Parador San Marcos i Léon fortjener en pris alene for sit indgangsparti – en overdådig facade i plateresk-stil (der har fået sit navn på grund af sin lighed med kniplingsagtige sølvarbejder; platero= sølvsmed), der synes at forsvinde op i himlen. Vestibulen rummer et kunstfærdigt kassetteloft og en prægtig trappe fra 1500-tallet. Ærefrygtige gæster kunne nemt overse den 3 m høje støbejernslysekrone under loftet. San Marcos, der er en af Léons største seværdigheder og et af Spaniens fineste eksempler på renæssance-arkitektur, er tillige Spaniens største parador efter tilføjelsen af et moderne anneks. Dens originale fløj blev færdiggjort i 1549 efter en tidligere bestilling fra kong Ferdinand som logi for riddere og trætte pilgrimme på vej til Santiago de Compostela. Kun 30 af de 250 værelser ligger i den historiske fløj, og det samme gør restauranten med udsigt til Rio Bernesga. Både Antiguo Monasterio de San Marcos og Museo Arqueológico, der er en del af samme imponerende bygningskompleks, er åbne for offentligheden. De vældige fællesarealer er prydet af uvurderlige antikviteter, et enestående mudejar-loft, gobeliner og billedkunst af museumskvalitet, der tilsammen skaber et fascinerende interiør, som videreføres i suiterne. Hotel Parador San Marcos: Plaza de San Marcos 7 i Léon. Læs om udvalgte hoteller i Spanien her på bloggen om kulturrejser, du finder også beskrivelser af andre af de kendte Parador´s.
Tag-arkiv: Parador
Altamira-Grotterne og Santillana Del Mar
Altamira-Grotterne og Santillana Del Mar ligger omkring 30 kilometer vest for Santande, og området byder på mange oplevelser til en kulturrejse.
Grotterne i Altamira
Grotterne i Altamira som på spansk hedderlas Cuevas de Altamira, er lukkede for alle, bortset fra de udvalgte få, og beskrives ofte som den forhistoriske kunsts Sixtinske Kapel. Sammen med Lascaux-grotten i Frankrig (der også er lukket, bortset fra besøgende med speciel tilladelse) rummer de Europas bedste hulemalerier fra yngre palæolitikum. De røde og sorte bisoner, tyre, heste og vildorner blev opdaget i perfekt stand af en lokal jæger i 1879 og viser det tidlige menneskes kærlighed til skønhed og dets forbløffende kunstneriske niveau. Hulemalerierne dateres til mellem 20.000 og 15.000 f.Kr. og er mellem 1,2 og 2,4 m høje. Beklageligvis har hundrede års turisme resulteret i alvorlig bakteriel nedbrydning, og antallet af besøgende er skåret drastisk ned. 20-25 mennesker får adgang pr. dag, og folk med legitime forskningsmæssige interesser har forret. For fleksible rejsende, der planlægger en tur til Spanien et år i forvejen, kan en fax til det lokale museum og en engleagtig tålmodighed resultere i den vigtige skriftlige tilladelse, der giver adgang til grotten. En hule ved siden af er indrettet som en tro kopi (bl.a. med før-og-efter-fotos, der viser skadernes omfang), men den har ikke samme fascinationskraft som den ægte vare.
Altamira-Grotterne ligger kun omkring 20 minutters gang fra byen Santillana del Mar. Om grotterne er tilgængelige, kan man se hos Museo de Altamira.
Santillana Del Mar
Nede i byen kan man stadig fornemme middelalderen blandt Santillana del Mars lille gruppe af perfekt bevarede palæer og stenhuse. Filosoffen Jean-Paul Sartre kaldte den for “den kønneste lille by i Spanien.” På trods af sit navn ligger Santillana del Mar 5 km inde i landet. Dette landbrugssamfund lever ikke af turisme alene. Lokale mælkebønder sælger frisk mælk og ost fra stalddørene. Gå en tur gennem byen hen til kirken St. Juliana fra 1100-tallet, hvor denne martyr-helgeninde fra 200-tallet ligger begravet. Gennem tiderne er hendes navn blevet forvansket og omdannet til Santillana. I den anden ende af hovedgaden ligger det 400 år gamle clarissernonnekloster, hvis museum rummer en overraskende righoldig samling af religiøse malerier og statuer.
Parador Santillana Gil Blas
Hvis man er blevet fortryllet af denne lille by, skulle man slutte gåturen af på Plaza de Ramón Pelayo, hvor hotellet Parador Santillana Gil Blas er blevet skabt inden for rammerne af en lokal families elegante, men landlige slægtsresidens fra 1600-tallet. Et nyere og mere prisbilligt anneks indlogerer gæster, når der er fuld belægning. Et besøg i Santillana er ikke fuldendt, hvis der ikke er plads på dette hotel. Parador Santillana Gil Blas finder du på Plaza de Ramón Pelayo 8 i Santillana Del Mar. her på bloggen om kulturrejser kan du læse om udvalgte hoteller i hele Spanien og også om andre Paradors.
Parador: En eventyrlig måde at bo på i Spanien
Rejser du til Spanien med et ønske om ferie i charmerende og historiske omgivelser, bør du overveje et ophold på de særlige Parador-hoteller. Disse er nemlig indrettede i gamle slotte eller klostre beliggende i naturskønne områder af historisk betydning.
Særligt seks udvalgte Paradors er helt specielle – de såkaldte Museum Paradors. Som navnet antyder er Museum Paradors både hotel og museum på én gang. Når du tjekker ind får du udover en nøgle til dit værelse også udleveret en guide, der hjælper dig med at udforske bygningen som historisk eller kulturel arv. Du kan på den måde lære om bygningen, du bor i: Hvem boede her tidligere? Hvilken funktion havde stedet op gennem historien?
At bo i historiske bygninger – og ikke bare besøge dem kortvarigt om dagen som museum – giver en anden dybde i opholdet, og det giver dig fred og ro til i dit eget tempo at gå på opdagelse i de eventyrlige omgivelser, uanset om du tolker gamle kobberstik i gården, bestiger høje tårne eller bare nyder udsigten over det skønne opland fra dit værelse.
Med tiden er der planlagt mange Museum Paradors rundt om i Spanien, men allerede nu er de seks første åbne:
Santo Estevo Parador hotel
Er et velholdt og spektakulært beliggende Benediktiner-kloster ved Ourense i Galicien centralt i Ribeira Sacra-området vidt berømt for sin storartede natur. Masser at undersøge både udenfor og indenfor.
Santiago Parador hotel
Santiago de Compostela i Galicien er berømt verden over, og bor du på det tilstødende Parador hotel, kommer du overnatte i de lokaler fra 1400-tallet, hvor pilgrimme tidligere opholdt sig, når de ville besøge katedralen og byen.
Granada Parador hotel
Ved Nasrid palads kan du nu overnatte i et kloster bygget af de katolske konger. Her er du allerede i Alhambra, så der mangler bestemt ikke interessante ting at udforske.
Oropesa Parador hotel
Ved Toledo i Castile-La Mancha skal man da nærmest bo på et slot, og det har du nu mulighed for – endda med udsigt over det Gredos-bjergene.
Cardona Parador hotel
I Cordona, Catalonien (ikke langt fra Barcelona), har du mulighed for at bo på en middelalderborg med flot overblik over den idylliske by Cardona.
Úbeda Parador hotel
Her kan du bo på renæssanceslot ved Úbeda i nærheden af Jaén i Andalusien; stedet blev af kong Alfonso XIII gjort til Parador hotel allerede i 1930.