Tag-arkiv: Frankrig

Frankrig

Marseille gør klar til kulturhovedstad

Udgivet den af

Marseille er i fuld gang med at gøre sig klar til at overtage titlen som Europas kulturhovedstad næste år. Skal du på kulturrejse til Provence i Frankrig er det oplagt at aflægge Marseille et besøg.

Den franske middelhavsby vil således i løbet af 2013 afholde mere end 400 kultur-events, heriblandt 60 udstillinger, hundredvis af koncerter og teaterforestillinger. Der vil ifølge arrangørerne være noget for alle, som vælger en kulturrejse til Marseille i 2013.

Adskillige franske byer kæmpede om udnævnelsen til kulturhovedstad, men det var Marseille og den omgivende Provence-region, som løb med æren på grund af det særlige miks af kulturel kvalitet, politiks engagement og økonomisk støtte. Udnævnelsen af Marseille til europæisk kulturhovedstad har da også betydet et boom i nybygninger, restaureringer og renoveringer af kulturelle faciliteter og infrastruktur i Marseille, der vil gøre byen i stand til at tage godt imod de mange besøgende, som forventes at lægge vejen forbi i løbet af 2013.

Udnævnelserne af europæiske kulturhovedstæder er foretaget siden 1985 med det formål at tiltrække besøgende og inspirere byens egne borgere. Hvert år udvælges to lande, som får mulighed for at nominere deres byer til kulturhovedstad. I 2013 er Marseille’s søster-kulturhovedstad Košice i Slovakiet. For at blive udvalgt skal byerne have en vis kulturarv og et rigt kulturliv. I 2017 skal Århus være kulturhovedstad.

Læs mere om Kulturhovedstad 2013 på den officielle hjemmeside her

Du kan også læse meget mere om Provence, et af Frankrigs mest populære rejsemål, i artiklerne her på Kulturrejser.dk

En spirituel kulturrejse: Taize-klostret i Bourgogne

Udgivet den af

Placeret i Bourgognes vindistrikt nær Cluny ligger et berømt økumenisk kloster, Taize. Klostret besøges hvert år af omkring 100.000 pilgrimsrejsende.

Alle aldre er velkomne, men især unge under 30 finder vej til Taize for at komme nærmere Gud, og for at blive inspireret af de mange kristne retninger, der her i økumeniens (det vil sige samarbejde mellem forskelle grene af kristendommen) ånd er samlet. De fleste bliver en uge – fra søndag til søndag. Taizes økonomi hviler på, at de pilgrimsrejsende giver bidrag til mad, overnatninger og udgifter i forbindelse med religiøse møder og ceremonier.

Taize blev grundlagt i 1940, mens 2. Verdenskrigs rædsler buldrede henover det europæiske kontinent. Grundlæggeren, broder Roger Schultz, var en schweizisk reformeret protestantisk munk, og hans tanke med klostret var at genforene de forskellige kristne retninger – Katolicismen, de protestantiske grene og den ortodokse kristendom. Han var en heltemodig mand, som under krigen gemte flygtninge, herunder jøder, i et hus, han købte. Forholdene var primitive, men der var efter sigende en speciel stemning af fællesskab og gavmildhed under Schultz’ tag.

Schultz blev arresteret af Gestapo i 1942, men vendte senere tilbage til Taize sammen med de munke, han oprindeligt havde med sig.

Den dag i dag fornægter stemningen af fællesskab og gavmildhed sig ikke i Taize, og man holder fast i de simple omgivelser: Religiøse ceremonier og møder foregår i den enkle betonkirke, der i 1962 blev bygget af tyske frivillige, som ville vise deres sorg over den ødelæggelse, deres folk havde bragt over Europa under 2. Verdenskrig.

Pilgrimsrejsende beskriver Taize som et sted med en bemærkelsesværdig opløftende atmosfære, hvor tusindvis af mennesker fra forskellige trosretninger og kulturer samles for at nyde et afbræk i det somme tider stressende, moderne hverdagsliv. Flere mener at have haft oplevelser her, der har bragt dem nærmere Gud.

Frankrig er landet, der rummer det hele, og hver fransk region er som et skatkammer af muligheder og oplevelser for turister. Bourgogne-regionen er kendt for sine fremragende vine, men har man lyst til en uge eller bare et par dage med fred, ro og spirituel inspiration, kan man med fordel besøge Taize. Blandt de mange religiøse ledere, der har aflagt klostret et besøg, er den forhenværende pave, Johannes Paul II.

Kaffe nydes bedst i Frankrig – miniguide til café au lait med mere

Udgivet den af

Hvis du er glad for kaffe, er du kommet til det rette land, når kulturrejsen går til Frankrig. Sammen med Italien er landet kendt for at servere noget af verdens mest velsmagende kaffe – og prisen for en kop god kaffe på en hyggelig café er langt under, hvad den er i Danmark.

Mulighederne for at få serveret kaffe tilberedt på forskellige måder er stor på selv den mindste, lokale café i Frankrig, og her følger en guide til de mest almindelige typer, med de franske ord for dem – så er du sikker på, at du får den, du foretrækker.

Café: Sort kaffe uden noget tilsat, serveret i en lille kop. Vær opmærksom på, at den brygges som espresso, og derfor ofte vil være stærk i smagen. Franskmænd er især glade for denne kaffe efter frokost, og mange hælder så meget sukker i, at den da næsten også bliver at regne for en dessert.

Café au lait: Espresso med dampet mælk. I Frankrig får man ofte kaffen serveret separat i en kop, og hertil en kande med den varme mælk, som man kan blande i efter smag. En sikker vinder i de flestes ganer, og denne form for kaffe har da også vundet stor international popularitet – mest kendt under dens italienske navn, café latte, serveret i glas, som man gør det i Italien. I Frankrig serveres kaffe derimod altid i porcelænkopper.

Café crème: Sort kaffe med lidt kold mælk eller fløde i. Serveres ofte i en stor kop, og er i det hele taget meget lig den traditionelle, danske måde at drikke kaffe på – bortset fra, at kaffen er brygget som espresso.

Café noisette: Sort espresso med et lille dryp fløde i. Kaffen (“nødde-kaffe”) tager sit navn fra den mørkebrune farve, den får, når fløden blandes i. Denne type kaffe anses som en lidt forfinet dame-drik.

Café americain: “Amerikansk kaffe”. Det er den, du skal bede om, hvis du vil have almindelig filterkaffe, frem for espresso.

Café léger: Den milde espresso. Som almindelig “café”, men med dobbelt så meget vand i. Kaldes også “café allongé” (“forlænget kaffe”). Hvis almindelig espresso er lidt for stærkt til din smag, og du gerne vil nyde din kaffe over længere tid, mens du sidder i solen og betragter de franske omgivelser, er denne kaffe til dig.

Hvis du er glad for kaffesmag, men ikke tåler koffein, skal du bestille café décafféiné: Koffeinfri kaffe. Ligesom i Danmark bliver denne form for kaffe mere og mere almindeligt udbredt i Frankrig, selvom hærdede kaffedrikkere måske rynker på næsen ad konceptet.

Kaffe, der har arabisk oprindelse, blev bragt til Frankrig som et af de første europæiske lande i 1600-tallet, og franskmændenes begejstring for dette “sorte guld” er ikke aftaget siden. Som dansk turist vil du hurtigt vænne dig til den høje kvalitet og de lave priser, og en kop kaffe nu og da på en café vil blive en ligeså naturlig del af dagligdagen på din kulturrejse i Frankrig, som det er for franskmændene året rundt.

Ka’ De li’ østers? Smag på havets dronninger i Frankrig

Udgivet den af

Masser af lande i verden producerer vidunderlige østers. Men i intet andet land end Frankrig kan man få den fuldkomne østers-oplevelse. Kulturrejser til Frankrig er en rejse med gastronomiske oplevelser.

Er det fordi, franske østers nødvendigvis smager bedre end andre landes? Nej, ikke nødvendigvis. Men når du får serveret østers i Frankrig, sker det på baggrund af en århundredelang kærlighedshistorie mellem franskmændene og de grå skaldyr med den enestående smag og tekstur. Ingen ved som franskmændene, hvad der skiller en sublim østers fra en middelmådig, og ingen har en ligeså raffineret tradition for tilberedning og servering.

Og det skal ikke nødvendigvis være avanceret, når livet skal fejres med en gang østers på bordet: Mange østers-elskere foretrækker lidt citronsaft til, og intet andet. Noget så simpelt som Tabasco-sovs er også populært tilbehør. Østers serveres normalt i deres egne skaller, drænet eller i egen saft – klædeligt anbragt på isterninger, for rå østers skal være kolde, ellers bliver smagen og oplevelsen mindre delikat. Østers behøver ikke altid at blive serveret rå, men kan også tilberedes og bruges i salater, tærter og omeletter. Eller hvad med en gang dampede østers med hvidløg og ingefær?

Skyl din østers ned med et glas fransk champagne, så kommer dens smag til sin fulde ret. Enhver tør hvidvin er dog også velegnet, ligesom mørk og stærk øl spiller godt sammen med smagen af østers. Og ingen grund til at rode for meget rundt med gafler – en østers skal, hvis muligt, drikkes direkte fra skallen.

Frankrig og østers har som skrevet en lang historie. Siden romertiden har Frankrig været anset som et af de bedste steder at fiske efter østers. I moderne tid var Frankrig det første land i Europa, der begyndte at dyrke østers i stor skala. Dyrkning af østers kaldes på fransk “l’ostréiculture”, og østers-dyrkerne refererer man til som “ostréiculteurs”. Østers-industrien bliver taget meget alvorligt i Frankrig af såvel ostréiculteurs som af marinebiologer – og i sidste ende af franske madeksperter.

Frankrig har mere end 3000 kilometers kystlinje, og langs de franske kyster ligger nogle af de bedste østers-farme i verden – og selvom der er stor forskel på østers fra de forskellige områder, finder man østers af høj kvalitet i dem alle. De omkring 3500 franske ostréiculteurs sælger østers for mere 500 millioner Euro om året, så selvom østers ikke er en hverdagsspise, men snarere noget langt de fleste mennesker – også franskmændene – forbinder med sjældne lejligheder og luksus, er østersindustrien økonomisk betydningsfuld.

Inden for fransk østers-dyrkning fejler virkelysten og innovationen da heller ikke noget, og der findes en del pudsige begreber. Har du for eksempel nogensinde hørt om en “østers-ambulance”? En trækasse placeret under vandet, hvor baby-østers, der er blevet skadet under østers-indsamlingerne, kan komme sig og vokse i fred for rovdyr. Eller var det noget at smage på en “hestehov”? En særligt stor og gammel europæisk østers, som er meget eftertragtet, og som især lever ud for England og Normandiet. Der er eksempler på, at en sådan “hestehov” kan veje op til halvandet kilo.

Lad østers være en del af din kulturrejse til Frankrig.

Toulouse-Lautrec Museet i Albi

Udgivet den af

Musée Toulouse-Lautrec er et af Europas bedste museer helliget en enkelt kunstner og rummer den største samling af denne kunstners værker. Den forkrøblede og plagede Henri de Toulouse-Lautrec, født i 1864 i Albi la Rouge (hvis navn kommer af de lokalt producerede lyserøde teglsten og terrakotta-arbejder), kom fra en adelig familie, der blev rædselsslagne, da Henri drog til Paris og kastede sig ud i det letlevende natteliv. Fans af Toulouse-Lautrec kan tilbringe timer sammen med de mere end 1000 af hans tegninger af prostituerede, cabaretdansere og cafégæster, der er udstillet her i det lidt dystre Palais de la Berbie, en tidligere bisperesidens, opført i 1265 som en fæstning. Bredt repræsenteret er tillige de berømte plakater, der markerede begyndelsen på en helt ny kunstform med skånselsløse karikaturer af den periodes indbildskhed. Palæet blev helliget denne belle époue-maler i 1922 efter hans død i 1901. Århundreder med indgifte og en form for dværgvækst menes at være grunden til Lautrecs fysiske handicap, men hvilke farver og skikkelser frembragte denne mand ikke!

Toulouse-Lautrec Museet ligger på adressen Palais de la Berbie, lige ved Place Sainte-Cécile i, Albi. Fra Toulouse til Albi er der ca. 70 kilometer. Læs meget mere om kunst i Frankrig her på bloggen om kulturerrjser eller på www.mairie-albi.fr.

Restaurant Paul Bocuse i Lyon

Udgivet den af

Restaurant Paul Bocuse ligger i byen lyon, i området Rhône-Alpes, Frankrig. Er du på kulturrejse til området og sætte pris på god mad, så læs mere.

Paul Bocuse stammer fra en familie, der har drevet restauranter siden 1767, og han har vundet den største hæder og de fleste priser i den kulinariske verden siden åbningen i 1965 af den restaurant, der bærer hans nu verdensberømte navn. Elegant klædte madelskere valfarter til hans gourmettempel fra alle egne af kloden, henrykte over at være i kyndige hænder hos de køkkenchefer, der på bedste vis varetager det høje kulinariske niveau under hans hyppige fravær. Bocuses mesterlige ånd svæver dog altid over vandene. Som den første køkkenchef nogensinde, der er blevet udnævnt til Ridder af Æreslegionen af fransk præsident, byder Bocuse fortsat på den jordbundne regionale madkunst, han er fortaler for på sine rejser verden rundt som ambassadør for fransk gastronomi. En håndfuld af Frankrigs ypperste køkkenchefer er måske nok tæt på at kunne måle sig med hans status som berømt, national madhelgen, men ingen overgår ham. Siden han i 1970’erne anførte endnu en fransk revolution (i kogekunst), der kom til at gå under navnet nouvelle cuisine, har hans budskab været enkelhed. Man skal prøve den fyldige sorte trøffelsuppe eller spidstegt Bresse-kylling med et glas Beaujolais fra Bocuses eget vinfirma for til fulde at forstå verdens mest berømte nulevende køkkenchefs uhørte succes. Du finder restaurant Paul Bocuse på adressen 40, Rue de la Plage,Collonges-au-Mont-d’Or små 10 kilometer uden for Lyon, som ligger omkring 450 kilometer sydøst for Paris. Læs meget mere om mad og vin i Frankrig og andre lande i Europa her på bloggen om kulturrejser.dk

Amfiteatret i Arles

Udgivet den af

Arles ligger i området Provence-Alpes-Côte d’Azur i Frankrig og var Provences tidligere hovedstad og bedst kendt som byen, hvor van Gogh gennemgik store lidelser. Hvad mange ikke ved om Arles er at byen har tyrefægtning i blodet.

Dens bemærkelsesværdigt velbevarede amfiteater, Les Arènes, stammer fra 1. århundrede e.Kr. og er en smule større end det i Nîmes, Provences andet center for tyrefægtning. Det er Arles’ berømteste fortidsminde (og byens største seværdighed) og holder forbindelsen åben til sin fortid som vært for tyrefægtninger og fejringen af Gardianernes (kvægvogternes) broderskab, hvis festdag, Fête des Gardians, den 1. maj, stolt højtideligholdes af unge som gamle.

I Arles og Camargue-regionen fejrer og beundrer man tyrene i modsætning til den spanske versions mise-à-mort, og opmærksomheden rettes mod corridaens elegance og stil, hvor tyren ikke dræbes. Tyrefægterne er lige så tiljublede som dyrene: På det legendariske Grand Hôtel Nord-Pinus kan man se deres autografer i gæstebøgerne sammen med Hemingways, Edith Piafs og Picassos navnetræk. Selv om dette herligt excentriske hotel nylig er blevet restaureret, er det stadig helliget tyrekulten med gamle corrida-plakater på væggene og udstilling af matator-kostumer i glasmontrer. Prøv at få værelse 10, hvor nervøse toreadorer har tilbragt søvnløse nætter før deres optræden i den romerske arena med plads til 26.000 højrøstede aficionados. Napoleon 3. boede på værelse 10 i 1856 og har utvivlsomt nydt at sidde på de tre smedejernsbalkoner med udsigt over den travle Place du Forum. i dag har hotellets berømmede restaurant sat sine borde op her i skyggen af de århundredgamle platantræer. Du finder Grand Hôtel Nord-Pinus på adressen Place du Forum. Arles ligger små 40 kilometer syd for Avignon, og næsten 100 kilometer nordvest for Marseilles.  I perioden mellem søndag efter St. Georgs Dag (23. april) og 1. maj markerer Fête des Gardians indledningen af tyrefægtersæsonen.

Læs mere om kulturrejser til Provence og andre rejsemål i Frankrig her på bloggen om kulturrejser.

 

Cathédrale Notre-Dame de Chartres i Frankrig

Udgivet den af

Cathédrale Notre-Dame de Chartres ligger i Frankrig ca. 1 time syd for Paris og er et mesterværk fra gotikken. Skal du på kulturrejse i denne del af Frankrig så kan du læse mere om kirken i denne korte beskrivelse.

Chartres’ uforlignelige gotiske katedral – den første, hvor der er brugt stræbebuer, og den tredjestørste efter Peterskirken i Rom og Canterbury Cathedral i Kent, England – er kendt for sine mageløse glasmalerier og skulpturer, der udsmykker både dens indre og ydre. De storslåede glasmalerier, der samlet dækker en flade på over 2500 kvadratmeter, er en næsten ubegribelig kunstnerisk bedrift. De betagende, juvelagtige vinduer, skabt af mesterlige glaskunstnere i 11- og 1200-tallet, blev skånet for ødelæggelser i begge verdenskrige, hvor man nedtog dem stykke for stykke og skjulte dem et sikkert sted. De kalejdoskopiske farver – rubinrøde, smaragdgrønne, “Chartresblå” og varmt gyldne – fremtræder atter strålende og livfulde, nu hvor vinduerne er ved at gennemgå en langvarig, omhyggelig og kostbar restaurering. For de uvidende masser tjente de som illuminerede sider fra Bibelen, velkendte historier, der kunne læses nedefra og opefter – fra jorden op mod himlen – og fra venstre mod højre. Katedralen i Chartres er et vindunder af gotisk arkitektur og slår fortsat selv den mest blaserte besøgende med ærefrygt. Det er den sjette kirke, der er bygget på dette sted, og den huser et klæde, som Jomfru Maria skal have båret. Midterskibet, det bredeste i Europa, havde næppe nok plads til alle de skarer af pilgrimme, der kom hertil op gennem middelalderen. Tilstrømningen har ikke ændret sig meget siden dengang.

Kulturrejse til Dotre-Dame de Chartres.

Du kan besøge kirken på en kulturrejse med dansk rejseleder eller på egen hånd. Det nemmest er at flyve til Paris og så leje en bil. Dotre-Dame de Chartres ligger ca. 100 km sydvest for Paris, så du kan sagtens nå frem og tilbage til Paris på samme dag. I juli og august afholdes en international orgelfestival.

Les Bauax-de-Provence

Udgivet den af

Kardinal Richelieu kaldte engang Les Baux-de-Provence for en “redeplads for ørne”. Les Baux ligger isoleret på et forblæst plateau, omgivet af Val d’Enfers (Helvedes dals) klippeslugter, med udsigt over vinmarker og tusindvis af oliventræer (nogle af dem plantet af grækerne og romerne), der giver en begrænset produktion af noget af det bedste vin og olivenolie i det sydlige Frankrig. Lex Baus’ forbløffende samling af snævre, stejle gader og stenhuse fra middelalderen og 15- og 1600-tallet er i dag hjemsted for lokale kunsthåndværkere, der sælger deres varer til en konstant strøm af turister. I 1600-tallet var kardinal Richelieu, på Ludvig 13.s ordre, ansvarlig for ødelæggelsen af, hvad der var tilbage af Ville Morte (Dødebyen); ruinerne uden for byen af denne klippeborg og dens forsvarsværker fra 1200-tallet er et romantisk levn fra Les Baux’ stolte fortid. Les Baux-de-Provence ligger små 30 kilometer syd for Avignon i Provence og ca. 80 kilometer nord for Marseilles.

L’Oustau de Beaumanière

Den fyrstelige restaurant L’Oustau de Beaumanière, der putter sig mellem de stejle klipper længere nede, har til huse på et gammelt provencalsk herresæde i en grøn oase. En middag under de hvælvede lofter, eller ude på terrassen med udsigt over de trækransede småsøer, og et nærmere bekendtskab med L’Oustaus legendariske vinkælder er kulinariske oplevelser af høj klasse. L’Oustau de Beaumanière finder du på adressen Maussaneles-Alpilles, læs evt mere på www.oustaudebaumaniere.com.

kulturrejser til Provence

Søger du inspiration til en kulturrejse til Provence i Frankrig så læs mere om dette fantastiske område i de mange indlæg her på bloggen om kulturrejser. Vi skriver om historie, kultur og natur i Provence og naturligvis også om mad og vin. I billedgalleriet kan du se foto og læse beskrivelser af rejsemål og hoteller i Provence.

Tour de France er kultur i Frankrig

Udgivet den af

Verdens største og mest prestigefyldte cykelløb, Tour de France, er faktisk meget mere end et cykelløb. Tour de France er også et udstillingsvindue for kultur i hele Frankrig, og da ruten på op mod 4000 kilometer når godt rundt i hele Frankrig, giver løbet de enkelte regioner i Frankrig en god mulighed for at fremvise deres kultur.

Rytterne i Tour de France cykler hvert år gennem en ny rute, der dog altid slutter i Paris på Champs-Élysées. Vinderen af løbet er ganske enkelt den rytter, der sammenlagt har brugt mindst tid på at gennemføre løbets mange etaper over de tre uger, cykelløbet tager. Rytteren med det laveste samlede tidsforbrug er iklædt den gule trøje.

Tour de France her en lang historie, der er tæt knyttet til en vigtigt begivenhed i kulturen i Frankrig – nemlig Dreyfus-affæren i slutningen af 1800-tallet. En mand, der mente Dreyfus var skyldig, startede en sportsavis, fordi en af Dreyfus’ forsvarere i forvejen havde en sådan. For at kunne udkonkurrere den etablerede avis, måtte den nye komme op med en begivenhed, der kunne sælge flere aviser. En unge medarbejder foreslog det, der efterhånden blev til Tour de France.

I dag bliver Tour de France fulgt live af millioner af fans fra hele verden, der tager opstilling langs ruten. Mange kommer uger i forvejen for at sikre en god plads. Danskerne har også i mange år været bidt af løbet – både langs ruten og hjemme foran fjernsynet. For franskmændene selv har Touren også haft kæmpe betydning. Del har den været med til at trække det store land sammen i en fælles fransk kultur, og samtidig har den givet provinserne mulighed for at få noget opmærksomhed.

Mange franskmænd har lært deres geografi gennem Touren og ord og navne fra de største ryttere har med tiden fået mening i det franske sprog. For eksempel er begrebet Poulidor-kompleks, der betegner tendensen til at forblive evig to’er på trods af hård kamp, opkaldt efter rytteren Raymond Poulidor, der aldrig vandt løbet, men var en af de mest folkekære i Tour de Frances historie.

Masser af sange i Frankrig handler om Tour de France, ligesom der er lavet mange prisbelønnede film og en enkelt IMAX-film over løbet. Tour de France inspirerede også Freddie Mercury til at skabe Bicycle Race, da han i 1978 oplevede Touren passere forbi sit hotelværelse i Frankrig.