Det græske køkken er berømt for dets indstilling med hensyn til vigtigheden af ingrediensernes friskhed, og den enkle tilberedning. Det at spise er en social begivenhed, og restauranter og caféer er fyldt med støj fra familier og venner der benytter enhver lejlighed til at bestille mere og mere mad og vin. Måltider, hvor man skal sidde ned, er derfor en festlig affære, da varme retter ofte leveres til en gruppe til deling, i stedet for til enkelte personer.
Forløbet er meget anderledes, og alt mad, der bliver bestilt, vil blive serveret, når det er færdig tilberedt, og ikke i en bestemt rækkefølge. De fleste måltider begynder normalt med en række af “orektika” (appetitvækkere) som stilles i midten af bordet og cirkulere blandt gruppen, hvor hver enkelt person enten med en gaffel eller med en ske, kan øse op på sin egen tallerken, så meget man nu ønsker af den pågældende ret.
Disse appetitvækkere er varme eller kolde, og består ofte af en slags dip, så som tzaatziki,(en yoghurt og hvidløgsdip), en fava (gule ærter der er pureret) og melitzanosalata (en ristet aubergine /æggeagtig dip); salater lavet af en blanding med tomater, agurker, sød peberfrugter eller gulerødder; oste, både friske og friturestegte; courgette/zucchini eller aubergine pomfritter) små oste eller spinat stykker; en tallerken med friturestegte fisk osv osv
Listen er uendelig, og enhver restaurant, by og region i Grækenland har sine egne specielle delikatesser.
For dem, der endnu har plads, efterfølges disse appetitvækkere af større tallerkener med grillet eller stegte kødretter eller fisk, eller måske en portion mayirefta (retter der har kogt i flere timer f.eks. i et ildfast fad) som den berømte moussakas. Deserter er som regel mere enkle affærer, så som frisk eller bagt frugt, en lille portion sød konfekt som halva (semolina) eller baklavas.
Denne slags restaurant- festmåltider er en ugentlig foreteelse i en græsk familie, men det græske køkken begynder og ender ikke her. Faktisk er mad fra gadesælgerene eller fast food på mange måder blevet integreret i deres kulinariske traditioner: en stykke friskbagt spinat- eller ostepizza fra det lokale bageri; en toast sandwich fyldt med skivet kød, skiver af grøntsager, og ost spredt ud over; eller et pittabrød foldet omkring en friskskåret skive kød fra spid blandet med frisk salat og tzatziki sauce, alt sammen skyllet ned med en lokal brygget øl eller sodavand.
På trods af bevidstheden om kalorierne, er denne form for mad, med vægt på friskhed, festlig stemning og enkelthed, blevet en vigtig del af Grækenland.
Alkohol, vin, øl og spiritus
Lokal producerede vine og øl er allerede tilgængelige i Grækenland, og man har forbedret kvaliteten i de sidste årti. Selv om retsina ( en udgået vin) stadig kan fås, er det ikke længere de lokales valg. Frisklavede vine kan fås fra hane i de fleste restauranter og offentlige steder, og skønt de kan variere meget i smag og kvalitet, er de gerne gode til at ledsage måltiderne. Vin på flaske er dyrere, men også mere ens i kvalitet, og nogle vinbønder (især Achaia Clauss i Peloponnese) kommer hele tiden med gode kvalitetsvine.
Selv om internationale bryggerier så som Heineken og Amstel har domineret grækernes ølmarked i mange år, bliver de hele tiden udfordret af lokale mærker så som Alfa og Mythos, som alle kan anbefales på en varm sommerdag.
Om muligt, bestil altid din øl i en flaske og ikke en dåseøl, da flaskerne bliver genbrugt, medens dåserne oftest bliver smidt væk, hvilket giver frygtelige moljøproblemer, især på de mindre øer. Hvis du har købt dem i en forretning med pant på flaskerne, så tag flaskerne med dig, og du vil få penge retur for flasken ved dit næste indkøb!!
Tilbøjeligheden i Grækenland med hensyn til at vælge spiritus er uden tvivl whisky, og da man ikke har egen lokal produktion, er der som regel et stort udvalg af amerikanske og skotske mærker. Ouzo, den traditionelle anislikør, kan være meget stærk (helt op til 45 procent) og findes i mange forskellige mærker, men drikkes gerne som aperitif sammen med vand og is, eller til et måltid mad (som regel sammen med fisk eller skaldyr). Ikke så ofte som en separat drink efter en middag.
Alkoholfrie drikke
Grækenland producerer mange forskellige slags af flasker med mineral vand, med mange forskellige sofistikerede indpakninger, og kan fås med eller uden brus. Mange restauranter vil servere vand på bordet i en kande, og da det græske vand tappet fra hanerne, næsten altid er behandlet med klor, er der ingen sundhedsfare, men stadigvæk de vil have et udvalg af vand på flaske hvis man ønsker det.
Friskpresset orange juice kan fås på alle græske barer og caféer, men der er et meget lille udvalg af andre slags frugt juicer. Der findes et antal af lokalt producerede long-life frugt juice mærker som sælges i supermarkederne, hjørne forretninger og barer, med forskellige bær (vissino) som er meget velsmagende, men den resterende liste over lokal produceret soft drinks er sørgelig nok kort.
Coca-cola og lignende mærker kan fås overalt, og den lokale producent (Ivi) producerer en ganske god lemonade, men hvis du er heldig at finde en af de få tiloversblevne lokale mærker af hjemmelavet lemonade, så prøv den: De er som regel altid sur og stærk i smagen, men er vældig forfriskende efter en dag under den ubarmhjertelige sol!!
