Tag-arkiv: Irland

Irland

Historiske Dromoland Castle i Irland

Udgivet den af

Dromoland Castle, det storslåede fødehjem for en af de få indfødte gæliske familier af kongeligt blod, blev bygget i 1543 af O’Brien-familien, baroner af Inchiquin, direkte efterkommere af High King Brian Boru, den tapre leder ved en sejr over danskerne i 1014. I dag bor den 18. baron af Inchiquin stadig på slottet (men med dets 150 ha skal man hverken forvente at se ham til morgenmaden eller eftermiddagsteen). Udefra er dette mægtige slotskompleks imponerende, men det indre er overraskende intimt – en scrapbog over Irlands historie, hvor O’Brien-slægtens store fortjenester stadig fornemmes. Dromolands fornemme elegance er mest synlig i den højloftede spisesals fascinerende indretning. Husets specialiteter, som f.eks. vildt med figenchutney, giver den lokale madkultur et særligt raffinement. Man havde formentlig lyst til aldrig at forlade stedet, hvis det ikke lige var for de tillokkende muligheder i omegnen, som for eksempel den berømte golfbane Ballybunion 115 km væk og Lalhinch, “Irlands St. Andrew’s”, blot 55 kilomet væk. Dromolands egen 18-hullers golfbane er et udmærket, mere nærliggende alternativ, og en luksus-spa, ridning og jagt vil tilfredsstille gæster, der ikke spiller golf.

Dagsture

Én dagtur, man bør unde sig, er den halve times kørsel til de nærliggende Cliffs of Moher, en af Irlands smukkeste naturseværdigheder. Disse mørke vægge af mosgroet kalksten, der majestætisk hæver sig 200 – 375 m op af Atlanterhavet, strækker sig over 8 kilometer mellem Hag’s Head og O’Brien’s Tower.

Dromoland Castle ligger i Newmarket-on-Fergus, i Clare, Irland og kun ca. 15 minutter i bil fra Shannon. Du kan læse mere om udvalgte hoteller i Irland her på bloggen om kulturrejser.

Hotel The Shelbourne i Dublin

Udgivet den af

Samme genopblomstring, som det engang så søvnige Dublin nu gennemlever, kan man se på det ærværdige gamle velhaver hotel, Le Meridien Shelbourne. Ikke at det nogensinde er gået bag af dansen, men denne mægtige rødlige victorianske bygning fremviser stolt sin nylige renovering og troner nu atter majestætisk på nordsiden af byens vartegn, St. Stephen´s Green (Europas største offentlige plads med haveanlæg). Det blev bygget i 1824 og er det eneste overlevende af Dublins store hoteller fra 1800-tallet. The Shelbourne er traditionsrigt og har bevaret meget af sin historiske storhed – den irske forfatning blev udformet her i 1922 – med lokaler, fyldt med lysekroner, åbne kaminer og kunstgenstande. Lord Mayor´s Lounge er en flot ramme om en overdådig tekomplet: ligesom forfatteren William Thackeray, der søgte tilflugt i de dybe lænestole med udsigt over haveanlægget, samles Dublins elite her for at nyde små sandwiches, småkager og scones med marmelade og Devonshire cream. Den berømte Horsehoe Bar er det helt rigtige sted at være under den prestigefyldte Horse Show Week i august, eller enhver fredag aften, for den sags skyld. Shelbourne udstråler mere de litterære legenders Dublin (i stil med Ulysses) end det nye Dublin, der er ved at forvandle sig til en af Europas mest toneangivende hovedstæder. Og selv om det i mange år har været mødestedet for de rige og adelige, er det stadig både indbydende og uhøjtideligt. Du finder hotel The Shelbourne på adressen 27 St. Stephen´s Green i Dublin. Læs om andre udvalgte hoteller i Dublin og på arndre rejsemål i Irland her på bloggen om kulturrejser.

Europas vestligste punkt, Dingle-Halvøen

Udgivet den af

Sidste stop før New York i USA er Dingle-Halvøen Dingle som ligger i området Kerry i Irland. Er du på kulturrejse til denne del af Irland venter der nogle store naturoplevelser.

Europas vestligste punkt stikker trodsigt og dramatisk ud i Atlanterhavet; “næste sogn Amerika”, som man siger på disse kanter. Det irsk-gæliske tungemål høres stadig her, og den kuperede og enestående naturskønne kyst er stadig oversået med keltiske mindesmærker fra den tidlige kristenhed. Den forblæste halvø Dingle, der er 50 km lang og fra 8 til 20 km bred, byder vandrere, cyklister og bilister på afvekslende vandflader og stærkt indskårne kystlinjer. Herfra kan man se de syv Blasket-øer – de blev evakueret i 1953 og har ikke været beboet siden, men engang inspirerede de til enestående litteratur, og i dag ligger de der som et gådefuldt, næsten mystisk rejsemål, hvis havet ikke er for oprørt. Doingle er den kønneste by i hele County Kerry, og her mindes man stadig den tid i 1968, hvor Robert Mitchum (og et anseligt filmhold fra Hollywood) indfandt sig for at indspille filmen Ryan’s Daughter (på dansk: Ryans datter). I denne by med sine farverige huse ligger der en række keramikbutikker, antikvariater og landets højeste antal pubber pr. indbygger samt det familiedrevne Doyle’s Seafood Bar, der er berømt verden over for sine enkle retter, baseret på hummer og frisk fisk, serveret uden de store armbevægelser. Da Doyle’s åbnede for 30 år siden, var det John Doyle, der hver dag tog ned til det lille fiskerleje for at udvælge det bedste af de lokale fiskeres fangster; i dag er det fiskerne, der kommer til Doyle’s. De nye ejere har kun foretaget få ændringer. Doyle’s berømte butterdej med varme østers og Guinness-sauce er stadig trækplasteret, og det samme er det udvalg af bevidst nedtonede fiske- og skaldyrsretter, hvis succes skyldes råvarernes kvalitet og friskhed. Denne hyggelige bar/restaurant med flisegulve og otte enkle gæsteværelser i huset ved siden af har medvirket til at gøre Dingle kendt som en kulinarisk udpost – endnu en grund til at besøge dette spændende hjørne af Irland, sidste stop før New York. Dingle ligger omkring 70 kilometer nordvest for Killarney og ca. 150 kilometer sydvest for Shannon. Doyle’s Seafood Bar and Townhouse finder du på adressen 4 john St., læs mere på www.doylesofdingle.ie/

Killarney National Park

Udgivet den af

Killarney National Park, den grønneste plet i et meget grønt land. Skal du på kulturrejse til Irland og sætter pris på smuk natur bør du besøge Killarney National Park som er beliggende i Kerry, Irland. Killarney ligger ca. 130 kilometer sydvest for Shannon og 300 kilometer sydvest for Dublin.

Killarney med sin perfekte beliggenhed som udgangspunkt for de talrige ture, steder og naturseværdigheder, som dette hjørne af County Kerry er så rigt på, er lige tiltrækkende, hvad enten det gælder dens landsbypræg eller dens fantastisk naturskønne bagland, der venter derude. Tag vejen mod syd for et besøg på “Killarneys juvel”, Muckross House, og dets elegante haveanlæg, beliggende ved en sø og fulde af blomstrende rododendroner og azaleaer i forsommeren. Det er et vedbend-dækket victoriansk herresæde, bygget som en privat bolig i 1843, men i dag et smukt museum for County Kerrys folkeminder og historie ved indgangen til den bilfri, 10.000 ha store Killarney national Park, amtets naturperle. Søer, floder, vandfald, lyngdækkede dalstrøg, skove og et rigt varieret dyreliv inviterer til vidunderlige cykel- og vandreture og ture i tohjulede, hestetrukne “jaunting cars”, som alle kan arrangeres i Killarney. Nationalparken, der er så stor, at man næppe ser mange andre af de turister, der strømmer til dette område om sommeren, er storladen som en rigtig ødemark, blot minutter væk fra civilisationen. Her ligger et af Irlands mest fotograferede panoramaer, The Ladies’ View (hvor damerne er dronning Victoria og hendes hofdamer), med udsigt over Macgillycuddy’s Reeks og ud over søerne til Killarneys anden naturperle, Gap of Dunloe, 15 km vest for byen. Der kan arrangeres ture på hesteryg til dette vildsomme istidspas med forrevne klippeformationer og til den klippestrøede slugt. Den uofficielle indgang til The Gap er Kate Kearney’s Cottage, en velkendt tidligere landevejskro, fuld af atmosfære og, lejlighedsvis, irsk folkemusik.
.

 

 

Waterford Castle Hotel and Golf Club

Udgivet den af

Waterford Castle Hotel and Golf Club ligger ved byen Ballinakill, Waterford i Irland.
Ønsker man at udleve drømmen om et øophold på et slotshotel i Irland er der kun én, om end bemærkelsesværdig, mulighed. Waterford Castle ligger på sin egen ø: et stykke land i Suir-floden, omkring 3 km nedstrøms for den sydirske by Waterford, berømt for sin krystalproduktion. Den kaldes ganske enkelt The Island, og alle 120 ha er slotshotellets private domæne. Her kan man byde på ride- og cykelstier og en 18-hullers golfbane, tegnet af den irske professionelle golfspiller Des Smyth, og her opmuntres gæster til at lægge verden bag sig, om så blot for nogle få dages afslapning. Og med kun 19 herskabelige værelser og suiter deler gæster dette fornemme domæne med ret få andre privilegerede. Dette slot fra 1700-tallet, bygget på normanniske fundamenter, der går 800 år tilbage, er forsynet med autentiske tårne, gargoiles og brystværn. Fornem, hvordan det er at gå ind af massive, naglebeslåede egetræsdøre til d en fornemme hall, hvor et enormt våbenmærke er indvævet i det cirkelrunde tæppe. Herskabelige opholdsstuer og antikvitetsfyldte suiter med betagende udsigt til de smukke omgivelser får gæsterne til at føle sig hensat til en helt særlig verden.
Waterford Castle Hotel and Golf Club finder du ca. 160 kilometer sydvest for Dublin, og omkring 150 kilometer sydøst for Shannon. Læs mere om udvalgte hoteller i Irland og andre rejsemål i Europa her på bloggen om kulturrejser.

Ballybunion Golf Club

Udgivet den af

Golfparadiset Ballybunion Golf Club Ballybunion ligger i området Kerry i Irland. Ligesom i Skotland har golfen haft stor indflydelse på kulturen i Irland, her er golf ikke bare golf.

Fra Dublin til Donegal er Irland velsignet med over 250 golfbaner. Irland er måske verdens mest naturskønne og charmerende rejsemål for golfspillere (og vært for Ryder Cup Championship 2006) og kan som base for en række baner byde på mange idylliske slotshoteller, under én times kørsel væk, hvor selve køreturen gennem landskabet kan være lige så dejlig som den tid, man tilbringer på de legendariske golfanlæg. Hvis man ønsker at starte fra toppen med de grønneste af alle grønne greens i syd, er den højt priste Ballybunion Golf Club de fleste golfspilleres foretrukne ferievalg. The Old Course, der strækker sig langs County Kerrys forblæste, grå kystlinje ud mod Atlanterhavet, åbnede i 1893 på et fremragende terræn. De afsluttende huller betragtes stadig som nogle af de vanskeligste noget sted i verden, en “sand golf-test” for at citere Tom Watson, der fem gange har vundet British Open. Mange flokkes til den udfordrende Portmarnock Golf Club, 10 km nord for Dublin, der længe har været anset for Irlands bedste golfklub, men de gennemprøvede baner i den sydvestlige del af landet er stadig de travleste og nok mest velbesøgte af golfspillere, der kommer til Irland for første gang. Ud over Ballybunions Old Course er der den naturskønne Waterville Links, den maleriske Killarney, den enestående Tralee og den berømmede Lahinch – Irlands St. Andres’s. Ballybunion Golf Club: Sandhill Rd., Ballybunion ligger omkring 80 kilometer fra Limerick og ca. 100 kilometer sydvest for Shannon. Læs mere om kulturrejser til Irland her på bloggen.

Hestenes land og Mount Juliet

Udgivet den af

Straffan som ligger i Kildare og Thomastown som ligger i Kilkenny, Irland er golf og ridning i hjertet af Fuldblods-land

Amterne Kildare og Kilkenny syd for Dublin er hjemsted for mange af Irlands 300 stutterier og byder på et romantisk landskab med endeløse, bølgende grønne græsmarker. Siger man County Kildare, siger man også fuldblodsheste og især The Irish Stud Farm og den verdensberømte Curragh-hestevæddeløbsbane (hjemsted for det irske derby sidste uge i juni). Nogle af landets mest berømte heste er født og opdrættet i det smukke landskab omkring den offentligt ejede Irish Stud Farm, målestokken for alle andre stutterier i landet, om ikke i verden. Kun i Irland finder man en sådan passion for heste, en lidenskab, der kan spores helt tilbage til de gamle keltiske myter. På stutteriets næsten 400 ha ligger den dejlige japanske have, anlagt i 1910. Det er Irlands fineste og vel nok også den smukkeste i Europa, og her følges sjælens rejse fra glemsel til evighed. Den samme følelse af velvære kan man finde på The Kildare Hotel and Contry Club. “The K Club”. En herregård fra 1800-tallet er midtpunktet for dette ferie-/sportshotel på 130 ha, der tager sig lige så overdådigt ud som The Irish Stud Farm med kilometervis af ridestier til stedets dejlige heste. Men golf er det magiske løsen her, især da K Clubs 18-hellers golfbane er den eneste i landet, der er tegnet af Arnold Palmer og til stadighed regnes blandt de 20 bedste i Irland. Klubben ligger tæt nok på Dublin til at lokke endagsturister til, men hvorfor ikke slappe af i Guds land i nogle dage og prøve klubbens private fiskerevir med masser af laks og ørreder?

Mount Julie

Et andet luksuøst ride- og golfhotel er Mount Juliet; det var engang det største private gods i landet, og dets kønne, vedbendklædte hovedbygning blev opført af jarlen af Carrick for over 200 år siden. De 600 ha rummer uspolerede skovområder, græsmarker, formelle haveanlæg og – som dets kendteste og mest berømte fortrin – en uhyre velplejet 18-hullers turnerings-golfbane, tegnet af Jack Nicklaus. På denne par-72-bane i verdensklasse har der været afholdt Irish Open tre gange. Indendørs har man fra de hyggelige, smukt udstyrede soveværelser med åbne kaminer og store vinduer udsigt over det bølgede terræn, der fører ned til hotellets Ballyinch-stutteri, hvor fuldblodsheste græsser fredeligt i frodige enge. Ridestaldene stiller heste til rådighed til ture ad uendelige ridestier, private fiskevande ved Nore-floden byder på 6 km med ørred- og laksefiskeri, og der er spa-faciliteter til de massagetrængende – som gæst kan man selv bestemme farten på dette førsteklasses sportshotel.

Irish Stud Farm: I Tully finder du ca. 50 kilometer vest for Dublin. The Irish Derby finder sted i Curragh. Væddeløbssæsonen er fra marts til oktober. Mount Juliet ligger omkring 120 kilometer sydøst for Dublin og kun 20 kilometer syd for Kilkenny i Thomastown. Læs meget mere om kulturrejser til Irland og andre rejsemål i Europa her på bloggen om kulturrejser. Du finder også indlæg om udvalgte hoteller.

Økonomi i Irland frem til årtusindskiftet

Udgivet den af

I løbet af de to seneste årtier er landbrugets betydning for den irske økonomi faldet, mens industriens betydning er vokset. Turismen er også en stigende indtægtskilde, og i 1994 stod denne sektor for 7 procent af bruttonationalproduktet, BNP.

Siden Irland i 1973 blev medlem af EF, har landet oplevet en stærk økonomisk vækst. Fra omkring midten af 80erne voksede BNP med gennemsnitligt 4 procent om året, og i 1990 var den omkring 7,5 procent. Siden har væksten ikke været så voldsom, når man ser bort fra rekordåret 1995, hvor Irland oplevede en vækst på 8,6 procent, en af de største tilvækster i den industrialiserede verden.

Medlemskabet af EU har i særdeleshed gavnet de irske bønder, samtidig med, at industrialiseringen har nydt godt af de gavnlige skattevilkår for udenlandske investorer. Eksportindtægterne voksede hurtigt efter indtrædelsen i EF. Medlemskabet har også bevirket, at Irland – der er det fattigste land i unionen efter Grækenland og Portugal – har fået del i EUs regionale støttefonde. Alt i alt har Irland siden indtrædelsen modtaget over 200 mia. kroner i nettobidrag.

Efter indførelsen af EFs indre marked satte regeringen sig som det vigtigste mål, at Irland skulle være med fra begyndelsen i den tredje fase af EUs økonomiske og monetære union (ØMUen). Irland var et af de kun tre lande, der i 1996 opfyldte de såkaldte konvergenskriterier for deltagelse i ØMU. Det kræves blandt andet, at budgetunderskuddet begrænses til 3 procent, at der er lav inflation, og at statsgælden ikke overstiger 60 procent af BNP.

Trods den hastige økonomiske vækst er arbejdsløsheden stadig høj, og det frygtes, at regeringens anstrengelser for at begrænse budgetunderskuddet vil føre til nedgang i økonomien, blandt andet som følge af faldende efterspørgsel på hjemmemarkedet.

Irland har haft overskud på handelsbalancen i 1990-ernes første halvdel. Storbritannien er stadig landets vigtigste handelspartner, men siden indmeldelsen i EF i 1973 er samhandelen med andre lande i fællesskabet vokset støt. I 1970 gik f.eks. 65% af den irske eksport til Storbritannien. 25 år senere gik 26% af eksporten til briterne og 47% til det øvrige RU.

Økonomi i tal
Nedenstående tal og informationer er fra 1997

  • BNP/indbygger: 14.592 dollar
  • Diverse sektorers andel af BNP: landbrug 8%, industri 37%, service 55%
  • Naturressourcer: zink, bly, tørv, naturgas
  • Årlig eksport: 40 mia. dollar
  • Årlig import: 31 mia. dollar
  • Vigtigste eksportvarer: kemiske produkter, computerudstyr, maskiner, dyr, landbrugsvarer
  • Vigtigste importvarer: levnedsmidler, dyrefoder, kemiske produkter, olie og olieprodukter
  • Vigtigste eksportlande: Storbritannien, Tyskland, Frankrig
  • Vigtigste importlande: Storbritannien, USA, Japan, Tyskland
  • Valuta: 1 irsk pund = 10,10 DKK

Naturressourcer og energi

Irland har store forekomster af zink og et af verdens største zinkbrud findes på øen.

Landet er fuldstændig afhængigt af olieimport til energiforsyning. Der er gjort visse oliefund ud for sydkysten, men de har vist sig for vanskeligt tilgængelige til, at det kan betale sig at forsøge at udnytte dem. På linje med EUs energipolitik har Irland nedbragt forbruget af olie. Man satser i stedet på at udvikle hjemlige energikilder som vandkraft eller tørv fra de mange moser. Den naturgas, der udvindes fra havbunden ud for sydkysten, dækker omkring 15% af landets energibehov.

Landbrug og fiskeri

Selv om antallet af beskæftigede er blevet halveret i de seneste 20 år, spiller landbruget en større rolle i Irland end i de fleste andre vesteuropæiske lande. Det beskæftiger stadig omkring 15% af de erhvervsaktive, sammenlignet med EU-gennemsnittet på 6%.

Det solfattige, milde og fugtige klima vanskeliggør dyrkning af afgrøder, men er ideelt til husdyrbrug, der står for langt hovedparten af landbrugets og dets bierhvervs indtægter. De vigtigste afgrøder er hvede, sukkerroer, kartofler, ærter og korn, der udgør grundlaget for landets store bryggerivirksomhed.

Irlands medlemskab af EF/EU har siden 1973 betydet større indtægter til bønderne og et større marked for afsætning af deres produkter. Eksporten af levnedsmidler og kreaturer voksede med næsten 60% fra 1990 til 1995.

Det traditionelle kystfiskeri er blevet udvidet med en havfiskeflåde, men frem for alt med dambrug, hvor især lakseopdræt har vist sig succesrigt.

Industri

Frem til sin selvstændighed stod Irland stort set uden for den industrielle revolution, eftersom Storbritannien af konkurrencehensyn begrænsede den irske industris udvikling. Den industri, der trods alt fandtes, var hovedsagligt beliggende i Nordirland og kom således ikke republikken til gode. Under “handelskrigen” mellem Storbritannien og Irland 1932-37 forsøgte Irland at udbygge den hjemlige industri og sikre en højere grad af selvforsyning. Men afhængigheden af Storbritannien blev først for alvor mindre med Irlands indmeldelse i EF i 1973.

I løbet af de seneste 20 år har industrien udviklet sig hurtigt, og Irland har i dag en moderne, industribaseret økonomi. Det hænger ikke mindst sammen med, at Irland har haft held med at lokke udenlandske investorer og virksomheder til øen ved at tilbyde hjælp til etableringsomkostninger, skattelettelser, statslig støtte til forskning og udvikling med videre. Siden den europæiske unions oprettelse i 1993 har frem for alt amerikanske og japanske firmaer etableret sig i Irland, som man anser for et investeringsvenligt brohoved til EU. I løbet af 1994 investerede udenlandske foretagender godt 27 milliarder kroner i Irland, heraf stod EU-lande for knap halvdelen.

De vigtigste industrisektorer er levnedsmiddelsektoren og bryggeribranchen (med Irlands mest kendte eksportprodukt, øllet fra Guinness-bryggerierne i Dublin), samt metal- og maskinindustrien. Den største tilvækst ses indenfor elektronik-, data- og lægemiddelindustrien, der har fået del i de omfattende udenlandske investeringer. Disse brancher stod i 1995 for næsten halvdelen af eksporten, sammenlignet med en femtedel ved indtrædelsen i EF i 1973, og hovedparten af tilvæksten har fundet sted i første halvdel af 90erne. Elektronikindustrien alene stod for næsten 30% af den samlede irske eksport i 1995.

Arbejdsmarked

Det største problem i den irske økonomi er arbejdsløsheden, der i begyndelsen af 1990erne var den højeste i EU. Den negative tendens er dog vendt, og 90erne har set et mindre fald i arbejdsløsheden, der i 1996 var på vej ned mod 12%, godt 1% over EU-gennemsnittet. Regeringen har prioriteret kampen mod langtidsarbejdsløshed højt, men alligevel havde 40% af de arbejdsløse i 1995 været uden arbejde i to år eller længere.

I oktober 1993 fremlagde regeringen en omfattende krisepakke mod arbejdsløsheden. Målet var på seks år at skabe 200.000 nye arbejds- eller uddannelsessteder og samtidig bevare en årlig tilvækst på mindst 3,5%.

Det gjaldt om at stimulere investeringer i industrien, transport- og byggesektoren. Man beregnede pakkens omkostninger til 20 milliarder irske pund (ca. 200 mia. kroner), af hvilke staten og EU skulle stå for hver 8 mia., mens de sidste 4 mia. skulle komme fra private investeringer. Men planen kom ud for de første vanskeligheder, da det blev klart, at EU kun havde lovet at yde ca. halvdelen af den sum, den irske regering havde opgivet.

I 1996 var krisepakkens mål langtfra indfriet, til trods for, at 1995 var et rekordår for udenlandske investeringer. Der var dog kommet 6000 nye arbejdspladser i den del af industrien, der var på udenlandske hænder, og der var blevet investeret i 12.000 kommende arbejdspladser. Krisepakken blev i sommeren 1996 udvidet med en ambitiøs plan om at skaffe fuldtidsarbejde til alle langtidsarbejdsløse.

Takket være den internationale lavkonjunktur i begyndelsen af 90erne stilnede den voldsomme emigration til USA og Storbritannien af unge, veluddannede, men underbeskæftigede mennesker kraftigt af. En medvirkende årsag er også, at Irlands satsning på forskning og udvikling inden for data- og elektronikbranchen har resulteret i en række nye arbejdspladser.

Fagforeningssystemet i Irland er veludviklet, og i 1996 var over halvdelen af alle ansatte fagligt organiserede. Efter sammenslutninger af en række fagforbund – en tilpasning til 90ernes arbejdsmarked – havde Irland i midten af 90erne 68 fagforbund (inkl. Nordirland). Heraf virker 50 udelukkende i republikken. Arbejdsgiverne er repræsenteret af den irske arbejdsgiversammenslutning The Federation af Irish Employers.

Siden 1988 har man haft centrale overenskomstforhandlinger mellem regering, arbejdsgivere og fagforeninger. Lønstigningerne har været forholdsvis tilbageholdende i forsøget på at øge den irske konkurrenceevne. Arbejdsmarkedet er ret stabilt, og der er få strejker, hvilket også har været brugt som lokkemiddel over for udenlandske virksomheder.

Arbejdsmarked i tal

  • Andel beskæftigede i forskellige sektorer: landbrug 11%, industri 28%, service og andet 61% (1995)
  • Arbejdsløshed: godt 12% (1996)
  • Fagforeninger: Irish Congress of Trade Unions, største paraplyorganisation med 68 medlemsforbund

Sociale forhold

Der er to forskellige sociale støttesystemer i Irland. Dels er alle lønmodtagere mellem 16 og 68 år automatisk medlemmer af en sikringsordning, der blandt andet omfatter arbejdsløshedsunderstøttelse, familieydelse, barselspenge og alderspension. Udgifterne til forsikringen dækkes af staten, den ansatte og arbejdsgiveren. Dels er der forskellige former for statslig støtte til de dårligst stillede, og alle børn under 16 år modtager børnebidrag.

Sundhedsvæsenet er statsfinansieret. Folk med indkomster under en vis grænse får gratis lægehjælp, mens de øvrige grupper betaler en indtægtsreguleret afgift. Visse former for medicin er gratis for kronisk syge.

Den økonomiske vækst efter optagelsen i EF blev blandt andet udnyttet til et ambitiøst velfærdsprogram. De økonomiske problemer gjorde dog, at man fra 1987 har været nødt til at beskære goderne. De sociale ydelser er således ikke længere inflationssikrede, og der er gennemført besparelser på sundheds- og sygehusområdet. Desuden er en række ydelser lidt efter lidt blevet gjort skattepligtige, således har irerne siden 1994 betalt skat af arbejdsløshedsdagpenge.

I slutningen af 1995 modtog 840.000 personer en eller anden form for socialydelse, hvilket er ensbetydende med, at omtrent en fjerdedel af befolkningen er afhængig af offentlige ydelser til at opretholde livet.

En lov fra 1997 forbyder diskrimination af kvinder på arbejdsmarkedet og giver dem formelt ligestilling med mænd. Men først så sent som i 1981 kom en lov, der giver kvinder ret til at vende tilbage til deres arbejde efter endt barsel, og den har betydet, at stadigt flere kvinder finder vej til arbejdsmarkedet. I 1996 debatterede man desuden grundlovens artikel 42, der blandt andet tilkendegiver, at kvindens arbejde i hjemmet er at stor vigtighed for nationen. Det har været foreslået, at artiklen gøres kønsneutral.

Kvinder er stadig underrepræsenterede inden for politik. Irland fik sin første kvindelige minister i 1981, og kun 12% af parlamentets medlemmer er kvinder.

Infrastruktur og turisme

Der er knap 2000 kilometer jernbane og godt 90.000 kilometer veje i Irland, så godt som alle asfalterede. Såvel togtrafikken som vedligeholdelse af vejene påhviler det statslige Córas Iompair Eireann, CIE.

Søfarten udgøres først og fremmest af kysttrafik, men der er mange forbindelser til Storbritannien. De vigtigste havnebyer er Dublin, Dún Laoghaire og Cork. Floden Shannon er sejlbar på 240 kilometer.

Der er internationale lufthavne i Dublin, Cork, Limerick (Shannon) og Knock (Horan International). Fra de to sidstnævnte foretages transatlantiske flyvninger. Det nationale luftfartselskab Air Lingus opretholder såvel indenrigs- som udenrigstrafik.

Turismen spiller en vigtig rolle i Irlands økonomi. I 1995 besøgte omkring 4,3 millioner udenlandske turister landet, hvilket er en stigning på 1 million sammenlignet med 1993. Våbenhvilen i Nordirland, som terrorgrupperne respekterede i hele 1995, var stærkt medvirkende til dette. I de seneste år har man satset yderligere på at markedsføre Irland som turistmål.

Foruden hovedstaden Dublin er det først og fremmest de vestlige dele af landet, der lokker. Kysten her er smuk og afvekslende med skiftevis dramatiske klipper og skær og fine sandstrande. Naturen omkring Killarney og kysten omkring Galway er de mest populære, men også de øvrige dele af landet – med de idylliske landskaber og snoede veje – oplever et stigende antal besøgende. Der er små pensionater, Bed & Breakfast, i selv den mindste landsby.