Hotel Bairro Alto i Lissabon

Bairro Alto Hotel, et charmerende 5***** boutique-hotel i hjertet af Lissabon og det ligger mellem to af byens ikoniske kvarterer, det boheme Bairro Alto og smarte og trendy Chiado. Dette luksuriøse 5-stjernede boutique-hotel, tilbyder en fremragende service, høj standard og indkvartering i elegante kosmopolitiske omgivelser. Hotellets er en fuldkommen harmoni af gammelt og nyt.  Som gæst på hotellet er du i gå afstand til store butikker, teatre, museer, restauranter og barer.

Europas førende City Break destination i to år i træk (2009 og 2010), gør Lissabon, “byen af de syv bakker,” til en mindeværdig destination hvor charme, historie, kultur og modernitet mødes på en elegant måde. Lissabon er en by med enestående kontraster, hvor historie blandes med nutiden og det er noget af det, som skaber Lissabons særlige sjæl.

Bairro Alto kvarteret i Lissabon

Bairro Alto er Lissabons chic boheme kvarter. Her har byens intellektuelle, kunstnere og politikere igennem historien haft deres gang på de forskellige caféer. Portugals store digter og forfatter Fernando Pessoa og hans omgangskreds holdt fx til i Café A Brasileira, hvor de diskuterede alt fra kunst og kultur til fodbold og politik, altid med en sydeuropæisk lidenskab. Bairro Alto er tillige centrum for nattelivet i Lissabon, hvor de mange små barer og restauranter er et paradis for unge og gamle. Shopping er der også nok af og i Bairro Alto finder man mange små spændende designer butikker, gallerier med tøj, smykker, brugskunst, musik, bøger óg meget mere.

Når du på en kulturrejse bor i Bairro Alto, betyder det, at du har alt lige ude for hotellets dør. Du har butikker, restauranter, caféer, barer, monumenter, museer, seværdigheder og offentlig transportmidler til din rådighed. Kun et par minutters spadseretur fra Baixa/Rossio (down town), ligger den mondæne Avenida da Liberdade, Lissabons fineste boulevard. Her finder du også Alfama kvarteret og Lissabons S. Jorge fæstning. Med metro er der 10 minutter til EXPO området og med sporvogn eller bus har man ikke mere end 10 minutter til Belems bydelen, hvor du bl.a. finder Belem tårnet og Jerónimos klostret.

Praktiske informationer om hotel Bairro Alto

Bairro Alto Hotel har 55 værelser i seks forskellige kategorier, alle med udsigt over det flotte Praça Luís de Camões og Bairro Alto, til den stille gade Rua das Flores (Blomsternes gade) eller den solrige Rua do Alecrim (Rosmaringaden). Selvom du er i hjertet af Lissabon midt i Bairro Alto og Chiado, kan du nyde en stille god nats søvn på grund af de lydisolerede vinduer.

Suiterne størrelse varierer fra 55 til 59m2 og de er indrettet i afslappende farver i varme nuancer af rød eller blå. Alle suiter er placeret på hjørnet af bygningen med udsigt over den livlige Praça Luís Camões og til Rua do Alecrim.

Vendt mod torvet finder du et stort skrivebord, hvor du kan arbejde eller nyde en god afslappet stund i den komfortable Chaiselong. Suiterne har en stue med skydedøre til det rum hvor du kan ligge dig på den behagelige sofa. Du har også et stort forrum, hvor der findes garderobeskabe og en Nespresso kaffemaskine. Badeværelserne har alle vinduer i ”gammel stil”, fod badekar og et separat område med bruser.

Prestige værelser har en størrelse på 33 til 35 m2 og er alle vendt mod den rolige Rua das Flores. Prestige værelserne er meget rummelige og har sofa og skrivebord. Alle badeværelser er udstyret med bruser, bortset fra værelserne på fjerde sal, som har et badekar og et separat bruser område. Alle værelser har vinduer til gaden.

Deluxe-værelser, 25 til 27 m2, ligger på hjørnet af bygningen med udsigt over den travle Praça Luís de Camões og den stille gade Rua das Flores, hvorfra man kan se Tejo-floden. Deluxe værelser har et lille forrum med garderober.

Superior værelser, fra 23 til 28m2, fordelt mellem 1 og 4 etage med udsigt over Praça Luís de Camões, Bairro Alto, Rua do Alecrim og med masser af naturligt lys. Her findes også værelser til personer med nedsat mobilitet og flere værelser med mulighed for at forbinde til hinanden. Værelserne på 4 etage, er lidt mindre end resten men har en balkon, hvor du kan nyde udsigten over det livlige Lissabon.

Mansarda værelserne ligger på femte sal hvor fordeling af pladsen imellem dem er ikke ens. Det er værelser skråvægge og vinduer der tillader dig at se tagene på den modsatte side af Praca de Camões eller Rua do Alecrim. De værelser som ligger i syd gavlen af bygningen, byder på en udsigt over Tejo-floden. Alle værelser er belagt med Ralph Lauren tapet og væg malerier af Virginia Mota og fotos af Nuno Cera. Disse værelser, som er placeret i loftet, er utrolige hyggelige og perfekte til en romantisk ferie.

Single/enkeltværelser, 18m2, alle med udsigt til Praça Luís de Camões. Værelserne har forbindelse til suiterne, hvilket gør dem perfekte til både en familier og for dem, der rejser alene. Værelserne er dekoreret i nuancer i hvidt og har vinduer som lader solen stråle igennem hele dagen. Badeværelset har også et vindue med udsigt over Praça Luís de Camões.

Alle hotellets værelser er desuden udstyret med komplet med plasma-tv, dvd-afspiller, internet-adgang, minibar, sikkerhedsboks, og aircondition. Bairro Alto Hotel tilbyder dig også  følgende faciliteter: 24 timers room-service, babysitting, butik, parkering, vaskeri-service, fitnesscentre, møderum og tagterrasse.

Restauranten Flores no Chiado i stueetagen med store vinduer til Praça Luís de Camões og Rua das Flores. Har et køkken baseret på friske typiske portugisiske retter.

Baren Café Bar BA er et spændende sted på grund af dens indretning, Mezzanine, Ground Floor og Igloo Lounge. Mezzaninen er et varmt og intimt rum, hvor du kan nyde te med scones om eftermiddagen med fuld udsigt over Praça Luís de Camões, eller bare læse en god bog i bibliotekets sofa. Ground Floor er en moderne, kosmopolitisk og trendy bar med en sort stjerne formet bord og et panel af levende farver i baggrunden. Her kan man, afhængigt af nattens program, have en rolig og afslappet aften eller en levende fest, hvor du har lyst til at blive oppe hele natten. Nedenunder er Igloo Lounge et helt andet koncept. Her kan du slappe af i de komfortable sofaer, mens du nyder et let måltid eller en drink i en mere rolig og intim atmosfære.

”Kæresters tørklæder” fra Vila Verde

Besøger du den charmerende landsby Vila Verde på en kulturrejse i det nordlige Portugal, vil du uden tvivl stifte bekendtskab med de traditionelle tørklæder, Lenços dos namorados

Området omkring Vila Verde er meget frodigt og de lokales hovedbeskæftigelse er landbrug. Vila Verde ligger i hjertet af Minho-provinsen og rummer måske Portugals ældste og bedst bevarede kulturelle traditioner.

En gammel tradition med ”Kæresters tørklæder”

En tradition der kendetegner området er de firkantede tørklæder, Lenços dos namorados, som oversat betyder ”Kæresters tørklæder”. Oprindelsen daterer sandsynligvis tilbage til d. 17 eller 18. århundrede og er inspireret af de tørklæder de adelige altid havde på sig. De var en væsentlig del af den feminine påklædning og havde en dekorativ funktion. Alt tyder på, at de blev taget i brug af kvinderne, der tæt ved deres ”giftefærdige alder” broderede forskellige symboler i korsting på en bomuldsklud, som de bagefter afleverede til deres kæreste eller den unge mand de var forelsket i.

Begyndelsen af et kærlighedsforhold blev afgjort af den unge mands reaktion: enten tog han imod tørklædet og viste det offentligt eller også returnerede han det til pigen. Tørklædet blev flittigt brugt af den unge mand, hvis han rejste eller udvandrede. Det kunne bruges til at trøste ved hjemve eller til at tørre tårer væk.

Tørklædernes symboler

Pigens romantiske følelser overfor den unge mand blev afbilledet på tørklædet gennem diverse symboler, der henviste til religion, troskab, kærlighed, venskab, hengivenhed og ægteskab. Der kunne også væres skrevet sætninger på tørklæder, som sprogligt kunne vise, hvorvidt pigen havde haft orden i sine skolesager… Det er meget interessant, at det – i et ellers meget konservativ og patriarkalsk samfund – er kvinden, der tager initiativet til et forhold og ikke omvendt.

Eksempler på symboler:
Hjerte – kærlighed
Rose – kvinde
Liljer – jomfruelighed
Due, hund – troskab
Kærestepar – kærlighedsforhold
Nøgle – forbinder to hjerter
Kors, vase, glas, lysestager – ægteskab

Synlig tilkendegivelse af kærlighed

Oprindeligt blev tørklæderne kun broderet i korsting, hvilket tog flere uger eller måneder. I de mere moderne tider, hvor tiden var knap, introducerede pigerne nye broderingsmetoder, der var mere enkle og hurtige at gennemføre. Oprindeligt broderede man i sort og rød, men med tiden er der også givet plads til en mere varieret farvepalette samt nye symboler, der viste pigens kærlighed til den unge mand.

Når den unge mand havde indledt et forhold, brugte han stolt halstørklædet rundt om halsen udenpå hans søndagsjakke eller hat, men hvis han ikke var interesseret i hende eller skiftede til en anden kæreste, sørgede han for at returnere alt, hvad han havde fået af hende såsom breve, billeder osv. til hende.

Tørklæderne er certificeret og er igen i dag blevet meget populære – og tørklæderne bliver atter broderet og solgt diverse steder på internettet.

Porto fester – São João Festival

São João festivalen, som holdes d. 23-24. juni og svarer til vores fejring af Sankt Hans, er Porto’s og en af Europas livligste gadefester, men er dog stadig forholdsvis ukendt uden for Portugals grænser.

Ligger din Kulturrejse i Portugal i perioden, kan vi absolut anbefale, at du lægger vejen forbi Porto og tager del i den store folkefest. Det er en glimrende lejlighed til at få et godt indblik i Portugals levende kultur i dag.

Fest i gaden

Festivalen i Porto indeholder stadig grundlæggende religiøse elementer og traditioner, men folkefesten i gaderne fylder dog også meget nu til dags. Forberedelserne til festen begynder flere dage i forvejen, hvor gaderne pyntes med detaljeret udsmykninger og i løbet af aftenen er der masser af liv i gaderne.

Festen er et sandt bombardament af sanserne i form af musik, dans og dejlig mad (traditionelt barabacue sardiner).

De populære helgener

I store og små portugisiske byer fejres ‘santos populares’ i juni, som er fejringen af de tre helgener Skt Antonius, Johannes Døberen og Apostlen Peter. Især Lissabon er kendt for festen São Antonio, afholdes d. 12.-13. juni, med bl.a. det populære karneval Marchas Populares, mens Aposten Peter især fejres i byer som Póvoa de Varzim og Barcelos d. 28.-29. juni.

Den mest populære af de tre helgener er dog Johannes Døberen, som bliver fejret i mange byer i hele Portugal i løbet af natten mellem d. 23. og d. 24 juni, særligt festlighederne i Porto er berømte.
festen kortvarigt af et spektakulært fyrværkeri, som hvert år bliver stadig mere avanceret.

Hotel Estalagem do Vale

Hotel Estalagem do Vale er en 150 år gammel charmerende kro, der er blevet omdannet til hotel. Hotellet ligger i et af de mest idylliske steder på Madeira, tæt på byen São Vicente i Portugal og udgør en ideel base for en kulturrejse. Hovedbygningen har en farverig historie bag sig og er blandt andet blevet brugt som skole og hospital.

Hotel Estalagem do Vale - Madeira, Portugal - Kulturrejser

Idag byder Hotel Estalagem do Vale på 41 værelser, som alle er flot indrettet og alle værelserne har kabel-tv, internet, minibar, pengeskab og telefon. Skulle du have lyst kan du få serveret morgenmad på hotelværelset.

Swimmingpool Hotel Estalagem do Vale - Madeira, Portugal - Kulturrejser

Derudover kan Hotel Estalagem do Vale byde på sauna, solarium, tyrkisk bad, fitnesscenter, jacuzzi, swimmingpool, Legeplads, bibliotek, spillehal og mini golf. I hotellets restaurant kan du få serveret lækker portugisisk mad og du kan få serveret drinks i hotellets bar.

Feriebolig Quinta do Arco

Ferieboligerne Quinta do Arco ligger i landsbyen Arco de São Jorgeved nordkysten på Madeira i Portugal og er omgivet af en stor botanisk have, hvor de små “huse” du bor i ligger. Husene på Quinta do Arco er uden tvivl synonym med skønhed, fred og harmoni og det ville være synd ikke at bo der i mindst en uge.

Feriebolig Quinta do Arco - Madeira, Portugal - Kulturrejser

Hver bolig har et værelse med 2 enkeltsenge eller en dobbeltseng og der er plads til 2 ekstra gæster på sovesofaen. Skulle du have et barn med, er der også mulighed for at få en barneseng. Hver bolig har også et køkken som er fuldt udstyret med alle nødvendige husholdningsapparater.

Værelse Feriebolig Quinta do Arco - Madeira, Portugal - Kulturrejser

Hver morgen vil der blive leveret mælk, kaffe, te, marmelade, ost, æg fra fritgående høns, og frisk brød, som vil blive placeret i en pose uden for døren. Quinta do Arco kan også byde på en swimmingpool som er til fri afbenyttelse for alle.

Svimmingpool Feriebolig Quinta do Arco - Madeira, Portugal - Kulturrejser

Kultur i Belém

Der ligger mange kulturelle oplevelser og venter i Lissabons bydel Belém. Og er du på kulturrejse i Lissabon, kan du roligt afsætte en dag eller to til Beléms mange seværdigheder. Det er især Portugals fortid som søfarernation, der har sat sit præg på Belém.

For i Bélem bliver man trin for trin mindet om de portugisiske søfarere: Tårnet på bredden af Tejo, Hieronymus-klosteret, hvis rigdom skyldes Portugals fejrede heltes opdagelser. Disse helte er afbilledet i overdimensionerede mejslede figurer i mindesmærket for opdagelserne. Men ikke alt i Belém er fortid: Også Lissabons moderne kulturcenter, Centro Cultural de Belém, er blevet opført her mellem kloster og tårn.

Torre de Belém

I 1515/16 blev tårnet og Lissabons galionsfigur, Torre de Belém, påbegyndt på foranledning af Dom Manuel l af arkitekten Francisco de Arruda og færdiggjort i 1521. Bygningsværket består af et firkantet tårn og et bolværk på et sekskantet grundrids og hører til de mest vellykkede eksempler på manuelinsk byggekunst. Og det har klaret århundrederne næsten uskadt.

Oprindeligt lå det midt i Tejo, men den kunstige og naturlige forandring af flodløbet har bragt det ind på land. I lang tid blev Torre de Belém brugt som statsfængsel. Efter renoveringsarbejderne skinner tårnet i Belém igen i sædvanlig pragt, og på fuldmånenætter er synet virkelig en oplevelse uden lige.

Centro Cultural de Belém

Mellem tårnet i Belém og hieronymit-klosteret ligger Lissabons nye kulturcenter, som den daværende præsident Cavaco Silva lod opføre.

Centro Cultural de Belém blev bygget af den italienske arkitekt Vittorio Gregotti og hans portugisiske kollega manuel Salgado. Der var oprindeligt planlagt fem moduler, men af finansielle grunde var det kun de tre, der blev færdiggjort. Således måtte man give afkald på et hotel og et kongrescenter.

Siden juni 2007 har museet med Berados samlinger med ca. 450 til dels meget værdifulde moderne værker ligget her. Dermed har Centro Cultural de Belém endelig sit eget, om end omstridte på grund af Berados betingelser, museum for moderne kunst.

Billedgalleri Alentejo

Alentejo er en tyndt befolket region, der dækker næsten en tredjedel af Portugal og strækker sig mod syd fra Rio Tejo til de nordlige bjergkæder i Algarve og er domineret af landbrug, samt kork og olivenlunde. Alentejo har dog utroligt meget at byde på indenfor kultur, historie og skønne seværdigheder såsom slotte og borge, fjerntliggende middelalderlige byer, romerske ruiner og vidunderlige strande.

Foto fra Alentejo, Portugal – inspiration til din kulturrejse

Ud over den smukke natur som Alentejo kan byde på, er der også et rigt dyreliv, såsom hundredevis af fuglearter. En stor del af befolkningen i Alantejo, lever af landbrug og gårdene er kendt for at være dyrevenlige (økologiske). Når du rejser til Alantejo kan vi anbefale at du lejer en bil, da regionen er utrolig stor og der kan være stor afstand til de forskellige seværdigheder.

Monsaraz slottet i Alentejo, Portugal - Kulturrejser

[nggallery id=33]

Feriebolig Quinta Mae dos Homens

Ferieboligerne Quinta Mae dos Homens ligger en kort afstand fra centrum af Funchal på Madeira i Portugal. De familieejede ferieboliger har en vidunderlig udsigt over Funchal bugten og er omgivet af bananplantager, frugttræer, blomster og brostensbelagte stier.

Udsigt fra Feriebolig Quinta Mae dos Homens - Maderia, Portugal - Kulturejser

Alle ferieboligerne har telefon og kabel tv, samt værdiboks. Badeværelserne har badekar, bruser og toilet og hårtørrere er monteret i hvert badeværelse.

Swimmingpool Feriebolig Quinta Mae dos Homens - Madeira, Italien - Kulturrejser

Quinta Mae dos Homens har en stor swimmingpool som er til fri afbenyttelse og er omgivet af en terrasse med parasoller og liggestole hvor du kan tage en slapper. Overfor pool området finder du et “klubhus”, som består af en stue, et lille bibliotek, kabel-tv, internetforbindelse og WIFI, samt en terrasse med fabelagtig udsigt over bugten.

Værelse Feriebolig Quinta Mae dos Homens - Madeira, Portugal - Kulturrejser

Hotel Quinta do Furao

Hotel Quinta do Furao er beliggende i Santana på Madeira, Portugal og har en betagende udsigt over den nordøstlige kyst og Madeiras højeste bjerge. Hotellet ligger på en 5 hektar stor ejendom der er beplantet med vinstokke og uberørt natur. Hotellet harmonerer godt med det afslappende landskab og er en ideel base for en kulturrejse til Madeira.

Hotel Quinta do Furao - Madeira, Portugal - Kulturrejser

Hotellet er udstyret med 45 værelser – 39 dobbeltværelser, 4 juniorsuiter og 2 villaer som alle er komfortabelt indrettede. Hotel Quinta do Furao byder også på en indendørs og udensdørs swimmingpool, sauna, fitnessrum og læsesal som er til fri afbenyttelse.

Terrasse på Hotel Quinta do Furao - Madeira, Italien - Kulturrejser

Hotellets restaurant har været åben siden 1993 og byder på træforet loft og 2 enorme pejse som er med til at give dig en romantisk middag. Maden i restauranten er en blanding af traditionele retter fra Madeira og internationalle retter. Derudover har hotellet to barer og en vinkælder, hvor forskellige typer af vin fra Madira kan smages og købes.

Restaurant på Hotel Quinta do Furao - Madeira, Italien - Kulturrejser

Mad på Madeira

Madeira har som resten af Portugal et enkelt, men yderst velsmagende køkken, som er baseret på friske råvarer – ofte lokale produkter. Nøjagtig som på fastlandet i Portugal spiller mad en stor rolle for indbyggerne på Madeira. Mad er en vigtig del af Madeiras kultur, og maden bør også være en central del af en kulturrejse til Madeira.

På Madeira finder man lokale produkter som kød, fisk, grønsager og ikke mindst et fantastisk udvalg af frugter. At Madeira er frodig og omgivet af havet gør, at de lokale madvare altid er friske, hvilket du selv kan opleve på et af Madeiras berømte markeder.

At skulle beskrive Madeiras køkken er egentlig svært, da man siger, at Madeira ikke har sit eget oprindelige køkken, men derimod har øen altid fået inspiration fra fremmede køkkener fra de mange rejsende, der har opholdt sig på Madeira. Den mad der spises mest af på Madeira, er frisk fisk, og rejser du til Madeira vil du helt sikkert opleve, at tunfisk og espada står på menukortet.

Kød og grøntsager er ganske dyre på Madeira – i hvert fald i forhold til frugter og fisk, og dyrt i forhold til priser på Portugals fastland, men bestemt ikke dyrt for en dansker. Årsagen til at mad – såsom kød og grøntsager – er forholdsvis dyrt er, at der på Madeira er et meget begrænset areal, hvor landmændene kan dyrke deres grøntsager og hvor dyr kan græsse: Husk på, at Madeira kun er dobbelt så stor som Bornholm, og meget bjergrigt!

Krydderierne spiller en vigtig rolle i maden på Madeira

Krydderi i maden er meget brugt på Madeira og ofte med et strejf af arabisk krydderi. Når man tilbereder kød og fisk, er det som regel med metoden, der hedder frito ou grelhado – grillet eller stegt – men du kan naturligvis også få retter på Madeira, der er assado (braiseret) eller cozido (kogt). Det lyder måske som en meget normal og lidt kedelig måde at fremstille maden på, men det er krydderierne, der er ”hemmeligheden” bag maden på Madeira.

Om sommeren finder man overalt i haverne rundt på Madeira frugter, krydderurter, grøntsager og krydderier, såsom hvidløg, citroner, fennikel og laurbærblade, og det er blandt andet disse tilsatte ingredienser, man kan dufte på restauranterne i Funchal. En anden ingrediens, der ofte bruges, er spidskommen – og så mener mange kokke på Madeira, at Madeira-vinen sætter prikken over i´et!

Frisk frugt er hverdagskost på Madeira

Uanset om du spiser frisk frugt, er det en oplevelse at besøge Funchals frugt marked (mercado), som også er det største marked på Madeira. At Madeira har så stort et udvalg af friske frugter, skyldes den frugtbare vulkanske jord, og naturligvis det milde klima, og en ret der med garanti findes på Madeiras restauranter til dessert er frugtsalat.

Af Madeiras mange frugter finder du blandt andet papaja, annona, guava, passionsfrugt, mango, avocado, bananer, abrikos, alle former for citrus-frugter, og kirsebær. Skulle du alligevel opleve at få serveret frugtsalat fra dåse, skyldes det efterspørgslen på frisk frugt i Europa, for en stor del af Madeiras frugt eksporteres til lande som Danmark.

Friske frugter fra havet omkring Madeira

Elsker du tun, vil du elske Madeira, men også andre fisk som havaborre, sværdfisk, småhajer (gata), sarda (makrel) eller ørred (truta) er blandt de fisk, som ofte serveres på Madeiras restauranter. Havets frugter, som man kalder skaldyr, findes ligesom på fastlandet i Portugal i store mængder på Madeira. På Madeira tilbereder man fisk på flere måder: F.eks. grillet, kogt, stegt – og selvfølgelig får du også serveret mange fisk og skaldyr rå: Det er jo frisk fisk!

Den mest spiste fisk på Madeira er espada, som smager fantastisk og er meget fast i kødet. Fisken lever på ca. 800 meter dybt vand i Atlanterhavet. Fiskerne drager ud om natten i deres små både. Her sænker de linjerne ned til mellem 1 og 1,5 kilometers dybde. Alt foregår med håndkraft, også når linjerne skal trækkes ind, og arbejdet kan vare adskillige timer. Gevinsten er, at man med en line kan fange op til 100 fisk, og være sikker på, at fangsten bliver solgt på fiske- markedet i Funchal, hovedbyen på Madeira.

Madeiras specialitet – oksekød på spyd

Snyd ikke dig selv for at smage denne herlige ret, som hedder espetada, når du rejser til Madeira. Du finder spyd med oksekød i alle butikker på øen og naturligvis også blandt Madeiras restauranter. Ofte er kødet importeret fra Sydamerika eller Azorerne, som fremstiller en meget stor del af Portugals landbrugsvare. Du kan spise espetada som forret uden tilbehør eller som hovedret serveret med en tomatsalat, hjemmelavede pommes frites og hjemmebragt landbrød, som på Madeira hedder bolo de caco.

En anden velsmagende ret er carne de vinho e alhos, og som navnet antyder, er det en ret tilberedt af kød, der marineres i vin og hvidløg, samt laurbærblade. Efter at have ligget i marinade bliver kødet braiseret og serveret med en af Madeiras ganske fine rødvine. Vin fra Madeira er ikke så kendt som vin fra fastlandet i Portugal, altså hvis vi ser bort fra Madeira-vinen.