Akropolis i Athen

Akropolis i Athen er måske det vigtigste monument fra antikken i den vestlige verden og skal du på kulturrejse til Athen i Grækenland bør et besøg på Akropolis absolut indgå i dine rejseplaner.

Det utroligt sofistikerede doriske tempel Parthenon, den fornemste byggebedrift i den græske civilisations guldalder og det største bygningsværk af sin art i Grækenland, har domineret det højeste punkt i bybilledet (akropolis betyder “øvre”, befæstet bydel”) siden det 5. århundrede f.Kr. Det var indviet til Athens bygudinde, Athena Parthnos (Jomfruen Athena) og var oprindeligt så livligt bemalet (som alle andre bygninger på Akropolis), at en foruroliget Plutarch beklagende udtalte: “Vi forgylder og udsmykker vores by som en letfærdig kvinde”. I dag stråler det hvidgyldent i sollyset og vidner om sine senere funktioner op gennem historien som byzantinsk kirke, frankisk katedral og ottomansk moske. Besøg museet som sidste punkt, og se her, blandt andre fremragende statuer, fire af de originale karyatider (engelsk. “unge kvinder fra Karyai”), der førhen tjente som søjler, og de marmorfriser, som Lord Elgin ikke overkom at fragte med sig hjem til England.

Akropolis’ ligger på et over 3 ha store plateau og er nemt at komme til med taxa eller bus. En gang om måneden, ved fuldmåne, har Akropolis åbent om natten. Når du planlægger din kulturrejse til Athen og besøget i Akropolis så prøv om du kan ligge besøget sidst på dagen da Akropolis er bedst at besøge fra sidst på eftermiddagen til solnedgang.

Hellenikó Festival

Grækenlands største kunstneriske sommerbegivenhed, Hellenikó Festival, fremfører antikke dramaer, operaer, musik og ballet med berømte græske og internationale kunstnere. Herodes Atticus’ odeion (musikbygning) fra 100-tallet på sydskråningen af Akropolis har en legendarisk akustik. Hellenikó festivallen finder sted fra midten af juni til slutningen af september, du kan læse mere om festivallen på www.hellenicfestival.gr.

Kulturrejser til Grækenland

Læs mere om kulturrejser til Grækenland og hovedstaden Athen her på bloggen. Du finder indlæg om emner som natur, historie, mad og naturligvis kultur. I vores billedgalleri kan du også se flotte billeder fra rejsemål i Grækenland og få inspiration til din kulturrejse til landet.

 

Nationalmuseet, et skatkammer i Athen

Nationalmuseet i Athen er et af de steder man bare “skal” besøge på en kulturrejse til Athen i Grækenland. Læs her en kort beskrivelse af museet og find links til mere information.

Nationalmuseet rummer flere mesterværker inden for kunst og skulptur fra antikkens Grækenland end noget andet museum i verden. Dets uovertrufne samlinger af kykladisk, minoisk, mykensk og klassisk græsk kunst er en vigtig indgang til Grækenland og græsk kultur. Højdepunktet i skulpturrummene i stueplan er den virile bronzestatue af Artemision Poseidon fra ca. 5. århundrede f.Kr. – en atlets krop i perfekt balance, lige før han slynger sin trefork af sted. Andre trækplastre er det rum, der er helliget betagende antikke og byzantinske guldsmykker og en skægget konges begravelsesmaske, som man tidligere mente tilhørte Agamemnon, men som man nu mener stammer fra 15. århundrede f.Kr. Gem noget af energien til den enestående Thira-samling på første sal, en række keramik- og kunstgenstande, udgravet på øen Santorini (Thira), fra en minoisk kultur, der var samtidig med kulturen ved Knossos på Kreta. Thira-samlingen er kendt for sine velbevarede freskoer, hvoraf nogle er blevet tilbagegivet til Santorini, hvor der er blevet opført et nyt museum.

Nationalmuseet ligger på adressen Patission-gade 44 ved Tissita-gade i Athen. Du kan læse mere om museet og få inspiration til din kulturrejse til Athen på www.culture.gr.