Skal du på kulturrejse til Umbrien i Italien så læs mere om Spoleto-Festivalen. Spoleto ligger ca. 130 kilometer nord for Rom. Festivallen forløber over tre uger fra slutningen af juni.
Musik under Umbriens stjernehimmel
Den højt ansete Spoleto-festival der tidligere hed Festivalen for to Verdener, bragte Spoleto tilbage i rampelyset i 1957 efter århundreder i historiens glemmebog. Denne upåagtethed bevarede denne middelalderby stort set uberørt, hvilket gjorde Spoleto til det uovertrufne sted at afholde de tre uger med dans, musik, kunst og teater i verdensklasse og med verdensberømte kunstnere som Luciano Pavarotti, Paul Taylor Dance Company og mange, mange andre.
Kom til den store finale , hvor et henført publikum sidder på det terrasserede trappeanlæg, der fører op og væk fra Piazza Dumo. Solens sidste stråler oplyser guldmosaikkerne på kirkens facade fra 1100-tallet, mens spurve hopper rundt før solnedgang til tonerne af Beethovens eller Mozarts musik. Den italiensk-amerikanske grundlægger og komponist Gian Carlo Menotti besøgte mere end 30 bjergbyer i Toscana og Umbrien, før han måtte overgive sig til Spoletos fuldendte charme.