Østrig er kendt for sin smukke natur og spændende historie. Læs de mange blog indlæg og få inspiration til din kulturrejse til landet i vores miniguide om Østrig.
Læs bla. om:
Religion og uddannelse i Østrig
Historien fra 1945 til år 2000
Natureressourcer og energi i Østrig
Østrigs transportnet omfatter 100.000 km veje, heraf 1600 km motorvej, og 6000 km statslig jernbane. Der er motorvejsforbindelser mellem de større byer og til Italien, Slovenien og Tyskland.
Donau er den eneste sejlbare vandvej, og havnen i Linz er den største. Åbningen af Rhin-Main-Donau-kanalen i 1992 medførte en væsentlig stigning i transittrafikken gennem Østrig. De meste gods transporteres dog med jernbane eller ad landevejen. Godstrafikken gennem Østrig tærer kraftigt på landets vej- og jernbanenet og på miljøet. Den vigtigste internationale lufthavn er Schwechat udenfor Wien. Det delvist statsejede Austrian Airlines indledte i 1999 et samarbejde med tyske Lufthansa.
Ski- eller vandreferie i Alperne samt forskellige kulturelle begivenheder lokker hvert år 20 millioner turister til Østrig, der dermed er det mest besøgte turistmål i den industrialiserede verden i forhold til folkemængden. Langt de fleste af turisterne er fra Tyskland.
Indtægterne fra turismen udgør 8 procent af BNP og spiller en afgørende rolle for betalingsbalancens løbende poster. Turisterhvervet er den dominerende næringsvej i flere af Østrigs alperegioner.
Ambassader
Der levede mennesker for mellem 300.000 og 500.000 år siden i det, der i dag er Østrig. I de østlige egne levede et agerbrugende folk i 4000-tallet f.v.t. Kelterne kom til området i 400-tallet f.v.t. og grundlagde senere kongeriget Noricum, som i år 9 f.v.t. blev underlagt Romerriget. I 400-tallet blev området bl.a. invaderet af hunner, østgoter og avarere- Germansek bajuvarere, bayrere, koloniserede området i 600-tallet, inden det i år 788 blev indlemmet i Frankerriget. Da Det Tysk-Romerske Kejserrige blev oprettet i 962, blev Østrig en del af dette.
I 1156 fik Østrig status som hertugdømme inden for Det Tysk-Romerske Rige, og fra 1276 blev det styret af slægten Habsburg. Fra år 1452 og frem til rigets opløsning i 1806 blev stort set alle dets kejsere hentet fra huset Habsburg. Gennem giftermål og arv udviklede riget sig til en stormagt. Da det var størst – på Karl Vs tid i midten af 1500-tallet – omfattede det også Holland, dele af Italien samt Spanien og dermed de spansk-amerikanske kolonier. Karl Vs bror, Ferdinand I, erhvervede senere via giftermål Böhmen og en del af Ungarn. I hele 1500-tallet lå riget i krig med tyrkerne, som i 1529 gjorde et mislykket forsøg på at indtage Wien.
i 1618 blev Trediveårskrigen udløst af et oprør i Böhmen mod kejseren i Wien, og i øst fortsatte konfrontationerne med det osmanniske rige. I 1699 blev tyrkerne tvunget til at afstå næsten hele Ungarn og dele af det nuværende Kroatien til Østrig, som dermed blev en stormagt i Centraleuropa. I slutningen af 1700-tallet deltog Østrig i revolutions- og Napoleonskrigene, som tilførte det habsburgske styre et voldsomt slag. Imperiet mistede store landområder, bl.a. Belgien. I 1806 valgte kejser Franz II at læge den tysk-romerske krone og gøre Østrig til et arvekejserdømme.
Efter Wienerkongressen i 1814-15, da Østrig fik en del af de områder, det havde tabt til Napoleon, tilbage, blev landet styret af et konservativt regime, som undertrykte alle tendenser til nationalisme i de forskellige landsdele. Utilfredsheden lurede under overfladen , og i 1848-49 kom det til folkelige opstande i bl.a. Ungarn og blandt kroaterne. Oprørene blev dog slået ned, men forholdet til Ungarn blev afklaret, da Østrig efter et nederlag til Preussen i 1866 blev sat udenfor den tyske enhed og mistede Venedig. I 1867 blev det østrig-ungarske dobbeltmonarki grundlagt, hvilket indebar, at Ungarn blev ligestillet med Østrig og fik egen regering og eget parlament under den fælles, babsburgske kejser.
Den følgende periode var kendetegnet af industrialisering og forsigtige reformer. Almindelig stemmeret for mænd blev indført i 1907, men parlamentet spillede en underordnet rolle.
I slutningen af 1800-tallet opstod den politiske zionisme i Østrig, det vil sige den bevægelse, der havde til formål at give verdens jøder deres eget land. På samme tid begynde østrigske politikere at behandle jøder som en underlegen race. I denne atmosfære voksede den unge østriger Adolf Hitler op. Han udtalte selv, at han havde tilegnet sig sin raceideologi i Wien.
Udenrigspolitisk set knyttede Østrig-Ungarn sig til Tyskland samtidig med, at modsætningerne til Rusland blev skærpet. Spændingerne indenfor rigets egne grænser voksede på Balkan, hvor en storserbisk bevægelse ville lægge beslag på dobbeltmonarkiets sydslaviske områder. Wien ønskede på sin side at oprette et slavisk kongedømme, der skulle indgå som tredjepart i monarkiet. En af de ivrigste fortalere for denne løsning var tronfølgeren Franz Ferdinand. Han blev myrdet under er besøg i Sarajevo i 1914. Det fik Østrig-Ungarn til at erklære krig mod Serbien, og dermed far Første Verdenskrig begyndt.
Tysklands og Østrig-Ungarns nederlag i krigen førte til kejserdømmets fald og dobbeltmonarkiets opløsning i et antal nye nationalstater. Den tilbageværende østrigske republik havde kun 6,5 mio. indbyggere – en ottendedel af Østrig-Ungarns befolkning. Til gengæld var stort set hele befolkningen tysktalende. I 1920 fik Østrig en forfatning, og landet blev en forbundsstat med ni delstater.
De første efterkrigsår var præget af fødevaremangel og krise. Inden for alle samfundslag herskede der et ønske om, at Østrig – som af flere blev anset for at være en rest af det habsburgske imperium med ringe mulighed for at overleve – skulle tilslutte sig Tyskland. Det forbød verdenskrigens sejrsmagter imidlertid. For at klare de omfattende økonomiske problemer var landet i perioder underlagt forløberen for FN, Folkeforbundets, økonomiske formynderskab.
Mellemkrigsårene var kendetegnet af en bitter politisk polarisering. Stærke modsætninger voksede frem mellem det kristeligt-sociale regeringsparti, som orienterede sig mod Mussolinis fascisme, og oppositionen, som repræsenterede en radikal socialisme.
I 1933 oprettede forbundskansler Engelbert Dollfuss et autoritært regime, som udviklede sig til et fascistisk diktatur. Hverken Dollfuss, som blev myrdet under et kupforsøg i 1934, eller hans efterfølger magtede at løse landets sociale og økonomiske problemer. Da tyske styrker 12. marts 1938 invaderede Østrig, blev de fra mange sider mødt med entusiasme, og et flertal af østrigerne var positivt indstillede over for landets indlemmelse, “anschluss”, i det Tyske Rige. De østrigere, der var åbent kritiske over for disse begivenheder, blev ofte forfulgt.
Som en de laf det Tyske Rige blev Østrig inddraget i Anden Verdenskrig. 300.000 østrigere faldt som soldater i den tyske hær, og titusinder af østrigske jøder blev dræbt i nazisternes udryddelseslejre. I 1943 erklærede de allierede, at målet var at genoprette et selvstændigt Østrig. De henviste bl.a. til, at Østrig var “Hitlers første offer”. Dermed fik østrigerne et afgørende argument for at slippe for et opgør med deres egen nazistiske fortid. Krigen og nazismen blev betragtet som noget, kun tyskerne var ansvarlige for, og allerede i 1949 fik forhenværende medlemmer af Nazistpartiet ret til at stille op i parlamentsvalg. De østrigske nazister udgjorde også en alt for stor gruppe – over en halv million – til, at man turde stille dem helt udenfor samfundet.
Østrig har en lang avistradition. I 1703 blev verdens ældste avis, Wiener Zeitung, grundlagt, og omkring år 1900 begyndte der at udkomme aviser for et bredere publikum. Der udkommer i dag 15 dagblade i landet. Størst er Neue Kronen-Zeitung (oplag ca. 1 mil.) og Kurier (260.000). Af øvrige betydningsfulde morgenaviser kan nævnes Die Presse (120.000) og Der Standard (110.000). De største regionale oplag har Kleine Zeitung i Graz (290.000), Oberösterreichische Nachrichten i Linz (130.000) og Tiroler Tageszeitung (120.000).
Antallet af selvstændige avisudgivere er faldet i de seneste år, og oplagene bliver i højere og højere grad koncentreret på de største aviser. Der er en stor procentdel af udenlandsk ejerskab i den østrigske presse. Et tysk medieforetagende ejer 50 procent af Neue Kronen-Zeitung og Kurier, og et andet tysk selskab har store ejerinteresser i Der Standard.
Næsten alle dagblade og et antal ugeaviser modtager statsstøtte. Siden 1985 har der også eksisteret støtteordninger for aviser, som har “særlig betydning for den almene opinionsdannelse”, og som ellers ikke ville kunne klare sig økonomisk.
Radio- og tv-selskabet Österreichischer Rundfunk, ÖRF, er statsejet, men uafhængigt. Ifølge en særlig medielov er politisk indblanding i radio- og tv-programmer forbudt. ÖRF driver tre nationale radiokanaler og to fjernsynskanaler, som finansieres af licenspenge og reklamer. I 2003 begynde en privat landsdækkende kanal, ATV+, at sende. Der er flere kabel- og satellitkanaler.
Østrig er næsten dobbelt så stort som Danmark. Omkring 60 procent af landet er bjerge og ligger i Alperne. I nordøst breder Wienerbækkenets lavlandsområde sig, og ved den ungarske grænse i øst begynder et slettelandskab.
Floden Donau er Østrigs dominerende vandvej. Dens vigtigste bifloder er Inn, Salzach, Enns, Mur og Drau. De mest kendte og naturskønne af landets mange søer ligger i Salzburgområdet og i delstaten Kärnten. Neusidlersøen ved grænsen til Ungarn er den største. En mindre del af Bodensøen ved grænsen til Tyskland og Schweiz tilhører Østrig.
Landet har tempereret fastlandsklima. På grund af de varierende højdeforhold er der stor forskel i temperatur og nedbørsmængde fra egn til egn. Det mildeste klima finder man i øst. Der falder rigeligt med nedbør de fleste steder, nogle steder op til 2000 mm årligt. Det er tørrest omkring Wien, hvor der falder under 500 mm om året.
Østrig er en forbundsstat med ni delstater (Länder). Landets præsident vælges i direkte valg for en mandatperiode af seks år og kan genvælges en gang. Præsidenten har primært repræsentative opgaver såsom at udpege regeringslederen, forbundskansleren, og på dennes forslag også de øvrige ministre i regeringen.
Parlamentet har to kamre: nationalrådet med 183 medlemmer, der vælges i direkte forholdstalsvalg for en mandatperiode af fire år, og forbundsrådet med 64 medlemmer, som udpeges af delstatsparlamenterne. Forbundsrådet har til opgave at repræsentere delstaternes interesser over for forbundsstaten. Forbundsrådet kan udskyde vedtagelsen af lovforslag, som er blevet godkendt af nationalrådet, men har ikke vetoret. Valgretsalderen er 18 år.
Der skal afholdes folkeafstemninger om større ændringer af forfatningen. Det samme gælder for mindre forfatningsændringer, såfremt mindst en tredjedel af nationalrådet kræver det.
De ni delstater, Burgenland, Kärnten, Niederösterreich, Oberösterreich, Salzburg, Steiermark, Tirol, Vorarlberg og Wien har omfattende selvstyre med egne parlamenter og regeringer. De regionale regeringer ledes af en Landeshauptmann. Delstaterne er inddelt i by- og landkommuner.
I et halv århundrede efter afslutningen af Anden Verdenskrig var østrigsk politik domineret af to partier; det borgerlige Folkeparti (Österreichisches Volkspartei, ÖVP) og Socialdemokratiet (Sozialdemokratische Partei Österreichs, SPÖ). I 1990erne gennemgik det politiske system imidlertid store forandringer. De to store partier gik kraftigt tilbage. SPÖ mistede vælgere på grund af de store sparerunder og nedskæringer i velfærdssystemet i perioden, og ÖVP havde problemer med svage ledere og hyppige afhopninger. Samtidig voksede De Frie (Freiheitliche Partei Österreichs, FPÖ) sig stærkere og stærkere.
De Frie har rødder i den tyske nationalisme og har samlet personer med ofte stærkt varierende synspunkter. Da Jörg Gaider blev partileder i 1986, stillede FPÖ sig ud på den yderste højrefløj. Denne politik førte bl.a. til, at fem af partiets parlamentsmedlemmer i 1993 brød ud og dannede Liberalt Forum (Liberales Forum, LF). I maj 2000 gik Haider af som partileder, men har stadig stor indflydelse bag kulisserne.
Partiets voksende popularitet førte det til magten i februar 2000 i koalition med ÖVP, og de to partier dannede også regering efter parlamentsvalget i 2002. Men vælgernes støtte til FPÖ er faldet, og valget i 2002 gav kun 18 mandater – en stor nedgang i forhold til de 52 mandater fra valget i 1999. ÖVP styrkede derimod sin position og fik sit bedste valg i 36 år.
De Grønne (Die Grünen) har været repræsenteret i parlamentet siden 1986. Partiet har oplevet stigende vælgertilslutning i de senere år.
Kendetegnende for det politiske system i Østrig er, at alle arbejdsmarkedets parter er involveret i den politiske beslutningsproces på det økonomiske og sociale område. Gennem dette “sociale partnerskab” har den økonomiske og politiske stabilitet og ikke mindst freden på arbejdsmarkedet kunnet bevares.
Lønmodtagerne repræsenteres i partnerskabet af den faglige centralorganisation ÖGB samt Lønmodtagerkammeret. De har traditionelt stået SPÖ nær. Arbejdsgiverne repræsenteres af to kamre, et for landmænd og et for virksomhedsledere, der begge er knyttet til ÖVP. Kamrenes hovedopgaver er at vurdere lovforslag og derigennem varetage medlemmernes interesser.
Det østrigske retssystem består af lokale domstole, provins- og distriktsdomstole. Der er også fire højere provinsdomstole i Wien, Graz, Innsbruck og Linz. Øverste retsinstans er højesteret, en forfatningsdomstol og en domstol for forvaltningsanliggender.
En kulturrejse til Østrig er en rejse til et land med en fantastisk natur, men også en meget spændende historie. I dette indlæg kan du få nogle få informationer og fakta om landet.
Østrig er ligesom en filmoptagelse, ligeså overdådig og dekadent som et wienerbal hvor samfundets ældre fruentimmer danser vals og polka med de nye tusindårs drag queens. De smykkeskrins Habsburgse paladser, kaffehusene i Wien, det barok funklende Salzburg , de tårnhøje toppe dækket af sne over Innsbruck, gør at det er fænomenalt at rejse i dette overvejende tysktalende alpe- land. Natur landskaber – en symfoni af hektiske bjergperspektiver, blændende gletsjere og bjergkløfter for faldskærmsspringere – er ligeså kløgtig som et Mozart mesterstykke eller den romantiske dans som Strauss lærte verden. Hvad enten du er en kultur elsker eller en udendørs entusiast, så er Østrig et land i Europa du vil nyde i fulde drag.
Hovedstad: Wien, Befolkning: 8.210.281, Areal: 83.871 kvadratkilometer, Officielt sprog: Tysk (Slovensk, kroatisk og ungarsk i de sydlige stater). Bedste tidspunkt at besøge landet på: Hele året rundt, skiferie om vinteren, kulturrejse og vandreferie om sommeren.
Læs meget mere om kulturrejser til Østrig her på bloggen, f.eks indlægget: Wien, en storby skabt til kulturrejser
Informationer og fakta om kulturrejser til Østrig er opdateret forår 2010
Mange forskellig folkeslag har i århundredernes løb bidraget til sammensætningen af Østrigs befolkning, men i dag er den sprogligt set meget homogen: ca. 98 procent har tysk som modersmål. Nogle befolkningsgrupper har officiel stilling som mindretal, det gælder ungarere og kroater, der lever i delstaten Burgenland i øst, slovenere, der primært bor i Kärnten, samt tjekker og slovakker i Wien og i delstaten Niederösterreich. I 1993 blev også landets sigøjnere anerkendt som nationalt mindretal. Det gælder dog kun de 30.000 sigøjnere, som har levet i Østrig i mindst tre generationer. I alt omfatter mindretallene lidt over 120.000 personer, hvoraf de fleste er tosprogede.
Der boede 220.000 jøder i Østrig før anden Verdenskrig. De fleste af dem blev myrdet i nazisternes udryddelseslejre eller udvandrede, og i dag er der ca. 10.000 tilbage. For få år siden gik den østrigske regering og flere virksomheder med til at betale kompensation svarende til flere hundreder millioner dollars til jøder, hvis formue blev beslaglagt af nazisterne, samt til jøder, der blev sat til tvangsarbejde.
På grund af bjergene er befolkningen ujævnt fordelt over landet. De fleste bor i øst. Antallet af indbyggere i den del af landet steg kraftigt i første halvdel af 1990erne, primært pga. tilstrømning af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, men også stigende indvandring af arbejdssøgende fra Øst- og Centraleuropa. Regeringen forsøgte at begrænse indvandringen ved at indføre nye regler i slutningen af 1990erne, og asyllovene blev gradvist skærpet i årene, der fulgte. Bl.a. blev der indført restriktioner på, hvilke asylsøgende, der har ret til økonomisk støtte og indkvartering. I henhold til en ny lov fra 2003 skal man bestå en sprogprøve i tysk og i østrigske samfundsforhold for at få permanent opholdstilladelse.
Østrigs behandling af asylsøgere er blevet kritiseret af bl.a. Amnesty International, der mener, at myndighederne har været sene til at efterforske anklager om politivold. I 1999 døde en asylsøger fra Nigeria under en transport foretaget af østrigsk politi. I 2002 blev de tre ansvarlige politifolk idømt otte måneders betinget fængsel.
Det tysk, der tales i Østrig, tilhører den vestgermanske gren af den germanske sprogfamilie. På Karl den Stores tid (800-tallet) blev ordet deutsch for første gang brugt om sproget blandt de germanske folkestammer i Frankerriget, som Tyskland og Østrig dengang var en del af.
Talesproget har altid været skiftende. Begrebet “højtysk” omfatter en udtalenorm, der er mere eller mindre den samme i Tyskland og Østrig. Dialekterne inden for det tyske sprogområde er dog meget levende og markant forskellige fra egn til egn. De østrigske dialekter tilhører samme gruppe som dem, der tales i den tyske delstat Bayern.
Tænk på Salzburg i Østrig og de fleste vil nok tænke på musik. Sådan har jeg det med Salzburg og foruden musik byer byen på mange andre oplevelser til en kulturrejse. Byen har en spændene historie, en charmerende bykerne og ligger i de skønneste omgivelser omgivet af bjerge.
Europas førende musikfestival Salzburgfestspillene Salzburg, Østrig Mozarts fødeby og dens naturskønne beliggenhed er passende omgivelser for Europas største og mest betydelige årlige musikbegivenhed. Mere end 180 fremførelser af et klassisk og moderne repertoire, bl.a. operaer, symfonier, orkester- og solistkoncerter, finder sted rundt omkring i byen – man skal regne med, at der er udsolgt til de helt store navne lang tid i forvejen (medmindre man er villig til at betale hotelpersonalet kæmpebeløb til deres sortbørsforbindelser). Det er nemmere at få billetter til matinékoncerterne – kammermusik eller kirkekoncerter, de er dog ikke til at kimse ad.
Under festspillene – eller på et hvilket som helst tidspunkt, man skulle hungre efter luksus – kan man bo på Salzburgs Hotel Schloss Mönchstein. Dette tårnprydede slot fra 1300-tallet, bygget som sommerbolig for ærkebiskopperne af Salzburg, ligger oppe over byen, omgivet af haver og en 10 ha stor park, blot 10 minutters kørsel fra den historiske bymidte. Det er blevet nyindrettet, og dets parketgulve, orientalske tæpper, blyindfattede ruder, 1700-talsmøbler og lille kapel, der går tilbage til mindst 1500, vidner om hotellets rige historie; gæster som zar Alexander 2. af Rusland og Mozart selv har slået sig rigtigt løs her. Men det er de moderne bekvemmeligheder på de 1o7 værelser, der har skaffet dette næsten teateragtige hotelmiljø sine fem stjerner. Et ophold i Tårnsiten får gæster til at føle, at det dobbelte antal ville have været passende. Der findes dog også mange andre gode hoteller i Salzburg også i en helt anden prisklasse, dog skal du være opmærksom på at hotelpriserne er ganske høje under festivalen og du skal bestille dit hotel i god tid.
Fremførelser forskellige steder overalt i Salzburg. Salzburgfestspillene kan opleves fem uger fra og med sidste uge af juli. Du kan læse meget mere om festivalen og om Salzburg på www.salzburgerfestspiele.at
En flydende kunstfestival og kongeligt logi på bjergtoppen, det er hvad som venter dig hvis du planlægger en kulturrejse til området omkring Bodensøen i Østrig og ikke mindst hvis du rejser i juli og august hvor Bregenz Festival sætter sit præg på stedet.
Shakespeare skrev “Hvis musik er føde for kærligheden, så spil løs.” Shakespeares skuespil og Beethovens og Schuberts musik er kun nogle af de mange teater- og musikbegivenheder, man kan være heldig at overvære under den imponerende Bregenz Festival (Bregenzer Festspiele). Den enorme flydende tribune ved bredden af Bodensøen (Lac Constance) virker magisk midt i symfonien af bjerge og stjerneklare aftener. For dem, der går glip af denne månedlange udendørs festival, er den maleriske Bodensø, der krydser Østrigs, Tysklands og Schweiz’ grænser, midtpunktet i et stort ferieområde, der er populært på grund af sine rige muligheder for lystfiskeri, sejlads og vandreture. Det bedste sted at indkvartere sig er på det antikvitetsfyldte Hotel Deuring Schlössle fra 1600-tallet, der ligger oppe på et bjerg med udsigt over søen og den charmerende by Bregenz. Dette vedbendklædte barokslot i en blomsterprydet park kan blot tilbyde 13 overdådige værelser, det mest efterspurgte er den ottekantede tårnsuite med åben kamin. Hotellets restaurant har i årevis rangeret blandt landets ti bedste.
Du kan vælge at flyve til Østrig eller køre i egen bil på kulturferie til Bondesøen, en super base til en ferie i Østrig. Bregenz ligger ca. 185 km vest for Innsbruck, 125 km øst for Zürich iSchweiz. Bregenz Festival løber af stablen i perioden fra slutningen af juli til slutningen af augus. Du kan læse meget mere om festivalen på www.bregenzerfestspiele.com. Du finder et stort antal af hoteller til din kulturferie ved Bondesøen, et af dem er som beskrevet her i indlægget Hotel Deuring Schlössle.