En flydende kunstfestival og kongeligt logi på bjergtoppen, det er hvad som venter dig hvis du planlægger en kulturrejse til området omkring Bodensøen i Østrig og ikke mindst hvis du rejser i juli og august hvor Bregenz Festival sætter sit præg på stedet.
Bodensøen, en smuk kulisse til ferien
Shakespeare skrev “Hvis musik er føde for kærligheden, så spil løs.” Shakespeares skuespil og Beethovens og Schuberts musik er kun nogle af de mange teater- og musikbegivenheder, man kan være heldig at overvære under den imponerende Bregenz Festival (Bregenzer Festspiele). Den enorme flydende tribune ved bredden af Bodensøen (Lac Constance) virker magisk midt i symfonien af bjerge og stjerneklare aftener. For dem, der går glip af denne månedlange udendørs festival, er den maleriske Bodensø, der krydser Østrigs, Tysklands og Schweiz’ grænser, midtpunktet i et stort ferieområde, der er populært på grund af sine rige muligheder for lystfiskeri, sejlads og vandreture. Det bedste sted at indkvartere sig er på det antikvitetsfyldte Hotel Deuring Schlössle fra 1600-tallet, der ligger oppe på et bjerg med udsigt over søen og den charmerende by Bregenz. Dette vedbendklædte barokslot i en blomsterprydet park kan blot tilbyde 13 overdådige værelser, det mest efterspurgte er den ottekantede tårnsuite med åben kamin. Hotellets restaurant har i årevis rangeret blandt landets ti bedste.
Kulturferie ved Bondesøen
Du kan vælge at flyve til Østrig eller køre i egen bil på kulturferie til Bondesøen, en super base til en ferie i Østrig. Bregenz ligger ca. 185 km vest for Innsbruck, 125 km øst for Zürich iSchweiz. Bregenz Festival løber af stablen i perioden fra slutningen af juli til slutningen af augus. Du kan læse meget mere om festivalen på www.bregenzerfestspiele.com. Du finder et stort antal af hoteller til din kulturferie ved Bondesøen, et af dem er som beskrevet her i indlægget Hotel Deuring Schlössle.