbærbladespid. En ret som altid er populær er ”carne vinho e alhos”. Denne ret består af små stykker svinekød, som har ligget i marinade i mindst én dag i blanding af hvidløg, vineddike og laurbærblade, før det koges i den samme sauce.

Sidst men ikke mindst må vi ikke glemme at nævne den populære ”picado”, som findes i forskellige størrelser afhængig af det antal personer, der har bestilt denne ret. ”Picado” består af små stykker bøfkød med hvidløg tilberedt på en pande, nogle gange med rød peber, som herefter serveres i ét stort fad omringet af pommes friter. Alle spiser af samme tallerken med en gaffel eller et træspyd; en god ret at tilberede uden for meget arbejde for familie eller venner.

”Milho frito” – fantastisk friturestegte terninger af majsmel – er et populært tilbehør til hovedretten. Grøntsagerne, som man finder på de lokale menukort, er for det meste grøntsager, dyrket på traditionel vis på Madeira. Som f.eks. gulerødder, grønne bønner, ”abobrinha” (en slags græskar), ”pimpinela” og ærter, som ofte tilberedes på en meget enkel måde. Salater er ikke altid en del af den daglige kost for øboerne, og hvis de spiser salat, består den ofte af salatblade, tomater, revet gulerødder og masser af løg i skiver.

Fisk på menuen på Madeira

På grund af de lange fisketraditioner på Madeira, spiller fisk en vigtig rolle i den daglige menu hos lokalbefolkningen. Tun, ”espada” (sort sværdfisk), ”bacalhau” (torsk), ”gaiado” (en egnsret behandlet som torsk), og ”potas” (lig med en stor blæksprutte) findes i mange hovedretter. Normalt bliver tunen først marineret i olivenolie, hvidløg, salt og oregano før den steges, og den serveres som regel med kogt majsmel. Denne form for tilberedning af majsmel bliver meget ofte tilberedt som tilbehør til ”espada” stegt med løg. En ting som man skal prøvespise er ”espada” med banan, som er en meget vellykket kombination af en blød hvid fisk med en stærk tropisk smag. Men prøv også andre velsmagende ”espada” tilberedninger, da der findes et utal af muligheder.

Torsk tilberedes på mange forskellige måder. Lige fra den fantastiske ”bacalhau com natas” (torsk med skivede kartofler og fløde) til ”bacalhau à Braz”, ”bacalhau à Gomes de Sá’ eller blot ganske almindelig grillet torsk.

Når du har tilbragt nogle få dage på øen, vil du hurtigt opdage, at befolkningen på Madeira også har en sød tand! Overalt på øen, på alle cafeer, snack bars og restauranter, finder du et stort udvalg af kager, slik og desserter. Listen er lang, men mest populær blandt de lokale er nok ”the queijadas”, en lille kage lavet af hytteost (”requeijao”), æg og sukker. Andre utroligt populære retter er ”the bolo de mel” (honningkage) og honning småkager. ”Bolo de mel”, Madeiras ældste dessert, går tilbage til tiden, hvor øen var en vigtig sukkerproducent og bliver normalt spist op til jul. Den bedste specialitet blandt egn-desserterne er en passionfrugt-dessert samt al slags frisk frugt, som ofte serveres i skønne frugtsalater mange steder.

Drikkevarer på Madeira

Drinks har ligeledes sin egen plads på Madeiras liste over specialiteter. Ud over den verdenskendte Madeira-vin, producerer de lokale deres egen vin fra forskellige druer – den såkaldte ”vinho seco” (tør vin). En drink som meget ofte serveres på barer beliggende i Camara de Lobos og området rundt omkring er ”nikita”, en frisk sød drink lavet af øl, is og små stykker ananas. Der findes også en ikke-alkohol version med letøl. Men hvad man kan finde overalt på øen (og vi mener overalt) er den traditionelle ”poncha”, som kan indtages kold eller varm. Såfremt du kan lide den og du har lyst til at introducere den for dine venner, når du kommer hjem, så er opskriften således:
Tag en god portion af ”aguardente” (en hvid alkohol lavet af destilleret sukkerrør) og bland den med ”mel de cana” (sukkerrør-honning) og frisk citronjuice (tilføj lidt orangejuice hvis du ønsker det), rør godt i det og skyl den ned på én gang.

Olivenolie fra Portugal

Udgivet den af Lennart

Produktion af olivenolie er et af Portugals vigtigste erhverv. Olivenlunde præger en stor del af det portugisiske landskab. Olivenolie er et vidunderligt naturprodukt, som elskes og bruges af hele befolkningen med meget fantasi og anvendes på kryds og tværs i det portugisiske køkken. Kort fortalt er olivenolie en central del af Portugals madkultur.

Interessen for det sunde middelhavskøkken vokser hurtigt i Danmark, og danskerne udskifter efterhånden mere og mere margarine og fedt med olivenolie. Men den portugisiske olivenolie er endnu ikke så kendt som den italienske.

Oldgammelt og kernesundt levnedsmiddel

Olivenolie er et meget gammelt og æret levnedsmiddel. Det er et naturprodukt, fordi oliventræerne stortrives vildt på markerne. Oliventræerne klarer sig fint i solrige og tørre klimaer med store temperatur-forskelle og med meget lidt vand.

Træerne vokser meget langsomt og den første rigtige høst sker først, når træet er ca. 20 år gammelt. Frugten er en lille stenfrugt og olien fås ved at presse frugten, for at frigive saften. Den førstpressede frugt er af højere kvalitet og bliver anvendt i fremstilling af ”Ekstra Jomfru” olivenolie, som også er den fineste og den dyreste.

Verdens ældste oliventræ finder du i Portugal

Middelhavsområdet står for 95 procent af verdens olivenolieproduktion, takket være områdets solrige og tørre klima året rundt. Oliventræerne kan blive meget gamle og verdens ældste eksemplar findes i Portugal, nærmere betegnet i byen Tavira, ved Algarvekysten. Træet skønnes at være over 2.000 år gammelt.

Middelhavslande, herunder Portugal, er de lande i verden, der har det højeste olivenolieforbrug per indbygger. Olivenolie er en uadskillelig ingrediens i den portugisiske madkultur og anvendes i alt, fx marinader, saucer, salater, madlavning, krydderier, mv.

Olivenolie gavner helbredet

Forskere hævder, at olivenoliens anvendelse i maden gavner menneskernes sundhed, og det er grunden til, at befolkningen som lever i Middelhavsområdet, hvor statistiker viser et lavere antal af kræftsygdomme samt slagtilfælde, lever et sundere liv end i dem i de øvrige dele af verden.

Dertil skal tilføjes, at ud over olivenolien bidrager en række andre råvarer til en sund kost. Råvarer, som præger den sunde middelhavskost, er fisk, frugt og grøntsager.

Mange typer olivenolie i Portugal

Olivenoliens oprindelige arabisk navn – Al-zait (på portugisisk azeite), betyder olivenjuice. Det var maurerne, som i det 8.årh. e.Kr. udvidede olivenkulturen på den Iberiske halvø. Portugisiske traditioner i madkulturen hænger sammen med den brede anvendelse af olivenolie, både i madlavning, saucer og i marinader.

Oliventræer præger en stor del af Portugals afvekslende og eksotiske landskab. Der findes mange forskellige typer olivenolier i Portugal, alt efter, hvad de skal bruges til. Den portugisiske borddækning består af salt- og peberkværn, olivenolie og eddike. Når man er på indkøb efter olivenolien, nøjes man ikke bare med en lille flaske, men køber tre eller fem liter ad gangen.

Douro-regionen i Nordportugal er kendt for sin portvinproduktion, men her fremstilles også forrygende olivenolie. Douroegionen forsøger sammen med den spanske forening Oleum Vettonia at stable verdens første olivenoliens ”DOP” region (beskyttet oprindelsesbetegnelse) på benene og dermed at beskytte, bevare og promovere regionernes traditionelle produktion, som iøvrigt er på verdenskultur og naturarvens UNESCOs liste.

En anden portugisisk olivenolie fra Trás-os-Montes, ”Lote 50 – Porca de Murça”, fik i 2010 sølvmedaljen ved den prestigefyldte konkurrence ”Los Angeles International Olive Oil Competition 2010”. Konkurrencen gik ud på at udvælge den bedste ud fra 447 forskellige olivenolier, som produceres af 318 virksomheder på verdensplan. Både olivenolie- og vinproduktion er Trás-os-Montes- og Douro-regionens vigtigste indtægtskilde. Portugal satser på at blive et selvforsynende land med olivenolie i 2014. Og landet er godt på vej!

Hotel Quinta Mirabela

Udgivet den af Christian

Hotel Quinta Mirabela’s oprindelige bygning kan dateres tilbage til 1888 og er blevet omdannet til et lille luksuriøst hotel, beliggende nær Funchal i Portugal. Hotellet tilbyder stor komfort og alle moderne bekvemligheder. Hotellets beliggenhed gør det til en ideel base for en kulturrejse til Madeira.

Hotel Quinta Mirabela - Madeira, Portugal - Kulturrejser

Hotel Quinta Mirabela har 24 værelser, herunder juniorsuiter, der alle vender mod syd og har en skøn udsigt over bugten i Funchal. Værelserne er udstyret med marmor belagte badeværelser med badekar / brusebad, håndvask og toilet. Derudover er der hårtørrer, aircondition, minibar, telefon, kabel tv og internetforbindelse.

Værelse på Hotel Quinta Mirabela - Madeira, Portugal - Kulturrejser

Hotellet har også en elegant restaurant der byder på lækre retter fra Madeira, samt internationale retter og skulle du have brug for at slappe af, kan Hotel Quinta Mirabela byde på en swimmingpool, sauna, jacuzzi og tyrkisk bad.

Swimmingpool på Hotel Quinta Mirabela - Madeira, Portugal - Kulturrejser

Kampen for kork i Portugal

Udgivet den af Lennart

I det sydlige Portugal findes gamle kork-skove og en lokalbefolkning, som i generationer har levet af at høste barken og fremstille korkpropper til hele verden. Her har man ikke høje tanker om de moderne propper i platik og metal, som truer den traditionelle korkprops eksistens. Korkpropper er en del af Portugals kultur og historie.

– “Kork er det sikre valg, det forsegler flasken bedre,” siger Joao Simones, en 64-årig korkhøster med 40 års erfaring, til Associated Press.

Korkproppen under pres

Men tallene viser, at verdens største vinproducenter i løbet af det sidste årti i stigende grad har vendt den klassiske korkprop ryggen, og i stedet er gået over til alternative former for propper og skruelåg.

Det var især vinproducenterne i Australien og New Zealand, som begyndte trenden med plastikpropper efter utilfredshed med korkpropperne uensartethed. Herfra har brugen af de alternative propper bredt sig til andre lande. Desuden er de nye syntetiske propper billigere at producere.

Skiftet udgør et alvorlig trussel for korkindustrien i Portugal, som er verdens største, og den i forvejen anstrengte portugisiske økonomi. I 2002 eksporterede Portugals korkindustri for 900 millioner euro, hvilket var faldet til 700 millioner euro i 2009.

Effektivisering og udvikling vejen frem for Portugal

Den portugisiske korkindustri har dog ikke blot kastet håndklædet i ringen, men har i stedet gennemgået en effektivisering og udvikling af korkproduktionen. De sidste to år har korkindustrien derved formået at fastholde en markedsandel for korkpropper på omkring 70 %, og man oplevede sidste år en stigning i eksporten af kork på 8 %, hvilket blandt andet tilskrives nye markeder i Kina, Rusland og Brasilien.

I kampen mod de syntetiske propper, er det desuden lykkedes at brande korkpropperne som det miljøvenlige valg, og en blandt andet en anbefaling fra Verdensnaturfonden af propperne som det grønne alternativ har hjulpet.

Stadig en fremtid i kork

Selvom korkproppens monopol er blevet brudt, er den stadig det foretrukne valg for især de dyrere vine, mens billigere yngre vine ofte benytter de nye alternative løsninger. I Portugal regner man da også med at korkproduktionen fortsat vil være vigtig.

– “For første gang i 250 år blev korkindustrien faktisk udfordret,” siger Antonio Amorim, formand for Amorim, Portugals ældste og største korkfirma. “Vi håber at den værste tid for korkindustrien nu er bag os.”

Korkindustrien i Portugal udgør levebrødet for omkring 10.000 arbejdere og deres familier, og dette ofte i udkantsområder hvor arbejdsløsheden er høj.