Lav mad som i Frankrig

Franskmændene er noget nær verdensmestre ud i højere gastronomi, og nu får du muligheden for at aflure dem hemmelighederne på madlavningskurser i Frankrig.

Nu kan du supplere dine oplevelser på kultturrejser til Frankrig med helt konkrete øvelser i at lave bedre mad. En række restauranter og madcentre er begyndt at tilbyde forskellige kurser i Frankrigs gastronomi til udlændinge. Meningen er at give turister konkret viden om madlavning med hjem fra ferien.

Aktive ferier af den type er i de senere år blevet mere og mere populære, da mange ikke længere stiller sig tilfreds med at køre rundt og opleve seværdigheder eller ligge ved stranden. Folk vil have noget med hjem, noget de kan bruge – også når selve ferien er overstået.

Madkurserne er spredt ud over hele Frankrig, så uanset hvor i Frankrig, du rejser hen, har du mulighed for at lære noget om fransk mad og selv prøve kræfter med tilberedningen. Mange af de franske kokke underviser på fransk, men flere og flere steder foregår undervisningen også på engelsk.

Franskmændene selv har er begreb, der dækker deres glæde ved mad og vin, nemlig art de vivre, og det er denne glæde kokkene ved restauranterne i flere af Frankrigs større byer gerne vil give videre til besøgende fra udlandet. Her følger et par eksempler på steder, der tilbyder undervisning, men der er mange flere.

Avignon

La Mirande, symbolet på den provencalske elegance
I dette fornemme hotel, som nærmest støder op til Pavepaladset, ligger en restaurant som byder gæster helt ind i køkkenet. En uge om måneden arrangeres der i samarbejde med anerkendte kokke fra egnen madlavningskurser med navnet Marmiton (kokkelærling) i det smukke renæssancepalæ.

Paris

Gå i køkkenet hos Lenôtre
Gaston Lenôtre er en anerkendt kok med adskillige restauranter under sin ledelse. Hans evner spænder vidt, fra bagværk til “haute cuisine”, og hans professionelle kokkeskole er særdeles velrenommeret. Glade amatører kan også få et indblik i hans verden af spændende madlavning, både i Paris og Cannes (børn fra 7 år er også velkomne).

Saint-Tropez og Nice

Château de Berne
I det sydlige Provence tæt ved Saint-Tropez finder man dette store område som omfatter et fornemt hotel, prestigefyldte vinmarker, masser af plads til aktiviteter og opdagelse, tre forskellige restauranter under ledelse af chefkok Sébastien Nouveau, samt to skoler: én for vin og én for madlavning.

Proteiner under pelsen: I Frankrig er kaniner mad

I Frankrig er kaninkød et ligeså almindeligt fund i supermarkedernes kølediske som kyllingelår og hakket oksekød.

Som dansker ser du sikkert først og fremmest kaninen som et nuttet, blødt kæledyr, som måske var din barndoms bedste ven. Eller du forbinder måske kaniner med den engelske forfatter Richard Adams berømte, klassiske roman-fabel “Kaninbjerget”, hvor man som læser følger en flok yderst menneskeliggjorte kaniner igennem diverse strabadser.

Men i Frankrig ser man lidt anderledes på de fredelige og selskabelige pelsdyr: Her er kaniner først og fremmest en kilde til velsmagende proteiner, og at holde kaniner som kæledyr ser man på som en smule mærkeligt.

Og faktisk er der gode grunde til, at kaninen er blevet en væsentlig del af franskmændenes diæt – selvom det nok for mange danskere kan være lidt grænseoverskridende at sætte tænderne i det, vi anser som et kæledyr:

Med sin lille størrelse er kaninen nem at håndtere i et opdræt. En kanins vægt kommer typisk ikke op på mere end 1,5 kilo, og den kan nå sin maksimale vægt allerede 12 uger fra fødslen. Den kræver ikke anden føde end godt græs foråret og sommeren igennem, og er således billig i drift. Det eneste problem inden for kaninopdræt er parasitter, som kaniner ofte angribes af. Bortset fra det er det lige ud af landevejen, og i Frankrig findes der da også et utal af små og store kaninopdræt til madproduktion.

Der er masser af kød på en velfodret kanin, og kødet er meget proteinholdigt – og at kaninens kød er yderst velsmagende, trækker jo heller ikke ned.

Franskmænd er kendte for deres værdsættelse af alt, der behager ganen, og her er kanin ingen undtagelse. Det tilrådes dog, at du går efter vild kanin, hvis du for alvor vil opleve dyret fra dets bedste side på din rejse i Frankrig. Vilde kaniner lever over hele landet; selv i Paris’ nære omegn kan de spottes i store flokke, og deres kød er typisk mere mørt end kød fra kaniner i fangenskab.

Går din kulturrejse forbi Paris, og har du mod på at smage for eksempel veltilberedt grillet kaninkød med bønne-tilbehør, så tag en tur fordi den berømte parisiske restaurant L’Oulette, som blandt andet er kendt for sine retter med kanin. Her fås også et væld af andre traditionelle, franske specialiteter, hvoraf ingen burde skuffe dine smagsløg.

Vikingerne møder gallerne i historiemættede Rouen

Franskmændene i den nordfranske region Normandiet har ikke glemt den del af deres arv, de skylder de skandinaviske vikinger.

Få steder er arven fra vikingerne og forbindelsen til Skandinavien så fremtrædende som i Normandiets hovedstad, Rouen. For eksempel afholder byen hvert forår en nordisk filmfestival, med både nye og gamle film af instruktører fra Danmark, Sverige, Norge og de andre nordiske lande. Og en kopi af et af Danmarks vigtigste nationale symboler, Jellingestenen, som er blevet skænket som en venskabsgave fra Danmark til Normandiet, kan besøges centralt i byen.

Det var oprindeligt gallerne, portrætteret som Cæsars ukuelige fjender i tegneserien Astrerix, der herskede over Rouen, og byen var en af de vigtigste i det galliske område. Da vikingerne gik i land i den lavere del af Seine-dalen i 841, erobrede de byen under ledelse af Rollo, som i 911 blev nomineret greve af Rouen af frankernes konge. Den dag i dag er Rouens befolkning, les rouennais, stolte af den blanding af gallisk selvstændighed og vikinge-vovemod, der har skabt deres by.

For en dansk rejsende nu til dags, der sandsynligvis kommer til byen med mere fredelige intentioner end Rollo, er første stop på en kulturrejse naturligvis Rouens berømte katedral, hvor det ene af de to tårne bærer det specielle navn Le Tour de Beurre – smørtårnet. Navnet skyldes, at tårnet i sin tid blev betalt med ekstra skatteopkrævninger på handel med smør.

Katedralens særegne skøned inspirerede blandt andre den Normandiet-elskende, impressionistiske kunstmaler Claude Monet, hvis malerier kan nydes på såvel det lokale Musée des Beaux Arts i Rouen som på Musée d’Orsay i Paris.

Litteraturfans kan i Rouen fryde sig over at være i selveste Gustave Flauberts fødeby: Forfatteren, der især er kendt for sin roman Madame Bovary, der beskriver en frustreret husmors kedsomhed i ægteskabet og hendes romantiske eskapade med en anden mand. Romanen, der foregår lokalt, rummer, ud over kærlighedshistorien, formidable beskrivelser af Rouen og omegn.

Når man har nydt den smukke bykerne med de mange bindingsværkshuse, smagt på den lækre, mættende lokale cuisine – hvor kodeordet synes at være: alt kan gøres bedre med mere creme fraiche – og gyst over historien om patrioten Jeanne d’Arc, der efter sigende blev brændt på bålet i Rouen i 1431, hvorfor så ikke følge i vikingernes fodspor og tage en flodrejse på Seinen? Der er mulighed for både krydstogter og korte sejlture.

Rouen besøges især af mange engelske turister i sommerperioden, og er en lidt overset perle blandt danske turister i Frankrig. Men der er stadig noget at komme efter for en viking i Rouen.

Historisk fransk landsby truet af egen succes

Den franske middelalder-landsby Saint-Cirq-Lapopie har modtaget kåringen til “Frankrigs yndlingslandsby” med blandede følelser.

Siden et fransk tv-program kårede tilbage i juni den idylliske landsby til den bedste af sin slag i Frankrig, har landsbyen oplevet en markant stigning i besøgstallet, og det har fået nogle til at frygte for byens fremtid.

Saint-Cirq-Lapopie er i forvejen en af Frankrigs populære seværdigheder med mere end 400.000 besøgende årligt, men eksperter frygter at den ekstra eksponering fra tv-kåringen vil øge dette tal betragteligt, som kan slide mere på den gamle landsby end godt er. De lokale turistmyndigheder udtrykker dog ikke bekymring ved udsigten til flere besøgende eller frygt for at Saint-Cirq-Lapopie mister sit særpræg:

“Vores landsby ser måske nok skrøbelig ud, men den har overlevet i århundreder,” siger Virginie Seguin, chef for det lokale turistkontor til AFP, og fortsætter: “Udfordringen for os består i at byde turister mens vi bevarer vores autenticitet og fredlige atmosfære.”. Seguin medgiver dog at de mange ekstra besøgende kan give problemer på grund af mangel på parkeringspladser

De forretningsdrivende i Saint-Cirq-Lapopie nyder da også godt den fornyede interesse. Således fortæller Sophie Darrieux, som driver en souvenirbutik, til the Guardian: “Som forretningskvinde; jo flere flok desto bedre. Under alle omstændigheder, med turisme er det alt eller intet. Enten kommer der besøgende eller også er landsbyen død”.

Udsigt over Saint-Cirq-Lapopie. Kulturrejser til Frankrig.

Udsigt over Saint-Cirq-Lapopie. Foto: Jean-Marc Astesana

Saint-Cirq-Lapopie’s smukke beliggenhed på en klippe 100 meter over floden Lot er med til at gøre byen et populært og smukt udflugtmål, men var oprindeligt vigtig i forsvaret af byen. Saint-Cirq-Lapopie har da også gennem århundrederne modstået de fleste forsøg på erobring, blandt andet i 1199 da Richard Løvehjerte forsøgte at indtage byen.

Læs mere om middelalderlandsbyen Saint-Cirq-Lapopie på den officielle hjemmeside her

Nice forbereder stor vinterkarneval

I middelhavsbyen Nicé i det sydøstlige Frankrig er man i fuld gang med at forberede næste års karneval. Denne årlige begivenhed er blevet en stor succes for den i forvejen populære by, og folk rejser fra nær og fjern for at deltage. I 2013 er temaet for karnevalet “Roi des 5 continents” – Kongen af de 5 kontinenter.

Karnevalet, som i 2013 afholdes fra den 15. februar til 6. marts, kan være en interessant mulighed, hvis du vil holde vinterferie i Frankrig og ikke er til skiløb. Det er 129. gang at karnevalet, som er den vigtigste vinterbegivenhed på den franske riviera, afholdes, og i 2013 vil man fejre 140 året for den første karneval i 1873.

Karnevalet i Nice er bygget op om to hovedbegivenheder; karnevalsoptoget og blomsterparaden. Her kan du opleve det flotte syn af 18 flåder designet med inspiration fra årets tema, hvilket blandt andet inkluderer store papier mache figurer i alverdens farver, som ledsages af musikere og dansere fra hele verden. Ligeledes må du ikke gå glip af blomsterparaden, Promenade des Anglais, hvor flåderne er udsmykkede med enestående blomsterdekorationer og deltagere i flotte kostumer, som kaster blomster ud til publikum.

Udover selve festligehederne er karnevalet i Nice også en god mulighed for at opleve Nice om vinteren med det milde klima, som gør det til en nydelse af give sig hen til den afslappede stil på den franske riviera. Har du ikke nok i karnevalets program, finder du desuden et væld af andre kulturelle seværdigheder i Nice og naturligvis masser af muligheder for at udforske ægte fransk kultur og gastronomi.

Læs for eksempel mere om kunstkapeller nær Nice.

Du kan læse mere om karnevalet i Nice på den officielle hjemmeside her

Prøv et natursvømmebad på en kulturrejse til Frankrig

Naturlige svømmebade er blevet særdeles populære i den senere tid, og det skal nok til dels forklares ved at begreber som økologi og bæredygtighed, autencitet og naturlighed efterhånden er blevet forbundet godt og grundigt med turisme og rejseliv.

Er du på ferie i Midi-Pyrénées i Frankrig, og er du på udkig efter en dukkert i frisk vand, bør du overveje at lægge ruten forbi Nestier, Hautes-Pyrenees, hvor et større natursvømmebad netop er åbnet. Natursvømmebadet ligger i forbindelse med et vandfald, hvilket sikrer, at vandet er friskt, rent og veliltet. Vandfaldet fungerer også som en naturlig pumpe, og vandet er derfor rent og klart hele vejen rundt i pølen.

Som andre natursvømmebade bruger badet ved Nestier ikke nogen kemikalier til at holde vandet rent, i stedet er det tilførslen af rent vand kombineret med et biofilter bestående af forskellige vandplanter, der sikrer, at vandkvaliteten hele tiden er i top og egnet til svømning og bad. Både vandfald og vandplanter har også en æstetisk funktion, og gør et behageligt og “naturligt” indtryk. Man slapper af og føler velvære på et helt andet niveau i natursvømmebade sammenlignet med de almindelige klor-stinkende swimming pools.

Vandet i natursvømmebadet ved Nestier er faktisk så rent, at det klarer en test for drikkevand. Så i princippet kan man tage sig en slurk, mens man bader. Området omkring badet lægger også op til en afslapende gåtur, selvom der stadig mangler noget beplantning omkring natursvømmebadet. Den er dog plantet og på vej, så læg endelig vejen forbi på din næste kulturrejse til Frankrig.

Rejs til Champagne-Ardennes og nyd kongernes drik

Tager du på en ferie i for eksempel Paris, er det ikke nogen dårlig idé at tage et par dage i den nærliggende Champagne-Ardennes-region og smage på de lokale drikkevarer.

Regionen ligger højt over havets niveau og har derfor et relativt køligt klima – om sommeren omkring de behagelige 18 grader som gennemsnitstemperatur. Til de aktive byder regionen på muligheder for alt fra karpe-fiskeri om natten i de stille skovsøer, over jetski til bjergvandring. Og både den stenrige regionale hovedstad, Reims, og regionen som helhed, bugner af fransk historie og kulturarv, slotte og muséer.

Til de mere tilbagelænede – og til de aktive, når der skal slappes af – er der selvfølgelig en oplagt aktivitet i denne del af Frankrig, der overgår alle andre: At drikke Champagne!

Champagnens historie går helt tilbage til 1531, hvor Benediktiner-munke opfandt drikken på deres vinproducerende kloster. Den nye form for vin vandt stor popularitet blandt konger og adelige, og blev i 17- 18- og 19-tallet spredt fra Champagne-distriktet og Frankrig til andre europæiske lande via de royale familier, som havde smagt den i de franske kongehuse.

Producenterne af Champagne brugte megen tid på at give deres mærker et navn og en historie, for at associere deres produkt med høj klasse og magt.

Den dag i dag har Champagne særstatus: Selvom der verden over produceres masser af hvidvine med brus, der ikke adskiller sig indholdsmæssigt fra dem, der kommer fra Champagne-Ardennes, må navnet Champagne ikke anvendes om dem. Dette er for de europæiske landes vedkommende fastslået i EU’s lovgivning. I USA åbner lovgivningen dog op for, at vin andre steder fra kan kaldes Champagne – men mange stater har en særlovgivning imod dette, for ikke at risikere, at vinproducenterne med overlæg forvirrer forbrugerne.

Faktisk er det Champagne-Ardennes kølige klima, der er en del af forklaringen på, hvorfor den velsmagende drik blev opfundet netop her: Champagne-Ardennes ligger lige på nordgrænsen i forhold til, hvor det er muligt for vindruer at blive ordentligt modne.

Når druerne alligevel modnes i Champagne-distriktet, er det med hjælp fra den megen skov, som medfører en stabil temperatur og medvirker til, at jorden kan holde på fugt. Køligheden medfører, at der produceres meget syre i de lokale druer, hvilket er ideelt for vine med brus. Jorden er desuden meget kalkholdig, hvilket er med til at give vine fra denne region en mild og raffineret smag.

Champagne er normalt lavet på druerne Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier – og kun Chardonnay-druer er lyse. Når Champagne (og hvidvin) ikke får farve, skyldes det produktionsmetoden, og ikke druerne. Rejs selv til Champagne og se efter.

Kulturrejse i Leonardo da Vincis fodspor – tag til smukke Amboise

Ved brederne af Loire-floden, der strækker sig fra øst til vest og definerer grænsen mellem Syd- og Nordfrankrig, ligger en charmerende, gammel by ved navn Amboise.

Byen er et oplagt rejsemål for dem, der interesserer sig for fransk kultur og historie, og placeringen midt i Loire-dalens formidable landskab vil tiltale de naturglade.

Selv de største genier er igennem århundrederne faldet for Amboises charme: Leonardo da Vinci lod sig pensionere her, og tilbragte de sidste tre år af sit liv på det lokale slot Chateau de Clos Luce. Slottet overlevede den franske revolution, da dets ejer i perioden havde held med at overbevise de revolutionære om, at Leonardo da Vinci filosofisk ville have været på deres side. Det kan besøges den dag i dag, og dets nuværende ejere har med held genskabt den indretningsstil, det må have haft på da Vincis tid.

Amboises geografiske højdepunkt udgøres af et stort renæssance-slot, Chateau d’Amboise, som delvist blev designet af da Vinci. Slottets beliggenhed på en bakketop giver udsigt til byens smukke, gamle kvarter samt til øen “Ile d’Or”, den gyldne ø, midt i Loire-floden. Det rummer et kapel, hvor da Vinci siges at ligge begravet.

Når du bevæger dig igennem dets gange, bliver du kronologisk ført fra gotiske rum over rum med tidlig renæssance-stil, og helt op til det 19. århundredes indretnings- og arkitekturstil. Vil du have det fulde udbytte af den panoramiske udsigt fra slottet, skal du klatre op i dets 50 meter høje tårn, der er bygget op som 5 spiraler – designet til soldater, der skulle hurtigt op og ned. Med dette udsyn og Loire-floden som naturlig barriere overfor invaderende hære, kunne Amboise forsvare sig selv igennem tiderne.

Når du har nydt slottet, så tag en afslappet gåtur igennem Amboises behagelige fodgængerzone, der er som skabt til en eftermiddags tilbagelænet shopping. Og hold godt udkig, når du går rundt i byen: Amboises indbyggere er velhavende, men holder helst deres velstand for sig selv – så mangt et overdådigt, smukt hus gemmer sig bag beskedne facader.

Hvis du holder af Frankrig og det franske – det være sig fransk arkitektur, historie, filosofi, mad eller vin – vil du ikke fortryde en kulturrejse til Amboise.

Lad kulturrejsen til Paris inkludere en biograftur

De fleste danskere forbinder Paris med brede boulevarder, charmerende fortovscaféer, smuk arkitektur, storslåede museer og luksusmode. Men der er også store oplevelser at hente i de parisiske biografers mørke.

For selvom det måske ikke er det første, der falder en almindelig, dansk Frankrigs-elsker på rejse i byernes by ind, er Paris et mekka for filmentusiaster. Med over 300 filmvisninger per uge, er der noget for enhver smag, og spektret af film er hver eneste uge langt bredere end på en almindelig uge i København eller andre større, danske byer.

Er du til gamle, sort-hvide Hitchcock-film genoplivet i intime omgivelser, hvor de klassiske, røde biografstole har fået en passende patina? Smalle kunstfilm eller kontroversielle dokumentarfilm? Eller til nye, amerikanske blockbusters fremvist med surrond-sound i ultramoderne lokaler? Uanset hvilken type filmentusiast, du er, vil du have heldet med dig i Paris. De nye, amerikanske film kommer ofte til Frankrig op til et halvt år før de kommer til Danmark, og frygt ikke for sprogvanskeligheder i den franske hovedstad: Hvor det i den franske provins kan være svært at finde en biograf, der viser film med original, engelsk tale, er der ingen mangel på dem i Paris.

Køb for eksempel en billet til en af biograferne MK2 Quai de Seine eller MK2 Quai de Loire; to søsterbiografer, der er placeret overfor hinanden ved kanalen kaldet Bassin de la Villette i det nordøstlige Paris. Biograferne kombinerer en landsbyagtig atmosfære med supermoderne komfort, og en biografbillet inkluderer endog en tur i båd over kanalen.

Er du mere til genoplivninger af gamle film end til blockbusters, bør du ikke gå glip af en tur i den kendte biograf La Pagode, der ligger midt i det centrale og smukke 7. arrondissement. Biografen har altid en engelsksproget klassiker eller to på programmet, og kører ofte tema-festivaler. La Pagode er kendt for sit bemærkelsesværdige design: Biografen, der ligger i en bygning fra det 19. århundrede, er bygget som en kinesisk pagode, og en god kop te brygget efter kinesisk forbillede kan nydes på den indvendige terrasse inden eller efter filmen.

Eller hvad med at kombinere et studie af den imponerende, permanente kunstsamling på National Museum of Modern Art i Centre Georges Pompidou med et biografbesøg? Biografen i Centre Georges Pompidou er især kendt for sine mange temafestivaler, og har blandt andet hyldet Martin Scorsese og Jean-Luc Godard med en serie af stjerneinstruktørernes både kendte og mindre kendte film. Her kan du også opleve fremvisninger af film produceret af studerende på det anerkendte, amerikanske Cal Arts filmakademi.

Et er sikkert: Du behøver aldrig at kede dig på din kulturrejse til Paris.

Dyk ned i impressionismen på en kulturrejse til Frankrig

De fleste kender lidt til de mest berømte, impressionistiske kunstmalere – for eksempel Claude Monet. Holder man af denne unikke malerstil, er der intet land som Frankrig, hvor man har mulighed for at nyde den i dens mest udsøgte versioner.

Først og fremmest på det store, smukke Orsay-museum i Paris, hvor de fleste impressionistiske og post-impressionistiske hovedværker er udstillet. Her kan du blandt andet se Claude Monets verdensberømte maleri “Frokost i det grønne”. Museet er en nydelse at besøge for såvel kunstinteresserede som for folk, der bare har sans for skønhed. Orsay-museet er et ud af mange seværdigheder, du ikke må gå glip af, hvis din kulturrejse til Frankrig går forbi byernes by.

Men hvad er impressionisme egentlig?

Claude Monet og impressionismens fødsel i Frankrig

Brugen af ordet impressionisme i forbindelse med kunstmaling, stammer fra slutningen af 1800-tallet – nærmere bestemt fra et maleri af Claude Monet, der samtidig blev startskuddet til hele stilen og perioden.

Maleriet havde Monet kaldt “Impression, Soleil Levant”, og kunstkritikeren Louis Levy opfandt herefter termen “impressionisme” i en satirisk anmeldelse af Monets maleri. Ikke alle var altså imponerede over den impressionistiske stil til at begynde med, men den skulle vise sig at blive både en af de mest storslåede og dominerende retninger inden for fransk og europæisk malerkunst.

Claude Monet: Impression Soleil Levant

Claude Monet: Impression Soleil Levant

“Impression” betyder indtryk, og maleriets titel kan dermed oversættes til “Indtryk af en solopgang”. Maleriet forestiller en solopgang over havnen i Le Havre, Normandiet – et område, Monet var meget inspireret af i sin kunst. Han har også lavet flere berømte, impressionistiske malerier af Normandiets hovedstad, Rouen. Blandt andet af katedralen; i sig selv et arkitektonisk vidunder, som han formår at fremstille på meget usædvanlige og bemærkelsesværdige måder.

Claude Monet forklarede selv titlen på maleriet “Indtryk af en solopgang” på følgende måde: “Landskab er intet andet end et indtryk, et øjeblikkeligt indtryk, derfor blev dette mærkat (impressionisme) sat på os (landskabsmalerne), forresten på grund af mig. Jeg havde set noget fra mit vindue i Le Havre, sol i tågen og et par skibsmaster der stak op i forgrunden… De bad mig om en titel til kataloget, og jeg kunne ikke rigtigt sige “Udsigt over Le Havre”, så jeg sagde: Skriv “Impression”.”

Lys, penselsstrøg og almindelige mennesker – opskriften på den franske impressionismes succes

Når man ser på maleriet, som kan ses på Musée Marmottan Monet i Paris, forstår man godt, hvor Monet ikke mente, han kunne kalde det “Udsigt over Le Havre”. For de meget løse penselsstrøg, som er karakteristiske for impressionistisk maleri, gør, at havnen og solen snarere antydes end vises. Man får netop et “indtryk” af noget, snarere end en klar og realistisk gengivelse af en bestemt situation på et bestemt sted. Uden at impressionistisk maleri bliver decideret abstrakt, er det kendetegnende, at det er en smule drømmeagtigt – som “Indtryk af en solopgang” er et godt eksempel på.

Man bemærker også, at penselsstrøgene på lærredet ikke søges camoufleret i impressionistisk kunst. Sådan bliver man af maleren ærligt mindet om, at det netop er en kunstnerisk gengivelse af virkeligheden, man ser på – og ikke selve virkeligheden.

Et andet gennemgående karakteristikum ved impressionistisk kunst er den store interesse for lys: De impressionistiske malere gjorde sig meget umage med at afbillede lyset korrekt og præcist. Motiverne er som regel almindelige og dagligdags situationer og steder: Fiskerbåde, kvinder, der går tur, kirker, markarbejdere, der høster. Der er ingen tvivl om, at disse valg af motiver har været med til at skabe en stor identifikation med impressionismen hos brede lag i samfundet, og dermed øget stilens popularitet.

Nyd den delvist danske Camille Pissaros værker i Frankrig

Der er mange andre impressionistiske kunstmalere end Claude Monet, som er værd at studere nærmere: Camille Pissaro, Pierre-Auguste Renoir og Alfred Sisley, for at nævne nogle af de mest kendte og talentfulde. Deres tidløse værker, hvis skønhed og præcision kan tage pusten fra enhver, kan beundres på for eksempel Orsay-museet i Paris, men også på mange andre kunstmuseer i hele Frankrig.

Camille Pissaro: La Récolte des Foins. Læs om fransk kunst på Kulturrejser.dk

Camille Pissaro: La Récolte des Foins

Camilla Pissaro var i øvrigt delvist dansk af nationalitet: Han blev født på den dengang dansk ejede ø St. Thomas i Caribien. Han havde stor indflydelse som læremester for andre kunstnere – for eksempel omtalte den post-impressionistiske maler Paul Cézanne ham som “en faderfigur for mig, og en mand man kunne spørge til råds. En lille smule som den gode Gud”. Renoir kaldte Pissaros malerier for “revolutionære”, fordi Pissaro altid insisterede på at male almindelige mennesker i naturlige omgivelser – blottet for, hvad han kaldte “kunstig storslåethed”.

Post-impressionismen: Vilde farver og former

Efter enhver stor periode følger en “post”-periode – en “efter”-periode, som lægger sig ind under og rummer mange træk fra det foregående, men også peger mod fremtiden og det nye. Post-impressionisterne – herunder Cézanne – kan selvfølgelig også nydes på Orsay-museet og mange andre steder i Frankrig.

Paul Cezanne: Les Grandes Baigneuses. Læs om fransk kunst på Kulturrejser.dk

Paul Cezanne: Les Grandes Baigneuses

Deres kunst er kendetegnet af, at de i vidt omfang følger i impressionismens spor, men uden at ville underlægge sig dens begrænsninger. De bruger for eksempel ofte kraftige farver, der er kunstige eller tilfældige i forhold til motiverne, og de forvrider gerne geometriske former for den visuelle effekts skyld.

Post-impressionismen startede i begyndelsen af 1900-tallet med Edouard Manets malerier.