Østrig har en veludviklet industri, men også en stor servicesektor, hvor ikke mindst turismen spiller en stor rolle. Landets BNP per indbygger har siden slutningen af 1980erne været blandt de højeste i Europa. Samtidig har arbejdsløsheden været betydeligt lavere end i de fleste andre europæiske lande.

Indmeldelsen i EU i 1995 og deltagelsen i ØMUen samt Østeuropas åbning over for omverdenen efter den kolde krig fik en positiv indvirkning på Østrigs økonomi. Der er store forhåbninger til, at de central- og østeuropæiske nabolandes medlemskab af EU i 2004 vil sætte yderligere skub i økonomien.

Alle de ovennævnte forandringer har fremtvunget en række omstruktureringer i Østrig. Tidligere var den hjemlige industri og landbruget ret beskyttet, men nu er alle økonomiske sektorer blevet liberaliseret. Østrig har åbnet sine grænser for udenlandske produkter og virksomheder, og erhvervslivet må nu kæmpe på samme vilkår som de øvrige EU-lande. For at opfylde optagelseskravene til ØMUen i 1999 blev Østrig tvunget til at mindske statsgælden og underskuddet på statsbudgettet. Det lykkedes i midten af 1990erne takket være skattestigninger, fyringer i den offentlige sektor og nedskæringer inden for socialsektoren.

Forsøgene på at reformere økonomi og forvaltning fortsætter. Energisektoren er blevet åbnet for privat konkurrence, og privatiseringen af statslige virksomheder fortsætter. To storbanker og dele af andre større virksomheder er blevet solgt fra.

I 2001 – et år før planlagt – lykkedes det at slippe af med underskuddet på statsbudgettet, der havde plaget landet i flere år. Nu kom der i stedet et lille overskud, dog snarere takket være stigende indtægter fra skatteborgerne end faldende udgifter. Allerede året efter var der igen underskud, hvilket primært skyldes øgede statslige udgifter til oprydning og reparation efter oversvømmelserne i 2002. Forbundskansler Wolfgang Schüssel og hans regering lægger vægt på at nedbringe skattetrykket, der er blandt de højeste i EU. I januar 2004 blev indkomstskatten sat ned, og der er planer om flere nedsættelser.

I årene omkring årtusindskiftet havde Østrig en økonomisk vækst på gennemsnitlig 3 procent om året. Men den internationale lavkonjunktur, der begyndte i 2001, påvirkede landets økonomi voldsomt. I perioden 2001-2003 voksede BNP kun med godt 1 procent om året. Stagnationen blev forklaret med en for lille hjemlig efterspørgsel og den tyske økonomis nedtur. Østrig har længe været afhængig af den tyske økonomi, og en tredjedel af eksporten går til det tyske marked. Lavkonjunkturen førte til stigende arbejdsløshed i 2002 og 2003 (ca. 5 procent i 2003). Inflationen er dog fortsat lav.

I starten af 2000-tallet gik over en tiendedel af den østrigske eksport til de øst- og centraleuropæiske nabolande. Samtidig foregik ca. to tredjedele af udenrigshandelen med EU. Den største enkelte handelspartner er Tyskland, der aftager 32 procent af den østrigske eksport.

Fakta om økonomien i Østrig

• BNP/indbygger: 27.900 US dollar (købekraftkorrigeret, skøn, 2002)
• Diverse sektorers andel af BNP: landbrug, skovbrug og fiskeri 2%, industri 33%, service og andet 65% (2001)
• Naturressourcer: Jernmalm, kul, olie
• Årlig eksport: 73 mia. US dollar (2002)
• Årlig import: 72 mia. US dollar (2002)
• Vigtigste eksportvarer: maskiner og transportudstyr, halvfabrikata, (tekstil, papir, metaller), kemiske produkter
• Vigtigste importvarer: maskiner og transportudstyr, halvfabrikata, forbrugsvarer, kemiske produkter, brændstof
• Vigtigste eksportlande: Tyskland, Italien, Schweiz, Ungarn
• Vigtigste importlande: Tyskland, Italien, Frankrig, USA
• Valuta: 1 EUR= 7,44 DKK (oktober 2004)