Alte Pinakothek der ligger i München, Bayern, Tyskland betegnes af mange som et arkitektonisk vartegn og dets mesterværker vil absolut imponerer på en kulturrejse til Tyskland
Alte Pinakothek
Meget af Münchens status som nationens “hemmelige hovedstad” skyldes byens museer i verdensklasse. Med rum efter rum med pragtværker af de gamle mestre og fra den nordeuropæiske renæssance i sin samling, der spænder fra 13-1700-tallet, konkurrerer Münchens nyligt nyindrettede Alte Pinakothek med selveste Louvre om den mest stilfulde udstilling. De, der kun går målrettet efter den unge Leonardo da Vincis Madonna og barnet eller Titians Tornekroningen, risikerer at gå glip af værker af Membling, Brueghel, Hals og Dürer (denne sidste værk, De fire apostle, er et andet af museets højdepunkter). Dette kunstmuseum byder på en af verdens største samlinger fra den flamske 1600-talsmaler Rubens: Af hans 62 værker, der er udstillet her, er især Selvportræt med hustru og det vældige Dommedag en omvej værd. Van Dyck, hans mest berømte elev, er også rigt repræsenteret her. Den imponerende murstensbygning, der er i venetiansk renæssancestil og i sig selv en arkitektonisk perle, blev opført i begyndelsen af 1800-tallet som hjemsted for Ludvig 1.s personlige kunstsamling.
Vil du selv arrangere en kulturrejse til Tyskland og besøge alte Pinakothek så kan du læse mere her.
Neue Pinakothek
På den anden side af gaden ligger Neue Pinakothek, der tager tråden op, hvor søstermuseet slutter, med store værker fra 1800-tallet. Ønsker man en ejendommelig, men spændende blanding af indtryk på en kulturrejse til München, kan man tilbringe en formiddag på de to malerisamlinger og en eftermiddag midt i den store oktoberfest.
Læs mere om Neue pinakothek her