Kulturbyerne ligger som perler på en snor i det nordlige Italien: Venezia, Padova, Vicenza, Verona og Mantova. Alle har en spændende historie og en betydelig kunstnerisk udvikling. Vicenza ligger 45 km øst for. Byen har 120.000 indbyggere. I nutiden ligner Vicenza de øvrige af Italiens mange byer, men ser man på byens arkitektur og kunst adskiller Vicenza sig betydeligt fra andre byer.

Den store forskel skyldes arkitekten Andrea Palladios, som var en af 1500-tallets største arkitekter i Norditalien. Han var først stenhugger, men hans arbejdsgiver tog ham med til Rom for at se bygningerne fra romerriget. Han opmålte og tegnede, og videreførte den romersk villa i renæssancens ånd og stil. Resultatet er blevet til et antal kendte villaer i Veneto-regionen. Den bedst kendte er Villa Rotonda i Vicenza.

Villa Rotonda

Villa Rotonda blev opført 1566-1620. Den er en blandt hundrede af flotte villaer, der ligger spredt ud over provinsen. Men La Rotonda er Palladios mest berømte med en arkitektur, der har dannet skole især i England. Villaen har 4 identiske facader hver med 6 joniske søjler. Bygningen krones af en kuppel i midten.

Det olympiske teater i Vicenza

Teatret i Vecenza blev bygget til opførsel af de klassiske græske tragedier. Den imponerende scene er også klassisk inspireret med en dekorativ facade og en baggrund af bygninger, gader og pladser. Her har man virkelig formået at skabe dybde.

Teatret blev påbegyndt af Palladio kort før hans død i 1580. Det blev færdigbygget under arkitekten Scamozzi i 1585. Der spilles stadig opera, teater og koncerter på scenen.

Vicenzas historie

Vicenza, måske grundlagt af veneter, blev romersk i 200-t. f.Kr. under navnet Vicetia. Byen blev bispedømme i 500-t.; den var med i den antikejserlige lombardiske liga fra 1167.
I 1200-1300-tallet mistede Vicenza sin uafhængighed, og den var under Venezia 1404-1797. Efter Napoleonskrigene var den under habsburgerne indtil 1866, da den blev en del af det nye italienske kongedømme.

Vicenza blev udsat for omfattende bombardementer under 2. Verdenskrig. Fra 2006 er den base for Den Europæiske Unions gendarmeri.

Andrea Palladio

Andrea di Pietro della Gondola, 1508-1580, var italiensk arkitekt, teoretiker og humanist. Palladio, der især virkede i og omkring Vicenza og Venezia, regnes for højrenæssancens betydeligste arkitekt, hvis klassiske villa-, palads- og kirkebyggeri fik stor indflydelse på Vestens arkitektur. Sin humanistiske skoling og navnet Palladio (efter Pallas Athena) fik Andrea hos humanisten og litteraten Giangiorgio Trissino, der tillige introducerede ham for Vicenzas aristokrati.

Inspireret af antikkens teoretiker Vitruvius og af sin samtidige Sebastiano Serlio skabte Palladio en egen stil, baseret på det klassiske formsprog med symmetriske planer og facader, enkle, harmoniske proportioner og en monumentalitet, opnået ved anvendelse af søjler og pilastre, der går gennem to etager (kolossalorden).
Palladios første offentlige arbejde var ombygningen af Vicenzas gamle rådhus, La Basilica (påbegyndt 1549, fuldført 1617), der beklædtes med støttende, toetagers loggiaer. Mest kendt er han dog for sine mange landsteder, bl.a. Villa Barbero i Maser (1555-59) og især Villa Rotonda (Villa Capra) nær Vicenza (1550-51), hvis helt symmetriske, kuppelhvælvede, kubiske form med fire ens, porticussmykkede facader er essensen af hans stil.

I Palladios paladsbyggerier er inspirationen fra den antikke romerske arkitektur tydelig, i Vicenza bl.a. Palazzo Thiene (ca. 1545-50), hvis vekslen mellem store rektangulære sale og små oktogonale rum er inspireret af romerske termer. I Vicenza ses desuden Palazzo Chiericati (1550) og Palazzo Valmarana (1566).

Fra midten af 1560’erne koncentrerede Palladio sig om kirkebyggeri i Venezia, bl.a. gavlen til San Francesco della Vigna (1565), hvor han med en elegant kombination af to tempelfronter skabte en prototype på en facade til den klassiske, treskibede kirke; den perfektioneredes siden i San Giorgio Maggiore (fra 1566, fuldført 1610) og Il Redentore (fra 1576, færdig 1592). I sine sidste år skrev Palladio sit betydningsfulde teoretiske værk, I Quattro Libri dell’ Architettura (1570, Arkitekturens fire bøger), og tegnede i Vicenza en indendørs udgave af et antikt romersk teater, Teatro Olimpico, hvis faste, arkitektoniske baggrundssceneri effektfuldt udnytter perspektivisk illusion.

Rejser til Norditalien og Vicenza

Vicenza er ikke en by man kun skal besøge for arkitekturens skyld, men det er naturligvis det der fylder meget. Er man her allerede, bør man naturligvis også besøge Venedig, som ikke ligger langt fra Vicenza. Norditalien byder i det hele taget på mange smukke arkitektur- oplevelser. Milano er en historie for sig selv og det er Venedig også, men der er også den lidt mere oversete by Verona, som absolut er en afstikker værd.