Tag-arkiv: Portugal

Portugal

Rio Formosa Naturreservatet på Algarvekysten

Udgivet den af

Når flyet lægger an til landing i Faros lufthavn, ser man, som det første indtryk af Algarve, et landskab af saltpander, marsk, kyst-øer og laguner. For det store flertal på vej til feriestrandene, er det også det eneste, de ser til et af Europas vigtigste vådområder.

Rejser du til Algarve ikke blot for at dase ved stranden, men også for at opleve regionens kultur- og naturseværdigheder, er Rio Formosa Naturreservatet ikke til at komme uden om.

Rio Formosas informationscenter

Naturreservatet Rio Formosa på Algarve dækker et areal på 18.400 ha. og strækker sig langs kysten fra Quinta do Lago, vest for Faro, helt ud til Manta Rota. Informationscenteret ligger lidt øst for Olhao. I selve centeret får man et generelt overblik over naturparken. Der er store akvarier med lagunens vigtigste fisk og bløddyr, lige fra muslinger til en stor blæksprutte og uhyggelige muræner, der lurer i de store krukker på akvariets bund. Her er også en sørgelig udstilling af ulovlige fuglesnarer og fiskenet fundet af parkens ansatte. Meget af centrets arbejde består i at undervise børn i natur- og miljøbeskyttelse. De voksne portugisere er åbenbart fortabte. Herfra kan på egen hånd spadsere rundt i dette hjørne af parken og se på saltpander og studere en gammel tunfiskebåd.

Seværdigheder i Rio Formosa Naturreservatet

Her er en fascinerende og fuld funktionsdygtig tidevandsmølle, der blev brugt til at male korn i Algarve. Møllen er den eneste tilbage på denne del af kysten – engang var der 29. I fuglereservatet kan man se rugende storke, samt ænder, vadefugle og skildpadder, og lidt længere væk ligger en rekonstruktion af typisk bondehus og en arkæologisk udgravning. En romersk tørfiskefabrik er blevet fundet her. Søfolk brugte fødderne til at stampe tørret makrel og tun, olie og urter sammen til garum, som blev hældt i amforer – lerkrukker, der står udstillet. Garum var en vigtig proteinkilde på lange sørejser.
 

Dyr i Rio Formosa Naturreservatet

Algarves vandhund, der opdrættes her, arbejdede engang for fiskerne, men dyrets kvikke natur, størrelsen og høje gøen, har atter gjort racen populær – især som vagthund. På vejen tilbage til informationscentret kommer man gennem en sandet strækning med paraplypinjer, hvor der lever kamæleoner. Disse pragtfulde krybdyr findes kun på Algarves mest beskyttede kyststrækning mellem Albufeíra og Monte Gordo. I det øvrige Europa finder man dem kun i Sydspanien. Hold øje med ørnen i trætoppene. Fuglen blev sluppet løs fra reservatets fugleinternat, men fik smag for skoven (og især de mange mus), hvor den slog sig ned.

Fugleinternatet er ikke åbent for offentligheden, men indeholder normalt en blanding af sårede falke, ørne, gribbe og ugler bragt ind til behandling. Internatet er ét af Purtugals tre. Åben 9.00 – 12.00 – 14.00 – 17.00. Følg skiltene til Quinta do Marim på N125 fra Olhao mod Tavira.

Håndbroderi på Madeira

Udgivet den af

Håndbroderierne fra Madeira bliver af mange kendere betragtet som de fineste i verden. Gennem de sidste 150 år har Madeira samlet ekspertise fra de hurtigt forsvindende brodericentre i Europa og samlet disse forskellige stilarter til en karakteristisk stil, der på grund af sin høje kvalitet er blevet en verdensomspændende succes.

Broderi-industriens begyndelse på Madeira

Historien begynder i 1860’erne da Elizabeth Phelps, yngste datter af en velhavende vinbonde, bekymrer sig over de dårlige indtjeningsmuligheder arbejderne har efter sygdommen Phyloxera rammer druerne. Brodering, ofte brugt som tidsfordriv, bliver under ledelse af Elizabeth Phelps derfor forvandledt til en ”hytteindustri”. Hun benyttede sig af sine oversøiske forbindelser og sin egen dygtighed, hovedsagelig som organisator og sine evner til at motivere sine omgivelser. Broderierne fra Madeira blev især solgt til engelske victorianske saloner.

Selv om der således var en pulserende broderiindustri i begyndelsen af det 19. århundrede, begyndte det at gå tilbage i løbet årene 1914-18 (Første Verdenskrig) og industrien blev i vid udstrækning overtaget af syriske og libanesiske fabrikanter, som masseproducerede enkle produkter af en tvivlsom kvalitet, hovedsageligt til det amerikanske marked. I efterkrigsårene oplevede man imidlertid en manglende efterspørgsel for produkter af høj kvalitet, ligesom man oplevede en ny iværksætterånd. Det var i denne periode at mange af de i dag eksisterende firmaer blev grundlagt, så som Patríco & Gouveira (1925), Imperial de Bordados (1926) og J.A. Teixeira (1937).

Broderi-markedets ekspandering på Madeira

De næste 40 år var domineret af et stort markedspotentiale i USA, som toppede i 1950’erne. Mange af de største firmaer var ejet af amerikanere, inkl. Jabara, Imperial og Margab Linens. I begyndelsen af 1970’erne, hvor der blev åbnet til det kinesiske marked, faldt handlen med USA drastisk. Siden den tid, med undtagelse af en blomstrende handel med det sydlige Italien, som aftog i begyndelsen af 1990’erne, har intet enkelt marked domineret og haft så stor indflydelse på industrien.

Nu til dags er håndlavede broderier fra Madeira stadig et populær souvenir for mange besøgende, som kommer til Madeira på kulturrejse.

Vilde jordbærtræer i Portugal

Udgivet den af

Forskere fra Coimbras videnskabelige og teknologiske fakultet har i samarbejde med Coimbras landbrugshøjskole udviklet et forbedret vildjordbær gennem en kloningsproces, der er mere modstandsdygtig over for sygdomme. Formålet er at promovere beplantninger af denne plante i Portugal, der er meget velkendt og værdsat af portugiserne.

Jordbærtræer findes i flere forskellige arter og dækker en stor del af Portugals bjerge, men er mest koncentreret syd for Lissabon i byerne Caldeirão og Monchique på Algarve-kysten. Jordbærtræet hører under det, man kalder middelhavs-vegetation.  Træet kan blive mellem 5 og 8 meter højt og vokser i lysninger og skovbryn i stedsegrønne egeskove, men også i maki-plantesamfund, hvor de følger vandløbene.

Jordbærtræets udseende

Jordbærtræet er et stedsegrønt træ med en bred og åben krone. Hovedgrenene er opstigende med overhængende sideskud. Barken er først bleggrøn og behåret, men bliver senere mørkerød og optrævlet. Bladene er ægformede eller elliptiske med skarpe, savtakkede rander og en tydelig spids, der minder om laurbærblade. Træet blomstrer i efteråret (oktober-november), hvilket du ikke kan undgå at lægge mærke til, hvis du er på kulturrejse i Portugal i den periode. De smukke krukkeformede, blomster er hvide med lyserøde strejf, og mellem disse blomster modner frugterne fra sidste år og bliver derfor også solgt som pynt eller til dekoration. Frugterne, der hedder ”medronho” på portugisisk, er vortede runde bælge, der er ca. 3 cm i diameter og gule i umoden tilstand og røde i moden tilstand.

Jordbærfrugtens egenskaber

Frugternes terapeutiske egenskaber er beroligende, vanddrivende og antiseptiske. Nektar fra blomsterne giver en bitter honning og frugterne anvendes til fremstilling af jordbærlikør – bl.a. Algarves berømte ”Brandymel”, som har været i produktion i over 60 år. Fremstilling af likøren fås ved at kombinere snaps fra de vilde jordbær med honning. Den smager lidt sødligt og har en alkoholprocent på 30. Den drikkes ofte efter måltiderne til kaffe, da den også er kendt som værende god for maven.

En anden kendt jordbærlikør er ”Aguardente de Medronho”. Denne medronho snaps har været produceret i flere århundreder og ifølge traditionen oppe i bjergene, skal snapsen helst have en alkoholprocent på 50. Den kan lagres i egefade i maks. 8 år. Frugterne bliver også anvendt til fremstilling af marmelade.

Der er endnu ikke blevet forsket meget i jordbærtræets egenskaber, men man ved, at dyrkning af træet i områder, der har været udsat for brand er meget positivt for jorden, og træet har derfor en stort økonomisk og miljømæssigt potentiale.

Carne de Porco com amêijoas à Alentejana fra Alentejo

Udgivet den af

Carne de Porco com amêijoas à Alentejana, som betyder Marineret svinekød med hjertemuslinger, stammer fra Alentejo regionen i Portugal. Alentejo kaldes i folkemunde for Portugals spisekammer, og er du på kulturrejse i Alentejo, vil du tydeligt se hvorfor. Retten her er en typisk ret fra Alentejo, men spiser med glæde af alle i Portugal.

4 personer

3 ½ dl tør hvidvin
2 tsk. Rødpebermarinade (*)
Salt
Sortpeber
2 fed hvidløg
1 laurbærblad
1 kg. Magert svinekød i terninger
6 spsk. Olivenolie
2 skalotteløg
1 rødpeber
2 mellemstore tomater
2 stk. finthakket hvidløg
24 hjertemuslinger
½ dl finthakket koriander
1-2 citroner

Tilbehør: kartofler, pommes frites eller ris

Bland vin, rødpebermarinade, salt og sortpeber i en skål. Tilsæt de pillede og halverede hvidløgsfed og laurbærbladet. Vend kødterningerne i marinaden, til kødet er dækket af marinaden. Lad det stå i marinaden i ca. 3 timer. Vend det indimellem. Hæld væsken fra gennem en sigte, men gem marinaden. Varm 3 spsk. olivenolien på en pande og brun dem i stærk varme. Flyt kødet til en skål og kog pande af med marinaden, til der kun er ca. 2 ½ dl tilbage. Hæld den over kødet.
Varm 3 spsk. olie i en gryde og kom de skiveskårne løg og strimler af rødpeber i. Steg det, til løgene er klare. Tilsæt hakkede hvidløg, tomaterne (uden skind og kerner), salt og sort peber. Kog det i 3-4 minutter. Læg muslingerne over tomatsaucen, læg et tætsluttende låg på og kog muslingerne i ca. 8 minutter. Rør derefter kødet i og varm det hele igennem. Drys med de friskhakkede koriander og server med citronbåde.

(*) Rødpebermarinaden anvendes bredt i portugisiske gastronomi til at krydre fiske- og kødretter. Du kan selv lave den hjemme og gemme den i et glas i køleskabet. Marinaden kan anvendes efter behov i et utal af retter.

Opskrift: Rens en eller to rødpeber for kerner og hak dem fint. Sæt dem i et glas og fyld glasset med olivenolie, og evt. et fed hvidløg og/eller to laurbærblade, en chili, mv. Luk glasset og sæt det i køleskab. Efter ca. en måned opnår rødpebermarinaden en tilpas cremet konsistens og er klar til brug.

Velbekomme!

Cataplana de Tamboril fra Algarve

Udgivet den af

Cataplana de Tamboril, betyder dampede havtaske i hvidvin og tomatsauce. Retten, som stammer fra Algarve i det sydlige Portugal, er ganske nem at lave. Kan du ikke lige skaffe frisk havtaske, kan du roligt erstatte med en anden type fisk.

4 personer
1 kg havtaske medaljoner (eller evt. andet smør-, hvidfisk, tigerrejer eller blæksprutter)
300 gr. rå pillede tigerrejer
1 ¼ dl. Olivenolie
4 skalotteløg
1 tsk. Paprika
2 tsk. Rødpebermarinade (*)
Sort peber
Havsalt
Chili
125gr. Paprika chourizo
2 mellemstore tomater
1 ¼ dl. hakkede koriander (finthakket bredbladet persille)
2 dl. tør hvidvin
2 fed hvidløg
2 små laurbærblade

Tilbehør: kogte kartofler eller ris.

Sæt en cataplana pande (portugisisk wok med låg) på komfuret. Varm olivenolie op med svag varme og svits løg, hvidløg. Tilsæt paprika chourizo skåret i tynde skiver, hakkede tomater (helst uden skind og kerner), chili, rødpebermarinade, laurbærblade og hvidvin. Lad den koge et par minutter og tilsæt havtaskemedaljonerne samt tigerrejer. Luk cataplana og lad retten dampe i 20 minutter ved svage varme. Åbn cataplana og drys med koriander (eller persille), luk den igen og er klar til servering. Server en frisk tør hvidvin til.

(*) Rødpebermarinaden anvendes bredt i den portugisiske gastronomi, for at tilføje en udsøgt krydret og sydlandsk tone til fiske- og kødretter. Den kan laves hjemme og gemmes i et glas i køleskabet. Marinaden anvendes efter behov i mange retter, som kun fantasien sætter grænser for.

Opskrift: Rens en eller to rødpeber for kerner og hak dem fint. Sæt dem i et glas og fyld glasset med olivenolie, og evt. et fed hvidløg og/eller to laurbærblade, en chili, mv. Luk glasset og sæt den i køleskabet. Efter ca. en måned opnås en cremet konsistens og marinaden er klar til brug.

Velbekomme!

Mad og drikke på Madeira

Udgivet den af

Gastronomien på Madeira er en af mange gode grunde til at besøge blomsterøen på en kulturrejse, for her finder man et køkken, der er kendt for høj kvalitet og lave priser, hvis man altså holder sig væk fra de mange dyre 5 stjernede hoteller på Madeira!

Madeiras gastronomi inspireret af Middelhavsgastronomien

Madeiras køkken er inspireret af middelhavsgastronomien og ikke mindst af de spændende eksotiske frugter og råvarer, man finder overalt på øen og som oprindeligt stammer fra lande som Tibet, Sydafrika, Mexico og Etiopien. Disse mange forskellige slags frugter er gennem tiden blevet indført på Madeira og stortrives den dag i dag på grund af øens fantastiske klima. Man bruger frugterne overalt i det lokale køkken, og madkulturen på Madeira er af samme grund meget alsidig, sund og smagfuld.

Frugter som banan, avocado, ananas, mv. er med til at give maden en eksotisk tone, som eksempelvis en lækker rejesalat med avocado.

Som udgangspunkt bør en kulturrejse til Madeira indeholde et besøg på Funchals marked, hvor man ikke kan undgå at lade sig inspirere af øens overdådighed af fisk, frugt – og blomster. En stærk appetitvækker!

Madeiras fantastiske retter fra havet

Madeiras hav er rigt på fisk og skaldyr. En del fisk bliver fanget i det dybe hav, som f.eks. øens mest traditionelle fisk, som hedder Espada Preto og fanges mellem 200 og 1700 meters dybde. Denne aflange sort sabelfisk med et ret skræmmende udseende overrasker alle positivt, når den er blevet fileteret og enten grillet eller stegt.

Fisken Espada

Fisken Espada Preto. Kilde: Petras Gagilas

Havaborre, tunfisk, sværdfisk og søtunge sætter kulør på restauranternes menuer. En spændende måde at smage på lidt af hvert fra Madeiras hav er at bestille en ”Mista de peixes” eller ”Mista de mariscos”, der er henholdsvis et fad med forskellige lækre fisk eller skaldyrs-retter. Udsøgte tun- og sværdfisk-bøffer marineret med hvidvin, løg, laurbær, hvidløg, oregano, og stegt i olivenolie, udgør en meget populære ret på Madeira.

Madeiras velsmagende kødretter

Kødretter er også et forrygende kapitel for sig. ”Carne de vinho e alhos” består af svinekød marineret 24 timer i vinedikke – og hvidløg nydes overalt, mens den lækre Espetada fra Madeira frister med sine grillede kalve-kødstykker på en laurbær-stang og derved tilføjer kødet en særdeles udsøgt smag. Kødretten Picado er en fællesret. Den serveres på en stor pande og spises enten med gaflen eller lange tandstikker (Picos).

Madeiras søde sager

De fleste lokale retter serveres med øens typiske eksotiske tilbehør: stegt banan og de friturestegte majsmelskager ”Milho frito”, yams eller søde kartofler. Som i det øvrige Portugal hører brød og mad sammen og Madeiras Bolo do Caco er et lækkert brød krydret med hvidløg og persille, man næsten ikke kan holde sig fra.

Madeiras typiske søde sager fremstilles af de lokale råvarer som honning og sukkerrør. ”Bolo de Mel” (honning kage) laves ifølge en opskrift, der går tilbage til dengang sukkerrør-plantager var øens vigtigste indtjeningskilde. Diverse frugtkager, buddinger og solmodne frugter indgår ogsåsom en vigtig del af den lokale madplan.

Det samme gælder de lokale drikkevarer, såsom den klassiske og fantastiske Madeira vin, eller de forførende drinks Poncha, samt konkurrenten Nikita, som serveres på de fleste barer og restauranter på hele øen.

Via Algarviana vandreruten i Algarve færdiggøres

Udgivet den af

Via Algarviana ruten, som er en 300 kilometer lang vandrerute i det nordlige Algarve mellem Alcoutim til Cape Saint Vincent i Vila do Bispo, står overfor en større opgradering i form af nye skilte, tema-ruter og lydguider.

Via Algarviana ruten. Kilde: Wikipedia

Via Algarviana ruten. Kilde: Wikipedia

 

Oplev Algarves natur og kultur til fods

Via Algarviana ruten, som blev indviet maj 2009, er en markeret sti fra den spanske grænse til det sydvestligste punkt i Europa. Stien er del af det europæiske netværk af vandreruter, og udgør en forlængelse mod vest af den kendte vandrerute GR13.

Stien går igennem bjergene “Serra do Caldeirão” og “Serra de Monchique”. Stien går ofte igennem skovområder med rig natur, men man passerer også mange små landsbyer, hvor der er vil være spise- og overnatningsmuligheder.

Følger man hele ruten kan man på omkring to uger gå fra den ene ende af Algarve til den anden, men det er også muligt at opleve ruten i mindre bidder på endags- eller weekendture. Det kan være en mulighed for at krydre en kulturrejse i Algarve med fysisk aktivitet i smukke omgivelser.

 

Sidste fase af et ambitiøst projekt

I sidste uge sagde João Santos fra den lokale miljøorganisation Almargem ved en ceremoni i anledning af næste fase af vandreruteprojektet:

“Vi fik oprindeligt ideen til Via Algarviana i 1995, og det har været en lang rejse med mange landskabsmæssige og bureaukratiske forhindringer”. Men i denne kommende anden fase af projektet lover Santos, at ruten vil få “alt det den stadig mangler i form af ny infrastruktur, oplysningsstrategier og en ny management-model”.

Denne afsluttende fase af Via Algarviana projektet vil repræsentere en investering på 1,4 millioner euro.

Christoffer Columbus – født på Madeira?

Udgivet den af

Christoffer Columbus var en prins, født på Madeira som søn af en polsk konge og en portugisisk adelig dame. Han kom således ikke fra en fattig uldvæverfamilie i Italien, som det ellers almindeligvis er den historiske opfattelse.

Det er i hvert fald påstanden i en biografi, ‘Colon: La Historia Nunca’ Contada (Columbus: Den ufortalte historie), skrevet af Manuel Rosa.

Kongeligt ophav åbnede døre for Columbus

Rosa, som har brugt 20 år på at forske i middelalderlige dokumenter fra arkiver i Portugal, Spanien, den Dominikanske Republik og Polen, mener at have fastlagt at Columbus i virkeligheden var en prins ved navn Segismundo Henriques fra Madeira. Hans far Kong Vladislav III af Polen, som forsvandt i slaget ved Varna i 1444, flygtede ifølge Manus Rosa til Madeira. Her levede han i selvvalgt eksil med sin hustru den adelige portugisiske Senhorinha Annes.

For at beskytte sin fars identitet valgte Columbus senere at skjule sin sande oprindelse. Men samtidig mener Manuel Rosa, at det netop er Columbus’ kongelige/adelige ophav, som er  forklaringen på at Columbus selv var i stand til at gifte sig adeligt og senere overbevise den spanske konge om at finansiere den berømte rejse over Atlanterhavet for at nå Indien.

Maleri af Columbus i den nye verden

Et billede af Columbus fra 1893, der skildrer Columbus da han proklamerer besiddelsen af Den Nye Verden.

Forfatteren Manual Rosa er godt selv klar over, at mange nok vil se dette som blot endnu en i række af historier om Columbus, men siger “Jeg brugte de 10 første år af min undersøgelse i et forsøg på at bekræfte den eksisterende historie om den italienske uldvæver, indtil jeg forstod … at historien om den italienske uldvæver er en fabel.”

Var Columbus dobbeltagent for den portugisiske konge?

Ikke blot mener Rosa at have bevist Columbus’ sande kongelige ophav, men desuden at Columbus udmærket var klar over, at det ikke var Indien han ankom til i 1492. I stedet var det del af et større dobbeltspil fra Columbus’ side for at bedrage den spanske konge til fordel for Portugal.
 

Seværdigheder på Madeira

Uanset om de nye spekulationer om Columbus’ ophav viser sig at holde vand, anses det stadig for sikkert at Christopher Columbus i en periode levede på øen Porto Santo. Er du på kulturrejse til Madeira, kan du her besøge Christopher Columbus Museet i Vila Baleira, som er indrettet i, hvad der menes at være den senere opdagelsesrejsendes eget hus. Her kan du blandt andet se søkort og illustrationer, der fortæller historien om Columbus’ liv.

Kilder: Portuguese American Journal og Daily News.

Nye vandreruter i Algarve – oplev Portugal til fods

Udgivet den af

To nye vandreruter, Rota Vicentina, som løber langs Portugals sydvestlige kyst mellem Santiago do Cacém og Cabo de S. Vicente, giver dig mulighed for at vandre over 340 kilometer i Algarve langs Sydeuropas smukkeste og bedst bevarede kystline. Du kan også udvælge kortere gåture, som et aktivt supplement til en kulturferie i Algarve.

Rota Vicentina vandreruterne er blevet til ved at udvælge og afmærke eksisterende stier og spor, som i forvejen bruges af den lokale befolkning.

Den historiske rute

Fra Santiago do Cacém og sydpå mod Cabo de S. Vicente går én rute, Caminho Histórico, på i alt 241 kilometer. Denne vandretur går parallelt med kysten lidt inde i landet gennem byer og landsbyer, men består mest af stier ude i det åbne landskabet, som også kan benyttes på mountainbike. Undervejs vil man bevæge sig ad strækninger med korktræ-plantager, bjergkæder, dale og ikke mindst komme i tæt kontakt med den lokale portugisiske kultur. Denne rute er desuden optaget som en del af den lange europæiske vandrerute GR11, der er et netværk af stier og spor, som nu forbinder St. Petersborg med Portugals sydvestlige spids.

Udsigt på Rota Vicentina vandreruten langs havet

Udsigt på Rota Vicentina vandreruten langs havet. Foto: Cláudio Franco

Fiskerens sti

Den anden lidt mere anstrengende rute, Trilho dos Pescadores, er et smallere spor opdelt i 4 sektioner på i alt 115 kilometer, som løber helt ude langs kysten og kun kan følges til fods. Her er det de store naturoplevelser, som er i højsædet, med vinden fra havet og de flotte kystlandskaber.

Har man ikke mod på eller tid til at gå Rota Vicentina vandreturene i ét stræk, er det naturligvis oplagt blot at udvælge en eller flere af de sektioner, som ruterne er opdelt i.

Du kan læse mere om vandreturene langs Portugals kyst på den officielle hjemmeside her

Det er Casas Brancas foreningen, som står bag de nye vandreture i Algarve i et forsøg på at gøre opmærksom på, hvor meget smuk natur og kultur Algarve rummer, også uden for de populære turistområder længere mod øst. Se et lille udsnit af de oplevelser, der venter dig på de nye vandreture, i videoen ovenfor.

Portvinsrute i vinregionen Nedre Corgo

Udgivet den af

Portvinsruten omfatter Nedre Corgo vinregionen, som har et areal på 14.000 ha. og tæller ca. 16.000 vinproducenter. Området kendetegnes af meget små vinmarker, men med en stor produktivitet. Landskabet præges af smuk, grøn og frodig natur året rundt. Maleriske veje fører dig til nogle af Douros vigtigste byer: Mesão Frio, Peso da Régua og Vila Real.

Mesão Frio – udsigt over Dourofloden

Mesão Frio betragtes som indgangen til Douros demarkerede vindistrikt og er en bedårende by med en blanding af romantisme og malerisk sjæl. Byens smukke beliggenhed på skråningerne af Marão bjerget byder på fantastiske udsigter over Douro floden, samt de imponerende quintas (vingårde) omringet af terrasserede vinmarker, som Douros landskab præges af. Byens moderkirke og rådhuset (tidligere franciskaner-kloster) er et besøg værd.

Hvis man fortsætter mod Peso da Régua, ved udmundingen af Corgo floden, kommer man til hjertet af portvinsproducenternes sammenslutning. Helt tilbage til 1755 skibede man portvinstønder til Porto fra byens kaj. Byen summer af en særlig atmosfære tæt knyttet til regionens vigtigste erhverv, nemlig vinproduktion, og besøges ofte af enologer og vinjournalister, der følger op på nyhederne om en ny Vintage, Tawny, LBV’er eller en særlig ”20 Years Old” portvin. Fra Peso da Régua kan man tage det lokale tog mod Pinhão, og nyde den afslappende tur, og den unikke natur. Pinhãos togstation er kendt for sine flotte kakler, der fortæller portvinens historie.

Blot 12km fra Peso da Régua, over på den sydlige brede, kommer man til den dejlige by Lamego, som er en af Portugals ældste byer. På toppen af Santo Estevãos bjerg, der gemmer kirken Nossa Senhora dos Remédios sig. Kirken er et af landets mest berømte valfartssteder. Man kan nemt fristes til at gå op af de 686 trappetrin, som hundredetusinder fromme pilgrimme gennemfører hvert år. Og trappe-udfordringen leder frem til en overvældende udsigt over den fabelagtige Douro region.

Vælger man at fortsætte mod nord, kommer man forbi Santa Marta de Penaguião mod Vila Real, og undervejs bliver man betaget af regionens imponerende vinmarker, som pryder hele landskabet. Vila Real er en smuk by, der fortjener mindst en dags ophold. Historisk set var byen isoleret fra resten af landet flere århundreder tilbage, og måske derfor bevarer Vila Real en genuin atmosfære og byder på enestående seværdigheder, herunder det storslåede barok Mateus slot, som er byens vartegn, og tilknyttet til Portugals absolut bedste internationale ”branding”, nemlig Mateus Rosé vin – drink pink!

Vila Real området har ligeledes bidraget til opdagelsesrejser i d. 15. og 16. årh. med bl.a. den i byen fødte kaptajn Diogo Cão, som i 1482 stod for opdagelsen af Congo-flodens munding. På vej tilbage til Douro floden, passerer man São Martinho da Anta og den berømte portugisiske kaptajn Fernão de Magalhães (der stod for den første verdensomsejlning) fødeby Sabrosa.

Vejen fører til den fortryllende landsby Pinhão. Byen blev berømt i 1996, da Casal de Loivos herregårdens terrasse over Douro dalen i en udsendelse fra den engelske BBC blev udvalgt som verdens 6. smukkeste udsigt. Omkring Pinhão finder man nogle af de mest berømte portvinsgårde. Portvin fra Pinhão område betragtes som den af allerhøjeste kvalitet. Man skal ikke gå glip af et besøg på den lokale togstation og de flotte håndmalede kakler, der fortæller om portvinens hverdagsliv. En overnatning på Casal de Loivos vingård bliver til en enestående oplevelse.

Ruten fortsætter mod São Leonardo da Galafura’ udsigtspunkt, som har inspireret diverse digtere og forfattere. Man føler sig glad med Dourodalens fortryllende udsigtspunkter, den uberørte natur, samt de lokale befolknings gæstfrihed og afslappet syn på hverdagen.

På vej tilbage til Peso da Régua bliver man mødt med yderligere imponerende vingårde, som på længere afstand minder om mindre klostre, fordi de fleste har egen kirke. Mange vingårdsejere åbner deres døre for besøgende og tilbyder overnatning, måltider, vinsmagninger og aktiv deltagelse i vinhøsten. Udvalgte vingårde byder gæsterne på en udfordrende oplevelse, der går ud på, at gæster selv laver deres personlige vin.