Skibo Castle – et kultur hotel i Skotland

Om man kan kalde et hotel for “kultur hotel” er spørgsmålet, men et faktum er at Skibo Castle i Skotland er fyldt med traditioner fra den skotske kultur. Prisen for at bo på dette hotel er høj, nu er du advaret!

Carnegie-klubben

At blive vækket ved lyden af en sækkepibespiller neden for soveværelsesvinduet, på samme måde som kong Wdward 3., Rudyard Kipling, Rockefeller-familien og Madonna på sin bryllupsdag blev det. Sådan begynder en betagende dag på Andrew Carnegies Skibo Castle, der oprindeligt blev kaldt Schytherbolle i 900-tallet af de keltiske beboere, som mente, det var en gave fra gæliske feer. Da Carnegie vendte tilbage til sit hjemland efter at have skabt sig en formue i USA som en af verdens mest succesfulde industrimagnater, blev han så fascineret af dette fortryllende sted, at han kaldte det “himlen på jorden”. Carnegie ofrede formuer på at bygge et herskabeligt palads på ruinerne af det sammenstyrtede slot og skabte her sit storslåede “endelige hjem”. Skibo blev for nylig købt af en amerikansk forretningsmand og har nu åbnet sine fornemme døre for privilegerede medlemmer af klubben og for gæster udefra, der her kan leve som stålmagnater i en nostalgisk atmosfære med autentiske 1800-talsmøbler, et venligt personale, klædt i kilt, og så fornøjelige traditioner som at blive ført til bords i den enorme spisesal med levende lys af en sækkepibespiller i sit fineste skrud. Godsets 3000 ha myldrer af hjorte- og fuglevildt, og der er en privat, prisbelønnet, 18-hullers golfbane ned til vandet. Hotellet ligger ca. 60 kilometer nord for Inverness.