Kom til halv-marathon i Lissabon

Den 25 marts har du mulighed for at komme til halv-marathon, enten som deltagende eller tilskuer, i nogle af de smukkeste omgivelser, du kan finde for et marathon-løb på det europæiske fastland. Det er nemlig på denne dag, at der i Lissabon afholdes det årlige halv-marathon, som sidste år slog verdensrekord med over 37.000 deltagere fra hele verden og som i år fejrer sit 25 års jubilæum.

Udsigt fra 25 april-broen

Løbet, der er en officiel del af Association of International Marathons and Road Races (AIMS), begynder ved toldboderne på bredden af Tejo-floden og slutter i Belém-kvarteret ved det berømte kloster, Mosteiro dos Jerónimos. Undervejs på de 21,097 meter, som løbsdistancen dækker over, vil deltagerne blandt andet løbe hen over den spektakulære 25 April-bro, som byder på én af de mest bemærkelsesværdige udsigter over den portugisiske hovedstad.


Præsentations-video af løbet i Lissabon fra 2013

Mulighed for kortere distance

Hvis du synes, at de 21,097 meter lyder af lige lovligt meget, og hvis du hellere vil være med i et løb, der mere er præget af hygge end af konkurrence, men alligevel gerne vil opleve, hvordan det er at deltage i det historiske løb, er der mulighed for at løbe en kortere distance i det såkaldte “mini-marathon”, som begynder på samme tidspunkt som hovedløbet, men kun dækker over en distance på 7,200 meter.

Flere informationer

Du kan læse mere om start-tidspunkt, tilmelding, betingelser for deltagelse, løbets historie og mange andre informationer vedrørende det halve marathon-løb i Lissabon den 25 marts på løbets officielle hjemmeside og du vil desuden kunne følge med i nyheder og opdateringer på dets officielle facebook-side.

Rejser til Lissabon

Hvis du skulle få lyst til at tage afsted, er der en lang række danske rejsebureauer, som arrangerer rejser til Lissabon, herunder rejsebureauet Hideaways, der fokuserer på personligt udvalgte hoteller med en særlig karakter i den portugisiske hovedstad.

 

 

Arkitekter er også digtere – besøg udstilling i Lissabon

Indtil den sjette april i år (2015) har du mulighed for at besøge udstillingen “Arkitekter er også digtere” om den portugisiske arkitekt og filminstruktør José Ângelo Cottinelli Telmo, der spillede en betydningsfuld – men i dag ikke særligt kendt – rolle i det portugisiske kulturliv i det tyvende århundrede.

Monument over Opdagelserne

Udstillingen, der har stjålet sin titel fra ét af Cottinelli Telmos yndlingsutryk om arkitekturens væsen, finder sted ved det berømte Monument over Opdagelserne, kaldet Padrão dos Descobrimentos, i bydelen Belém i Lissabon. Det romantisk-idealiserende monument over de portugisiske opdagelsesrejser i den såkaldte Ny Verden blev tegnet i 1939 af José Ângelo Cottinelli Telmo selv, sammen med skulptøren Leopoldo de Almeida.

Oprindeligt blev monumentet, der var skabt helt i Salazars (og hans berygtede Estado Novo´s) ånd, bygget som en midlertidig installation til den portugisiske verdensudstilling i 1940, men det blev siden lavet om til et permanent monument i årene 1958-1960, da Salazar ønskede en national markering af femhundrede-året for Henrik Søfarerens død.

På dét tidspunkt var José Ângelo Cottinelli Telmo forlængst død – han døde i Cascais i 1948 – og andre arkitekter havde taget over, hvor han slap, mens de tilføjede deres egne ideer til monumentet, men det var stadig Cottinelli Temlos oprindelige planer, som projektets nye arkitekter havde med sig i baglommen, når de kravlede rundt på monumentet.

Det største torv på den iberiske halvø

Foruden at tegne Padrão dos Descobrimentos i Belém brillerede Cottinelli Telmo desuden som ophavsmanden til den portugisiske pavillon på verdensudstillingen i Sevilla i 1929 og ærespavillionen på verdensudstillingen i Rio de Janeiro i 1922.

Det var også ham, der tegnede det største torv i Lissabon (og på den iberiske halvø),   Praça do Império, ligesom han stod bag tegningerne til en lang række portugisiske jernbane-bygninger, herunder stationerne i Barcelos og Vila Real de Santo António, signaltårnet ved stationen i Pinhal Novo og skibsterminalen Terreiro do Paço i Lissabon.

Én af de første portugisiske tonefilm

Cottinelli Telmo gjorde sig også i filmverdenen, både som arkitekt og som filminstruktør, og var blandt andet med til at tegne Tobis Portuguesa-filmstudiet i Lissabon, for hvem han instruerede én af de første tonefilm i portugisisk historie; den muntre komedie A Canção de Lisboa (Sangen fra Lissabon) fra 1933, som siden er blevet én af de mest populære repræsentanter for 30´ernes portugisiske filmproduktion.

Rejser til Lissabon

Hvis du skulle få lyst til at besøge udstillingen, er der en lang række danske rejsebureauer, som arrangerer rejser til Lissabon, herunder Hideaways, der fokuserer på særligt udvalgte hoteller i den portugisiske hovedstad.

 

 

 

 

 

 

 

Historisk fodbold-brag i Lissabon

Alle øjne er rettede mod Lissabon. På lørdag er byen vært for finalen i Champions League, der meget usædvanligt – for første gang i historien faktisk! – står mellem to klubber fra samme by; nemlig Atlético Madrid og Real Madrid. En slags spansk lokalopgør på neutral grund i Portugal. Den slags vækker opsigt, og det kan blive den vildeste finale i årevis. Atlético har netop højest overraskende vundet det spanske mesterskab og med en sejr på lørdag i Champions League finalen mod ærkerivalen og storholdet Real Madrid, vil triumfen være total. Denne historiske finale er naturligvis en kæmpebegivenhed, der vil give Portugals hovedstad masser af omtale og opmærksomhed. Kampen spilles på Lissabons legendariske stadion, Estádio da Luz.

Estádio da Luz i Lissabon

Men Lissabon danner ikke bare kulisser om andre holds topbrag for tiden. Byens egne hold kan også godt selv det med at spille fodbold. Byens ene store hold, Benfica (der har hjemmebane på Estádio da Luz), har netop vundet Portugals treble. Det vil sige både mesterskabet i landet, pokalfinalen og Liga Cup’en. Holdet spillede også for nylig finalekamp i Europa League mod Sevilla og havde her chancen for at bryde en forbandelse med syv tabte finaler i træk. Det lykkedes ikke, men mon ikke triumfen i hjemlandet er mere end et plaster på såret? Blandt fodboldfans har Lissabon længe været en respekteret by. Og blandt portugiserne selv er fodbold også uden sammenligning den vigtigste sport. Byens to store hold, Sporting og Benefica, har en lang tradition for rivalisering, og det skaber nogle utroligt intense lokalopgør. Også Portugals landshold er – særligt når man tager landets størrelse med i betragtning – meget imponerende. De mange spanske og internationale fodboldfans, der rejser til Portugal i disse dage, kan altså forvente at møde en lokalbefolkning, der virkelig brænder for fodbold. Fodbold er dog langt fra det eneste, feriegæster kan glæde sig til i Lissabon. Lissabon har i de senere år markeret sig som en af Europas førende storbyer, der klarer selv de største arrangementer med bravour. Og samtidig har Lissabon formået at fastholde den charme, der er gået fløjten hos mange andre metropoler med vokseværk. Der er altid noget spændende på programmet i Lissabon, der som få andre formår at kombinere det moderne og livlige med det traditionelle og mere tilbagelænede.

Mange fodboldentusiaster, der kommer til Lissabon for at opleve det store brag den 24. maj, vil utvivlsomt blive forførte af den traditionsrige by, som netop nu her i foråret står i fuldt flor med en behagelig temperatur om dagen og ud på de sene aftentimer, der gør det til en fornøjelse at bevæge sig rundt. En af Lissabons virkelige forcer er den store alsidighed i byens mange kvarterer, der ligger centralt i byen og omkring de forskellige bakketoppe, som byen er berømt for. Det er nemt at udforske de mange kvarterer til fods, og man kan altid undervejs finde en hyggelig café eller restuarant med god mad til priser, som ligger et godt stykke under det, vi kender herhjemme. Lissabon er i særdeleshed kendt for sine fortrinlige fiskeretter, som selv centralt i byen kan nydes for under 100 kroner, inklusive et glas vin! Senere kan du smage på portvinen på en af de mange portvinsbarer oppe i Bairro Alto, hvor den stemningsfulde og til tider sørgmodige portugiiske Fado-musik kan høres ud på gaden fra de mange spillesteder. Her kan en sejr fejres og et nederlag glemmes. Måske.

Læs også: Lissabon i evig udvikling

Sideløbende med den store foboldfest og i den lidt mere rolige ende kan feriegæster i Lissabon glæde sig til at opleve den internationale hånddukke-festival, som er åben indtil på søndag og foregår på hele tre teatre forskellige steder i byen. Og i den lidt mere finkulturelle ende af skalaen byder byen på en flot opsætning af klassisk dans i form af Tjajkovskij-balletten Svanesøen om søndagen – det kunne være en passende afslutning på et ophold i byen og en fredfyldt kontrast til lørdagens voldsomme brøl på Estádio da Luz.

Læs meget mere om hvad du kan opleve på en kulturrejse til Lissabon

Storbyferie Lissabon – kultur, køkken og sorgløse aftener

Flere rejsebørger har ofte udnævnt Lissabon som en af top-ti byerne i verden der er værd at besøge, men den er stadig knap så kendt af turisterne, når man sammenligner med sådanne byer som Barcelona eller Prag. En ferie i Lissabon har alt det inden for kultur og gastronomi noget levende væsen kunne ønske sig, enten det drejer sig om et langt weekend besøg eller længere ophold. De smukke strande i Estoril og Cascais ligger kun en halv times køretur med toget, så man kan få sig en kølig dukkert i Atlanterhavet, eller bare nyde dagen i sandet, før man vender tilbage til den skønne oplyste by.

Ligesom Rom, er Lissabon bygget på syv høje, og man har ikke set byen, hvis ikke man har taget en tur med bjergbanen, den skønne gamle jernbane der klatrer op ad næsten lodrette gader. For at se byen spredt ud foran dine fødder, så tag liften op til toppen af Elevador de Santa Justa, et smukt neo-gotisk kunstmonument lavet i støbejern, som sammenkæder det lavere liggende shoppingområde Baix med Igreja do Carmo (Carmo Kirken) højt over det centrale Lissabon.

Lissabon’s strande

Lissabon kysten praler med nogle af Portugal’s mest dramatiske strande og feriesteder med et absolut særegenhed. Estoril og Cascais er enorm elegante med ældre feriesteder fyldt med fine gamle huse og hoteller. Populære Lissabon udflugter indeholder også de romantiske paladser så som Sintra, Azeitao’s skønne byer, klosteret i Mafra og det katolske pilgrimssted i Fatima.

Storbyferie i Lissabon – husk det gode fodtøj!

Lissabon er med mange kulturelle og historiske seværdigheder et perfekt mål for en storbyferie, for eksempel på en forlænget weekend. Der er mange muligheder for at lade sig transportere billigt rundt i Lissabon, men selvom du med taxa eller sporvogn kan nå rundt til det mest for små penge, er der også mange fordele ved at udforske Lissabon til fods.

Lissabon er som Rom, bygget på syv høje

Huske dog endelig at tage godt fodtøj med, når du besøger Portugals hovedstad på en kulturrejse, byen er nemlig bygget op over syv høje, hvilket giver et meget kuperet terræn, som stiller krav til bentøjet, men som også er med til at gøre Lissabon charmerende. Charmen kommer blandt andet til udtryk i de mange husfacader, som er dekoreret med mønstrede blå kakler. Hvis du vil have en bid med hjem af Lissabon, kan det anbefales at besøge butikken Doreyecardoso. Her kan du finde de smukke antikke kakler, som går tilbage til 1700-tallet, og som du kan få fra 10 Euro.

Pastéis de Belém, oplagt til en velfortjent pause

Når du trænger til et hvil efter at have spadseret op og ned ad bakker hele dagen, kan du passende gøre hold i konditoriet Confeitaria de Belém. Her finder du et fristende udvalg af de lækreste kager, og du må ikke snyde dig selv for de særligt karakteristiske portugiske og delikate kager Pastéis de Belém, som af det engelske dagblad The Guardian er kåret til en af verdens bedste delikatesse.

Træt i benene, så tag en af de mange sporvogne i Lissabon

Man skal ikke kun køre med sporvognen i Lissabon for at blive transporteret fra A til B, for selve køreturen rundt i Lissabons smalle gader er en oplevelse i sig selv. Tag for eksempel en af de gamle sporvogne op til den gamle borg Castello Sao de Jorge, som ligger oven på en af Lissabons høje, hvor du har en fabelagtig udsigt over hele byen. Blandt andet kan du herfra se broen Ponte 25 de Abril, som er bygget i samme stil og af de samme arkitekter som Golden Gate broen i San Francisco i USA.

Giv dig selv den oplevelse at tage en weekendtur til Lissabon, og rejs gerne i foråret, hvor vejret ofte er perfekt til oplevelser til fods.

Pladser i Lissabon

Lissabon har utrolig mange smukke pladser, hvor du ikke blot kan se flotte bygninger og monumenter men også kan betragte den portugisiske hovedstads liv fra en af de mange hyggelige cafeer eller restauranter.

Rossio-pladsen

Officielt hedder den centrale plads i Lissabon Praca Dom Pedro IV, men det er kun byplanlæggerne, der kender den under det navn. Populært kaldes den Rossio. Desuden hedder det sig, at kongen på soklen, som har givet navn til pladsen, er en efterligning af kejser Maximillian af Mexico. Dette populære rygte dementeres dog regelmæssigt og skyldes nok især statuens højde.

Engang blev der afholdt blodige tyrefægtninger på pladsen, og under inkvisitionen fandt de offentlige heksebrændinger, autodafés, sted her. I de mere fredelige tider var det borgerne i Lissabon, der kom her. Café Nicola var engang et populært mødested for forfattere. Foran den klassicistiske facade på Teatro Nacional Dona Maria ll, nationalteatret i Lissabon, mødes i dag de hjemvendte fra de tidligere kolonier. Efter den omhyggelige, årelange restaurering viser pladsen igen sin pragt og indbyder til en længere pause.

Pladsen Praca do Comércio

På grund af sin beliggenhed ved Tejo regnes Praca do Comércio for en af de smukkeste pladser i Europa. Og lisboetterne kalder den stadig det gamle navn, Terreiro do Paco. Hertil kom, flankeret af to ravne, den 14. september de jordiske rester af byens skytshelgen Sao Vicente. Helgenen og de to ravne er i dag afbilledet på Lissabons byvåben.

Inden jordskælvet i 1755 lå det kongelige slot og et værdifuldt bibliotek her – angiveligt med beviser på, at det var portugiserne, der havde opdaget Amerika. På nordsiden af Praca do Comércio ligger triumfbuen, som blev påbegyndt i 1755, men først blev færdiggjort i 1873, som danner indgangen til Baixa. I midten skuer kong Dom Jesé l ud over floden – og over metrobyggepladsen.

Historiske bygninger og monumenter i Lissabon

Alene i kraft af sine mange gamle smukke bygninger og storslåede monumenter er Lissabon et oplagt mål for kulturrejser. Selv hvis du primært rejser til den portugisiske hovedstad for nutidens rige kulturliv, er det da alligevel næsten umuligt ikke at blive betaget af den arkitektoniske rigdom og de mange eksempler på stort set alle stilarter, som vidner om Lissabons lange historie.

Herunder finder du beskrivelser af nogle af Lissabons mest kendte og seværdige bygninger og monumenter.

Torre Vasco da Gama-tårnet

Med 140 m er Torre Vasco da Gama-tårnet det højeste punkt i kvarteret Parque das Nacoes, som var hvor verdensudstillingen EXPO´98 fandt sted. Her oppefra har du en herlig udsigt over Tejo og broen Vasco da Gama. I tårnet ligger der også en luksuspanoramarestaurant med internationalt køkken.

Palácio do Marquês de Fronteira

Paladset, Palácio do Marquês de Fronteira, fra 1600-tallet, som er i privat eje, bebos stadig af familien de Fronteira. Især haverne med de små damme, de mange azulejos og det centrale springvand samt kapellet fra slutningen af 1500-tallet er seværdigt.
Her skal Sao Francisco Xavier have bedt lige inden sin rejse til Indien. I selve paladset er navnlig de smukke azulejos med de historiske motiver i de store sale bemærkelsesværdige. Der afholdes også regelmæssigt kulturelle arrangementer i paladset.

Castelo de Sao Jorge i Lissabon

Borghøjen, Castelo de Sao Jorge, hvor allerede fønikerne slog sig ned, var midtpunktet for Lissabons byudvikling. Der var allerede på romernes tid et kastel her. Vestgotere og maurere anvendte borganlægget, som blev bygget om flere gange allerede i 1100-tallet. Frem til 1500-tallet boede en del af de portugisiske konger her.

Borgen er omgivet af en middelalderlig mur og ti vagttårne. Ved jordskælvet i 1755 blev borgen og borghøjen stærkt beskadiget. Det varede helt til 1930’erne før det kom til at se ud som i dag. I dag er anlægget omhyggeligt renoveret og et af tilløbsstykkerne for turister.

Casa dos Bicos

Denne arkitektoniske specialitet, Casa dos Bicos, skal være opstået omkring år 1523. Jordskælvet i 1755 tog begge de øverste etager på bygningen. Det pyramideformede hus med den smukke manuelinske portal blev i 1600-tallet kaldt ”Diamanthuset”, ifølge legenden var det engang besat med ædelsten.

Aqueduto das águas Livres

I 1731 blev akvædukten Aqueduto das águas Livres påbegyndt under Dom Koao V for at forsyne Lissabon med drikkevand. Bygningsværket er 60 km langt, man kan se 109 buer og 64 brønde. Det er ikke noget under, at byggeriet varede i alt 68 år.

Casa Fernando Pessoa

I dette hus, Casa Fernando Pessoa, tilbragte Pessoa sine sidste 16 år. I dag er det et hus for lyrikken med en udstillingssal og et bibliotek. Digternes værelse omdannes hele tiden af forskellige kunstnere. Der afholdes regelmæssigt digteroplæsninger i Pressoa-huset. Der udgives her et lyriktidsskrift. Den lille baghave med café/restaurant er også hyggelig.

Broen Ponte 25 de Abril

Indtil den 6. august 1966 kunne man kun komme til Lissabon fra syd med skib, indtil denne vældige bro, Ponte 25 de Abril, med en længde på 3.222 m og fire kørebaner blev indviet. I 70 meters højde forbinder den Lissabon med Almada. Da den med tiden blev for lille til storbytrafikken, blev den udvidet med to spor og en jernbanelinje under kørebanen. Dette skete alt sammen, mens trafikken rullede. Desuden blev den nye bro Vasco da Gama i nærheden af verdensudstillingsområdet indviet i 1998, men hidtil har det ikke betydet en væsentlig aflastning af trafikken i hovedstaden.

Monumento Cristo Rei, som står ved tilkørslen til Ponte 25 de Abril, er ikke til at overse. Monumentalstatuen, som minder om Kristusfiguren ved Rio de Janeiro, blev indviet i 1959 – som tak for at Portugal ikke var blevet inddraget i 2. Verdenskrig. Soklen er 82 m høj, statuen måler endvidere 28 m. Man kommer op til udsigtsterrassen med elevator. Herfra har du en vidunderlig udsigt over Lissabon.

Marathon i Lissabon – en unik oplevelse

Det årlige marathonløb i Lissabon er en enestående chance for at opleve denne charmerende storby til fods, og da løbet afholdes i november eller december er det også en chance for at få købt nogle unikke julegaver til en fornuftig pris.

Marathonløbet i Lissabon blev første gang afholdt i 1986, og har siden med et konstant stigende deltagerantal etableret sig som et af Europas mest populære marathonløb. Ikke mindst på grund af den smukke kulisse Lissabon udgør.

Starten til marathonløbet i Lissabon går normalt fra Estadio 1 de Maio, hvor løberne også efter de godt 42.195 kilometer kommer i mål. Lissabons placering på syv høje giver løbet en ganske kuperet profil, som vil udfordre løberne. Til gengæld vil ruten også fører deltagerne forbi nogle af Lissabons mange seværdigheder og smukke kvarterer, som f.eks. den gamle historiske bydel i Belém.

Lissabon – meget mere end løb

Dette er ikke kun en begivenhed for de mange tusinde løbere, som vil prøve kræfter med den fulde marathon-distance. Parallelt med marathonløbet afholdes der også et halv-marathon og et kort åbent løb på blot 6,4 Kilometer for dem, som synes marathon-distance er en for stor en mundfuld.

Løbet i Lissabon er en oplagt mulighed for at besøge den portugisiske hovedstad på en årstid med et yderst behageligt klima, og selv opleve hvorfor Lissbon i rejseguiden Lonely Planet’s ‘Top 10 liste over bedste storby-rejsemål i 2012’ fik en flot andenplads med 15 % af stemmerne.

Ferielejligheder Clarion Suites i Lissabon

Clarion Suites Lissabon har med sin beliggenhed i hjertet af Lissabon ved Praça Marquês de Pombal-pladsen en meget central placering, som er ideel til på en kulturrejse til Lissabon. Du er kun en kort spadseretur fra det bedste, som Lissabons centrum kan byde på. Du er tæt på Avenida da Liberdade, som med sin mondæne stemning og mange gode butikker med internationale og portugisiske mærker, samt restauranter og hyggelige caféer, byder på en skøn storbyoplevelse.

Du er kun et stenkast fra Baixa/Rossio og Alfama kvarteret og S. Jorge fæstningen, og den berømte sporvogn nr. 28 er også i din umiddelbare nærhed. Du er også tæt på alle Lissabons moderne og effektive offentlige transportmidler i form af metro, busser og taxier. Her kan du hurtigt komme til andre områder i Lissabon som Belem, EXPO og lidt længere ud til strandene langs Lissabonkysten.

Lækre ferielejligheder midt i Lissabon

De komfortable og elegant indrettede ferielejligheder på Clarion Suite har stue/soveværelse og et separat soveværelse, alle med telefon og voice mail, satellit/kabel-tv, stereoanlæg, skrivebord, internetadgang, tekøkken, minibar/køleskab, klimaanlæg, sikkerhedsboks og dobbeltruder for en perfekt lydisolering. Ferielejlighederne har naturligvis eget badeværelse med hårtørrer og rengøring foregår ved afrejsen.

På Clarion Suites i Lissabon har du en udendørs pool med bar og solterrasse, som står til fri afbenyttelse af hotellets gæster. Poolen er omgivet af en smuk have, som er ideel til at slappe af i efter en opdagelsestur i Lissabon. Clarion Suites i Lissabon har også en café, hvor der serveres morgenmad og i løbet af dagen serveres der tillige lette måltider og drikkevarer. I loungebaren kan du nyde en god drink i skønne omgivelser, mens du lytter til afslappende musik.

Andre faciliteter og services som du kan finde på Clarion Suites tæller blandet andet 24 timers reception, babysitting service, business Center, computer m / internet samt indendørs og udendørs parkering.

Oplev Lissabons charme

Lissabon er en by med en enestående karakter og charme. For mange er Lissabon en af verdens mest spændende og smukke hovedstæder. Lissabon er en af de ældste hovedstæder i Europa, ældre end f.eks. Rom, Paris, Prag, London, og Madrid. Med over 3000 års historie er byen et potpourri af kulturelle og historiske indflydelser, som blandes med moderne trends og livsstil, som tilsammen skaber spektakulære kontraster, som skal opleves på nært hold.

Hotel Mundial i Lissabon

Skal du på kulturrejse til Lissabon i Portugal, så er Hotel Mundial et godt sted at bo. Hotellet har igennem mange år været på top 3 listen over de populære hoteller i Lissabon for danske turister.

Hotellet har en rigtig god beliggenhed midt i centrum af Lissabon, og selvom hotellet efterhånden har en del års “erfaring” på bagen, så er værelser og fællesområder løbende blevet renoveret. Men hvis du bestiller et ophold på Mundial, så sørg for at få et af de nye værelser, da de trods alt har en højere standart.

Et billigt 4 stjernet hotel i Lissabon

Når man tænker på hotellets beliggenhed, så er prisen absolut ok. Officielt er hotellet 4 stjerner, men man skal nok fratrække en halv stjerne på grund af alderen. Rengøringen er tip top og morgenmaden mangler ikke noget, selvom om det godt kan virke som en hovedbanegård, da det er et stort hotel. Der findes to restauranter på hotel Mundial, og specielt restauranten på toppen af hotellet serverer fremragende mad. Husk at bestille bord, da der også kommer mange gæster udefra for at nyde maden og den fantastiske udsigt.

Beliggenheden er i top

Det helt store plus for hotel Mundial er uden tvivl beliggenheden i centrum af Lissabon; herfra kan du gå til stort set alle de kendte områder og seværdigheder i byen. Vil du ikke gå, så holder sporvognen lige uden for hotellet, og der er kun få hundrede meter til nærmeste metro. Alt i alt er hotel Mundial et super valg, hvis du ønsker et godt turistklasse hotel med en super beliggenhed til din kulturferie i Lissabon.