Hvor ofte er der ikke skrevet om turen med sporvognslinjen nr. 28. alle sværmer for den gamle eléctrico, som i mageligt tempo kører rumlende gennem de smukkeste kvarterer i byen. Selv om mange besøgende tager den næsten obligatoriske tur fra Campo de Ourique til de gamle bykvarterer Alfama og Graca i Lissabon, bør man ikke lade denne enestående oplevelse gå fra sig på en kulturrejse til Lissabon.

Starten på turen rundt i Lissabon

Turen begynder på Prazeres-kirkegården i Campo de Ourique. Navnet på denne kirkegård, der blev grundlagt i 1835, har i øvrigt ikke noget at gøre med ”fornøjelse” (prazeres), her lå tidligere kapellet til ære for Nossa Senhora dos Prazeres, som gav de dødes by navnet. Det er bedst at starte tidligt om morgenen, så kan man stadig få vinduespladser, og skinnerne er – med lidt held – endnu ikke spærret af parkerede biler. Netop på grund af disse parkeringsvaner, som nogle bilister har, kan man ikke helt beregne turens varighed på forhånd.

Gennem Estrela-kvarteret i Lissabon

Først går det gennem Campo de Ourique, forbi den populære café Canas og så op ad bakke til Estrela. Til højre ligger Basílica da Estrela fra den anden halvdel af 1700-tallet. Den er belyst om natten og kan ses på lang afstand med sin lysende hvide kuppel. Kirken er i barokstil og er opført efter Mateus vicente de Oliveiras tegninger, arkitekten for slottet i queluz. Efter hans død blev den fuldendt i klassicistisk stil. Den udvendige facade flankeres af to klokketårne. Kirken blev grundlagt af Dona Naria l, hendes mausoleum kan man se indeni. På venstre side ligger indgangen til det smukke, meget velholdte haveanlæg, Jardim da Estrela, som blev anlagt mellem 1842 og 1852. på varme sommerdage er det et helt ideelt sted til en lur eller en bica, en espresso, i caféen ved dammen under skyggefulde træer.

Så følger Sao Bento med det imponerende Palácio da Assembleia da República. I det tidligere benediktinerkloster, som man startede med at bygge i 1598, har parlamentet til huse nu om dage. På grund af en brand i 1895 kunne byggeriet først gøres færdigt midt i 1900-tallet. Besøgende kan kun komme ind og se plenarsalen. Til parlamentsbygningen hører en stor have, som ikke er tilgængelig for offentligheden. Der er kun rundvisninger for skoleklasser.

Sammenslyngede veje i Lissabon

Gennem smalle kurver går det gennem Bairro Alto og forbi Largo de Camoes med statuen af Portugals nationaldigter Luís de Camoes. Hvis du stiger ud her, kan du se de smukt bearbejdede brosten på pladsen. Videre til Chiado, til venstre kan du se Café A Brasileira. Sporvognen drejer nu ind i Rua António Maria Cardoso. Gaden var tidligere forbundet med skræk for oppositionelle, for her lå hovedkvarteret for Salazars hemmelige politi, Pide. Der har i længere tid hersket indenrigspolitisk strid om, hvorvidt dette sted skal omdannes til museum, eller om der skal indrettes luksuslejligheder her.

Mødet med de moderne sporvogne i Lissabon

Med nogen bumlen kører nr. 28 ind i Baixa. Her møder man hele tiden den moderne konkurrent til den gamle sporvogn: supermoderne, airconditionerede og komfortable sporvogne dækket med reklamer. Hvis man forestiller sig, at man skulle køre på arbejde hver dag med nr. 28, kan man godt forstå, hvorfor mange lisboetter er glade for de nye vogne. De er dog næppe hurtigere, for de kører jo på de samme skinner.

Op til Alfama – på toppen af Lissabon

Nu begynder turen opad mod kastellet og Alfama. Nr. 28 kører her gennem smalle gyder, nogle steder kun en håndsbredde fra husvæggene. Smådrenge benytter disse smalle steder til en ikke ufarlig modighedstest. De hænger udvendigt på vognen og springer først af i sidste øjeblik.
Sporvognen passerer Largo de Santo António da Sé, hvor forelskede par tidligere mødtes, det er jo Sankt Antonius, der er deres skytshelgen. Under byfesterne i juni er pladsen stadig midtpunkt. Så kan man købe merian (manjerico) i lerpotter for at give det til sin elskede.

Udsigt udover Lissabon

Sé Patriarcal, katedralen kan man se på højre side, inden man kommer til Miradouro Santa Luzia. Hvis du ikke vil køre med helt til pladsen Martim Moniz og altså tage hele turen, skal du stige ud her, for udsigten fra dette udsigtspunkt over Alfama og Tejo er herlig. Herfra kan du også slentre op til Castelo de São Jorge, besøge det gamle kvarter Graca eller strejfe gennem de krogede gyder i Alfama. Hvis du ikke har fået nok af den klaprende sporvogn og hvinende skinner, kan du jo køre hele vejen tilbage.

Bryggeriet Cervejaria Trindade fejrede i 2011 sit 175 års jubilæum. Trindade (der betyder ”treenighed”) bryggeriet er dermed Portugals ældste og utvivlsomt det smukkeste – og stedet er en must for alle, der besøger Lissabon på en kulturrejse.

Udover bygningens historiske og symbolske betydning, byder bryggeriet også på diverse rum udsmykket med fantastisk smukke håndmalede kakler – fra det 18. 19. og 20 århundrede.

Øl, bøffer og hyggeligt samvær

Trindade er desuden mødested for mange lokale, og her finder du en dejlig festlig stemning og god portugisisk gastronomi med alt fra skaldyr til den berømte ”Trindades bøf” (Bife à Trindade), der bliver serveret med restaurantens velbevarede hemmelighed, en sauce der menes at blive tilberedt med smør, mælk, kaffe, sennep og lidt mel (måske Maizena). I 2010 aflagde mindst 193.000 fans et besøg på Cervejaria Trindade pga. stedets øl, bøf og hyggelige samvær.

Bryggeri i et tidligere kloster

Cervejaria Trindade ligger høj placeret i et af Lissabons historiske kvarterer og i et af Lissabons mest imponerende gamle klostre ”Convento da Trindade”, der blev grundlagt i 1294 og var et af byens vigtigste og største. Efter at have været udsat for brand et par gange og nærmest totalt ødelagt af jordkælvet i 1755, blev det – efter opløsningen af religiøse ordener i 1834 – købt af Manuel Garcia, der stammede fra Galicien. Her åbnede han et bryggeri og stod for genopbygningen af facaden, der blev beklædt med klostrets oprindelige kakler og restaurerede klostrets indvendige rum, som blev omdannet til en restaurant.  

Trindades indretning og besøgende

I de nyindrettede rum beordrede Manuel Garcia, der var frimurer, at væggene i 1863 blev beklædt med frimurerinspirerede håndmalede kakler, udført af kunstneren Ferreira das Tabuletas. Maria Keil har beklædt bryggeriets moderne paneler, som er inspireret af traditionel portugisisk fortovskunst (Calçada portuguesa). Disse har fantasifulde mønstre, der er lavet af sort og hvide basalt-sten og kalksten og som også beklæder portugisiske fortove. Dette betagende kunstudtryk tiltrækker mange portugisiske kunder og fortryller gæster fra hele verden.

Bryggeriet blev flittig besøgt af en politisk og intellektuel kundekreds, men også af nattelivselskere, da området er koncentreret om Lissabons vigtigste opera-, ballet- og nationalteatre, men for mange familier og studenter var det også et oplagt fast mødested – og er det stadig i dag. Fordelt på fem sale, kan bryggeriet rumme op til 400 gæster.

Bryggeriet er inkluderet blandt Lissabons kulturarvs-bygninger. Det har åbent hver dag fra kl. 10:00-01:30 – dog ikke på helligdage.

Der serveres morgenmad, brunch, frokost, aftensmad, samt ”natmad” efter eksempelvis en tur i teatret, operaen eller bare til et sent og spontant vennetræf.

I et af Lissabons mest travle kvarterer tæt ved Parlamentet, ligger en af Lissabons bedst bevarede oaser: Vicentinas Tehus. Er du på kulturrejse i Lissabon, er tehuset et hyggeligt sted at tage en pause i en dejlige atmosfære og måske nyde et stykke kage.

Det hele begyndte for 42 år siden, da en gruppe frivillige tilhørende velgørenhedsorganisationen Skt. Vincent de Paul besluttede sig for at åbne et ualmindeligt tehus, for at tiltrække kunder, der udover at nyde en god kop te med en kage eller scone også gerne ville bidrage med at købe diverse velgørenhedensting, hvor beløbet gik til velgørenhedsformål. Det hyggelige og utraditionelle Vicentinas tehus blev hurtigt et fast mødested for mange lokale, da rygtet om tehusets specialiteter hurtigt spredte sig.

Tehusets indretning

Indretningen af tehuset er meget enkel og usædvanlig.  Den intime atmosfære, venligheden samt duften af de varme hjemmebagte scones og kager man bliver hilst velkommen med, får en til at føle sig hjemme. Der er stofduge og servietholdere på bordene, lyset er dæmpet. Ved udstillingsbordene ved indgangen samt i vitriner er der udstillet diverse artikler. Der sælges eksempelvis hjemmestrikket babytøj, rammer, helgenfigurer, porcelæn, kunsthåndværk, mv., hvor pengene går til velgørenheds formål.

Vicentinas Tehus tiltrækker alle generationer lige fra studerende, der i fred og ro sidder ved bordene fordelt på de forskellige hjørner og forbereder deres speciale, eller kærestepar der nyder romantikken til grupper af mødre og bedstemødre, der hygger sig og udveksler erfaringer, hvoraf nogle har været stamgæster i op til to eller tre generationer.

Vicentinas Tehus serverer Lissabons bedste scones

Den smilende Fru Emilia har haft ansvar for køkkenet i over 30 år, og hendes scones har ry for at være Lissabons bedste – men valget mellem de udsøgte kager eller tærter kan være vanskeligt. Også turister er begyndt at komme til Vicentinas tehus for at smage scones og dejlig te, en friskpresset juice eller en smoothie. Portugisernes te-tradition er at drikke te kl. 17.00, så hvis man satser på at besøge tehuset og dets udsøgte atmosfære, så det kan varmt anbefales at dukke op når dørene åbnes kl. 15.00, for at kunne få et hyggeligt bord.

Vicentinas Tehus har endnu ikke en hjemmeside, og der heller ikke trådløst internet i tehuset, men det forventes dog at komme på et tidspunkt.

Kontaktoplysninger:
Casa de chá Vicentinas
Rua de São Bento 700
1250-233 Lisboa

Åbningstider: tirs – lør kl. 15.00-19.00
Lukket søndag og mandag

Man lærer Lissabons hemmeligheder at kende ved at lade sig transportere i byens charmerende sporvogne. De er flotte, pittoreske, behagelige og hyggelige. En afstressende oplevelse hvor du kommer endnu tættere på det fortryllende Lissabon.

Lissabons sporvogne har en historie, der kan dateres helt tilbage til 1873, hvor de blev trukket af heste. Den første elektriske linje blev grundlagt i 1901 og forbandt Cais do Sodré og Ribamar (Algés), der var på det tidspunkt en populær strand.

Rutsjebanetur med sporvognen

At gå på opdagelse på Lissabons syv høje og maleriske gamle kvarterer og at sætte kurs mod Belém kvarteret, er som at rejse tilbage i tiden og turen sætter uundgåeligt fantasien i gang. Den mest kendte sporvognsrute er nr. 28, der tålmodigt kører igennem Lissabons centrum, fæstningskvarteret, Graça og middelalderkvarterene Mouraria og Alfama og fortsætter op og ned af Lissabons farverige og kontrastfylde gader ved at ”give den gas”. Det føles lidt som at være på rutsjebanetur, hvor hver tur er forskellig.
Du får undervejs tid for at beundre de mange smukke facader beklædt med håndmalede kakler, også kaldet ”azulejos” fra det 18. og 19. århundrede, en lokal købmand, eller bare byens rytme og puls.

Det er ikke usandsynligt, at du på samtlige stoppesteder oplever, at passagererne kommer ind og hilser på andre passagerer, som de måske eller måske ikke har rejst sammen med før, men som man uanset kan føre en lille hyggelig snak med. Snakken kan handle om alt muligt: vejret, trafikken eller familien.

Lissabons fem sporvognsruter

Lissabon har fem forskellige sporvognsruter, der er værd at opleve på en kulturrejse til Lissabon, og som bidrager til, at du kommer tæt på byen på en mere intim og mindeværdig måde. Læs om linjerne her.

Linje 12 E – Starter og slutter ved Praça da Figueira i hjertet af Lissabon og kører tæt på Mouraria-kvarteret, fæstningskvarteret og afslutningsvis forbi pittoreske gader i ”Pombal -Baixa” centrum, der blev bygget op fra bunden af efter jordskælvet 175). Turen varer ca. 20 minutter og giver dig et godt overblik over Lissabons ældste kvarterer samt Baixa kvarteret.

Linje 15 E – Starter ved Praça da Figueira og slutter i Algés.  Ruten kører fra centrum til Belém kvarteret og forbi Praça do Comércio ved siden af kystbanen, der kører til Estoril og Cascais.  Det er en meget flot tur, hvor du får fornemmelsen af, hvordan Lissabon udviklede sig i de sidste 200 år langs Tejoflodens bredder. Belém kvarteret er et kapitel for sig, med en samling af monumentale bygninger som bl.a. Hieronymus klostret, Karetmuseet, Belém Tårnet og Henrik Søfarerens Monument.  Turen varer ca. 40 minutter. Hjemturen kan enten foregå med sporvogn nr. 15 E igen eller med kystbanetoget mod Cais do Sodré Station.

Linje 18 E – Starter i Rua da Alfândega ved Praça do Comércio og begår sig i de snoede gader i Lissabons centrum mod Cais do Sodré station og fortsætter mod Alcântara og ind i Santo Amaro og Ajuda kvarteret, hvor du eventuelt kan holde en pause og besøge det spændende Ajuda slot, Portugals sidste kongelige residens før Portugal blev udråbt til en republik i 1910. Ruten slutter ved Ajuda kirkegården og varer ca. 30 minutter.

Linje 25 E – Starter i Rua da Alfândega ved Praça do Comércio, fortsætter forbi Cais do Sodré og i retning af Lissabons ambassadens kvarter, der også huser Lissabons Nationalmusum med en exceptionel beliggenhed over Tejo-floden, 25. april broen og Kristus statuen.  Sporvognen kører forbi Estrelas Have og Basílica og turen afsluttes ved Prazeres kirkegården. Turen varer i ca. 25 minutter.

Linje 28 E – Starter ved Martim Moniz pladsen og er en meget meget omfattende rute. På denne tur passerer du forskellige historiske bydele af stor betydning, herunder de mest typiske kvarterer og igennem labyrintiske smalle gader. Bl.a. kører sporvognen forbi S. Vicente de Fora kloster, lige bagved Sta. Clara pladsen, hvor der hver tirsdag og lørdag formiddag afholdes det berømte ”Feira da Ladra”, som på dansk betyder ’tyvemarked’ og desuden forbi Alfama, Baixa, Chiado, Parlamentet og Estrela Basílica. Turen varer ca. 40 minutter.

Er du på kulturrejse i Lissabon, må du ikke snyde dig selv for et besøg i en eller flere af byens smukke gamle kirker. Her kan du ikke blot besøge nogle af Lissabons mest spektakulære bygningsværker, som vidner om Lissabons lange historie, men får også ofte en chance for at opleve spændende festivaler og højtider.

Her får du vores vores bud på nogle af de mest interessante kirker i Lissabon, som kan tjene til inspiration til din næste kulturrejse til den smukke hovedstad.

Convento do Carmo

Kirken Convento do Carmo med det tilhørende tidligere karmelitkloster stammer fra 1300-tallet. Man kan se den vestlige hovedfacade med den smukke indgangsportal fra Largo do Carmo, men først fra broen til Elevador de Santa Justa kan man dog rigtig se, hvor stor klosterkirken egentlig er. Kirken Convento do Carmo er nærmest bygget ind i bakken. I 1755 ødelagde jordskælvet taget på kirken, som er det mest betydende vidnesbyrd om gotikken i Lissabon. Også uden tag er det et sted for stilhed, og midt inde i byen kan man høre duernes vingeslag. I dag ligger Det Arkæologiske Museum i kirken.

Igreja de Santa Engrácia

Kirken Igreja de Santa Engrácia har været det nationale pantheon siden 1966 og har afløst Mosteiro dos Jerónimos i denne funktion. Det blev besluttet allerede i 1916, men da var Igreja de Santa Engrácia ikke færdig endnu. Kirkens historie er dens opførelse. Den mest kendte anekdote om dette stammer fra en nykristen, som i 1630 blev sigtet for tyveri og for at have skændet billeder i kirken. Til dommeren sagde han, at kirken som bevis for hans uskyld aldrig ville blive færdig. I Santa Engrácia-kirken er også den berømte fadosangerinde Amália Rodrigues begravet.

Igreja de Sao Roque

Udefra er kirken Igreja de Sao Roque meget enkel, men indvendigt er denne kirke fra 1500-tallet så meget rigere udstyret. Efter jordskælvet i 1755 blev den til dels bygget op igen. Det mest kostbare eje er kapellet Sao Koao Baptista, et vidnesbyrd om italiensk kunst i 1700-tallet. Kong Don Joao bestilte dette kapel i 1742 i Rom. Efter at det var blevet bygget af de mest udsøgte materialer, blev det skilt ad og sammen med kunstnerne sejlet til Lissabon, hvor det har ligget siden 1749. Kapellet skal have slugt meget af det guld, der stammede fra Brasilien.

Igreja de Sao Vicente de Fora

Denne kirke med renæssancefacade og de smukke trapper blev bygget til ære for Sankt Vinzenz, hvis knogler ifølge legenden blev gemt i en båd ved Algarve. Urnen med hans aske befinder sig indeni. På tidspunktet for arabernes belejring slog Dom Afonso Henriques’ hær i 1147 lejr på det sted, hvor grundstenen til kirken blev lagt en måned efter generobringen af byen. I 1580 blev kloster og kirke bygget om under Filipe ll. Jordskælvet i 1755 beskadigede bygningen så meget, at den måtte bygges helt op igen.

Mosteiro dos Jerónimos

Klosteret, som af UNESCO er blevet erklæret for verdens kulturarv, blev ganske vist ikke opført, som så ofte antaget, i anledning af opdagelsen af søvejen til Indien. Dette mægtige mesterværk i manuelinsk kunst, som opstod under Dom Manuel l, vidner dog om den rigdom, søfarerne bragte med fra kolonierne; ornamenterne består af skibsreb, eksotiske planter og dyr. Nedlæggelsen af grundstenen fandt sted i 1502, første arkitekt var Diogo Boytac, vestportalen på den treskibede halkirke, Igreja de Santa Maria, blev skabt i 1517 af Nicolas Chanterène. I sideskibene findes de rigt udsmykkede gravmæler for Vasco da Gama og Luís de Camoes.

Sé Patriarcal

Katedralen Sé Patriarcal i Lissabon blev påbegyndt midt i 1100-tallet. Først måtte man dog fordrive maurerne, og over den indvendige gård på den gamle moske opstod kirken så. Beskadigelserne på grund af flere jordskælv og den efterfølgende genopbygning har forårsaget den noget ubalancerede arkitektur i forskellige stilretninger. Den romanske døbefond, som Sankt Antonius angiveligt er blevet døbt over, er noget særligt.

I et gotisk kapel i det venstre sideskib kan man se den barokke julekrybbe med terrakotta-figurer af Machado de Castro. I 1990 begyndte man med udgravningsarbejderne i kirken, hvoraf man kan se næsten hele byens historie lige siden fønikerne.

Den grønne lunge i Lissabon er Parque de Monsanto, et kæmpemæssigt rekreativt område i den vestlige udkant af byen, som er særligt populær blandt fodgængere og joggere. Men Portugals hovedstad har også mange mindre parker og haveanlæg, som indbyder til en spadseretur og en lille pause på en kulturrejse til Lissabon. Således er for eksempel miradouros, udsigtspunkterne i Lissabon, små smukt anlagte haver.

Cemitério dos Prazeres
Prazeres-kirkegården er med sine gader og monumentale grave en sand by for de døde. En tur gennem kirkegården er også en noget gysende oplevelse, for på mange grave findes påskriften abandonado, som betyder forladt. På kirkegården lå også Femando Pessoa begravet, inden han fik sin plads ved siden af de store i Mosteiro dos Jerónimos i Belém. I nærheden af indgangen er der en gravplads for kunstnere.

Jardim Botânico
Nord for den lille park Principe Real ligger denne have fra slutningen af 1800-tallet. På et areal på over 4 ha kan man her finde de herligste planter. Haven hører til Museu Nacional de História Natural og er en del af universitetet i Lissabon. Den botaniske have blev tidligere regnet for en af de smukkeste botaniske haver i Europa, og den er stadig et besøg værd.

Jardim da Esrela
Sikkert en af de smukkeste haver i byen over for Basilica da Esgtrela. Populært mødested for unge og gamle. Her kan man se pensionister spille kort og forelskede par på parkbænkene. Ud over en meget gammel bestand af træer er der damme og et cafeteria.

Jardim Gulbenkian
8 ha stor er denne have, som ejes af Gulbenkian-stiftelsen. Ud over en sø og de mange skulpturer er der også et lille amfiteater. Her spilles der af og til koncerter i sommermånederne.

Parque Eduardo Vll og væksthuset Estufa Fria
Parken, som blev indviet i 1888, ligger mellem Praca Marquês de Pombal og Rua Sidónio Pais. Her afholdes ud over udstillinger og koncerter også året rundt bogmesser i det fri. Væksthuset i den øvre ende af parken gemmer på et rigt udvalg af planter fra alle dele af verden. Hen mod aften må man dog regne med at blive antastet, for parken er et tilflugtssted for prostituerede.