Krabi er i sig selv et rejsecentrum, og rejsen til byen og området kan foregå på mange forskellige måder. Man kan tage med fly til Bangkok og rejse videre med et indenrigsfly til den lille lufthavn nord for byen. Man kan også flyve til Phuket, enten direkte eller via Bangkok, og rejse videre derfra til sit hotel i Krabi. Fra Phuket kan man enten tage med bus eller taxa over broen til fastlandet og videre til Krabi, eller sejle med langhalebåd. Bådene går fra Phuket By via Koh Phi Phi-øerne, så hvis man vælger den vej, får man en særlig oplevelse på en længere sejltur med i købet. Den lokale lufthavn i Krabi er naturligvis oplagt at vælge, hvis man vil hurtigt og komfortabelt frem. Uanset om man har valgt et hotel i Krabi By eller ved strandene i Ao Nang-bugten, er der ikke langt tilbage, når man først er landet. Det sidste stykke kan klares med minibus eller taxa, hvis man ikke på forhånd har bestilt transfer til sit hotel. En alternativ mulighed er at leje en bil i Phuket International Airport og selv transportere sig over broen fra Phuket og videre til sit hotel i Krabi.
Tag-arkiv: Krabi
Langtidsrejse til Krabi i Thailand
Krabi Trænger du til et langt pusterum fra slud og sjap, er langtidsferie i Krabi en mulighed. Her kan du være aktiv eller slappe af, som det passer dig i temperaturer, der kalder på badetøjet. Når du har besluttet dig for en langtidsrejse til Krabi, er det næste skridt at finde en bolig. Mange udlejningsboliger bliver kun annonceret lokalt, og det kan derfor være en ide at starte på et hotel og så finde en lejlighed eller et hus, mens du er dernede.
I Krabi-området er der mange udlændinge, der har slået sig ned i en længere periode. Der er ikke egentlige klubber, hvor de mødes, men mange har en tendens til at hænge ud på de samme restauranter og barer. Er du i Krabi på langtidsferie, møder du sikkert nogle af dem.
Når du tager på langtidsrejse til Krabi kan du godt begå dig på engelsk, men nogle thai gloser kan være praktiske at have i baghånden. Har du lyst til at lære det, er der sprogkurser, du kan melde dig til dernede.
Krabi er et dejligt udgangspunkt for en langtidsferie, fordi området har så meget at byde på. Du har et stort udvalg af fantastiske strande lige ved hånden, og der er rig mulighed for at udforske den tropiske skærgård både over og under vandet.
Få mere inspiration til din langtidsreje, læs indlæg om Krabi og andre rejsemål i Thailand her på bloggen om kulturrejser, f.eks indlægget: Information om Krabi
Kulturrejser til Krabi
Krabi er en naturskøn provins i det sydvestlige Thailand, centreret omkring hovedbyen Krabi Town med cirka 25.000 indbyggere. Selv om den er et yndet turistmål, er den dog stadig uberørt af turister i en helt anden grad end nogle af øen længere sydpå. På kulturrejser til Krabi er den fantastiske natur det absolutte must, som man simpelthen ikke må snyde sig selv for at opleve. Symboliseret ved de to nationalparker, Hat Noppharat Thara – Mu Ko Phi Phi og Than Bokkhorani, er Krabi et stilbillede på, hvor smukt Thailand egentlig kan være.
Natur
Naturen i Krabi bør også opleves fra søsiden. Bugten ud for Krabi er befolket med over 80 småøer, som er værd at opleve én for én, da de hver især er en unik oplevelse som man vil huske længe. På kulturrejser til Krabi bør man frem for alt også besøge Ko Phi Phi, der dels udgør en nationalpark under havoverfladen, og dels lægger sand til den billedskønne strand, der blev verdensberømt, da ”The Beach” med Leonardo DiCaprio blev optaget der i år 2000.
Naturen i området giver mulighed for at se skove, mangrover, jungler, naturlige vandløb og vandfald, som giver et billede af en næsten overnaturlig verden fyldt op med en natur i harmoni. Desuden er området hjem for en lang række sjældne fuglearter, der blot føjer til det surrealistiske præg, den totale naturoplevelse kan give. Trekking i de smukke og udfordrende naturomgivelser er en yndet beskæftigelse, både blandt almindelige turister og mere dedikerede vandrings-entusiaster.
Krabi og havet
Krabi-provinsen er desuden en yndet destination var dyrkere af alverdens vand-sport: dykning og snorkling blandt de mange koralrev, havkajak, sejlads og havfiskeri er udbredte sportsgrene i området. Naturens, og i særdeleshed mange af Krabis naturlige klippeformationer tiltrækker også mange entusiaster, der nyder bjergklatring og vandreture i den spændende junglebevoksning. Mulighederne for at udfordre sig selv i den maleriske natur er mange. Skulle man vi lyst til at udfordre sig selv i menneskeskabte omgivelser, er tigertemplet i Krabi Town også et besøg værd. Forudsat at man er villig til at gå de 1237 trin op til templet og dets fantastiske udsigt!
Får man, på kulturrejser til Krabi, brug for lidt afveksling fra oplevelsesferien ude i naturen, er stranden Ao Nang et naturligt udflugtsmål. Den minder i højere grad om turiststrandene på andre destinationer som Phuket og Koh Samui. Her er der muligheder for at nyde nattelivet, sidde i strandbaren, ligge og slikke sol på stranden foran rækkerne af palmetræer eller få sin dosis fastfood på de vestlige restaurantkæder, hvis man da ikke lige skal ud og købe souvenirs til hjemturen.
Inspiration til din rejse til Krabi
Vi håber ovenstående indlæg har givet dig inspiration til din rejse til Krabi. Her på kultur bloggen kan du læse mere om Krabi og andre rejsemål i Thailand. Du finder indlæg med fokus på kultur, natur og historie, du kan læse om man og drikke i Thailand og se flotte billeder fra rejser til Krabi i billedgalleriet.
Information om Krabi
Krabi by ligger i provinsen Krabi. Byen er fascinerende, fordi den både er totalt tilbagelænet i sin indstilling, men samtidigt også toptunet til en hektisk turistindustri. Krabi er omgivet af kalkgrotter og en frodiggrøn natur, som næres af de store nedbørsmængder i regntiden fra maj til november. Landskabet er smukt og helt anderledes end resten af Thailand. Man regner med, at der har boet mennesker i området i omkring 30.000 år. I dag er der cirka 25.000 indbyggere i Krabi. Byen er i en rivende udvikling med åbning af en lang række vestlige kædebutikker, men har dog ikke opgivet sine rødder i den thailandske kultur. For mange mennesker er Krabi et godt eksempel på, at det er muligt at balancerede den traditionelle livsstil med den moderne udvikling. De fleste i turistbranchen taler engelsk, og i de senere år har flere og flere udlændinge taget permanent ophold i byen. Det er nemt at komme til byen via lufthavnen i Krabi eller med bus fra Bangkok eller Phuket.
Krabi er særlig kendt for sin smukke natur med gode muligheder for at sejle, ro kajak, snorkle eller kikke på fugle. På Railay Beach ved Aonang er det muligt at klatre på klipper, og hvert år holdes der på dette sted en Rock and Fire Festival. Hvis du ikke kan klatre allerede, kan du hurtigt lære det på et af de mange kurser, der udbydes af lokale firmaer. En af de smukkeste strande er Hat Phra Nang, der imponerer med sit fine, hvide sand og det azurblå hav. Nogle af de dyreste hoteller i Krabi ligger ned til denne strand. Skal stranden være børnevenlig, så bør du vælge Hat Yao på Kho Phi Phi. Du kommer nemt derover med en langhalebåd fra Ton Sai-bugten.
Kan du ikke holde ud at ligge på stranden hele dagen, kan du kaste dig over udfordringen i at gå hele vejen op til den enorme Buddha-figur ved Wat Tham Sua eller Tigergrottens Tempel. Der er mere end 1.200 trin derop, men så får du i 300 meters højde til gengæld den bedste udsigt i Krabi. Du kan også tage en tur til Khao Phanom Bencha nationalpark, hvor du i det kuperede terræn kan støde på tropiske fuglearter, gibbonaber og måske endda en træleopard. I nationalparken ligger også Huay To-vandfaldet, hvor du kan tage en forfriskende dukkert. Lidt nord for Krabi by finder du desuden nogle af Sydthailands smukkeste drypstenshuler, Tham Phii Hua Toh og Tham Lot.