Tag-arkiv: Mad

Mad

San Sebastián og Hotel María Cristina

Udgivet den af

Ligesom Biarritz, dens franske modstykke på den anden side af grænsen i Frankrig, er San Sebastián ved Baskerlandets kyst et fornemt belle époque-feriested. Mulighederne i denne kønne by og dens halvmåneformede strand, La Concha, må have tiltalt den spanske dronningeregent María Cristina, da hun i 1866 besluttede at gøre den til sin sommerresidens og hoffets sommerhovedstad og dermed hævede den op i den fashionable verden. Det meste af arkitekturen fra omkring forrige århundredskifte er bevaret intakt, men dens funktion er nok en anden i vore dage: Det klassiske hesteskoformede operahus er i dag hjemsted for den velkendte San Sebastían film Festival, der finder sted sidst i september.

Hotel María Cristina

Under filmfestivalen fungerer det aristokratiske Hotel María Cristina, der ligger som en dronning på den vestlige bred af Urumea-floden, som hovedkvarter for filmverdenens aristokrati. Dette prægtige hotel fra 1912, der førhen var rejsemålet for ethvert betitlet hoved i Europa, kan stadig betage gæsterne med sin overdådige foyer med guldbronze, kunstfærdige indlægs arbejder, onykssøjler og gulve af Carrara-marmor.

San Sebastián ligger små 100 kilometer fra Bilbao og kun ca. 20 kilometer fra den franske grænse, så er du på kulturrejse til det nordlige Frankrig så kombiner et besøg i  San Sebastián eller omvendt!   Vær opmærksom på at der er Jazzfestival i juni, ogfilmfestival i september.

Maden og Arzak

Til middagen bør gæster gøre alt for at sikre sig et bord på Arzak, Baskerlandets gastronomiske stjernerestaurant. Baskerne, der er et notorisk selvstændighedssøgende folk med en helt særlig afstamning, er fascinerede af mad, og deres kulinariske traditioner er en kilde til stor regional stolthed, hvilket et besøg på det imponerende La Brecha-fødevaremarked vil bekræfte. Baskerlandet (Euzkadi på det baskiske tungemål) er hjemsted for en tredjedel af Spaniens toprestauranter. Og ingen er højere værdsat for sit kulinariske geni end juan Mari Arzak. Denne lokale berømthed begyndte at indkassere stjerner i begyndelsen af 1970’erne og regnes for skaberen af nueva cocina vasca – en revolutionerende bevægelse, der ændrede den finere madlavning overalt i Spanien i 1980’erne, på samme måde som nouvelle cuisine gjorde det i Frankrig. Madlavning i Baskerlandet – fra det tunge og traditionelle til det nyskabende og lette, fra steg til fisk og skaldyr – er en maskulin kunstart, der gives videre fra far til søn. Derfor er det anderledes og forfriskende i dag at se Arzak dele sit legendariske køkken med sin datter, Elena. Efter et uforglemmeligt måltid hos Arzak-familien har man lyst til at omfavne dem begge og sige: “Eskarrikasko!” – baskisk for gracias.

Hotel María Cristina finder du på adressen Calle Oquendo 1 i San Sebastián og Arzak på alto de Miracruz 21, læs evt. mere på www.arzak.info/. Få mere inspiration til din kulturrejse i Spanien her på bloggen, læs bla. om mad og vin.

Lidt om mad og drikke i Venedig

Udgivet den af

Ligesom det er dyrt at bo på hotel i Venedig, glæder det samme restauranterne i byen, og specielt hvis du vælge at spise på de kendte restauranter på din kulturrejse til Venedig. Her følger en ganske kort beskrivelse på nogle af de kendte steder i venedig hvor du kan få mad og ikke mindst drikke. Som i alle andre turistbyer så er det dog altid klogt at se hvor de lokale går ud og spiser, her er det ofte bedst og billigst!

Caférne på Markuspladsen

I årets kolde måneder er Caffè Florian med sit interiør fra 1700-tallet nok den bedste af caféerne ved den storslåede Markusplads at besøge. Men når det bliver varmt i vejret, og bordene flyttes udenfor, og alle orchestrine spiller deres tidløse musik til langt ud på natten, er alle udendørscaféer lige gode. Man kunne måske endda gøre oprør og slå sig ned på den knap så kendte Caffè Chioggia lige om hjørnet over for Dogepaladsets gennembrudte facade af lyserød og hvid marmor. Jazzkvartetten her er fremragende, og man kan studere den mindre flåde af parkerede gondoler, der vugger på bølgerne i den fascinerende lagune til højre, eller se maurerne slå timeslag fra toppen af klokketårnet til venstre.

Cantina Do Mori

Cantina do Mori, der er uhøjtidelig og syder af liv, er Venedigs mest populære bacaro (vinbar). Man kan prøve at mase sig gennem mylderet af stamkunder i fire lag ved baren, bestille et glas af den regionale rødvin for ingen penge og nippe til et udvalg af cichetti (snacks i stil med spanske tapas). Professorer og velbeslåede palazzo-ejere blander sig med kontorfolk og handlende fra det nærliggende fiskemarked i et gammeldags miljø så autentisk, at man næsten ville forvente at blive prikket på skulderen af Casanova. Der er talrige andre lokale bacari rundt omkring i byen: Prøv dem alle. Trænger du til et godt glas vin så finder du vinbaren Cantina Do Mori på adressen Calle due mori, i bydelen Castello.

Club Del Doge

Dette hotels pragtfuldt placerede sommerterrasse-restaurant lige ved det storslåede Gritti-palads fra 1500-tallet har en mageløs beliggenhed ud til Canal Grande. Lige ovre på den anden side ligger Venedigs eneste barokperle, Chiesa della Salute (Det Gode Helbreds Kirke), hvis yndefulde kannelurer fremtræder endnu smukkere, når de ligger badet i lys om aftenen. Hvis man synes, at Gritti Palace Hotels overdådige værelser i venetiansk stil er lige lovligt pebrede, bør man i hvert fald unde sig selv en middag ved levende lys eller en solnedgangs-aperitivo ude på terrassen, som er et pragtfuldt sted at sidde, især hvis man er statsoverhoved eller ønsker at føle sig (eller spendere) som sådan et. Club Del Doge ligger på Gritti Palace Hotel, på adressen Campo Santa Maria del Giglio, i bydelen San Marco.

Restaurant Da Fiore

I denne by med mange fornemme fiskerestauranter anses Da Fiore normalt for den bedste, og kun få konkurrenter kan måle sig med den fuldendte ekspertise og passion, man finder hos dens ejere, køkkenchefen Mara Martin og hendes mand, Maurizio. De elskværdige, engelsktalende tjenere forklarer omhyggeligt de nærmere detaljer ved en inspireret menu, der lægger vægt på Adriaterhavets sjældne lækkerier, alle tilberedt på allerbedste vis. Restaurant Da Fiore findes på adressen Calle del Scaleter, Campo San Polo, i bydelen San Polo i venedig.

Harry’s Bar

I den anden ende af skalaen fra Cantina do Mori ligger den lille, næsten undselige Harry’s Bar, der tilfældigvis også er verdens måske bedst kendte bar. Et internationalt klientel kommer her for at finde ud af, hvad hele hurlumhejet drejer sig om, og de fleste af dem bestiller specialiteten Bellini og tredækkersandwiches. Man kan tage herfra uden helt at have forstået, hvad der trak forfatteren Ernest Hemingway hertil gang på gang, eller man kan føje sit navn til den uendelige liste, over gamle stamkunder, hvoraf nogle fortrækker ovenpå til den ansete restaurant, der måske nok er mere kendt for sine alpine priser end for sin klassisk udmærkede, ofte fremragende, menu. Harry’s Bar finder du på adressen Calle Vallaresso, i bydelen San Marco i Venedig.

Marked ved Rialto

Rialtomarkederne – En spændende slentretur gennem de livlige Rialtomarkeder ved kanalen sætter den besøgende nogle århundreder tilbage, hvor disse erberia- (frugt- og grøntsags-) og pescheria- (fiske.) markeder var nogle af de største og mest betydningsfulde i middelhavsområdet. Galejer lossede deres eksotiske varer fra de fjerneste egne af Den Venetianske Republik ved de samme kajer, og en babylonisk forvirring af tungemål udbød et virvar af forskellige produkter – krydderier, kaffe, silkestoffer og elfenben. Frugt og grøntsagsmarkedet er langsomt ved at blive afløst af boder, der sælger gondolierehatte og kinesiske kniplinger, der frejdigt falbydes som Burano-fremstillede, men det daglige fiskemarked er stadig fuldt af liv og røre, med alle former og størrelser af fisk, skaldyr og eksotiske væsener, der ikke ligner noget, man nogensinde har set før. Se det hele her, før det ender på middagstallerkenen om aftenen. Rialtomarkederne ligger som du nok har gættet ved den berømte Rialtobro, i bydelen San Polo.

Algarves johannesbrødtræer og sorte guld

Udgivet den af

En af Algarves vigtigste produktionsvarer er johannesbrød, og selve johannesbrødtræet præger da også Algarves smukke landskab sammen med appelsin-, figentræer og vinmarker. Johannesbrødkulturen blev indført af maurerne i Portugal.

Dette stedsegrønne træ, som især dyrkes i Middelhavsområdet, bliver mellem 10 og 20 meter højt og kan leve i op til 300 år. Træet trives i naturen og ”kræver” kun 250 ml. vand om året for at overleve, selv om det kan klare sig med mindre vand. I tilfælde af tørke, sker det ovenikøbet tit, at produktion øges. Træet kræver ingen kunstgødning. Frugten er en kødfuld og mørkebrun og en ca. 15 cm lang bælg.

Fra dyrefoder til meget andet

Johannesbrød indeholder op til 50 % sukker og spises friske eller tørrede. De bruges også som foder til dyr. De store frø blev tidligere brugt som kaffeerstatning – substansen af frugtkødet optimerer nemlig kaffens crema. Johannesbrødkernemel anvendes i levnedsmiddelindustrien som stabilisator og fortykningsmiddel, og er kendt som E 410 additiv.

For mange år siden blev johannesbrød betragtet som “sort guld” af Algarves landmænd, der tjente formuer på det. Inden for de sidste 10 år er landmænd i Algarve igen begyndt at satse på dyrkningen af johannesbrødtræer for at blive verdens andenstørste johannesbrødproducent. Portugal er i forvejen verdens tredjestørste johannesbrødproducent- og eksportland. 

For 50 år siden, troede man, at johannesbrød kun var anvendeligt som foder til dyrene.  Men der er meget større potentiale i dette meget sunde og næringsrige naturprodukt. Frugtens frø bliver brugt i mad (babymad, fedtfri chokolade, saucer, supper, ost, mv.), medicinalprodukter (bl.a. medicin mod kræft, diabetes og kolesterol), textil- og kosmetikindustrien (bl.a. fugtighedscremer) og endda til papir, likør og snaps. 

Sundt slik

Johannesbrød betegnes også som ”sund chokolade”, fordi den indeholder meget lidt fedt og ikke er vanedannende.
Johannesbrødmel fås af at male og tørre selve frugtkødets og melet indeholder: 48 -56 % sukker, 18 % fiber, 0,2-0,6 % fedt, 4,5 % protein, en høj procentdel af calcium (352 mg/100 gr.) og fosfor. Frugtens garvesyrer bliver ofte anvendt i medicin mod diarre – særligt til børn.

Jøder spiser tørret johannesbrød på helligdagen Tu Bishvat (træernes nytår), mens muslimer drikker johannesbrødsaft under Ramadan.

Danisco ejer den største johannesbrød-transformationsfabrik, der omdanner johannesbrød til mel. Fabrikken lå tidligere i Portugal, men produktionen er nu blevet flyttet til Spanien. Danisco dominerer i dag 55 % af verdensmarkedet for johannesbrød.

Opskrifter med johannesbrød

Kokos – johannesbrødskager
250 gr. Kokos
250 gr. Sukker
8 æg
2 spsk. Johannesbrødkernemel

Smør formene, blend kraftigt sukker og æg, tilsæt kokos og mel. Held i formene og bages i ovn ved 180 gr. i 10 minutter.

Johannesbrød mousse
500 gr. Tofu
¾ kop johanneskernemel
4 spsk. Rørsukker
½ kop sojamælk

Alle ingredienser blændes godt sammen til en cremet konsistens. Hældes i portionsskåle og i køleskabet. Serveres koldt.

På kulturrejse i Porto, natmad eller bare småsulten?

Udgivet den af

Er du på kulturrejse til Porto og er småsulten eller trænger til lidt natmad, så prøv de lokales yndlingsret ”Francesinhas”. Ordet ”Francesinhas” betyder ”små franske” og bruges om en ret, der blev meget populær i 60’rne i Nordportugal, og som har sine rødder i Porto.

Man plejer at bestille den som en let og hurtig ret eller som natmad på spisesteder, der holde åbent sent om aften. Den er så populær, at der ofte afholdes Francesinhas-konkurrencer. ”Francesinhas” bliver tilberedt på bestemte cafeer eller restauranter, som konkurrerer om at blive de bedste til at tilberede denne specialitet.

Fransk oprindelse

”Francesinhas” blev opfundet af Daniel David Silva, der havde boet i Frankrig og arbejdet på en fransk restaurant i mange år, hvor han bl.a. til dagligt havde tilberedt de af franskmænd meget værdsætte franske toasts ”Croque-monsieur”. Da han vendte tilbage til Portugal, nærmere bestemt til restaurant Regaleira i Porto, prøvede han sig frem med variationer af den franske specialitet, ved at tilføje forskellige lokale ingredienser, der resulterede i retten med en ”tilpasset” portugisisk smag, som vi kender den i dag.

Under stadig udvikling

”Francesinha” er i øvrigt Portos eneste ægte gastronomiske opfindelse i det 20. århundrede. På en kulturrejse rundt i Portugal, vil du opdage, at der i dag findes flere fortolkninger af retten, alt efter hvor man befinder sig i Portugal. Det betyder f.eks., at en Francesinha fra Porto ikke umiddelbart smager som en fra Vila Real de Trás-os-Montes. I nyere tide er flere portugisiske restauranter begyndt at have innovative variationer af ”Vegetar-Francesinha”s på menukortet.

Hovedingredienser i en ”Francesinha” er dog stadig oftest to skive formbrød, en mør okse- eller kalvesteak, ost, pølser, og skinke. Den betydeligste del er selvfølgelig saucen, som tilberedes efter kokkens fantasi og hældes over sandwichen inden gratinering i ovnen. Saucen kan tilberedes med øl, hvidvin, portvin, brandy eller hummersuppe, oksebouillon, laurbær, smør, portvin, tomatpuré, mælk og den elskelig portugisisk stærk krydderi – piri-piri.

Sådan bestiller du kaffe i Portugal

Udgivet den af

Ligesom i Danmark er kaffe for de fleste portugisere en del af det faste daglige ritual, og det er aldrig svært at finde et sted, hvor der serveres god kaffe. For selvom man i Portugal i gennemsnit ikke drikker nær så meget kaffe (4.3 kg/person/år), som den gennemsnitlige dansker (8.7 kg), har man til gengæld en længere tradition for at fokusere på kaffens kvalitet frem for kvantitet.

Vi har i de senere år også herhjemme har oplevet en opblomstring af kaffebarer med lange menukort, men alligevel kan det for mange stadig være en overvældende oplevelse at skulle bestille en kop kaffe i Portugal. Udvalget af kaffedrikke er nemlig stort i Portugal, og man ikke altid kan regne med at portugisiske kaffenavne dækker over det samme som i andre lande, og for at gøre forvirringen endnu større bruger man ofte forskellige kaffenavne i de forskellige regioner i Portugal. Herunder finder du derfor en kort guide i kunsten at bestille en kop kaffe i Portugal.

Café
Sort kaffe, som serveres i en lille kop. Det man vi normalt i Danmark forstår ved en espresso. Kaldes også Bica eller i Porto cimbalino. Kan bestilles i forskellige størrelser: cheio (fuld størrelse), três-quartos (3/4) eller curto (lille). Derudover fås den som Chávena Fria og Chávena Quente, hvis den skal serveres i en henholdsvis kold eller varm kop.

Bica com Cheirinho
En Café (sort kaffe) med et stænk brandy.

Italiana
En Italiana er en meget stærk kop kaffe, som i Rom kaldes for Caffé ristretto. En espresso der er stampet hårdere og brygget med mindre vand end en almindelig espresso. Kaldes undertiden Bica Curto

Carioca
En meget tynd espresso.

Abatanado
Kaldes også Abadanado. En ’lang’ svag kaffe, som serveres i en medium størrelse kop, som en tekop.

Café pingado
Espresso med en dråbe mælk. Kaldes også Bica Pingada eller blot Pingo

Garoto
Garoto er portugisisk for ‘lille dreng’, men i kaffesprog betyder det espresso med mælk. Eftersigende fordi dette var kaffen man serverede for drenge, før de kunne drikke almindelig kaffe.

Meia de leite
½ kaffe, ½ mælk som serveres i te-kop størrelse ligesom ved Abatanado. Den direkte oversættelse er “halv mælk”. Kaldes sommetider Café com Leite

Galão
Et højt glas med sort kaffe og 3/4 mælk, som minder om en Caffe latte. Serveres meget varm, pas på fingrene!

Mere mad og vin i Portugal

Skal du på en rejse til Porto, kan du her læse om hvor du finder de hyggeligste cafeer i Porto. Du kan derudover finde mange flere spændende artikler om Portugals mad og vin her på hjemmesiden, og naturligvis også inspiration til din næste rejse til Portugal.

Porto i Portugal, de hyggeligste caféer

Udgivet den af

Portugals næststørste by Porto er en fascinerende by. Der bliver skrevet og sagt meget om byens historie, handelsbetydning og portvin. Men Porto er meget mere end det. Når man ankommer til byen, bliver man hilst velkommen af en pulserende, men samtidig rolig og romantisk atmosfære. Portos fantastiske beliggenhed, byens imponerende arkitektur og dens behagelige klima udgør en eksotisk cocktail, som vækker eventyrlige sanser i dig. Man føler sig hurtigt hjemme i Porto og lysten til at trænge ind i byens daglige rutine, eller mangel på samme viser sig allerede ved ankomsten.

Porto er en arbejdende by, som i modsætning til Lissabon, vågner meget tidligt. Lige som danskere på tværs af landsdelene driller hinanden, så markerer konkurrencen sig mellem Porto og Lissabon så markant, at de mest banale udtryk som espresso hedder ”Bica” i Lissabon og ”Cimbalino” i Porto (og simpelthen ”Café” i Algarve). Ja, kært barn har mange navne. Portos caféer og konditorier sender langt før daggry deres uimodståelige dufte af lækre brød og kager ud i byens gader. Man bliver helt sulten og caféerne tager imod de første morgenkunder – og der er tid til en kort sludder, mens man nyder en dejlig, frisk tilberedt morgenmad. Portos hyggelige caféliv er simpelthen fortryllende og afspejler byens identitet og sociale puls, og der er masser af betagende og historiske caféer i byen, som absolut er værd at besøge, på en rejse til Porto.

Udvalgte caféer i Porto

Herunder vil vi nævne nogle af byens mest charmerende og sågar berømte caféer i Porto.

Café Bogani

Beliggende på den sydlige bred af Dourofloden ved portvinshusene. Bogani café byder på den bedste udsigt over Portos fredede historiske centrum. Caféen er indrettet med Philip Starcks designmøbler. Caféens terrasse tilpasser sig årstidens sæsoner og bliver opvarmet og delvist tildækket om vinteren. Det er et ”must” at opleve de lokale hyggestunder med sådan en smukt ”view”, mens man nyder et glas af den lækre nektar, som gav navn til byen – naturligvis portvin.

Café Brasileira

Selv om Porto udgaven ikke er så berømt som storebroren i Lissabon, udgør cafeen en historisk milepæl i byens liv og har været en del af portuensernes hverdag i over ét århundrede. Den er en meget populær café, samt en efterspurgt restaurant. Du finder Brasileira på denne adresse: Rua Sá da Bandeira 75, Porto

Café Majestic, måske den mest berømte cafe i Porto

Café Majestic er smuk, sofistikeret og byder på en helt usædvanlig behagelig atmosfære. Den blev indviet i 1921 som Elite Café, men skiftede kort derefter navnet til Majestic. Caféens smukke Art Noveau udsmykning ligger til grund for stedets navn og overalt er der spejle, keruber, lysekroner, marmor og træ. Det var engang mødested for kunstnere og politikere og stadig i dag besøger berømte personligheder denne café, som i øvrigt er blevet kåret som en af Europas og verdens allersmukkeste caféer.

Café Guarany

Mærkesagens Guarany café blev indviet på Portos fornemmeste allé i 1933. Navnet kommer fra en sydamerikansk indfødt indianerstamme fra Brasilien, og det er fra denne del af Brasilien hvorfra det meste af kaffen serveret på caféen stammer fra. På facaden ses et marmor høj-relief af en indianer lavet af en portugisisk billedhugger. Caféen er ”trendy” og et faste mødested for forretningsfolk og intellektuelle. Caféens kalender er fyldt med spændende musik arrangementer og der arrangeres også digtoplæsning, debatter og koncerter. Guarany caféen er kendt som “musikere caféen” på grund af sin hyggelige, livlige og kunstneriske atmosfære.

Confeitaria Tavi

Hvis du er på slankekur, så må du lade være at træde ind i denne elegante og smagfuldt indrettede café, som i over 70 år har nydt godt af berømmelsen som Portos bedste konditori. Indbyggerne i Porto og omegn rejser meget langt for at hente en forudbestilt fødselsdagskage eller andre lækkerier, herunder udsøgte gourmet specialiteter til den søde tand. Beliggenheden tæt ved Atlanterhavet og stranden er i sig selv gode undskyldninger for, at aflægge et besøg hos Tavi.

Homem do Leme

Denne indbydende strandcafé på den smukke Foz strandpromenade holder åben hele året, lige meget om det regner eller solen skinner. Caféen summer af en afslappende atmosfære og et bredt udvalg af lækre drikkevarer og måltider. I løbet af sommermånederne bliver de udendørs borde hurtigt optaget, men der er også et fantastisk havudsigt indenfor lige meget hvor man sidder takket være caféens store panoramavinduer.

Praia da Luz

Dette er en café, bar og restaurant, beliggende på stranden, så det er et sted som er et besøg værd uanset om du blot ønsker at drikke kaffe eller indtage et komplet måltid. Caféen holder åbent hele året, og er opvarmet udenfor såvel som indenfor, hvor der er en dejlig hyggelige pejs. I godt nattevejr, byder caféens program på masser af musik og dans, som indtil kl. 03.30 bliver leveret af en DJ.

Café Progresso

Man bliver hilst velkommen af en stærk kaffearoma og antikke møbler, på denne historiske café, som er over ét hundrede år gammel. Den blev indviet i 1899. Den øverste etages indretning har fået et mere moderne touch, herunder internet-service. Det er et dejligt stop på ethvert tidspunkt af dagen (lukket om søndagen).

På kulturrejse i den Stockholmske Skærgård

Udgivet den af

Der er mange måder at se den stockholmske skærgård på, det netværk af omkring 24.000 øer og glatte, gletsjerskurede skær, der strækker sig over 240 km ud for østkysten. Man kan vælge at gøre det med færge, veterandamper, tremastet skonnert, privat sejlbåd eller yacht. Men det vigtigste er ikke at gå glip af en sådan tur: Skærgårdsområdet er en af landets betydeligste naturseværdigheder og dets uberørte grænseområde. Der bor blot 6000 mennesker på de 1000 af øerne; resten er ubeboede.

Skærgården består af to naturtyper – den skovbevoksede, fredede indre del og den nøgne, vilde ydre skærgård, hvor sidstnævnte er hjemsted for havfugle, sæler og enkelte meget hårdføre fiskere. Tager man en fredfyldt sejltur i ro og mag, vil man langt bedre forstå Stockholm, der er bygget på 14 af skærgårdens øer, og dens tilknytning til havet. Skal du selv planlægge en kulturrejse til den Stockholmske Skærgård bør du ligge rejsen i perioden fra juni til august. Der er talrige udflugts-muligheder i skærgården, og du kan få mere inspiration til din kulturrejse i andre indlæg her på bloggen.

Fjäderholmarnas Krog

Sveriges sommer er kort, men vidunderlig, og dette er stedet at fejre den – i kajak, på picnic-udflugter, på cykel og på gåben rundt på øernes grusveje. Tag en 30-minutters færgetur fra Stockholm ud til den kendte restaurant Fjäderholmarnas Krog, der kun er tilgængelig med båd, og nyd en afslappet frokost af nyfangede, perfekt tilberedte fisk. Eller man kan blive om bord på en af dampskibene og beundre sceneriet; skærene, småøerne, de blomstersmykkede fiskerhytter, anløbsbroerne, engene, gårdene, strandene og den sene eftermiddagshimmel i vekslende pastelfarver. Forfattere og billedkunstnere har altid været tiltrukket af Vaxholm, mens bådfolket sværger til Sandhamn, der er centrum for d en prestigefyldte årlige Kongelige Regatta. Fjäderholmarnas Krog ligger på adressen Store Fjäderholmen. August er sæson for krebs og her bør du bestille bord hvis du vil være sikker på at få plads. Læs mere på fjaderholmarnaskrog.

Spis som en konge på din rejse i Italien

Udgivet den af

At nyde den lokale mad i fulde drag bør stå højt på dagsordenen, når man rejser til Italien – uanset hvor i landet, man befinder sig. En af de mest fremtrædende karakteristika ved italiensk mad er dens enkelhed. Som regel skal der ikke mere end maksimalt 8 ingredienser til, før en velsmagende, italiensk ret er fremstillet. Dette har været medvirkende til, at italiensk mad er blevet særdeles populært i stort set hele verden.

Italiensk mad er nemlig, som de fleste af os ved, forholdsvis let at lave derhjemme – og hjemmet og familiens skød er da også traditionelt centrum for det italienske køkken. I Italien har kokkene på såvel de bedste, internationalt anerkendte restauranter som de små, lokale mad-hyggekroge stadig ofte sine opskrifter fra sin bedstemor. Men historien om italiensk mad rækker meget længere tilbage i tiden.

Ældgammelt køkken

Man finder spor af begyndelsen til det nuværende, italienske køkken helt tilbage til 400 år før Kristi fødsel. Køkkenet har sine rødder i blandt andre de etruskiske, romerske, byzantiske, arabiske og jødiske køkkener – og man mener, at franskmændene faktisk lærte at lave mad af italienerne. Dette er nogle franskmænd dog nok uenige i!

3-4 retter

Et traditionelt, italiensk måltid består af 3-4 retter. I Italien ses måltidet som en mulighed for at tilbringe tid sammen med venner og familier, og ved højtider kan hvert måltid meget nemt vare adskillige timer. Til hverdag har italienerne dog ligeså travlt som os andre, så et almindeligt aftensmåltid i Italien består i dag snarere af to retter, en side-ret og kaffe efterfølgende.

Retterne er: “Primo”, forretten, der som regel er suppe, pasta (en lille portion lasagne serveres for eksempel ofte som forret i Italien), risotto eller gnocchi. “Antipasto”, der ordret betyder “før måltidet” spises før forretten, og kan for eksempel bestå af brød med olivenolie og hvidløg. Dette er dog snarere en del af større festmåltider end af almindelige måltider. “Secondo” er navnet på hovedretten, der som regel består af fisk, kalv, kylling, svinekød eller oksekød. Fisk fanges som regel lokalt, så dette vil være den almindelige spise på steder, der ligger ud til havet.

Godt oksekød

Flere italienske regioner er kendte for særligt godt oksekød, for eksempel Toscana, hvor det også er almindeligt at finde hovedretter med vildt. Rigtigt godt, magert, italiensk oksekød kommer til sin fulde ret, når menuen står på carpaccio – tynde skiver af råt oksekød overdrysset med olivenolie, pesto, citron og parmesanost. “Contorno”, side-retten, er tilberedte grøntsager eller salat, afhængigt af hovedretten. Italiensk kaffe, som gerne afslutter et måltid, kan anbefales sammen med en “Dolce”: En sød kage eller småkage.

Regionale forskelle

Der er traditionelt betydelige regionale forskelle på de italienske køkkener. For eksempel er svinekød, kylling og oksekød mest brugt i det norditalienske køkken, hvor køkkenerne i syditalien og på de italienske øer er mere centrerede omkring fisk og skaldyr. Men de regionale forskelle er blevet mindre gennem årene, så uanset, hvor man er, vil næsten alle typer italiensk mad være tilgængelig.

I Italien er maden en stor del af den kulturelle rejseoplevelse, og ofte er oplevelsen en helt anden end på italienske restauranter i Danmark. Der er god grund til at være eventyrlysten og prøve sig frem i det lækre, enkle italienske køkken.

Restaurant Gundel i Budapest

Udgivet den af

Gundel, Budapests berømteste og mest luksuøse restaurant anses tillige generelt for landets – og måske Østeuropas – bedste. Den blev genåbnet under stor mediebevågenhed i 1992 efter en restaurering under ledelse af den ungarskfødte amerikanske restauratør George Lang (ejer af New Yorks Café des Artistes) , og man kan stadig fornemme den aristokratiske magi fra dens indvielse i 1894 i en periode, hvor Budapest var Østeuropas Paris. Menuen er herligt gammeldags, og mange klassiske retter tilberedes på samme måde som i Gundels storhedstid. Nogle af Ungarns bedste vine forlader aldrig landet, og man kan finde dem på det omfattende vinkort, byens mest imponerende, heriblandt en fornem Tokaj-dessertvin, en af mange med Gundels egen etiket. Lige ved siden af ligger Gundels populære søsterrestaurant, Bagolyvár (Uglens Slot), hvis menu er mindre omfattende, knap så dyr og mere “som vor mor lavede den” – ejeren, Lang, ønsker, at både udenlandske og ungarske middagsgæster skal have valget mellem en fornem aften i den store stil med sigøjnervioliner og det hele og et hyggeligt, mere beskedent alternativ. Du finder restaurant Gundel i Budapest på adressen Allatkerti ut 2 i bydelen Pest. Læs meget mere om mad og vin i andre indlæg her på bloggen om kulturrejser. Vil du vide mere om restaurant Gundel så klik på www.gundel.hu. bemærk at der hele tiden kommer nye restauranter til og det altid er en god ide at undersøge om kvaliteten stadigvæk er god i forhold til prisen hos lokale medier og turistbureauet.

Mad og drikke i Toscana

Udgivet den af

Du kan her læse om nogle af Toscanas gastronomiske højdepunkter, og dermed finde inspiration til din rejse gennem Toscanas køkken, der blandt andet byder på spændende retter som pasta med hare, bønnesuppe, klipfiskstuvning, perlehøne, kastanjekage, aniskage og nogle af Italiens fineste vine.

Det rustikke

Toscansk mad har oprindelse i det rustikke og det folkelige, og det ses tydeligt i grundelementerne: brød, selv muggent brød, spelt, bælgfrugter og grønsager. Typiske appetitvækkere er crostini (ristet brød), smurt med en creme af kyllingelever og milt, panzanella salat, og pølser, herunder finocchiona, en salami med fennikel-smag.

Typiske retter

Den typiske forret er en suppe, så som den berømte ribollita eller bønnesuppe, speltsuppe, pici (en slags spaghetti fra Siena-området), eller pappardelle-pasta med hare. En berømt fiskeret er cacciucco-suppe, efterfulgt af multe og klipfiskestuvning fra Livorno. Blandt kødretter er fiorentina steak (grillet T-bone steak) den mest populære ret; perlehøne, svinekød og vildt er også meget almindeligt.

Desserter og vine

Typiske desserter er castagnaccio (kastanjekage), bucccellato (aniskage) og cantucci (mandelsmåkager). Vinproduktionen er udsøgt med forskellige mærker og kvaliteter. I Toscana produceres nogle af Italiens fineste vine, fra Chianti til Montepulciano, Brunello di Montalcino, Vernaccia di San Gimignano og mange flere, og til Vin Santo, en dessertvin, hvori de sprøde cantucci kan dyppes.