Roskilde, engang hovedstad i Danmark

Roskilde, der førhen var bispesæde og “danernes kongesæde” indtil 1455, fejrede for nogle år siden sit 1000 års jubilæum, og lidt af julilæumsstemningen spores stadig. Byens vartegn er den gotiske domkirke fra 1200-tallet, en slags Danmarks Westminster Abbey. Den er begravelsesplads for 38 danske konger, hvis fornemme marmor- og alabastgravmæler afspejler tidernes vekslende stilformer. Roskilde, der i århundreder har været en betydende handelsby, har aldrig aflagt sig sin identitet som den smukke og prægtige by, de kongelige foretrak. Den har et livligt kontingent af studenter, og et stort, farverigt torvemarked forvandler stadig byen hver onsdag og lørdag.

Vikingemuseet

Danmarks fornemme Vikingeskibsmuseum udstiller fem perfekt bevarede langskibe, der blev opdaget i 1957 og rekonstrueret i årene derefter. De stamemr fra omkring år 1000 og blev formentlig sænket i Roskilde Fjord for at forhindre anløb af fjendtlige skibe. Det er værd at hoppe på den gamle trædamper i Roskilde og nyde en rundtur på den smukke fjord. I fire dage sidst i juni eller først i juli samles en international skare af unge i Roskilde til Nordeuropas største rockfestival, hvor over 100 bads spiller. Vikingemuseet ligger tæt på centrum i Roskilde på adressen Vindeboder 12.