Operaen Nabucco af Guiseppe Verdi har fejret store triumfer på alverdens opera-scener. Men hvad er historien bag dette opera-værk, og hvad handler den om? Du kan her læse om operaens opbygning, tilblivelse og opførelse, og finde inspiration til en operarejse til Verdis hjemland.
Nabucco er Verdis tredje opera. De to første er den seriøse ”Oberto, conte di San Bonifazio” fra 1839, og den anden er den komiske opera ”Un giorno di regno” fra 1840. I 1836 havde Verdi giftet sig med Margherita Barezzi, som var datter af hans velynder, købmanden Antonio Barezzi. Hun skænkede Verdi en datter og en søn, men i løbet af to år, fra august 1838 til juni 1840, mistede Verdi begge børnene og sin elskede Margherita.
Han var, da hans kone døde, optaget af arbejdet på den sidstnævnte af de to operaer, og ingen kan undre sig over, at den ikke ville lykkes for ham. Den blev en tydelig fiasko, og Verdi tabte de sidste rester af sit mod og opgav tanken om at skrive mere musik. Hans gode ven og forkæmper, Bartolomeo Merelli, som var blevet direktør for Scala-operaen, hvor hans første opera var blevet uropført, gav ham i slutningen af året 1840 en tekstbog, som Otto Nicolai, der på dette tidspunkt opholdt sig i Italien, havde forkastet. Da Verdi kom hjem, kastede han ærgerligt bogen på sit bord; den faldt op på ordene: ”Va, pensiero, sull’alidorate ” (Flyv, tanke, på gyldne vinger). Hans opmærksomhed blev fanget, og hele natten sad han og læste i tekstbogen. Næste dag ville han aflevere den hos Merelli, men denne påtvang ham atter bogen og smed ham ud af sit hus.
Værket tilblives
Verdi havde nu ingen anden udvej end at komponere teksten, som han da også blev mere og mere opslugt af. I oktober 1841 var partituret færdigt, og i marts 1842 fandt uropførelsen sted på Scala-operaen i Milano. Der havde ikke været råd til nye dekorationer, men heldigvis havde teatret tre år i forvejen opført en stor ballet over samme emne; den var skrevet af Antonio Cortesi og havde vakt meget bifald, og det er muligt, at Verdis tekstdigter, Temistocle Solera, i nogen grad har ladet sig inspirere af den. Man benyttede en stor del af udstyret fra denne ballet, og det var lykkedes at sikre nogle fremragende sangere til hovedpartierne, bl.a. Giuseppina Strepponi til Abigails rolle; hun havde allerede – til Verdis store tilfredshed – udført den kvindelige hovedrolle i hans første opera – og blev senere hans trofaste livsledsagerske gennem mange år. Operaens handling bygger især på Esajas’ og Jeremias’ fortællinger i Det gamle Testamente om jødernes babylonske fangenskab, som varede fra år 598 til 539 f.Kr.
Verdis gennembrud som komponist
Premièren på Nabucco (som operaen snart blev kaldt; dens oprindelige titel var ”Nabucodonosor”) blev Verdis gennembrud som komponist; hertil bidrog ikke mindst den tydelige parallel mellem de fangne jøders længsel efter befrielse fra det babylonske fangenskab og det daværende Italiens længsel efter befrielse fra det østrigske herredømme. Navnlig det førnævnte kor ”Va, pensiero”, som synges af de fangne jøder, fik både på grund af teksten og den pragtfulde melodi en enorm udbredelse og ligefrem en slags slagsang for det undertrykte Italien (se Salmernes Bog, Salme 137). Operaen opførtes snart over hele Italien og inden længe også i andre lande, således i 1843 i Wien, i 1845 i Paris, i 1846 i London og i 1848 i New York; Verdi var med ét slag blevet en international komponist.
I København opførtes operaen første gang – og som den første Verdi-opera – den 21. december 1845 af en italiensk operatrup på Hofteateret; den gik nogle gange og er ikke siden spillet i København. Da Verdis senere mesterværker kom frem, fordunklede de i nogen grad hans ungdomsarbejder, men efter den sidste krig er man også uden for Italien igen blevet opmærksom på ”Nabucco”, og dens opførelsestal er atter i stigning.
Enorm indre kraft
Selv om der i musikken til Nabucco findes steder, der er præget af en ret triviel tradition, så er der dog mange flere, der viser, at Verdi virkelig var et geni. Man møder allerede her hans sikre fornemmelse for proportioner, hans sceniske sans, hans medrivende melodik og den enorme indre kraft, der er karakteristisk også for hans hovedværker. Ved Verdis begravelse i 1901 blev koret ”Va,pensiero” sunget af et kor på 900 sangere under ledelse af Toscanini.
Operaens opbygning
Opera i 4 akter (7 billeder). Tekst af Temistocle Solera. Førsteopførelse på Scala-Operaen i Milano 9. marts 1842.
Handlingen foregår dels i Jerusalem (1. akt), dels i Babylon omkring år 578 før Kristus.
Personerne
• Nabucco, konge af Babylon
• Fenena, hans datter
• Abigail, hans adoptivdatter (i virkeligheden slavinde)
• Zaccaria, jødisk ypperstepræst
• Ismael, nevø af Jerusalems konge
• Anna, Zaccarias søster
• Abdallo, Nabuccos tjener
• En baalspræst, karakterbas
Første akt
I templet I Jerusalem beder jøderne Jehovah om beskyttelse mod assyrerne, som belejrer byen. Ypperstepræsten Zaccaria kommer med Nabuccos datter Fenena, som man har taget som gidsel med henblik på de senere forhandlinger med assyrerne. Nu melder Ismael, den jødiske konges nevø, at de assyriske krigere er ved at storme byen, og Zaccaria overgiver Fenena i hans varetægt. De to unge, som har lært hinanden at kende, da Ismael var jødisk gesandt i Babylon, elsker hinanden, og Fenena ser hen til den dag, da hun i Babylon kan tale jødernes sag hos sin fader, kong Nebukadneser. De to elskende overraskes af Fenenas halvsøster Abigail, som under belejringen har fundet vej til templet ledsaget af krigere. Også hun kender og elsker Ismael, som dog ikke gengælder hendes følelser. Hun hader derfor Fenena, som hun beskylder for landsforræderi, og hun tilbyder at frelse Ismael og hans folk, hvis han vil elske hende, hvad han afslår. Nu trænger Nebukadneser og hans krigere ind og besætter templet. Zaccaria har bemægtiget sig Fenena og truer hende nu med en dolk for at få magt over Nebukadneser, men Ismael befrier hende og overgiver hende til faderen, hvad der får jøderne til at udstøde forbandelser over forræderen.
Anden akt
Første billede
Abigail har fundet et dokument, som beviser, at hun ikke er Nebukadnesers ældste datter, men en simpel slavinde, som han har taget til sig, og at Fenena er tronens retmæssige arving. Baals ypperstepræst meddeler nu, at Fenena har givet de jødiske fanger fri; som et modtræk har præsterne udspredt det rygte, at Nebukadneser er faldet i krigen, og vil nu udråbe Abigail til dronning, hvad hun med glæde indvilliger i.
Andet billede
Zaccaria har samlet jøderne til bøn. Da Ismael kommer, mødes han af smæderåb, fordi han vil ægte en hedensk kvinde; men Fenena ønsker at gå over til den jødiske tro. Nu træder Abigail ind og fordrer kronen af Fenena, men netop som hun vil tage den, kommer Nebukadneser til og sætter den på sit eget hoved; alle taber mælet af forbavselse over at se kongen, som man troede var død, men overraskelsen går over til rædsel, da han udråber sig selv til gud. Da han vil tvinge dem alle til underkastelse, farer et lyn ned fra himlen og slår kronen af hans hoved; han gribes af vanvid og synker bevidstløs om. Abigail griber kronen og sætter den på sit eget hoved.
Tredje akt
Første billede
Under Nebukadnesers sindssygdom har Abigail – støttet af Baalspræsterne – tilrevet sig magten. Ypperstepræsten opfordrer hende nu til at underskrive en dødsdom, som skal omfatte samtlige jøder og hendes søster Fenena, som har forrådt sit land. Da den halvt forvirrede Nebukadneser kommer til, lykkes det hende at fralokke ham hans underskrift, og da han bagefter i et øjebliks klarsyn vil tilbagekalde dommen, lader hun ham indespærre.
Andet billede
Ved Eufrats bred klager jøderne over deres folks hårde skæbne. Zaccarias profeti om Babylons undergang sætter dog mod i dem igen.
Fjerde akt
Første billede
Den indespærrede Nebukadneser vågner ved råb udefra; det er hans datter Fenena, der føres til henrettelsen. Han prøver forgæves at åbne døren, og i sin fortvivlelse beder han til jødernes gud. Da får han kraft til at sprænge døren, og udenfor står hans gamle tjener Abdallo med en skare mænd, som vil bistå ham. De skynder sig af sted for at befri Fenena. Fenena og jødene føres til retterstedet; de går døden i møde med fortrøstning til Jehovah. I sidste øjeblik styrter Nebukadneser ind med sine mænd og befrier dem alle. Baals gudebillede styrter sammen af sig selv, og Nebukadneser bekender sig til jødernes gud. Abigail drikker gift og beder døende om tilgivelse for sine synder.