At Alentejo på mange måder er en af Portugals historisk mest interessante regioner kan opleves ved selvsyn på en kulturrejse, hvor du besøger nogle af de hyggelige gamle byer i denne smukke region. Vila Vicosa er nok den flotteste af alle de såkaldte marmorbyer. De gamle byhuse har smedejernsbalkoner, kunstfærdige dørhammere samt dør- og vindueskarme i marmor.

På Rua Dr. Couto Jardim, som går fra Praca da República til Ducalpaladset, finder man nogle af byens flotteste marmorudsmykninger. Praca de República er en dejlig plads i marmor, omgivet af appelsintræer, hvor man både finder turistinformationen og borgen. På pladsen ligger også Igreja de Sao Bartolomeu, et tidligere Jesuitterkloster fra det 17. årh. Det har facade som et byhus, men med et interiør i gotisk/renæssancestil.

Borgen i Vila Vicosa

Borgen i Vila Vicosa blev bygget i det 13. årh. af den allestedsnærværende Dom Dinis og moderniseret i italiensk stil, som var på mode i det 16. årh. Borgen i Vila Vicosa har oplevet meget gennem årene, både som forsvar mod den spanske hær og Napoleons tropper i Krigen på Halvøen. Inde i borgen findes et Jagtmuseum, der består af flere rum med triste trofæer – lige fra storvildt til småfugle. Dog er samlingen af jagtgeværer interessant og der er også en spændende samling af afrikanske våben, bl.a. et spyd med et skaft formet som en riffelkolbe, måske for at give våbenet en lignende kraft og præcision. Åbent mellem 9.30-13.00 og 15.00-18.00. Indenfor borgmuren (som har en fin udsigt over byen og landet) ligger en kirkegård og Nossa Senhora da Concecao-kirken fra det 16. årh.

Paco Dual

Rytterstatuen på den store plads foran det dominerende grå og brune marmorpalads forestiller Dom Joao 4., den ottende hertug af Braganca og den første fra dette hus til at arve tronen. Bragancaerne havde længe været én af de mest magtfulde familier i Portugal og monarkerne fra Huset Avis havde ofte forsøgt at begrænse deres magt. Da Huset Avis i 1580 var uden arving, udfyldte Filip 2. af Spanien tomrummet, men i 1640 blev Portugals spanske guvernør afsat og Joao blev under folkets hyldest kronet til konge over Portugal. Paladset, som vi ser det i dag, blev bygget i 1573, men Bragancaernes første slot på denne plads stammer fra 1502.

Selv efter at Bragancaerne flyttede til Lissabon og fik andre pragtfulde slotte, havde de en forkærlighed for Vila Vicosa og det tilknyttede jagtgods og her opholdt de sig ofte om sommeren. Paladset er nu et museum, og på de guidede ture ser man pragtfulde gobeliner, porcelæn, malerier, fresker og orientalske tæpper. Disse ting blev skænket til nationen af Portugals sidste konge, Dom Manuel 2., som døde i eksil i London i 1932. Hans fader, Carlos 2., var en god amatørmaler og opholdt sig her natten før sit attentat i Lissabon i 1908. Man kan betragte de symmetriske haver i Versaillesstil og besøge det enorme køkken, der vistnok har Europas største samling af kobbergryder – 709 i alt. Der er også en samling vogne, og et våbenkammer med våben fra middelalderen til århundredskiftet. Tv. For paladset ligger Convento das Chagas fra det 16. årh., der p.t. er under ombygning til en pousada.
 

Syd for Monsaraz

Hvis man trænger til lidt afveksling fra Alentejos landskab, kan man køre gennem Serra d’Ossa. Den bjergkæde er ikke ret høj, det højeste punkt er 653 m, men køn og skovklædt med eukalyptus, fyr og eg. Kør ad vejen syd for Estremoz mod Redondo, som fører gennem landsbyen Aldeia da Serra. Tv. Lige før man kommer til landsbyen, ligger Convento de se Sao Paulo, der nu er smagfuldt ombygget til et luksushotel. De originale azulejos og freskoer er bevaret. Den lille kirke Monte Virgem ligger oppe over byen og er bygget på en tidligere eremitbolig, og har en dejlig udsigt over bjergene.

Den nærliggende by Redondo har den næsten obligatoriske borg, som i 1270 fik kongelig koncession af Afonso 3. Men det er navnet på borgporten, Porta da Ravessa, alle husker. Det er navnet på en fremragende rød- og hvidvin og den kraftige røde er prisbelønnet og bliver produceret af det lokale vinhus, Adega Kooperativ de Redondo. Byen er også kendt for sin traditionelle keramik. Reguengos de Monsaraz producerer også fremragende vine. Navnet Reguengos henviser til de græsarealer udenfor byen, der engang blev ejet af Bragancaerne. Byen er berømt for sine festivaler og de vigtigste afholdes i januar, maj og august, men ind imellem fejres også en del helgenfester. Reguengos er en moderne by i disse egne og har udviklet sig til en landbrugsforstad til den noget ældre Monsaraz nede ad vejen. Engang var fåreavl og korndyrkning vigtige lokale erhverv, men er nu blevet overtaget af vinproduktion (der er et kooperativ i byen).

Monsaraz

Den lille landsby, der ligger oppe på et stejlt bjerg og synlig på lang afstand, er én af Alentejos mest stemningsfulde byer. De brolagte gader, lave gamle huse og selvfølgelig borgen, fører én næsten tilbage til middelalderen. Monsaraz, der er strategisk placeret over Guadiiana-floden, har været beboet siden forhistorisk tid og såvel romere, vestgotere og maurere drog fordel af bjergets forsvarsmuligheder. I det 14. årh. tilføjede Dom Dinis borgen og murene, hvorfra man kan se ud over sletterne (på klare dage ses kysten), eller mod øst over Guadiana til de spanske mesas. På pladsen udenfor borgen, er der om sommeren tyrefægtning på helgendage. Turistinformationen ligger på torvet, ligesom Igreja Matriz de Santa Maria do Castelo (sognekirken), der rummer en overdådig marmorgrav fra det 13. årh. Ved siden af findes et lille kirkemuseum, der rummer en fresko fra det 14. årh., hvor en dommer fristes af djævlen og samtidig anspores af Kristi retfærdighed.

Monsaraz’ omegn

Landsbyen Sao Pedro do Corval, på Reguengovejen, er et godt sted at købe platter, krukker og anden lokalt fremstillet keramik. Der er mange interessante forhistoriske monumenter ved foden af bjerget. Se efter Menhir de Bulboa på venstre side af jordvejen fra Telheiro til Oureiro. Til stendyssen Ovila de Pega følger man skiltene lige efter landsbyen på Reguengovejen. Xarez stenkredsen ligger nær vejen til Moura. Kør th. af hjulsporet lige før Quinta de Jerez skiltet.