Fakta om Polen

Strækkende sig fra Østersøen til De Karpatiske Bjerge, har Polens formue og territorium vokset og aftaget gennem århundreder. Efter at have være indhyllet under Sovjet, har Polen modtaget de moderne tider med en energi og passion der er karakteristisk for dets faste katolske tro og stædighed trods modgang. Med dens optimistiske hovedstad, Warszawa, og den Krakow’s tidløse elegance, industri hovedlandsbyer og Unescos Kulturarv, er Polen, om ikke andet, så uhyre mangeartet. De lokale er tilbøjelige til at gå i kirke hele familien, og er voldsom stolte over John Paul II, den første polske pave. Besøgende kan forvente en varm velkomst fulgt af et løftet glas vodka, altid drukket rent, efterfulgt af et hjerteligt håndtryk. Glas nr. to følger gerne det første, så et tredje, og så videre….

Det bedste tidspunkt at besøge landet på er fra maj til september og så op til jul.

  • Hovedstad: Warszawa
  • Indbyggere: 38.482,919 millioner
  • Areal: 312.685 kvadratkilometer
  • Officielt sprog: Polsk

Ting man bør se

  • De arkitektoniske skatte i den gamle by (Old Town) og Wawel Hill i den tidligere Krakow by
  • “The Warsaw Rising Museum” (Warszawa’s opstandsmuseum) , et vidnesbyrd om lokale polakkers tapperhed og beslutsomhed
  • Malbork Borgen, den største gotiske borg i Europa og engang hovedkvarter for tyske riddere
  • Sandstrande og sandklitter, og rav som sælges i Gdansk, på Østersøkysten

Ting man bør gøre

Besøg med al respekt de berygtede Nazi dødslejre i Auschwitz og Birkenau
Få øje på en europæisk bison der dukker op fra jorden i Bialowieza National Park
Deltag i pilgrimsruten for at se “the Black Madonna” i Jasna Góra klosteret
Vandre i Tatra Bjergene, det højeste punkt i De Karpatiske Bjerge, eller tag liften il Mt Kasprowy Wierch

Få Polen ind under huden

  • Læs – Europas Hjerte og Guds legeplads (Heart of Europe og God’s Playground) af den hædrede historiker Norman Davies
  • Lyt – til Frederik Chopins værker; eller Henryk Gorecki’s Symfoni nr. 3
  • Se- Krzysztof Kieslowski’s film; enten De Ti Bud, 10 kortfilm begyndende i et tårn i Warszawa, eller Tre Farver (Three Colours); Hvid (White) en sort komedie
  • Spis – pierogi (kartoffelmos med hakket kød, en slags hachis, eller borscht, enten varm eller kold, alt afhængig af årstiden
  • Drik – vodka, som polakkerne påstår at have opfundet og som altid er skyllet ned i én slurk
  • Med ord
  • Dzien dobry (Goddag)

Varemærker

Pave John Paul II; pierogi; Østersøsrav; Solidaritet; vodka; astrolog Nicolaus Copernicus; forfatteren Joseph Conrad

Yderligere fakta

Nobel prisvinderen fysiker Marie Curie fuldførte sine studier i Paris fordi, hun var en kvinde, og blev nægtet afgang ved Kraków Universitetet.

Rynek Glówny i Kraków

Rynek Glówny, der ligger i Kraków, Polen er Europas største middelalderlige markedsplads og besøger du byen på en kulturrejse vil du ikke kunne undgå at støde ind i den berømte plads.

Kraków henlå i en begrædelig tornerosesøvn under de 44 år med kommunistisk styre. Da Byen vågnede i begyndelsen af 1990’erne, genoplivede en fornyet vitalitet hurtigt dens hjerte, Rynek Glówny, den største og mest autentiske middelalderlige markedsplads på et europæiske kontinent. Alle veje fører hertil, og hele Kraków passerer, køber ind eller samles her før eller senere. Bymidten, som er omkranset af facader i gotik, renæssance og barok, der skjuler dens oprindelse helt tilbage fra 1257, er domineret af Sukiennice, en overdækket, arkadeprydet, lysegul “klædehal” (clearing-central og markedsplads for tekstiler), bygget i 1300-tallet og moderniseret i renæssancen. Den tjener stadig som et kommercielt centrum, og underetagen er i dag overtaget af boder, der sælger kitschede genstande med relation til pave Johannes Paul 2. (førhen ærkebiskop af Kraków), folkekunst og østeuropæisk kunsthåndværk.

Mariakirken

I pladsens nordøstlige hjørne ligger Mariakirken, en af de mest storslåede gotiske kirker i Europa, grundlagt i 1222 og ombygget i 1355. Ethvert polsk barn kender historien bag klokketårnets trompetér, der angiver hver hele time med en enkel, afbrudt solo og dermed genopfører den tragiske skæbne, der overgik en helt fra 1200-tallet, som blev ramt af en pil i struben midt i det signal, der varslede en tatar-invasion.
Der er loppemarked på Rynek Glówny hver lørdag nær Grzegórzecje-gaden, samt årlige jule- og påskemarkeder over hele pladsen.

Hotel Francuski

I den gamle bydels bilfrie område og blot to husblokke fra pladsen ligger byens vel nok fineste historiske hotel, Hotel Francuski, der åbnede tilbage i 1912. Selv om det er helt nyindrettet, byder det stadig på en gammeldags charme og en original art nouveau-atmosfære og -udsmykning. Hotel Francuski finder du på adressen Ulica Pijarska 13 i Kraków

Restaurant Wierzynek

Ligeledes på pladsen finder man den historiske restaurant Wierzynek, det bedste sted at nyde en høflig europæisk betjening og traditionelle polske specialiteter. Den skal efter sigende være den ældste fungerende restaurant i hele Europa, og dens historie går tilbage til 1364, hvor kroværten Mikolaj Wierzynek arrangerede et festmåltid, serveret på guld- og sølvtallerkener, for kong Kasimir den Stores gæster, heriblandt den tysk-romerske kejser Karl 4. Restaurant Wierzynek har lige siden været vært for alle besøgende statsoverhoveder. Fornem 500 års historie i den elegante café nedenunder eller i den ærværdige salon ovenpå, hvor sæsonens vildt, kildeørred og lækre retter med svampesauce serveres blandt smukke og dekorative minder fra restaurantens historisk rige fortid. Restaurant Wierzynek ligger på adressen Rynek Glówny 15 i Kraków, læs evt. mere på www.wierzynek.com.pl.

Kulturrejser til Kraków i Polen

Kraków er en kulturby som du bør besøge mindst en gang i livet. Læs de mange indlæg om kulturrejser til Kraków og andre rejsemål i Polen. Du kan bla. læse om udvalgte hoteller, historien, kulturen, maden og meget mere. I billedgalleriet kan du se foto fra Kraków og andre rejsemål i Polen.

Zelazowa Wola – Chopins fødeby i Polen

Frédéric Chopin, der havde en fransk far og en polsk mor, blev født i Zelazowa Wola en lille by vest for Warszawa i 1810. Han levede i Polen sine første 20 leveår og vandt ry som en dygtig pianist, før han tog til Paris i frankrig og vandt international berømmelse. Selv om han ligger begravet i Paris, tager mange musikelskere rejsen til hans polske fødehjem som i dag er et museum og den skyggefulde park, der omgiver det, som en bevægende pilgrimsrejse. Rejser du til Polen på kulturrejse så sørg om muligt for at lægge denne endagsrejse fra Warszawa på en søndag formiddag i begyndelsen af maj, hvor der er koncerter med virtuose pianister, der spiller i den selvsamme stue, hvor Chopin komponerede sine første valse, polonæser, mazurkaer og nocturner. De henførte tilhørere er bænket på terrassen foran huset. Stadig med hovedet fyldt af Chopins melodier kan man besøge Kampinos Nationalpark. Den velafmærkede naturrute udgår fra byen ´Zelazowa Wola og fører gennem tætte skove og blomsterstrøede enge – omgivelser, der ikke kan have undgået at inspirere Chopin. Hvis man vælger ikke at forlade Warszawa, bør man undersøge sommerprogrammet for de Chopin-koncerter, der finder sted i byens vidunderlige Lazienki-park i nærheden af det imponerende Chopin-mindesmærke, der blev indviet i 1926.

Zelazowa Wola ligger kun ca. 50 kilometer km vest for Warszawa i Polen. Chopinmuseet kan du læse mere om på http://www.chopin.pl/. Der er koncerter (også i Warszawa) fra maj til september, ligesom der ofte også er koncerter på Chopins dødsdag den 17. oktober. Den Internationale Chopin-Kkaverkonkurrence afholdes i Warszawa hvert femte år med koncerter på forskellige spillesteder og en galakoncert den 17. oktober. Den næste gang du kan opleve denne fantastiske begivenhed er i 2015.

Læs meget mere om kulturrejser til Polen her på bloggen, du finder bla. andre indlæg om musik og opera.

Wawel-Højen i Kraków

Wawel-Højen i Kraków er et symbol på Polens identitet og rejser du til Kraków på kulturrejse bør du afsætte tid til at besøge området.

Det majestætiske kompleks af bygninger fra gotikken og renæssancen, der udgør Wawel-højen – kongeslottet og katedralen – dominerer bybilledet i Kraków fra en høj klippe over Weichsel-floden. Dette var de polske kongers residens i over 500 år indtil slutningen af 1500-årene, hvor Warszawa blev Polens hovedstad.

Wawelslottet

Wawelslottet i Kraków er symbol på det polske kongedømme: Selv om det blev plyndret af nazisterne under 2. Verdenskrig, er rum efter rum stadig fyldt med sjældne, enorme gobeliner (den største samling af sin art i Europa), lofter med forgyldninger og malerier og et overdådigt barok-møblement. Man vil sandsynligvis blive omringet af grupper af andægtige polske skolebørn, der lærer om deres glorværdige fortid, hvor Karków – totius Poloniae urbs celeberrima, “den mest berømte by i Polen” – var beundret i hele Europa.

Katedralen i Kraków

Den legendariske katedral i Kraków som er fra 1364, og som kaldes for “landets helligdom”, var sæde for ærkebiskop Karol Wojtyla fra 1963, indtil han blev valgt som pave Johannes Paul 2. i 1978. Gennem århundreder blev de polske konger kronet og gravlagt her i Kraków; også helte og martyrer blev begravet her blandt de utallige kapeller og kunstværker.

I modsætning til Warszawa blev Kraków skånet for ødelæggelser under anden Verdenskrig, og dens storslåede historie og imponerende samling af arkitektoniske perler er synlig overalt. Fra slottet (og især fra katedralens Zygmunt-tårn) kan man se det meste af den gamle bydel (Stare Miasto), omkring 10 km2 med fredede gader og århundredgamle bygninger og monumenter, der hører til blandt Europas mest elegante og autentiske.

Kulturrejser til Kraków

Find inspiration til din kulturrejse til Kraków her på bloggen om kulturrejser. Du kan også læse om andre rejsemål i Polen. Skal du selv planlægge din rejse til Kraków kan du også få mere information hos turistkontoret på: www.krakow-info.com/wawel.htm.