Den britiske kronkoloni Gibraltar

Gibraltar ligger på og omkring Gibraltarklippen på en smal tange, der strækker sig ud i Middelhavet fra den Iberiske Halvø, over mod Marokko på den anden side af det ca. 30 km brede Gibraltarstræde. Koloniens areal er omkring 6 km2.

Kolonien havde i 2004 28.000 indbyggere. To tredjedele af dem er Gibraltarborgere og har dermed også britisk statsborgerskab. De er af blandet herkomst og nedstammer fra briter, iberere og andre folkeslag omkring Middelhavet. I kolonien lever også et britisk mindretal samt et antal marokkanske gæstearbejdere. Engelsk er det officielle sprog, men spansk er det meste udbredte hverdagssprog. De fleste indbyggere er katolikker.

Spanien tabte Gilbraltar til en britisk-hollandsk styrke under Spanske Arvefølgekrig i 1704. Ved freden i Utrecht i 1713 blev Storbritannien tildelt Gibraltar “for tid og evighed” på betingelse af, at hvis kolonien blev opgivet, skulle den gå tilbage til Spanien. I 1963 startede Spanien en kampagne i FN for at få Gibraltar tilbage.

i henhold til en FN-revolution, der foreskrev, at der skulle tages hensyn til befolkningens egne ønsker, foranstaltede Storbritannien i 1967 en folkeafstemning. Et overvældende flertal stemte for at beholde det britiske overherredømme. Denne holdning er blevet yderligere styrket af spaniernes forsøg på at overtage kolonien, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at Gibraltars indbyggere ønsker at “være briter” – i stedet har de udviklet deres egen identitet.

I 2002 var der en ny folkeafstemning om tilknytningsspørgsmålet. Denne gang skulle vælgerne stemme om et delt styre mellem Spanien og Storbritannien. Det stemte 99 procent nej til. Hverken den spanske eller den britiske regering anerkendte folkeafstemningen.

Ifølge forfatningen fra 1969 har kronkolonien selvstyre på alle områder undtagen forsvar og udenrigspolitik. Den har eget parlament og egen regering. Den britiske krone er repræsenteret ved en guvernør. Gibraltar deltager ikke fuldt ud i EUs indre marked på grund af spansk modstand; det gælder f.eks. loven om fri bevægelighed over grænserne.

Ved valget til det lokale parlament i 1996 var Gibraltars forhold til Storbritannien og Spanien i fokus under valgkampen. Den daværende premierminister, Joe Bossano, og hans parti, Gibraltars Socialistiske Arbejderparti (Gibraltar Socialist Labour Party, GSLP) tabte regeringsmagten efter en valgkamp, der slog på nærmere tilknytning til Storbritannien. Valgets sejrherre blev Gibraltars Socialdemokrater (Gibraltar Social Democrats, GSD), der gik ind for et stærkere samarbejde med både Spanien og Storbritannien. Ved valget i 2000 fik GSD og premierminister Peter Caruana igen flertal, og det samme skete i 2003, selvom partiet gik tilbage fra 58 procent af stemmerne til godt 51 procent. Hovedmodstanderen, GSLP, fik i alliance med Det Liberale Parti (Liberal Party, LIB) knap 40 procent af stemmerne.

Gibraltar er et skatteparadis, hvor der ofte ikke lægges skat på udlændinges bankkonti, og indtægterne fra finanssektoren udgør en tredjedel af koloniens samlede indtægter. Europa-Kommissionen fastslog dog i 2002, at Gibraltars skattefritagelse er ulovlig. De særlige skatteregler i kolonien forvrider konkurrencen på EU-markedet, og kommissionen mener desuden, at der hvert år passerer store summer af sorte russiske mafiapenge gennem Gibraltar. I marts 2004 beordrede Europa-Kommissionen Storbritannien til at fremlægge en plan for reform af selskabsskatterne, så reglerne i kronkolonien kan blive bragt i overensstemmelse med dem, der gælder i det øvrige EU.

Ud over bankvæsenet er Gibraltars økonomi baseret på turisme, britisk støtte, reparationer og anden service af skibe, transithandel, byggeindustri og lettere industri. I 2001 beskæftigede servicesektoren godt 60 procent af arbejdskraften. Resten var ansat i industrien.

Smugleri og handel med narkotika indgår naturligvis ikke i det officielle statsbudget, men den økonomiske betydning af denne trafik kan ses i myndighedernes uvilje mod at gribe ind over for den. I 2001 opgav regeringen at indføre nye, strenge love for at stoppe smugleriet, men i juni 2003 beslaglagde tolderne i Gibraltar dog narkotika for milliarder.

 

Udflugt til Gibraltar

Den massive sandstensklippe, der borede sig op fra havbunden og faldt om på siden for omkring 200 millioner år siden, er synlig i miles omkreds, og den danner en lille halvø mellem den spanske by La Línea på Costa del Sol og industribyen Algeciras. Gibraltar, der er små 6 km lang og 2 km bred og rager 450 meter i vejret, har været genstand for militære uoverensstemmelser i århundreder på grund af sin strategiske placering, der gør halvøen ideel til bevogtning af indsejlingen til Middelhavet, med en afstand af kun 13 km til Nordafrikas kyst. Det smalle stræde er Middelhavets eneste udløb til Atlanterhavet.

Klippen er gennemskåret af huler og gange, og mange af dem er aldrig blevet udforsket. Der er under 120.000 år gamle menneskeknogler i hulerne.

Gibraltars første, vigtige milepæl i militærhistorien var i 711 e.Kr., da Tangers guvernør, Tariq ibn-Ziyad, gik i land her med en kolossal, maurisk hær og indledte sit erobringstogt i Sydspanien.

I 600 år var Jebel-al-Tariq, ”Tariqs klippe”, som dengang kaldtes, en del af det mauriske kongedømme al-Andalus. Mellem 1309 og 1492 gjorde de spanske kristne adskillige forsøg på at generobre klippen, og til sidst lykkedes det at sende maurerne tilbage til Afrika.

En forenet britisk-hollandsk hær indtog Gibraltar i 1704. Spanierne gjorde flere desperate forsøg på at generobre området, men efter den langvarige kamp, der kulminerede i 1779 med The Great Siege, Den Store Belejring, gav spanierne op.

Siden da har Gibraltar været en britisk koloni og en vigtig militærbase, men spørgsmålet om retten til området dukker op med jævne mellemrum. General Franco lukkede grænsen til Spanien i 1967, og den blev først genåbnet i 1985.

En tur på klippen

Man kan booke en officiel tur med guide gennem turistinformationen, og turen rundt på Gibraltar tager ca. 90 minutter. Det er dog også muligt at udforske området til fods. Det er en god idé at lade bilen blive i Spanien. Der er flere gode P-huse på Gibraltar, men det kan tage meget lang tid at blive sluppet over grænsen i bil.

Great Siege Tunnels

Disse gallerier blev udgravet i 1779 og betragtes i dag som et helt enestående bygningsværk. Her kunne briterne anbringe deres kanoner i stor højde, og det var en af grundene til, at briterne vandt Den Store Belejring. Der er omkring 48 km tunnelgange, men de fleste er lukket for offentligheden. Det hårde liv er skildret med voksdukker.

Moorish Castle

Slottets tårn, der i dag kaldes Tower of Homage, blev bygget i 1333 og bevogtede indsejlingen til Gibraltar i århundreder, og det bærer stadig ar efter de ti belejringer, der fandt sted i det 14. og 15. århundrede. I 1540 søgte befolkningen tilflugt i det mauriske slot, der menes at stamme fra det 8. årh., da Barbarossas gumme pirater næsten jævnede byen med jorden.

Apres´Den

Halvvejs oppe ad klippen finder man de berømte Barbary apes, de haleløse gibraltaraber, der lever i to kolonier. De findes kun på Gibraltar, i Marokko og i Algeriet. Legenden fortæller, at så længe der findes aber på Gibraltar, vil området tilhøre briterne, og derfor har man altid passet vældig godt på aberne, selvom de lever frit. De er vant til turisterne og er ganske tamme, men de kan bide, hvis de bliver provokeret eller skræmt.

St.Michael’s Cave

Denne kæmpemæssige hule var engang beboet af stenaldermennesker, og i dag bruges den til koncerter og modeshows. Det største kammer, Cathedral Cave, menes at være bundløst, og det gav næring til legenden om, at Gibraltar var forbundet med Afrika via en underjordisk tunnel. Hulen var indrettet som militærhospital under 2. Verdenskrig, men blev aldrig brugt efter hensigten, og under sprængningerne blev nye hulegallerier fundet. I dag kan man tage en tur 63 meter ned fra indgangen forbi sære sandstensfomationer.

Gibraltar by

Den lille, kompakte by, der er omgivet af gamle bymure og byporte, udforskes bedst til fods. Casemates Square, der markerer indgangen til Main Street og i dag er en livlig plads med forretninger og pubber, var i sin tid stedet, hvor de offentlige henrettelser fandt sted. Vagtskiftet finder sted uden for guvernørens residens – spørg turistkontoret om tidspunkter og detaljer. Gibraltars museum er i dag placeret i det, der betragtes som det bedst bevarede arabiske badehus i Europa, med stjerneformede vinder og romerske, vestgotiske og mauriske søjler.

En 15 minutter lang film fortæller Gibraltars historie, og derefter kan gæsterne gå på opdagelse i museet, der indeholder kulturgenstande fra stenalderen og våben, der blev anvendt under Den Store Belejring.En model, der er bygget i 1865, viser livet på Gibraltar i 1700-tallet.

Befæstningerne

Befæstningerne omkring byen stammer fra forskellige tidsaldre. Muren fra det 16. årh. blev bygget på Karl 5.’s tid, mens King’s Bastion blev forstærket af briterne i 1775. Det var herfra, man skød med rødglødende pile mod de spanske skibe, så de sank. Line Wall har fungeret som fæstning siden 1704 og er bygget på et maurisk dige. Hele området mod vest er inddæmmet. Southport Gate består af tre porte fra forskellige tidsaldre, der hhv. er bygget af Karl 5., Dronning Victoria og til minde om valget i 1967, da Gibraltar med et overvældende flertal stemte for at beholde sin tilknytning til Storbritannien.

Kulturrejse til Gibraltar

Gibraltar er en slags fyrtårn, som signalerer hvor Gibraltarstrædet ligger; denne smalle flaskehals som adskiller Europa fra Afrika og som er den eneste forbindelse mellem Atlanterhavet og Middelhavet. Hvis du tager på en kulturrejse til Gibraltar, vil du ikke bare opleve en unik del af Sydspanien, men også et historisk vigtigt knudepunkt mellem to kontinenter.

Gibraltars spændende forhistorie

Dette ”fyrtårn”, som tiltrak de første indbyggere, havde mange fordele som opholdsted. Bestående af kalksten er klippen geologisk set meget anderledes end det omkringliggende landskab og fyldt med grotter. Indtil nu har man opdaget over 140 grotter. Dem som havde åbninger ud til verden gav en perfekt beskyttelse. Klimaet var også koldere end i dag, hvilket betød at havoverfladen var lavere: På klippens østlige side strakte der sig en flad strand ud mod Middelhavet, som var fyldt med jagtmuligheder.

Der var mange harer, rådyr, vildt kvæg og heste sammen med nu uddøde arter som elefanter og næsehorn; på klipperne fandt man bjerggeder. Hele sceneriet var tæt på paradis for de tidlige indbyggere på Gilbraltar. Jagtbetingelserne var så gode at de tiltrak andre arter, især hyæner, leoparder og løver. Så disse folk må have strejfet om med forsigtighed.

Gibraltars unikke naturhistorie

Så, hvorfor er Gilbraltar, en klump kalksten, så forskellig fra det omkringliggende landskab? Det hænger sammen med ting, som fandt sted længe før noget levende menneske var skabt på jord. Den første ting man må huske på er, at kalksten er bygget op af millioner af små skaller fra dyr, som efter de var døde landede på havbunden. Langsomt blev disse skaller hærdet og blev til en klippe. En anden ting man skal huske på er, at når du går på klippen, går du på en ældgammel gammel havbund.

Forestil dig så, at der gennem millioner af år vokser en mængde af kalksten under havet. Dette skete for ca. 200 millioner af år siden, hvor kontinentet så helt anderledes ud end i dag. Dinosaurer flakkede om i landet. Langsomt over millioner af år fik kontinentet dets nuværende udseende. Da Afrika maste sig ind i Europa, foldede landet sig sammen og dannede bjergkæder som Alperne. Et stykke er blevet stødt ud vestpå og ligger hvor Gibraltar er i dag. Det er meget forskelligt fra det omkringliggende landskab, som er dannet af yngre klipper.

En halvø eller en ø

Nu er det blevet til en smal halvø som fastgjort til den Iberiske Halvø, forbundet med en smal landtange. Denne landtange, som er fyldt med bygninger og en landingsbane, består af sand. Man kan stadig se dette sand på overfladen nogle steder, ofte fyldt med muslingeskaller fra den tid, hvor havet adskilte Gilbraltar fra fastlandet. Dette har formentligt fundet sted i gletsjernes varmeste periode, muligvis for omkring 120 tusinder af år siden. Der er mange som stadig betragter Gibraltar som en ø. Historisk, biologisk og selv politisk har den været en ø selv i vore dage, men i geografisk henseende er det en halvø.

For personer med stor interesse for naturhistorie, hvad enten det er på land eller til havs, er Gibraltar utroligt rig og fyldt af overraskelser året rundt. Det er en kombination af geografisk beliggenhed, klimaforhold og en unik historie, sammen med bevarelsen af områdets habitat (det område en dyre- el. planteart lever på), som har gjort det til et lille paradis for dyreliv.

Et besøg til Gibraltar er nøglen til en rig, anderledes og fascinerende natur i verden.

Gibraltars dyre- og planteliv

Højt oppe i klipperne bor Gibraltars mest berømte aber på engelsk kaldet ”the Barbary Apes”, den eneste vilde primat i Europa. Venlige, charmerende og nysgerrige har aberne levet på klipperne i århundreder.

Gibraltar er også hjem for et væld af planter – palmer og lavendler, jasminer, klematis, kaprifolium og pelargonier – som vokser ved siden af hinanden blandt mange sjælden arter, bl.a. følgende to: Gibraltar Candytuft (Candytot) og Gibraltar Sea Lavender (Havlavendler) opkaldt efter selve Klippen.

I havet rundt om Gibraltar er mangfoldigheden lige så stor. Hvis du sejler ind i bugten, vil din båd undertiden blive fulgt af flyvende fisk og springende delfiner.

Hvert forår og efterår er the Rock (Klippen) skueplads for hundreder af trækfugle, som flyver mellem deres yngleplads i Nordeuropa og til deres vinteropholdssteder i det tropiske Afrika. Arter som Peregrine Falcons,( falke), Blue Rock Thrush (blå klippe drossel) og Barbary Partridge (agerhøns) ses blandt ugler og ørne, harehunde, musvåger og drosler.

Store anstrengelser bliver gjort for at sikre at Klippens naturlige miljø bliver vedligeholdt og forbliver uspoleret ,så det kan fremstå lige så smukt i tiden fremover. Et stort område øverst oppe er udnævnt som naturreservat – og man er godt på vej til at få Gibraltar’s berømte offentlige park, The Alameda Gardens, lavet om til en ny botanisk have, som kan konkurrere med de bedste i verden.