The Book of Kells i Dublin

The Book of Kells, måske verdens smukkeste bogværk.The Book of Kells finder du på Trinity College i Dublin, Irland. Skal du på kulturrejse til Dubline så læs mere om  The Book of Kells.

På Irlands ældste universitet, Trinity College, opbevares den illuminerede Book of Kells fra 800-tallet. Trinity (bedre kendt som TCD, Trinity College, Dublin) kan bryste sig af en imponerende række af kandidater, der omfatter Jonathan Swift, Bram Stoker, Oscar Wilde og Samuel Beckett. Men dets vigtigste rolle i dag er som privilegeret vogter af dette håndskrift fra den tidlige middelalder, det mest betydningsfulde – og det smukkeste – kunstværk, der er bevaret fra den keltiske kristenheds første århundreder. Hver side er overdådigt illumineret med kunstfærdige mønstre og mytiske dyr, inspireret af denne periodes tradition for håndsmedekunst. Dette illuminerede håndskrift har ikke sin lige, når det gælder den kunstfærdighed, kompleksitet og variation, der fylder hver af dets 680 sider, som i 1950érne blev genindbundet i fire separate bind. Den fantasirige illumination, udført af skrivere og munke i Kells-klostret, blev af en krønikerskriver fra 1200-tallet kaldt for “ikke menneskers, men engles værk”. Book of Kells opbevares i kolonnadeområdet i stueplan i universitetets gamle bibliotek, bygget i 1712 og udvidet i 1800-tallet. Det lider stadig af mangel på hyldeplads til den kvarte million bøger, der ligger stablet fra gulv til loft. Det er en af otte bygninger på det 16 ha store område, der tilsammen rummer over fire millioner bind: Trinity har modtaget ét eksemplar af hver irsk eller britisk bog, der er udgivet siden 1801.

Læs mere om Trinity College på http://www.tcd.ie/. Et godt råd er at besøge stedet tideligt om morgnen eg spevielt hvis du rejser i sommermånederne, derved undgå sommerens lange køer. Læs mere om kulturrejser til Dublin og andre rejsemål i Irland her på blogge.